I Israel er der ca. 10.000 km vandrestier udlagt og med markering - kaldet The National Trail.
The Jesus Trail er en del af det vandrestisystem og har sin egen markering.
Markeringen i Israel er ganske enkel - til venstre en hvid lodret bjælke - i midten en lodret farvet bjælke - og til højre en hvid lodret bjælke. (se foto i bunden af siden)
Drejer stien til venstre bøjes bjælkerne mod venstre og det sammen mod højre. Mødes to forskellige vandrestier markeres det med de farvede bjælker og det sammen gælder hvis de skilles.
For The Jesus Trail er den farvede midterste bjælke orange.
Da The Jesus Trail ofte følger en af de andre stier, er det markeret med en i dette tilfælde orange dot.
Som udgangspunkt er det blot at følge de orange bjælker eller den orange dot.
Ind imellem bliver det lidt af en farvelade, for der er naturligvis aldrig nogen regler uden undtagelser. Ind imellem bliver det lidt af en farvelade, for der er naturligvis aldrig nogen regler uden undtagelser.
Der findes desværre så mange vandrestier, at det har været nødvendig at udskifte den hvid bjælke med en farvet, så en gang imellem kan man blive lidt forvirret over hvilken af markeringerne der skal følges.
Men generelt er der en virkelig god markering.
Markeringerne er pæn store og ofte er de enten malede skilte, der er sat fast på træer, bygninger eller også er de malet på store sten der ikke er flytbare, på lygtepæle, på stangen til trafikskilte, på husmure og hegn.
Placeringen er fornuftig og sjældent misvisende eller forvirrende. Og det fleste markeringer er samtidig godt læsbare og sjældent skjult på grund af høj vegetation.
The Jesus Trail er en nyere vandrerute, derfor er markering intakt og nem at se.
Mellem markeringerne er meget ofte kort afstand og især, hvor der kan være tvivl om retningen er der flere markeringer efter hinanden.
The Jesus Trail har ofte et forløb, hvor stiløbet er ud over en ikke klar udlagt sti - altså blot ud i terrænet og dermed usynlig - hvilket gør, at der er større krav til markeringen. Imidlertid er der taget hensyn til det forhold, hvorfor der ofte er kun få meter mellem markeringerne, som ofte er malet på større ikke flytbare sten og ofte er placeret, så man har en "sigtelinje" at vandre efter.
Det skal nævnes, at der er en særlig markering på vestsiden af Galilee Sea - "Mines" - landminer . Områderne er markeret med gule skilte med en rød trekant og på skiltet er anført DANGER MINES. Områderne er indhegnet med et ca 125 cm høje pigtrådhegn. Det giver nok sig selv, at man ikke skal forcere hegnene.
Der er en række fotos som viser markeringerne.
Der er også andre markeringer end The National Trails, der er almindelige trafikskiltning, som kan anvendes og der også mere eller mindre offentlige skiltninger med angivelse af stednavne.
Udover den skiltning, er der en en række andre vandreruter, som har deres helt egen markeringer i form af tegn eller tekst.
Bl.a. er der der en vandresti ved navn The Gospel Trail, der anvender den "gule pil" i form af en gul palme.
Der er for en hel del af vandrestierne i Israel, herunder The Jesus Trail, både en App "Trailze" og en GPS til download.
"Trailze" er på hebraisk og noget er oversat til latinske bogstaver.
Der er også en guidebog over The Jesus Trail og en række andre vandrestier til udvalgte kristne hellige steder.
Guiden "Hiking The Jesus Trail" - A village to village Guide - Anna dintaman/David Landis -ISBN 978-0-9843533-2-3.
Jeg har haft utrolig god gavn af guiden ved planlægning af vandredagene, distancerne og overnatningsstederne også har højdekurver, oplysninger om terræn, klima, temperatur, fauna og flora, historiske oplysninger om seværdigheder og de bibelhistoriske steder.
I guiden er der rigtig gode kort, hvor stimarkeringerne er indtegnet endog med den farve som den farvede bjælke har for stien der skal følges.

Nu er jeg kommet hjem og har fordøjet de mange fantastiske indtryk som denne pilgrimsfærd har efterladt i mig.
Det har været en fantastisk rejse og vandring. Noget af det mest spændende og interessante jeg har vandret om end vandringen blot var at bringe mig fra sted til sted i Jesus fodspor.
