Det var tidlig op kl. 5.00 for at blive vasket og børste tænder og kommer afsted til busstationen.
Nok havde jeg fly hjem til København, men afstanden mellem Salamanca og Madrid lufthavn er ikke så lang at det berettiger til at der flyves mellem disse to destinationer, Der køres så til gengæld i luksusbus og den afgår præcis kl. 7.00.
Der er ca. 270 km til Madrid lufthavn og der vil mit fly afgå kl. 11.45 fra Terminal 4 til Kastrup.
Jeg skal med Iberia Express - flyet afgår præcist og vi ankommer til Kastrup et kvarter før planlagt tid. Dejligt. Men til gengæld så fungerer bagageudleveringen i Kastrup ikke efter planen, Vi må vente ca. 3 kvarter på at få bagagen udleveret.
Da det er fredag så er der utrolig mange rejsende i lufthavnen. Jeg skal med tog hjem til Fredensborg, så jeg må pænt stille mig i kø med alle de øvrige som skal købe billet ved en af billetautomaterne, der er for få af, og som de stakkels udlændinge ikke forstå at betjene optimalt, hvorfor det tager utrolig lang tid af få købt billet. Med billetten i hånden ned til togafgangen mod Hovedbanegården, hvor der så skiltes med, at toget er forsinket ca. 10 min. Videre med S tog mod Hillerød, som er forsinket på grund af signalfejl på Hovedbanegården. Endelig med S toget, som ankommer for sent til at korrespondere med Lille Nord i Hillerød, hvorefter jeg må vente ca. 20 min. på at komme videre. Velkommen til Danmark.

Mine pilgrimsvenner rejse så videre i dag , mens jeg ligger en dag over yderligere. Samantra, Stefan, Hans og Dieter vandre videre mod Santiago, hvorimod Jean og jeg rejser hjem hhv. i dag og i morgen.
Det har været en stor fornøjelse at vandre med disse skønne mennesker, som man får et tættere forhold til i løbet af den tid man er sammen.
Det er jo en del af dette pilgrimsfælleskab som opstår spontant og er så særligt for vandringer på caminos i Spanien.
Jeg kan nu godt mærke, at når slutningen på vandringen er nået, så vil man også gerne hjem igen. Så får man den uro i kroppen om at komme videre.
Så dagen gik med at se nogle af de mange seværdigheder som Salamanca byder på. Jeg gik til San Estaban Klostret, som er et af de mest imponerende i Spanien og mest velbevarede klostre. Og var ligeledes en tur på universitetet, som er et af de ældste i Europa og har været et af de meste innovative i tiden mellem 1300 og 1500 tallet. I dag er det et moderne universitet med over 30.000 studerende, heraf mange udlændinge, da Universitet har et godt ry og veluddanner i spansk.
Jeg har jo indlogeret med på byens mest eksklusive hotel - Parador de Salamanca. Et ***** hotel beliggende med udsigt til katedralen.
Da man kommer som pilgrim får man en klækkelig rabat - det gælder alle Paradors - så derfor er det ikke dyrere end at indlogere sig på et almindeligt *** hotel i byen.

Salamanca

Salamanca er en storby med hvad der hører sig til af moderne transport, moderne kontorbygninger, shopping arkader, stormagasiner, men også præget af en bykerne med gågadesystem især omkring katedralerne og universitetet, hvor også der turistmæssigt er flest restauranter og småbutikker, der betjener turisterne. Og så er der selvfølgelig den fantastiske plads - Plaza Mayor. Desværre er der netop som jeg ankom  gang i en opstilling af boder på hele pladsen i anledning af en eller anden byfest.

Dagen er startet som en ren turistdag. Stod sent op og fik morgenbuffet på Paradoret. Efterfølgende fik jeg opdateret denne hjemmeside. Ved middagstid gik jeg til den nye katedral for at se den. Den er imponerende og virkelig en skøn katedral. Derefter var det tid til at tage en tur til den nye bydel for at handle nogle småindkøb.
Til aften kl. 19. har vi sidste pilgrimme sat hinanden i stævne igen for et fælles aftensmåltid og så bliver det spændende at se hvor mange som kommer.

