Tag-arkiv: Camino Inglés

CAMINO INGLÉS – HVILEDAG

Start bySantiago de Compostela
Dato27. maj 2015
Vejr+25C sol – let brise
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt123 km
Det er ikke første gang jeg har hviledag i Santiago de Compostela. Dagen kan bruges til både at være pilgrim og turist. Når jeg mener det er det fordi rygsækken nu er lagt væk og muslingeskallen gemt til næste pilgrimsvandring, men først er det ofte en tur på katedralkontoret for at få udstedt et Compostela og et afstandsbevis og som dokumentation vist pilgrimspasset med alles dets stempler til embedspersonen på katedralkontoret og stået i en lang kø for at få det udstedt.
Herefter er traditionen at deltage i pilgrimsmessen, der holdes til middag sammen med alle de øvrige pilgrimme, der er kommet til Santiago og turisterne. At deltage i pilgrimsmessen er en helt speciel oplevelse, når man har vandret i mange dage for at nå frem til målet – katedralen. Især første gang er en dejlig oplevelse der vil følge én resten af livet. Det gør er fantastik indtryk, at står der i dette fantastiske kirkerum og overvære messen og eventuelt også deltage i nadveren. Og høre oplæsningen at pilgrimme der er kommet til Santiago med så og så mange fra de forskellige byer og der selv kunne høre at man er én af dém der nævnes.
Når man så efter messen begiver sig ud på den imponerende katedralplads, så bliver man turist i denne spændende og befolkede by med dets mange cafeer, restauranter, isbarer, overnatningssteder og souvenirbutikker med alskens tengeltangel. Katedralen har også en butik, hvor der er kvalitets souvenir og som er værd at besøge.
Når det er godt vejr er der mange mennesker på cafeerne og i restauranterne og det er hyggeligt at vandre rundt i de hyggelige gader og gyder i den gamle bydel omkring katedralen. Og så ind imellem møde en man kender fra sin vandring. 

CAMINO INGLÉS – DAG 4

Start ByHospital de Bruma til Santiago de Compostela
Dato26. maj 2015
Vejr+40C sol
Højdemeter op350 m
Højdemeter ned450 m
Sværhedsgradkrævende
Afstand tilbagelagt i dag 42 km
Afstand tilbagelagt i alt123 km
Det er en af de varmeste dage på Camino Inglés. Det er rigtig varmt. Det er mindst +40C i solen. Og den bager fra en skyfri himmel. Og det bliver en lang dag. Jeg starter tidlig lige i solopgangen og nyder de første timers friskhed og kølighed. Landskabet er stadig dette bakkede landskab med spredt bebyggelse over alt enten som små flækker eller som enkelt huse/gårde. Det er rigtig bakket landskab, så derfor er der mange højdemeter på etapen. Og i varmen tager det på kræfterne og der bliver drukket meget vand. Heldigvis er der ikke langt mellem barerne, så det liver også til lidt mad og vin og mere vand på vandringen. Forstæderne til Santiago mødes næsten 10 km inden katedralen, så den sidste strækning bliver en form for byvandring. en vandring gennem de forskellige byggeperioder i byens udvikling. Jeg har booket overnatning på samme hotel i Santiago, som jeg for få dage siden boede på. Det er relativ nyt og en international hotelkæde. Så service og værelser er i top og det er restaurationen også, så jeg har valgt at spise i hotellets restaurant. I morgen er det så slut for denne gang. Jeg skal tilbage til hverdagen.

CAMINO INGLÉS – DAG 3

Start ByBentanzos til Hospital De Bruma
Dato25. maj 2015
Vejr+25C sol
Højdemeter op480 m
Højdemeter ned140 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag30 km
Afstand tilbagelagt i alt81 km
Det er en af de dage, hvor alting ikke sker som forventet. I Hospital de Bruma, er eneste overnatningsmulighed et albergue. Den næste overnatningsmulighed ligger 8 km længere fremme, men jeg ved ikke om dette B&B er optaget. Og faktisk har jeg heller ikke lyst til at vandre de 8 km. Så det bliver alberguet. Det er i øvrigt også flækkens eneste attraktion. Ikke engang en bar.
Den anden forventning, der ikke blev opfyldt var dagens distance. Den er næsten 3 km længere end guidebogens oplysning. Og det virker faktisk træls. Landskabet er dette bølgende galisiske bakkelandskab med mange spredte bebyggelser med kort afstand imellem. Alberguet er få år gammelt og indrettet med 26 senge. Bad og toilet skal man over til gennem gården. Der er 15 andre pilgrimme og det undre mig, da jeg ikke synes at have mødt meget andet end 3 spanske venner, der får kørt deres rygsække til næste overnatning, en østriger med hvem jeg i dag har slået følge, en koreaner og en fransk kvinde. Men sådan er det jo, vi mødes ved overnatnings stedet eller en bar på vejen og går så i øvrigt i hver sit tempo under dagen. Aftensmåltidet kommer fra baren i den nærliggende by og er en sædvanlig 3 retters pilgrims menu. Den er i øvrigt ganske udmærket og indtages i fælleskab med de øvrige pilgrimme. Ja, vejret er stadig fantastisk. Igen disse +25 C fra en skyfri himmel. Det vejr er bare så fantastisk flot.

