Mit navn er Erik Hjulmand, jeg er 78 år, og jeg er fra Danmark. Så tænker du måske, hvorfor er jeg blevet pilgrim? Det er en interessant historie! Den kan du læse mere om under Pilgrimsemner.
Jeg er uddannet som statsautoriseret ejendomsmægler og valuar og Administrator AD, samt uddannet i et penge institut. og har arbejdet hos Skanska.
Jeg har altid beskæftiget mig med ejendomme, først som ejendomsmægler og senere som ejendomsadministrator, ejendomsøkonom og senest som ejendomsrådgiver.
I mine yngre år spillede jeg meget golf – og ellers aldrig dyrket anden sport eller motion.
De senest 12 år har jeg gjort en del af min livsstil til at være pilgrim, når jeg årligt har taget på 2 eller 3 lange pilgrimsvandringer på de gamle kulturveje i Europa og med en afstikker til Israel med en vandring fra Nazareth rundt om Galilee Sea og retur til Nazareth og på pilgrimsruten The Military Highway i Georgien i Caucasus.
Jeg har indtil nu her medio 2024 været på ca. 45 pilgrimsvandringer og 6 pilgrimsrejser.
Interesserer mig for spansk middelalder historier, med fokus på pilgrimsvandringer og for arkitektur især af kirker og katedraler.
Har de seneste 12 år vandret mere end 12.400 km i Spanien, men også i Storbritannien, Danmark, Sverige, Frankrig, Schweiz, Italien, Irland, Israel og Georgien og taget på pilgrimsrejser i Armenien, Bosnien-Herzegovina, Sverige og Georgien.
St. Michael’s Mount – Marazion Bay -Cornwall – juni 2024