Salamanca
 
Salamanca er en storby med hvad der hører sig til af moderne transport, moderne kontorbygninger, shopping arkader, stormagasiner, men også præget af en bykerne med gågadesystem især omkring katedralerne og universitetet, hvor også der turistmæssigt er flest restauranter og småbutikker, der betjener turisterne. Og så er der selvfølgelig den fantastiske plads - Plaza Mayor. Desværre er der netop som jeg ankom gang i en opstilling af boder på hele pladsen i anledning af en eller anden byfest

Idag vandre vi så ind til Salamanca. Alle vandre ud stort samtidig og humøret er højt alle har en glad forventning om mødet med Salamanca.
Jeg slår følge med Stefan fra Tyskland og vi vandre stort set sammen hele vejen til Salamanca og taler sammen i næsten 5 timer. Vores liv bliver der talt om, vores familieforhold, vores livssituation, vores syn på verden, religion og meget andet. Stefan er socialarbejder i Münster og omkring de 50 år og arbejder for den katolske kirke i byen. Så tiden går hurtigt og det gør kilometrene også og snart er vi så tæt på, at i kan se katedralen i Salamanca. Utrolig som tiden kan gå i godt selskab. Og hvor ubesværet vandringen kan være når man har en god vandring og et dejligt samvær.

Caminoen tager og Caminoen giver. I dag gav den til overflod.
Omkring kl. 14.00 går vi ind af "bagdøren" til Salamanca. Vi gik ind gennem en lille forstad og derefter over en fantastik flotte romerske bro med udsigt til katedralen i Salamanca lige i front. Et betagende syn. Stefan gik mod alberguet og jeg gik op forbi katedralen får at få et stempel i mit pilgrimspas i katedralen, som afslutning på første del af den samlede Camino til Santiago.
Og hvem møder jeg så siddende og får en forfriskning på en gaderestauration - alle de pilgrimme vi startede med fra morgenstunden og har vandret med de sidste snart 14 dage. Hvor dejligt og egentlig rørende at være sammen igen.
Vi blev enige om at gå ud at spise kl. 19.00 på en restaurant på Plaza Mayor. Vi fik Menu del Dia og hyggede os til omkring kl. 22.00 hvor vi tog afsked med hinanden.


Salamanca
 
Byen med de 2 katedraler - den gamle og den nye. Salamanca har en utrolig flot gammel bymidte med en af Europas mest smukke pladser, Plaza Mayor. Et firkantet torv med renæssancebygninger med nogle utrolig fine facader og en plads omkraset af arkader. Byen er universitetsby og har været det i næsten 700 år. Var et af Europas førende universiteter. Byen i dag har ca. 200.000 indbyggere og der er knyttet ca. 30.000 studerende til byens universitet.

Jeg er nu kommet op i niveau 900 m ved Puerto de Béjar og vandre i dag ind i provinsen Castilla y Leon, den meget tyndt befolkede provins, dobbelt så stort som Danmark med halvt så mange indbyggere.
Igen bliver det en lang dag, hvorfor jeg som ene mand fra ovenatningsstedet, hvor jeg også har boet som den eneste, må starte ud i mørke med lygte i hånden, fordi jeg straks skal ud på en vandresti. Der er mindst 1 1/2 time til det bliver solopgang og bjergene skygger også. Jeg skal ned til en flodover gang, som de gamle romere har anlagt, så nedstigningen på næsten 200 m er rimelig at vandre og over denne gamle bro i mørke. Efterfølgende skal jeg vandre op igen i Sierra Béjar til omkring 1.000 m. Efter igen en lang vandring nu over Mesetaen i eftermiddagsheden når jeg frem til min overnatningsby meget ude i ingenting. Eneste mulighed for overnatning er det lokale albergue som har 70 sengepladser. Det er den lokale præst der bestyrer alberguet og du betaler "donertivo" d.v.s. donation. Du får en seng, aftensmad i fælleskab med de øvrige pilgrimme og morgenmad næste morgen kl. 7.00.
Det bliver en rigtig hyggelig aften, for nu er alle dem jeg har mødt kommet til det samme sted. Og det er der jo en god grund til. Dels er det den eneste by du kan overnatte i på op mod 60 km og dels det eneste overnatningssted.
Fællesspisning med et rigtigt godt måltid, suppe, salat med forskellig pølser og ost til og som dessert syltede ferskner og selvfølgelig masser af brød, vin og vand. Fælles anretning og fælles opvask. Hvad andet ??? Fælles hygge efterfølgende indtil lyset slukkes præcis kl. 22.00. Godnat.


