For mere end 5 år siden satte jeg min fod for første gang på Via Francigena i Canterbury og sluttede i Sankt Bernhards Passet.
Og nu har jeg fået kædet min første pilgrims færd på Via Francigena sammen med den anden som startede i Piacenza og sluttede i Rom.
Jeg har i alt vandret de 1.391 km af de i alt ca. 1.901 km, som Via Francigena er talt op til.
Differencen er kørt med tog (i Frankrig), så dem har jeg jo så tilgode at få tilbagelagt vandrende.
Det er den længste pilgrimsvej jeg indtil nu har tilbagelagt.
Når jeg skal vende tilbage til min 3.dr. vand- ring på Via Francigena vil jeg sige, at det faktisk er den bedste af dem, selv om det at vandre ind i Rom er stort.
Aosata dalen er flot og udfordrende og har mange højdemeter og et meget afvekslende terræn og mange smukke og interessante byer med unikke katedraler og kirker.
Italien er tiltrækkende og fra Alperne til Po er ingen undtagelse.
Tidspunktet på året - september - var faktisk det rigtige for mig at vandrede tredje gang. Rigtig godt vejr - +20C - +30C med sol og kun en enkelt dag med egentlig regn.
Det var et bevist valg at vandre denne tredje strækning for at få de to tidiligere strækninger samlet i een.
Det var også et bevist valg at gøre det nu, selvom  der er Corona. For mig var det afgørende at få Via Francigena ud af hovedet. det har ligget som nær mest et krav til mig at få denne etape vandret.
Jeg ved at nogen af Jer nok vil betragte det som uforsigtigt at vandre under Cowid19 krisen og så i min alder.
Men efter min opfattelse er det ikke så risikobetonet. Der hvor risikoen er størst er under transport, hvor mange personer er sammen i lukket og lille rum. Fly.
Resten af tiden er jeg ude i de frie og hoteller, bu- tikker, restauranter har protokoller for ophold.
Og der er det også minimalt med samvær. Så det er ikke mange andre mennesker jeg møder dagene jeg vandre. Så risikoen for smitte er beskeden.
Jeg har opfattet denne vandring, som en af de bedre jeg har været å¨, den har været meget afvekslende fra vandring på stier i bjergene - end og vanskelige og stejle og smalle til flade strækninger på små og mellemstore asfaltveje og gennem grusveje, markveje og græsstier.
Så det har været meget afvekslende.
Det største minus er, at mange kirker og endog vigtige katedraler har været lukket - antagelig på grund af årstiden og Corona-situationen.
I disse tider møder man ikke mange medpilgrimme. Jeg mødet vel mindre end 2 håndfulde på vandredagene.

Efter selv at have valgt tidpunktet for morgen mad vandrede jeg ud kl. 7.00 for at starte ud i et godt vandrevejr.
Jeg er 4 km uden for Via Francigena og skal vandre tilbage på ruten og så videre. Det bliver først et stykke på landevej og siden vandre op på et de høje diger, som beskytter det flade agerland mod at Po har forhøjet vandstand.
Diget er vel 5 m højt eller mere og løber langs med en landevej ind til de højere bagland.
Oven på diget er en grusvej, der er ganske behagelige at vandre på.
Lige omkring middag  vandre jeg igennem Costa De Nobili, som af dets navn henleder til at der engang har været kystlinje der og i øvrigt ligger byen på en bakke. Efter få kilo- meter kommer jeg til en lidt større by og når lige at spise frokost inden baren/restauranten lukker. 
Jeg skal frem til dagens slutmål, der er  Ospedaletto Lodigiano, da jeg har valgt at vandre på nordsiden af Po floden og ikke, som man også kan vandre ned til Cote San Andrea og  blive sejlet over Po floden til sydsiden og der vandre ind til Piacenzafra den side.
Problemet er, at man skal kontakte færgemanden dagen i forvejen for at blive sejlet over dagen efter.
Imidlertid har jeg valgt at vandre på hovedlandevejen eller tager nogle markveje længere ned mod Po og dermed forlænge dagens vandring. Men hovedlandevejen er uhyre trafik keret, så det blive markvejene jeg vandre på. men de er faktisk igen en del af digesystemet omkring Po og er en smuk rute. Imidlertid er det stadig ikke lykkes at se noget som helst til Po.
På vejen til overnatningsstedet kommer jeg forbi Neomedieval Castello Cusani Viconti i Chinolo Po.