CAMINO INGLÉS – DAG 2

Start ByPontedeume til Betanzos
Dato24. maj 2015
Vejr+20-22C sol
Højdemeter op220 m
Højdemeter ned240 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag21 km
Afstand tilbagelagt i alt51 km
21 km er der fra Pontedeume til Betanzos. Jeg er nu begyndt at bevæge mig væk fra kysten og det fik jeg en forsmag på i dag. Det er noget af en kraftig stigning ud af Potedeume. Byen er en kystby der ligger ud til Ria de Ares, men bag byen ligger mere end en bakke. Det er en stigning på næsten 200 m på ganske kort afstand. Og det er så den første ud af 3 kraftige stigning i løbet af dagen. Men dagens højdepunkt er, at jeg ankommer til en lille landsby nogle få minutter i kl. 12 og ser at kirkedøren er åben. Det har været en særsyn, at kirkerne er åbne. Så jeg går ind i kirken. Til min forbavselse er den stuvende fuld og søndagsklædte kirkegængere. Og snart begynder messen. Jeg får anvist en plads og der rykkes sammen på bænken. Efter messen får jeg anvist vej til sakrastiet, hvor præsten er ved at tage sin kjole af. Da han forstår, at jeg ikke taler tilstrækkeligt spansk, slår han over i engelsk. Jeg får stempel i mit pilgrimspas og en velsignelse med på vejen. Det er en af de dejlige oplevelser man møder på caminoen. Efter denne behagelig pause, er det tid til at forcere de næste stigninger i dagens vandring. Betanzos er en pæn stor by på 13.000 indbyggere og har derfor alle faciliteter og en dejligt hotel nær Plaza Mayor. Jeg kan ikke finde ud af de spanske spisetider. Så det lykkes mig kun at få nogle tappas og 2 pølser og pommesfrit ved en pølsevogn. Æv.

CAMINO INGLÉS – DAG 1

Start ByFerrol til Pontedeume
Dato23. maj 2015
Vejr22C sol
Højdemeter op365 m
Højdemeter ned315 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag30 km
Afstand tilbagelagt i alt30 km
30 km er der fra Ferrol og til Pontedeume. Byen er en kystby der ligger ud til Ria de Ares. Som kystby er den også et ferieparadis med en god strand. Vandringen ud af Ferrol sker stort set gennem hele byen. Der startes ved lystbådehavnen i den nordligste ende, hvor en stor granitsten angiver hvor Camino Inglés begynder. I Ferrol er der en stor flåde havn for den spanske flåde. Derfor domineres byen af et orlogsværft og mange maritime kompekser og flåde installationer. Byen har ca 70.000 indbyggere. Den ligger ud til Ria de Ferrol. Omkring bugten er der næsten en sammenhængende bebyggelse frem til Mondin ca 20 km af dagens vandring. Camino Inglés løber stort set de meste af disse 20 km langs kysten eller er kystnær. Caminon er overvejende på stier og små biveje. Man møder Puenteduerme fra den lange bro over Ria de Ares. Jeg valgte at overnatte på et hotel, der ligge lige for enden af broen og med udsigt over bugten. Vejret er fantastisk. Sol fra skyfri himmel og mellem 20-25C. Så i solen er der varmt og det er varmt at vandre. Dagens vandring bød ikke på de store udfor dringer bortset fra et par mindre bakkedrag, der skulle forceres.

CAMINO INGLÉS – HENREJSEDAG

Start bySantiago de Compostela til Ferrol
Dato22. maj 2015
Vejr+22C – sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km
Dagen igår den 21. maj 2015 ankom jeg til Santiago de Compostela efter at have afsluttet min pilgrimsvandring på Via de la Plata, efter at have startet i Salamanca den 6. maj 2015. Jeg havde yderligere en uge til rådighed, så derfor besluttede jeg at tage til Ferrol for at vandre på Camino Inglés. Den lille skønne camino havde jeg dels hørt en del om og dels sat mig ind i caminoens forløb og den tiltalte mig til en lille uges vandring. Vejret havde endvidere været rigtig godt vandrevejr og vejrudsigten var, at det ville fortsætte. Jeg overnattede på et hotel i Santiago og skal så næste morgen tage en bus til Ferrol. Om morgene efter morgenmad går jeg op til busstationen i Santiago og tager Alsa Bus til Ferrol. Det tager lidt under 1½ time med bus på de ca. 90 km mellem byerne. Ferrol er en havneby på ca. 70.000 indbyggere og har en gammel lang maritim historie, hvor den spanske flåde historisk har haft havn. Ellers er byen en havne- og handelsby på den nordlige kyst med adgang til Atlanterhavet. Jeg har booket overnatning på Paradoret i Ferrol, der er indrettet i et gammel palads, der ligger med udsigt over havnen. Parador er den spanske stats hotelkæde - der er i eksklusive og i international kvalitet og stil. Mit værelse har udsigt over havnen. Efter ankomsten omkring middag tager jeg på sightseeing i byen og omkring havnen. Vejret er sommerligt og der er mange mennesker på gaden og på cafeerne. Jeg tager en tur ned ad gågaden/handelsgaden i byen og spiser frokost på en gadecafe. Jeg har valgt at vandre efter guidebogen og tage overnatninger i de valgte byer, idet de daglige vandringer passer mig udmærket efter at jeg har vandre i mere en 2 uger og er i god træning og har god kondition. Den sidste vandredag på Camino Englés er en af de lange på caminoerne - den er på 42 km. Der er ingen overnatningsmulighed i mellem. Om aftenen tager jeg ned på havnen og spiser aftensmad på en af restauranterne.