Det siges, ifølge traditionen, at en pilgrimsfærd skal indeholde prøvelser for pilgrimmen.
For en moderne pilgrim er det at der ikke i 2 dage har været WIFI en stor prøvelse.
En anden prøvelse i dag er, at det er den hårdeste vandringsdag indtil nu. Længden på 36 km kan naturligvis være hvad det er, men antallet af højdemeter overgår alt tidsligere på Via Francigena.
De 36 km tilbagelægges mellem San Quirico d'Orcia og Radicofani.
Radicofani ligger på et af de højeste punkter i sydøst Toscana på grænsen mod Lazio regionen.
Vejret er lidt mindre varmt end tidligere 18-20C og det blæser herude i de høje træløse bakker, hvor dagens endemål ligger i kote 814 m.
Fra morgenstunden vandres igennem en lille charmerende by - Bagno Vignoni - der har termiske bade og bidt i byen er Piazza d'acqua og efterfølgende vandres over en gangbro over Fiume Orcia og derefter vandres gennem mindre skove og ud på marker.
er efter foregår vandringen faktisk i 2 dele, den første på en landevej bygget op i sten - ikke brosten - som idag kun benyttes sporadisk, men tidligere har været den eneste forbindelsesvej nord-syd Via Cassia.
Via Cassia kommer I til at høre mere om - meget mere.
Via Cassia forbinder en række i dag mindre byer og følger niveaumæssigt det bølgende landskab, hvorfor der er mange højde meter i dagens vandring. Ca 10 km før Radicofani i Ricorsi vandres der dels på og dels langs SS 2 - som I tidligere har hørt om - og som et Via Cassia Nuova og er en ret befærdet hovedlandevej.
Og her ude på landet skal jeg bare lige nævne - at her køres der altså meget hurtig.
Fra Ricorsi vandres der kun op, op, op, ...resten af vejen til Radicofani. Nogle gange vandres der væk fra den asfalterede landevej ind på markveje og stier, men det er dels for at skære et hårnålesving af, men en del højdemeter til følge - så om det er bedre at vandre på landevejen eller op og ned på stierne, kan vel nærmest komme ud på et.
Det er lige slemt og lige anstrengende hele tiden at vandre op og op over ca. 10 km.
Jo højere du kommer jo flottere er udsigten over syd Toscana.
Radicofani er en en gammel renæssanceby med en borg og et borgtårn, der i øvrigt kan ses milevidt. Det har faktisk fulgt mig hele dagen og blevet større og større, indtil man står ved foden af det i udkanten af byen.
Via Francigena løber igennem byen forbi byens kirke Chiesa di San Pietro. Den aflagde jeg et besøg.
Jeg bor denne nat på et B&B midt i byen og køber lokalt ind til aftensmad, da der er køkkenudstyr på overnatningsstedet.

Der er gode dage og så er der dårlige dage.
Denne her dag var bare endnu en dag på Via Francigena. Og hvad skal det så betyde?
Jo, der er dage som er så interessante på grund af kulturminder, særlig natur eller oplevelser, der printer sig på nethinden.
Dagen i dag var bare end af mange, ikke de store naturoplevelser eller specielle byer eller kulturminder.
Bare sådan en dag hvor det er lidt sol og så lidt småregn, så regnjakken skal af og på flere gange.
Dagens vandring er ifølge guidebogen 19 km. Men den bliver 23 km. Der er godt nok 2 alternative ruter. Der står heller ikke noget om i guidebogen, at der på de ganske få kilometer er adskillige højdemeter som skal forceres. Starter ud i kote 146 m og slutter i 408 m. Lyder ikke af så meget, men der er adskillige op og nedstigninger på dagens vandring.
Der går fuldstændig kuk i at fotografere denne dag.
Da jeg kommer til San Quirico d'Orcia, kan jeg vælge at gå gennem den gamle bydel eller ned og uden om den.
Der er gode dage og så er der dårlige dage.
Denne her dag var bare endnu en dag på Via Francigena. Og hvad skal det så betyde?
Jo, der er dage som er så interessante på grund af kulturminder, særlig natur eller oplevelser, der printer sig på nethinden.