Jeg skal idag igen uden for Via Francigena for at finde et passende overnatnings sted inden jeg i morgen kan vandre ind i Piacenza.
Der er et industri område (nærmere et transportcenter ud til hovedlandevejen, hvor der er et hotel. Det har jeg valgt som mit overnatnings sted også for at der er restaurant. Så skal jeg ikke ud og lede efter en restaurant i en af småbyerne.
Dagen har som de foregående dage ikke budt på nogen nævneværdige højdemeter.
Det er et fald område og nu er rismarkerne igen skiftet ud med majsmarker og kornmarker som netop er høstet.
Det er et ret stort transportcenter, hvor hotellet er beliggende. Imidlertid er der ikke mange gæster på hotellet, som også her holder Coronastandarden: Sprit, mundbind og afstand.
Jeg har booket overnatning på Break Hotel & Motel i Ostedaletto Lodigiano. For overnatning inkl. morgenmad betaler jeg € 56.

Der er den meste interesseløse vandringsdag indtil nu på denne pilgrimsvandring. 
De første 8 km er ud gennem Pavias forstæder og industriområde, hvor der er megen morgentrafik med skolebørn med busser og forældre der sætte børn af uden for skolerne. samt bilkøer med folk, der skal på arbejde in de i Pavia.
Naturen er heller ikke særlig interessant og vandringen er overvejende på mindre lokale veje og i mindre omfang på stier og grusveje.
I guidebogen stod at det var en udfordrende vandringsdag? - Det måtte for at holde sig vågen gennem dagen. 
dog vågnede jeg op sådan lidt tidlig på eftermiddagen da jeg vandrede ind i et kryds, hvor der på det ene hjørne var en stor bygning der lignede et fordoms hotel. der holdt nogle biler på parkeringspladsen og på et papskilt stod er "Bar" Så jeg tænkte her kunne man få noget at drikke og noget let at spise.
Da jeg kom ind viste sig at "baren" var et køleskab med kolde øller og sodavand og en automatisk kaffemaskine. Og det spiselige bestod af snackbars i en automat. 
Det viste sig at stedet ineholdt et spillested.
I et relativt stort lokale var der dusinvis af spillemaskiner.
Hvordan et sådant etaplisement kan overleve her ude på landet og i Coronatider har jeg ingen anelse om. Men det kan det åbenbart.
Jeg er vandret uden for Via Francigena, fordi jeg ikke har kunnet finde et egnet overnatningssted på ruten.
Det er i en mindre landsby, der nærmest ligger på et næs, der er mellem to slynger på Po floden.
Selvom byen ligger mindre end 1 km fra floden, er det ikke lukkes mig at få et glimt af floden endnu.
Da jeg begynder vandringen ud mod næsset kommer jeg igennem en lille landsby og her møder jeg det hollandske ægtepar. De vandre uden rygsæk, idet de ikke har kunnet finde et overnatningssted og vil tage toget retur til Pavia.
Jeg foreslår, at jeg kan tage kontakt til mit overnatningssted og høre om der ikke er ledigt værelse. Men da deres rygsække er i Pavia, er det uden mening.
Jeg vandre selv videre til mit overnatningssted i Spessa, hvor jeg har booket overnatning. 
Ved indgangen til byen er der en bar og et pizzaria. Så er aftensmaden reddet.
Jeg har booket overnatning på et kursuscenter - Ostello Artemista Ass. Ostelli Lombardia - i Spessa.
for dette betalte jeg  € 40 inkl. morgenmad

Ikke langt uden for byen, vandres igen ud på et miks af små lokale veje, grusveje, markveje og stier. Stadig ikke spor af andre vandrende, derfor er det som et chok, at der på en græs sti pludselig bagfra kommer 2 andre vandren de og vil gerne uden om mig. Det er et ungt italiensk par og de vandre hurtig og er snart væk ude i de nu mange majs marker, nu hvor rismarkerne er blev i mindretal.
Efter morgenmaden som kunne indtages fra kl. 6.00 og i øvrigt var et godt morgenmåltid er jeg vandre ud i den morgentomme by.
Det bliver igen en varm dag, men lidt mere behageligt end dagene før.
I løbet af dagen møder jeg på ny det Hollandske ægtepar, der også er på vej til Pavia for at overnatte.
En del af vandringsdagen vandres der lang en biflod til Po - Ticino - der løber igennem Pavia lige før den løber ud i Po.