Fuenterroble de Salvatierra
 
Igen en af disse øde beliggende byer ude på Mesetaen. En samling huse krøbet sammen i en bunke omkring en kirke et par barer en lille købmand med det mest nødvendige og bare 270 indbyggere. En pæn og velholdt by.

Min østriske medvandrede havde det ikke så godt om morgenen og besluttede at han ville tage en taxi de Baños de Montemayor og blive der i et par dage. Der er ca. 20 km dertil.
Jeg startede i mørke og vandrede de næste 8 km på landevej i mørke. Jeg mødte siger og skriver 7 biler, fordi motorvejen løber parallelt med landevejen. Igen en dag med perfekt vandrevejr og hvilken solopgang, nu hvor jeg når frem til de høje bakker jeg nu skal til at over - Seirra Bejar.
Jeg kom også omkring middag til Bañnos de Montemayor, som har varme kilder. Så det er bl.a.
nok derfor at den gamle romervej gå lige igennem byen uden for de varme kilder. De romer kunne noget med vejbyggeri og noget med fornøjelser og så slå begge dele sammen var vel perfekt.
Byen er på grund af de varme kilder og kurbadene en kurby, hvorfor der er et utal af flotte hoteller og restauranter og priserne for overnatning og for at spise er i top hele året rundt.
Jeg skulle have noget at spise og gik ind på praktisk talt den sidste restaurant i byen og hvem sad der og fik frokost? Min østriske medvandre - Werner.
Han fortalte at han havde det bedre, men ville blive 2 dage i Baños og derefter tage bussen til Salamanca og blive der nogle dage, da han ikke havde kræfter til at tage de høje bakker vi nu skulle over. Så med et Buen Camino tog vi afsked og blev enige om at mødes i Salamnaca. Mere om det senere.
 
Colonia San Miguel/La Estación
 
Dette er flækken før man overskrider provinsgrænsen til Castilla y León.
En samling huse med en bezinstation, der ligger ud til landevejen N 630, som er hensynende, da der nu er motorvej.
Flækken er også stedet, hvorfra man fortsat gå lidt højdemeter op for at nå pashøjen ved Calzada de Bejár.

Virkelig godt vandrevejr igen. I går mødte jeg en utrolig venlig og glad østriger vel omkring de 60 år, meget talende og tiltalende. Så vi slog følge i dag. Han fortalte at han har kræft, men ved at han vandre, kan han holde den nede. Utroligt.
Dagens og vandringens højdepunkt er mødet med Arco de Cáparra, den utrolige flotte romerske æresport opført i år 100 e.c. af Marcus Fidibus Marcer til ære for hans forældre. Æresporten er stort set det eneste resterede bygningsværk i denne romerske by Cáppara, hvor resten kun er fundamenter. Man vandre af Cazada Romana ind gennem porten og det er et fantastisk syn, der møder en - når man vandre gennem den 13 m høje port, der har stået i snart 2000 år. Resten af dagens vandring er på Calzada Romana - det skal nævnes, at den oprindelige belægning ikke længere eksisterer, men man kan se forløbet af cazadaen og vandre på traceet. En anden sjov oplevelse i dag var, at vi skulle forcere flere vandløb. Sædvanligvis er det ikke så besværligt, enten ligger der sten som man kan træde på, på mere eller mindre god måde uden at få våde sko, men på grund af den megen regn dagene før, var en af åerne svulmet ganske betydeligt op så selv de store trædesten var under vand.
Vi skulle jo videre, så der var såmen ikke så meget andet end tage sko, strømper og enten smøge eller tage bukserne af og vandre over med sko og bukser og rygsæk. Vandet var rent og faktisk ganske lunt og trædestene var OK, da strømmen havde gjort dem rene. Strømper og sko og bukser på igen og så videre.
 