Min tanke er at gå til den gamle bydel senere på dagen, da jeg faktisk kommer til det hotel jeg har booket allerede kl. 14.00.
Da jeg har været i bad og taget andet tøj på, begynder det at regne voldsom, nærmest et skybrud og det fortsætter med at regne ud på aftenen. Så interessen for at gå et par kilometer retur til den gamle bydel er nærsten ikke eksisterende.
Det hotel jeg har booket mig ind på er et ældre feriehotel med udsigt over landskabet i den sydlige udkant af den nye bydel, bekvemt for morgendagens fortsættelse på Via Francigena.
Da jeg ankom til hotellet så det mere eller mindre nedlagt ud. Efter nogen søgen fandt jeg indgangen til receptionen.
Jeg fik det indtryk at jeg nærmest var den eneste gæst og fik i følgeskab med tror jeg ejerens hustru vist til mit værelse.
Dybt overrasket blev jeg, da jeg ved spisetid gik ned til receptionen iført regntøj fordi jeg skulle ud at finde et sted, hvor jeg kunne få noget mad, at opdage at hotellet nu summede af over 50 amerikanske turister og at der var en bar og en restaurant i hotellet. Der var bare blevet åbnet en fløjdør, der åbenbare sig disse herligheder. Så hvorfor gå ud i regnvejret, når der både var en bar og en restaurant. Og det skulle vise sig, at blive det bedste møde med det italienske køkken på vandringen indtil nu.
Så jeg nåede aldrig op i den gamle bydel, hvilket jeg nu sidder og ærgre mig meget over.
Jeg bestilte morgenmad og en lunchpakke, så jeg også havde til frokost, da morgendagens vandring er lang og lidt uden for nogen byer med cafeer.
I øvrigt mødet jeg så i løbet af dagen mine tidligere 4 italienske medpilgrimme og 4 franskemænd, så nu har jeg set vel i alt omkring 20 andre pilgrimme på vej til Rom.
Som nævnt var det blandet vejr i løbet af dagen, men stadig lunt omkring 20-22C. Det regner det meste af natten og alt er fugtigt næste morgen.

Efter en solrig dag i Siena, mættet med indtryk og efter en god nats søvn, er jeg allerede ude fra hotellet kl. 6.30. Jeg vandre igennem Sienas morgen øde gader, hvor kun renovationsfolk og gadefejere er stået op for at få rengjort byens gader.
På vej ud venter jeg længere og længere på at finde den rette cafe får at få morgenmad. Og selvfølgelig er jeg så forfængelig, at ingen synes gode nok og pludselig er jeg på vej ud af byporten gennem Porta Romana.
Ud i det smukke kuperede Toscanske landskab i en dejlig morgen.
I den næste by en halvsnes kilometer efter Siena lykkedes det at få morgenmad på et kombineret bageri/cafe. Dejligt friskbagt morgenbrød og te.
En rigtig god start på dagens vandring mod eftermiddagens mål, Buonconvento.
Vandringen er igennem 6 små og mindre byer, der er forbundet gennem det net af små lokaleveje, grusveje, markveje og småstier vandringen i dag foregår på. Det er dejligt at vandre langt fra de store veje i et naturskønt landskab. Men der er mange højdemeter i dagens vandring.
Så man kommer ikke bare sovende til dagens vandring som ende på 32 km.
Lidt inden Buonconvento mødes jeg af det første skilt der angiver vejen mod "Roma" og der er nu også omkring 200 km til Rom.
Buonconvento er en meget lang by, som ligger ud til SS2, en hovedlandevej, som jeg kommer til at nævne flere gange.
I Buonconvento har jeg booket overnatning på et nyere hotel i den sydlige del af byen ud til Via Francigena (den går nu også igennem byen), så det er bare næste morgen at fortsætte mod syd.
Jeg synes ikke der er nogen steder jeg rigtig gider spise aftens i, så jeg køber mig et par store stykker pizza i et pizzaria på tovet. Sætter mig i udeserveringen i den lune aften.
Vejret har bare været flot hele dagen, sol fra en skyfri himmel og vel omkring 25C.
Buoncanvento huser ca. 3.500 borgere, så en vandretur i den gamle bydel er en overkommelig opgave. I den gamle bydel er det som om tiden har stået stille.