Det er en vandring gennem forskelligt land skab, fra vandring gennem en rismark og langs floden og gennem skov og kratbevoksning og frem til en sti ind til broen over Ticino og den kan man vandre over for at vandre ind i den gamle bydel.
Efter at have vandret over den berømte overdækkede bro - Ponte  Coperto - ind i den gamle bydel og op til Duomo di Pavia - vandre jeg videre ind til centrum af byen. 
Pavia er en af de gamle rænecensebyer med et af Europas ældste universiteter og det meget store kloster - Certosa di Pavia - der ligger lidt uden for Pavia.
Da jeg vandre op gennem den gamle bydel kommer jeg forbi en gade, hvor loftet er fyldt med paraplyer, som giver et flach-back til, at de har jeg set før i Portugal og Georgien på mine tidligere vandringer.
Jeg fortsætter op forbi katedralen, der endnu ikke er åben for besøg, så jeg vandre videre til det overnatningssted som jeg har booket værelse på.
Jeg tjekker ind på hotellet og efter at have været i bad og vasket tøj som sædvanligt, vandre jeg tilbage til katedralen, for at se den indvendig. Den er nu åben. Katedralen er opført i det 15. århundrede. Katedralens relikvie er en torn af Jesus' rigtige tornekrone.
Om aftenen finder jeg en restaurant, hvor jeg spiser aftensmad. På vejen hjem får jeg købt vand og noget at spise til frokost.
Jeg har nu under 100 km og 3 vandredage til jeg er i Pirasenza på sydsiden af Po floden.
Jeg har booket overnatning på et hotel i centrum - Hotel Aurora - der er et nyindrettet hotel tæt på Via Francigena. Jeg betaler € 79 inkl. morgenmad. Morgenmaden skal indtaget på cafeen ved siden af hotellet.

Jeg er ved at være halvvejen igennem Posletten og ved at være træt af at vandre gennem den ene riskmark efter den anden og i dag er det også nødvendigt at brug den App jeg har i min mobil over Via Francigena ruten. der er så mange sving på stien og der kan man nemt miste retning og ret vej.
Men det lykkes at finde den rette græssti og komme videre til en af de byer som Ærkebiskop Sigeric i år 990 overnattede i Tromello.
Tromello er i dag en by med moderne industri og boliger. I Tromello er et monument om ærkebiskobens besøg for mere end 1000 år siden.
Videre går dagens vanding ud langs de meget brede vandingskanaler. I denne periode er der ikke så meget vand i dem og det er interessant at se, at vandets hastighed stort set er identisk med den jeg vandre omkring 4-4,5 km/t.
I en mindre landsby lidt længere fremme er lille torv, hvor der er en købmandsbutik/kiosk hvor det er muligt at få noget at drikke. På torvets bæk sidder er ægtepar i 60'erne med rygsække ved siden af sig. 
Jeg går hen til dem og spørger til om de også vandre Via Francigena. 
Det er et hollandsk ægtepar fra Eihoven og de er startet ved deres hoveddør og er nu på vej til Rom over Assisi. De har tidligere vandret Camino Frances.
Da jeg kan fortælle at jeg har vandres til Rom både fra Piacenza og fra Firenze over Assisi spørger de til oplysninger og gode råd om fortsat vandring. 
Det skal vise sig at det ikke er sidste gang jeg møder ægteparret.
De vandre ud fra torvet før jeg gør det og ser dem så ikke mere denne dag.
Der er vel 6 eller 8 værelser og det viste sig, at der var gæster i dem alle - til en afveksling - hotellet - Hotel III Pino - på hovedgaden ind til Garlasco og inkl. morgenmad betalte jeg € 60.
Jeg skal nogle få flere kilometer mod syd til dagens slutmål Garlasco end by handelsby på omkring 10.000 indbyggere.
Her vandres direkte ind i byen fra landevejen og det overnatningssted jeg har booket ligger først i byen. Så efter indtjekningen og et bad, vandrede jeg af hovedgaden ind i byens centrum, hvor der den dag på kirkepladsen er et omkørende tivoli. Alle har mundbind på både på pladsen og i butikker. Det er en ganske almindeligt at bære mundbind både inde og ude i byerne.
Jeg besøger også byen meget store og flot udsmyk kede kirke, der ligger ud til hovedgaden.
Jeg for købt aftensmad, som jeg spiser på værelset på hotellet og vand og til frokost dagen i morgen.