Israel er et meget specielt land, dets historie, dets særlige betydning for religioner, dets særlige natur og dets særlige indbyggere.
Det er noget helt særligt at opholde sig og især at vandre i Israel. Det er en storslået oplevelse, at besøge de kristne helligdomme og se og besøge de steder hvor kristendommen er udsprunget fra.
Ud fra en kristendomshistorisk betragtning, man sige at her får man religionsundervisning in natura, ved at være på de steder, se de steder og besøge de steder, hvor vores religion er dannet og begyndt.
Så tilmed at kunne vandre imellem disse steder og få en fornemmelse af afstande, natur, kultur og baggrund for, hvorfor det er netop her det kristne livssyn er begyndt.
Først at komme til Nazareth og se den moderne by med dets liv og besøge Bebudelseskirken, hvor Maria blev bebudet af Ærkeenglen Gabriel, at hun skulle undfange og føde Jesus. At besøge stedet, der ifølge traditionen ligge under alteret i kirken.
Og se og besøge kirken, hvorover Josefs værksted skulle have været er ligeledes en oplevelse.
Derefter at vandre til Kfar Cana og besøge Bryllupskirken, hvor der ifølge traditionen stadig står det en kar, hvor Jesus gjorde vand til vin. At kunne sætte billeder på bibelteksten er en rørende oplevelse.
At vandre ud i de særegne landskab, der er så vindomsust og nøgent, nærmest på grænsen til det golde, at kun de meste hårdføre vækster står visne tilbage på denne årstid og vandre mellem store og små sten med et udsyn og i et lys der er meget anderledes end i DK, er sandelig også en oplevelse værd.
Et terræn, der er meget bakket og godt nok kræver en pæn portion kondition er udfordrende og spændende.
Her vandres i et historisk landskab i moderne udgave, i et landskab, der har været styret og beboet af mange folkeslag, som har sat deres præg på det. Byzantinere, Romere, Korsfarer, muslimer, jøder og kristne har bearbejdet og dannet den civilisation, som der er i dag på godt og ondt. Disse civilisationers historie står der ude i landskabet og er enten afdækket ved udgravning eller står som vartegn i bygninger, som kan bruges pejlemærker i vandringen. Kirker, moskeer, borge, fæstninger og landmærker i øvrigt.
Et af landmærkerne der ses og vandres på på er Hittins Horns, et landmærke i form af 2 høje, der danner et horn. På disse har et af historiens største religiøse slag fundet sted for omkring 1000 år siden. Og står der oppe og vide at her blev omkring 20.000 mennesker slået ihjel, er et at de mere grusomme øjeblikke, især når man ser det omkransende landskab med udsigt til Galilee Sea.
Vel ned fra Hittins Horns kan man i fred vandre over et moderne stykke landbrugsland, der er fladt og frugtbart og udnyttet til sidste kvadratmeter for derefter igen at vandre ud i et goldt og bakket landskab ved Mount Arbel, hvor du blot vandre nogle få meter op, for at stå ved en bjergskrænt på 200 m med udsyn over hele Galilee Sea. Under dets udhæng for foden af det, siges at Jesus har holdt møder med sine følgere.
Herfra vandres så i kote - 200 m - altså under havoverfladen - ud i et frugtbart landskab, der har sit helt eget klima og er formet omkring udnyttelse af jorden til plantage efter plantage af citrusfrugter, bananer, grøntsager, tomater etc..
At vandre her, ser man tydeligt hvilken betydning herredømmet over søen har for beboerne og deres liv.
En dags vandring fra Mount Arbel, Atså 3 dages vandring fra Nazareth, er jeg nu i Jesus by, hvor han levede som ung mand og her lagde grunden til kristendommen ved at forkynde sine tanker og gøre mirakler.
Her ligger Saligprisningernes Bjerg - Mount of Beatitudes - der ligger med udsigt over Galilee Sea og omkring 2 km fra Jesus by Capernaum og fiskeren Peters hytte. Capernaum menes at have huset 400 beboere på Jesus tid.
Når man besøger disse steder får man en anskuelighed i, hvor lille et område Jesus har opholdt sig og hvor hans budskaber udspringer fra.