Men i morgen er der atter en vandringsdag og lidt nærmere til Rom.

Når man nu endelig - stortset midtvejs på min pilgrimsvandring til Rom - skal have en liggedag, kan man jo lige så godt holde den i en af verdens fineste og flotteste renaissancebyer.
Siena er jo en af Italiens mest besøgte tiristbyer, så den har selvfølge alt hvad en turist har brug for.
Dejlige cafeer, gode restauranter og et væld af seværedigheder.
I en sidegyde til Il Campo fandt jeg en hyggelig cafe og indtog her min morgenmad. På vejen mod katedralen er der et væld af muligheder for at se det ene
palads efter det andet og selvfølgelig skal jeg også en tur ned over El Campo - byens centrale plads.
Da jeg er pilgrim er jeg berettiget til at gå til messe i katedralen og i en sideindgang er der adgang til et afsnit i katedralen med 3 side kapeller, hvor der på skift holdes messe i løbet af dagen. På vej ud får jeg et stempel i mit pilgrimspas og mod betaling af 1€ kan jeg købe et bevis på at jeg har været i katedralen.
Ellers er den ind i køen for at købe adgangsbillet til katedralen, biblioteket, krypten og katedral Museet.
Man kan bruge timer på at gå rundt i ktedralen og se det ene mere skønne/flotte kunstværk efter det andet. Vægge og lofter og gulve er kunstværker i sigselv.
I krypten er væggene dækkede med freskoer fra forskellige tidsperioder.
Det er fantastiske skulpturer, altertavler, freskoer på vgge og lofter i katedral museet. Det er så overvældende flot, imponerende og smukt.
Ellers er det en slentretur rundt i Siena, idet dets gader og gyder og jeg tror de fleste slutter på Il Campo til enten en kaffe, drink, is eller et måltid.
Jeg sad en skøn solskinsaften og indtog min aftensmad på en af restauranterne.
På vej tilbage til mit hotel, var der en kirke beliggemde på et lille torv, hvor der op til kirkens hovedindgang vel var 20 trappetrin. Kirken var åben og jeg gik ind og beså den.
Som sædvanlig var jeg til slut rundt for at finde Via Francigena ud af Siena og ikke ret langt fra hotellet fandt jeg den første afærkning.
Vejret var til en rigtig byvandring den dag, solskin og mellem 20-22C.
Det blev selvfølgelig til nogen kilometers byvandring, men de tæller jo ikke sådan rigtig med.

Tidlig i seng - tidlig op. For tidlig. Jeg måtte vente på at morgenbordet blev klar.
Jeg ville gerne ud så tidligt som muligt. Siena er inden for rækkevidde.
Da jeg kom ud på Via Francigena så gik der koks i at finde den rette vej ud af byen. Både FV appen og GoogleMaps skulle jo ellers være korrekt. Når med det lykkedes at finde syd og komme ud af byen.
Det første interessante kulturminde på dagens vandring er Abbadia a Isola, der er et gammelt kloster som oprindelig lå i en sump på en ø.
Klosterkirken er lille og mangler restaurering, men kirken har en rigtig køn
altertavle. Hvis altså det er det rigtige ord. Smuk er nok rigtigere. Meget morderne og smukke farver.
Næste kulturminde er igen en tårnby - Monteriggioni - der faktisk er en stor borgby på igen toppen af en bakke. Det er noget af en bjergbestigning at komme op til borgen af "bagvejen".
Vejret i dag er atter disse 20-25C og solskin, så der er mange turister i byen.
Igen ud af borgbyen og ud på grusveje, markstier og markveje indtil ca 8 km før Siena, hvor jeg valgte at vandre ind via indfaldsvejen til byen, i stedet for at gå i en stor buen mod vest og komme ind fra siden. Til gengæld er der frygtelig meget trafik på landevejen, men der er fortov det meste af vejen. Så der er OK.
Jeg har booket hotelværelse for de næste 2 nætter, da jeg i morgen har en liggedag i Siena.