Da jeg kom til adressen som hotellet hade, var jeg i tvivl om jeg havde den korrekte adresse, da for huset var et nedlukket rigmandshus. Det viste sig at værelserne var i et baghus i haven og receptionen var et havehus.

Det er første gang jeg har fået morgenmad på mit værelse, når jeg har været på pilgrims vandring. Årsagen er Corona, så var værten
fri for at arrangere en morgenmad buffet. 
de 32 km jeg skal vandre er gennem rismark efter rismark og der er kun en by 20 km fremme og derefter dagens slutmål Mortara.
Jeg har sørget for at have noget at spise og tilstrækkelig vand med.
På grund af Corona, kan man ikke regne med at der er åbne cafeer eller restauranter og supermarkeder, som sædvanligt.
Det er bare at vandre derudad. De første godt 9 km er på et højt dige, der bare er lige ud og der er kun udsigt til rismark efter rismark. Det er godt nok trivielt og der er ikke en eneste højdemeter. Det er fladt. På et tidspunkt drejer diget i en bue og der bliver udsigt til en by, der vandres forbi på afstand. Til sidst vandres der op på en lidt større landevej og der vandre nogle kilometer på den.
Omkring 20 km fremme i byen Robbio er der mulighed for at tage en pause og spise frokost,
inden der igen vandres videre frem på grus-og markveje.
En 2-3 km før Mortara er der en mindre landsby med lille kirke. Det er på daværende tidspunkt på dagen rigtig varmt og der har ikke været nogen skygge, hvorfor det er dejligt at komme i skygge og kølighed ved at besøge kirken. At sidde på en af bænkene i en lille kirke og  kikke på dens udsmykning og indretning, bringer styrke til at fortsætte.
Der er omkring 3 km til Mortara, som er en større stationsby på omkring 15.000 indbyggere. Byen er vokset efter 2. verdenskrig og de fleste bygninger er som taget ud af en sort hvid italiensk socialrealistisk noir-genre film fra 40'erne. Bygningerne er nogle firkantede kolloser i grå eller rosarøde farver og det hele virker støvet og småtrist. Og især i denne tid virker det også mere nedslående, hvor alle går med mundbind. 
I selve bymidten er der et større torv og for enden ligger byens store kirke.
Jeg vandre ind i byen ved 16tiden og butikkerne er først lige ved at åbne efter dagens siesta.
Jeg har booket overnatning på et overnatnings sted ud til tovet. På vej derhen kommer jeg forbi en ret moderne cafe/bager og for købt vand og ind til frokost i morgen.
som de fleste overnatningssteder, så er der p.t. ikke åbne receptioner og det er også tilfældet her.
Jeg må ringe på dørklokken og lidt efter bliver jeg ledt igennem en flot restaurant (der er lukket på dagen) og ud gennem en gård, hvor jeg får anvist en 2 etages moderne lejlighed og et sæt nøgler. Godt træt og svedig for jeg vasket tøj men jeg er i bad.
Som nævnt har jeg booket overnatning på hotel midt i byen - Albergo San Michele - hvor jeg fik tildelt en 2 etagers moderne lejlighed i et baghus i gården til bygningen. Inkl. morgenmad i restauranten betalte jeg € 71.

Jeg spiste morgenmand på hotellet og var klar til at vandre ud kl. 7.00. Det var en varm morgen og det ville blive varmt resten af dagen stod det klart, så derfor tidlig ud.
De første kilometer er langs hovedlandevejen til Vercelli frem til en lille by med en meget ekseptionel kirke. Herefter vandres over hovedlandevejen, der denne morgen er stort set uden trafik, da det er søndag.
Herefter vandres det ud i Po Slettens kæmpe store ris område.
På Po Sletten har der i mere end 500 år været dyrket ris måske til mange nordboers overraskelse. Hvorfor er der en italiensk ret som er kendt? - risotto - fordi der dyrkes ris i Italien.
Der er gennem flere århundrede udviklet et utroligt fint vandingssystem og der er opbygget kanaler og de store ris magasiner ved landejendomme opbevarer og renser risen inden den sælges til store dele af Europa og endog Kina.
Da jeg vandre et meget langt stykke langs en jernbanelinje på den ene side og en bred vandingskanal på den anden indhenter jeg 3 vandre. Det er en familie - ægtepar og deres datter.
Familien vandre Via Francigena i weekender og ferier. De stopper for denne gang i Vercelli.