Vi orkede ikke at gå de sidste 4 km til Aldeanueva del Camino og besluttede at overnatte på et motorvejsmotel Asturias, som en række lastbilchauføre benytter til overnatning. Virkelig pænt og udmærket overnatning til billig penge.

Vi har en del kilometer foran os, så igen ud i mørke. Denne gang vandre jeg sammen med det spanske ægtepar som overnattede i sammen Casa Rual som jeg. Det gik galt med at finde den første afgrening, så vi fik vandret ca 2 km forkert. Ærgerligt, men det sker, især i mørke og især når man snakker for meget og ikke ser sig ordentlig for efter de gule pile. Og vandringen i dag bliver lidt at en noget særlig oplevelse, da vi fået oplyst, at vi skal forvente ikke at kunne vandre uden vi skal ind på en ejers land, hvor ejeren har afspærret ca. 4 km af Via de la Plata på grund af, at han mener caminoen ikke går over hans land. Imidlertid mener lokalbefolkningen han har uret og der er indledet en retssag om striden. Men om alt er, så skal vi forcere mindst 2 vejspærringer i form af høje hegnsporte, der er aflåst. Det viste sig, at der kun blev tale om en. Den var godt nok 2 m høj, men rimelig nemt at komme over. Og så var det bare at vente på om ejeren standsede os. Det blev der nu ikke tale om. Så forløbet blev ret problemfrit. endemålet er Carcaboso, hvor der et privat albergue.
Det ligger ud til en landvej, er i og for sig ganske nydeligt om gammeldags, da det er ældre kone som ejer og bestyrer det - Elena. Det viser sig, at der både er enkelt værelser med eget bad og toilet og flere sengs værelser. Elena taler uendeligt og det er svært at blive klog på hvad hun mener, men efter nogen parlementeren lykkes det mig at tilkæmpe et af enkelt værelserne. Vejret er nu blevet sol og varmt igen, så alt det våde tøj kan nu vaskes og blive tørt igen.


Cacaboso
 
Byen ligger ud til en stor landevej og har vel fra tidligere tid haft betydning som overnatningssted inden motorvejene blev bygget i Spanien. Nu er byen gået i stå, kun gamle mennesker ses i byen og jeg vil tro at de unge mennesker enten er flyttet til nærmest store byer for at arbejde der. Der bor ca. 1.000 mennesker i den ellers pæne og rene by med en købmandsbutik, et apotek, bageri og et par andre forretninger.

Heldagsregn. Første rigtige regndag, hvor det at blive vaad betyder noget. Heldigvis er dagsvandringen ikke så lang. En del af vandringen foregår på landevej og vandre på den hvide stribe er bestemt ikke særlig opløftende og behagelig. Senere paa dagen mødte jeg igen mine 2 hollandske pilgrimsvenner og franskmanden og slog følge med dem den sidste del af dagsvandringen, der blev mere og mere surt på grund den megen regn. Dagens mål er Grimaldo og overnatnings mulighederne er få, men jeg var heldig at der i byen er et få husly i et nyt Casa Rual. En utrolig smuk gammel bygning, der er totalt restaureret over 2 år af ejeren, der er arkitekt og bygningssagkyndig. Hans far og mor bor i byen og sørger for tilsyn og rengøring og han selv bor i Cacares og sørger for indlogering.
Det spanske ægtepar og jeg overnattede her og fik en lang snak med ejeren. Hvordan han kan holde økonomi i udlejning forstår jeg ikke. Han har 500 udlejning af 20 Euros pr. gæst og det er 10.000 Euros på et år. Fra det går hans driftsudgifter. Men har har en forventning om at overnatningerne øges.

Grimaldo
 
Grimaldo er en flække på 60 beboere, der ligger ud til en landevej. I byen er der 2 barer, et albergue og et par Casa Ruales. Det er alt. Det er bare en samling huse på Via de la Plata.