Der er store moderne hoteller med flotte facader og kæmpe receptioner og så er der dette hotel som ligger på 4. sal uden elevator og uden reception. Bare et bord med en kaffemaskine og en yderst høflig receptionist, der taler godt engelsk og ønsker mig velkommen,
Dette hotel ligger ud til Via Francigena og temmelig tæt på katedralen og Il Campo - rådhuspladsen.
Pænt og rent, pænt værelse med lille toilet og bad, men udmærket for 2 nætter.
Efter at have vasket tøj og fået et bad, går turen ud i Siena - en af historiens store berømte rænessancebyer.
For en del år siden var jeg i Siena som turist og så Palioen. Men nu er det andre øjne som beskuer byen. Øjne som har syn for helt andre ting.
Det blev til 29 km på Via Francigena mellem Colle di Val d'Elsa og Siena i rigtig smuk vandretur i et fantastisk landskab i et godt vandrevejr. Hvad mere kan man ønske sig.
Nu har jeg vandret lidt over halvdelen af pilgrimsvandringen til Rom og nu er det tid til at tage en liggedag. Og det bliver så dagen i morgen.

Jeg gav mig god tid til mit morgenmåltid. Det var der flere grunde til. Restauranten har et fantastik vue ud over landskabet mod syd, vejret er flot og jeg skal ikke vandre ret langt i dag.
Det bliver den korteste vandredag i denne omgang. Kun ca. 14 km. Men der er for langt til at nå Siena på en dag herfra bl.a. på grund af de mange højdemeter.
Colle di Val d'Elsa er dagens overnatningsby og jeg har booket hotel i den nye bydel ud til Via Francigena.
Da jeg vandre ud af byen går jeg tilbage til katedralen for at se om den er åben. Lige præcis da jeg ankommer bliver den lukket. End ikke forevisning af pilgrimspas formilder katedralens dørvogter til at lade mig komme ind og jeg har ikke lyst til at vente i 3 timer til den åbner igen. Ærgerligt.
Men ellers er det en flot vandredag. Naturturskønt er der i Toscana.
Der vandres ind i den gamle bydel af Colle di Val d'Elsa og forbi katedralen, der ligge på et beskedent torv. Jeg besøger katedralen, som er yderst spartansk.
Fra den gamle bydel, der hæver sig over den nye, er der en elevator som bringer dig ned til niveau af den nye bydel. Den er i øvrigt ikke særlig spændende. Byen er på ca. 20.000 indbyggere.
Netop som jeg vandre ind på hotellet begynder det at regne voldsomt og der fortsætter nogle timer.
Sidst på dagen bliver det tørvejr og det er tid til at spise aftensmad. Det er søndag, så der er ikke rigtig noget, som er åbent før senere på aftenen.
Rundt om et stort torv er der en række cafeer og en af dem tager min opmærksomhed. Jeg køber nogle sandwich og en sodavand og sætter mig ud under nogle parasoller og spiser uden for i det lune solskinsvejr.
Med Rikke (min datter der bor i UK) har jeg en lille aftale om, at hun får 2-3 postkort når jeg er på pilgrimsvandring.
Sjovt nok er det blevet lidt af en udfordring at finde postkort, få dem skrevet, købe frimærker og finde en postkasse. Hvor har tiderne dog skiftet til elektronisk kommunikation.
 

Fra en berømt tårnby San Miniato Alto til den næste og nok mest turistbesøgte af tårnbyerne, San Gimignano.
Efter nattens uvejr, er det allerede fra morgenstunden godt lunt. Det ser ud til at blive vandring i dejligt behageligt vejr. Op ad dagen blev det til 22C let skyet.
Så det er stadig væk vejr til kortærmet  tshirt og korte bukser.
Alt er dog vådt efter nattens regn.
Toscana er mere bakket end man umiddelbart forestiller sig. Og vandringen er faktisk bakke op og bakke ned på overvejende grusvej det meste af dagen. Ind i mellem vandres på markveje og stier gennem terrænet og på grund af nattens regn, så er markveje og stier plørede og mudder sider kilovis under vandreskoene
Med det er en af de flotteste vandredage jeg endnu har haft. Luften er mættet med dufte fra træer, planter og urter, sol ud over dette bakkede  landskab. Fantastisk.