Dagens slutmål for mig er også Vercelli, der i øvrigt er en af Italiens ældste byer. Den er også katedralby. På den varme vandredag gennem rismarkerne og langs vandingskanalerne, hvor der ikke er nogen byer at holde stop. er det rart at jeg fik hotellet til at give mig en "dogybag" med og at jeg i baren fik købt tilstrækkelig med vand til dagens vandring. Der er absolut ingen mulighed for at få forsyning.
Dagens vandring er ikke særlig udfordrende. Der er god afmærkning, selv om der er mange knæk på stien og der skal vandres på små broer over vandingskanalerne.
Jeg er faktisk sikker på, at jeg på dagen ikke har vandret en eneste højdemeter op eller ned. Så vandre 28 km er ikke særlig udfordrende.
Igen vandres ind i byen af "bagdøren" og igennem et industriområde og derefter ind mod centrum.
På vejen ind mod centrum er endelig et pizzabar der er åben. Så her er det muligt at få frokost sammen med italienske familier med børn. Det er søndag, så familierne er ude i det gode vejr, selv om der er Corona.
Selvfølgelig har jeg fået booket et hotel i den modsatte ende af byen, men igen ud til Via Francigena.
Da jeg ankommer til hotellet kl. 15.00 er det lukket og jeg må ringe til værten.
Værten ankom ret hurtig efter at have ringet. Hotellet er lukket for gæster der kommer spontant og vi var faktisk kun 2 gæster den nat. Hotellet liger i den sydvestlige del af Vercelli - Hotel Matteotti - for morgenmad og overnatning betalte jeg € 55.

De små bakker er nu ved at blive plane og vinmarkerne er nu skiftet ud med majsmarker der endnu ikke er afhøstet.
Dagens vandring er dels på små trafikløse asfalterede lokalveje skiftende efter middag til et miks af grus og markveje og over græstier langs vandingskanaler frem til dagens slutmål - Santhia - en mellemstor stationsby på begyndelsen af Posletten.
Der er ikke mange højdemeter i dagens vandring, så det er ikke det som gør en træt, det er mere den direkte sol hele dagen. På dette tidspunkt af  året er man ikke vant til varmen og solen. Så det er i korte bukser og t-shirt med oprullede ærmer.
Omkring midtvejs vandres igennem Cavagliá. Byen er et pilgrimsmål på grund af den imponerende 1800 tals store kirke - Chiesa di San Michele Arcangelo.
Som nabo til kirken er et pilgrimskontor, hvor den lokale præst glædeligt deler stempel ud i mit pilgrimspas. Som modydelse skal jeg skrive mit navn og dato på kontorets væg og have taget et billede. det er en ringe mod ydelse.
Jeg tager et besøg i den imponerende kirke og tænder lys foran et alter i et sidekapel.
På en cafe i byen lykkes det at få en sandwich og en Fanta samt købt vand til resten af dagens van-
dring.
Fra Cavagliá er vandringen overvejende på grusveje og stier langs vandringskanaler.
Jeg vandre nu gennem agerland og her på den sidste del mod Santhia er der ikke nogen byer at vandre igennem.
som ofte når man vandre ind i en by kommer ind af "bagdøren", der gør man også til Santhiá, hvor man vandre ind i et villakvarter og derefter ind mod centrum og op på gågaden.
Det er en lørdag eftermiddag og gågaden er totalt død, intet er åbent, da jeg går ned af den mod stationen, hvor mit overnatningssted er beliggende. Jeg har booket overnatning på et hotel, der ligger ud til Via Francigena.
Vel ankommet spørger jeg til efter indtjekningen om det er muligt at få et måltid. det er det. Så jeg bestiller varmt mad og bliver vist til hotellets restaurant med hvid dug og tungt bestik. Og jeg er den eneste gæst.
Til hotellet er knyttet en større bar. Allerede da jeg ankommer er der mange gæster også ved bordene uden for på stationspladsen.
Til aftensmad køber jeg et stort pizzastykke og som "dessert" en Sprtiz med nødder, oliven, chips m.v. for sidder og kikker på, at ethvert krav om distance, mundbind og forsamling totalt tilsidesættes ved at indtil flere bryllupsgæster samler sig i baren. Godnat.
Jeg overnatter på Hotel Restaurante Vittoria, der som nævnt ligger ved stationen og for overnatning og morgenmad betaler jeg € 50.