I dag møder jeg igen de tidligere pilgrimme 4 italienere og en franskmand. Vi mødes ved et picnic område hvor de spiser frokost.
Vandringen går gennem en række små byer, bl.a. en rænessanceby Gambasi Terme og gennem vinområder mellem byerne.
Sidst på eftermiddagen vandres på til San Gimignano og op gennem den lange gågade forbi katedralen og til Pizza della Cisterna, hvor jeg skal overnatte på **** hotel Albergo Cisterna.
Selvfølgelig er det dyrere at overnatte på et hotel beliggende ud til byens meste berømte plads i en by hvor der bare er turist på turist. 110 € inkl. morgenmad. Det synes jeg faktisk er OK.
Der er udsøgt service, dejligt værelse og store lækre badehåndklæder.
Så det er en del af oplevelsen at være pilgrim.
Jeg kan derimod ikke tilgive, at katedralen ikke er åben da jeg ankommer og senere er den heller ikke åben.
Vejret er rigtig dejligt ikke lunt men OK til at sidde når man har en fleecejakke på. Jeg spiser på en nærliggende restaurant og sidder ude under overdækningen og få en dejlig fiskeret og kage og te til dessert.
Det blev til 38 km i dag mellem de 2 tårnbyer. Men på grund af den betagende natur, det gode vejr var det en af de rigtig gode vandringsdage

Man får hvad man betaler for. Prisen for overnatningen var rimelig og det må morgenmåltidet så også siges at være.
Tørt vej men det blæser idag. Det er fortsat lunt 18-22 C og let skyet.
Godt vejr til vandring og det bliver til San Miniato, den første af flere af disse "tårnbyer" der ligger på en bakketop og stikker op i landskabet. Der er 31 km til San Miniato Alto.
Første 5 km af vandringen er på en den befærdede hovedlandevej SP 15 (Via Romea), det er rædselsfuldt på rund af den tætte trafik. Imidlertid vandres der efter ind på den gamle del fra middelalderen ( 1200 til 1400'tallet) og videre ind igennem et kratbevokset område for videre at vandre langs Fiume Usciana, over et marsk område og senere igennem et par småbyer.
Senere på dagen går det op til Fucecchio med en fantastisk udsigt ud over slettelandskabet.
Via Francigena er som tidligere nævnt ikke blot en bestemt rute og her er så et nyt valg. 2 mulige ruter. Og så er der derudover lokalvejene.
San Miniato er en delt by, hvor den nye bydel (San Miniato Basso) ligger ved foden af bakken og San Miniato Alto ligger på bakketoppen. Og det er der jeg skal overnatte på et B&B midt i byen.
San Miniato er den første af de berømte rænessancebyer i Toscana, hvor der er tårne. Her er der opført et af de højeste.
Rænessancebyen er med katedralen som omdrejningspunkt og fyrstepaladset.
Byen er ikke særlig turistet. Jeg finder en lækker butik - gammeldags købmand - der har brød, ost og pålæg. Køber ind til en gang kold aftens mad og til morgen mad.
Morgenmaden på B&B'et består af plastik indpakket brød og croissants og det er ikke det meste inspirerende at starte dagen på.
B&B ligger i et gammel byhus med højt til loftet og store rum. Mit værelse er vel 40 m2 med et lækkert badeværelse på gangen.
Det bliver et frygteligt blæsevejr og voldsom regn om natten.

Hotellets morgenbord var super fantastisk med alt hvad hjertet begærer. Så det er bare at lange til sig af lækkerierne. Og så er der hvide duge og tøjservietter. Bedre kan det ikke blive.
Lidt positivt skal det også være, for det er småregn uden for. Lunt 18-22 C.
Jeg er på Via Francigena omkring kl. 9.00. Jeg har ikke særligt travlt denne morgen, da jeg højst skal vandre 20 km.
Lucca er ved at vågne op, da jeg vandre ud af syd porten - Porta Elisa - og ud gennem den nye bydel mod syd.
Der er mange kilometer på asfalt i dag - som sædvanligt - men der bliver dog også til vandrestier ud gennem marker.
I første større by - Capannori - i Chiesa Santi di Quirico e Giulitta - er der noget for os protestanter som er højst usædvanlig - et relikviekabinet. Her er i små æsker, indsat i billedrammer m.v. relikvie på relikvie.
I et større relikvieskrin ses et par - antagelig - ben knogler af vel en helgen.
På mig virker det højest besynderligt at sætte disse relikvier til skue på en sådan måde.
Næste stop bliver Altopascio - en by på knap 15.000 indbyggere, hvor jeg har booket overnatning på et hotel.
Jeg tror, at den højeste forskel på dagens vandring var afstanden mellem vejbanen og fortovet. Vandringsdagen var på et utroligt fladt terræn.
Hotellet jeg har værelse på hedder Hotel Cavalieri del Tau. Hotelbygningen er en grim 4 kantet klods med fladt tag antagelig bygget i slut 50'erne. Værelset er OK ikke stort men med en pænt og rent badeværelse og sengetøj. Og det er absolut to store kvaliteter. Pris er i øvrigt også OK:
Jeg antager at grunden til navnet på hotellet er, at der er en borg i byen, hvor ridder af Tau havde deres hovedkvarter i middelalderen. I øvrigt ligger byens store kirke op til borgkomplekset.
Den gamle bydel er omkranset af en borgmur, der udgør beboelses og erhvervsbygninger i den gamle del.
Kirken er åben da jeg kommer til den og aftenmessen er lige begyndt. Vi er vel 15 kirkegængere denne aften, så vi fyldte ikke meget i kirken. Gik til nadver sammen med de lokale kirkegængere.
Min aftensmad blev en gang take-away fra et lokal pizzaria, der ligger ud ti en pæn velholdt bypark med borde og stole. Så her indtog jeg min aftensmad, der bestod af en bakken pasta med kødsovs og et stykke pizza samt en Fanta. Dejligt vejr at spise ude i.

I dag vandre jeg til Lucca. Der forventes at være 25 km. Den første af de berømte renæssancebyer i Toscana.
Morgenmaden var der ikke så meget ved, en kop te og 2 crossaints med marmelade kunne det blive til. Men der ville være flere stop på vejen til at få en god frokost i dag.
Vejret var nu slået om, det småregnede på vej ud af Camaiore, så regnjakken og regnslaget til rygsækken blev taget på. Men lunt var det, så det var lidt af en blandet fornøjelse at gå i regnjakke.
Helt flad er vandringen nu ikke i dag, idet der nogle gange skal vandres omkring et par hundrede meter op og ned. I det vejr kan det godt give lidt sved på panden. Vandringen var igen på sogneveje, skovstier og grustier for det meste.
Afmærkningen var ganske god i dag, så guide og mobiltelefon kunne blive i lommen.
Nu hvor jeg kommer frem til Lucca er der flere pilgrimme. I dag mødte jeg 4 italienere og en franskmand. Desværre kan ingen af dem nævneværdig engelsk og jeg kan ikke italiensk eller fransk.
Lucca er opdelt i selve borgbyen og den nye bydel, som er vokset op uden om den. I alt bor der ca. 100.000 borgere i Lucca, hvoraf nogle få tusinde bor inden for borgmuren.
Det er bemærkelsesværdig så meget opmærksomhed man får, når man med rygsæk og vandrestav vandre ind i en by med mange turister. Der bliver kikket på en og givet plads når man vandre i gaderne med mange mennesker.
Lucca er en renæssanceby med mange små gader og gyder ofte vanskelige at finde rundt i.
Jeg har booket overnatning på et albergo (hotel) nær katedralen.
Det viser sig, at katedralen er under renovering og var er for ikke åben for besøg da var i Lucca. Imidlertid er der 22 andre kirker i byen, så jeg besøgte et par af de øvrige.
Sidst på dagen blev det rigtig godt vejr igen og jeg vandrede rundt i byen og spiste min aftensmad på en cafe tæt på Chiesa San Michele in Foro, hvor jeg også fik et stempel i mit pilgrimspas.
Jeg har tidligere være i Lucca får en del år siden som turist, men som pilgrim er det med andre øjne man ser på byen.
Min overnatning er et lille familie drevet hotel med et annex for enden af gaden, hvor jeg har værelse. Et moderne af slagsen med pangfarver på væggene.