På vej tilbage fra Galilee Sea til Nazareth vandres der op til et besøg på Mount Tabor - Forklarelsens Bjerg  - Mount of Transfiguration - og her besøges kirken og klosteret, som er bygget her og som ifølge traditionen er stedet, hvor Jesus møder Moses og Elias og viser sig i et guddommeligt lys. Denne umådelige flotte kirke er som andre at de kristne steder underlagt Franciscanermunkeordenens til- og opsyn og beskyttelse.
Herfra er der noget af et spring til Jerusalem og Bethlehem, hvor de 2 mest hellige kristne pilgrimdmål er. Begravelseskirken - Church of the Holy Sepulchre -  i Jerusalem og Fødselskirken - Church of Nativity - i Bethlehem.
Med besøg i disse to kirker og de øvrige hellige steder i Jerusalem, hvor Jesus har opholdt sig, så har pilgrimmen vel fået set hvad han kom efter i Det Hellige Land.
At se alle disse steder og opleve dem og besøge dem, giver pilgrimmen et stort minde for livet.

Så må jeg slippe Israel,  Det Hellige Land, Galilee og alle de hellige steder og den skønne og flotte natur.
Jeg skal rejse hjem i dag med fly fra Ben Gurion Airport ved Tel Aviv.
Men det er først i eftermiddag jeg skal tage bussen fra Hovedbusterminalen i Jerusalem og stå af ved busholdepladsen uden for lufthavnens hovedindgang. Der skal jeg skifte bus ind til afgangshallen i lufthavnen. Der er sikkerhedskontrol ved indkørslen til lufthavnen.
Sidste aften var jeg rundt i Jerusalem for at se aftenslivet. Det er en storby, så der er livlig trafik og mange mennesker på gaden også sent om aftenen.
Den nye bydel er en blanding af moderne butikker og i sidegader til hovedgaden Jaffa Street er basar
gader, hvor der overvejende sælges alle former for fødevarer, lige fra fisk, fjerkræ, køb, brød, grønt- sager, frugt, krydderier alt hvad der skal for at tilberede god mad. Der er et mylder af mennesker på sene indkøb.
I shoppingsarkaden Mamila, hvor den ene mere flotte tøjbutik ligger efter hindanden i high end prisniveau, er der også fuldt af mennesker, som afslutter aftenen med at besøge en eller flere af de mange cafeer, restauranter eller barer.
I den gamle bydel er basargadernes souvenirbutikker ved at lukke, nu hvor de pengestærke turister er ved at blive færre, men shawamar og grill butikkerne overtager kunderne for aftenens sidste måltid.
Sært nok er det i den arabiske bydel der er mest liv og selv hen på aftenen er der liv med levering af  allehånde varer til de oplyste butikker.
De arabiske butikker er fuldstændig anderledes end de strømlinede butikker i det jødiske kvarter eller i den nye bydel. En vældig og spændende kontrast.
Her er der ikke den samme fine slebne facade, men her hersker tilfældighederne mere og kvaliteten af udeservering er mere marskandiser agtigt, hvorimod kvaliteten af de tilbudte retter er på samme niveau eller bedre end i de mere morderne restauranter.
Og livet er mere interessant at se på og følge.
Sådan er kontrakterne i Jerusalem og ved kanten til Mellemøsten.
Formiddagen benyttede jeg til endnu en gang at vandre ind i den gamle bydel, da der stadig var interessante steder at besøge.
En sidste vandring på Via Dolorosa forbi Begravelseskirken. Et besøg i den tyske protestantiske kirke - Erlöserkirsch - som er en af de få protestantiske kirker i Jerusalem. Videre på vejen besøgte jeg også den græskortodokse kirke i det Jødiske kvarter, en lille med meget udtryksfuld kirke, med de skønne væg, loft og kuppelmalerier og de mange ikoner.
En fredfyldt oase, der blev bestyret af en lille vindtør nonne, der meget bestemt henviste til indsamlingsbøssen. En skærv gjorde henne glad.
Vejen førte mig også forbi et klosterområde, der gjorde mig nysgerig. En fransk katolsk kirke, der så i en park, hvor der i den ene ende var en meget dyb udgravning. Området henviste til, at her ved disse bade, skulle Jesus har udført et mirakel på en spedalsk mand, Jesus gjorde rask. Kirken på området er opført lige efter Staten Israels oprettelse og var opført med støtte fra franske katolikker. Dette hellige sted var så igen under beskyttelse af fraciscanerordenen.
Ikke så langt fra, ligger en græsk-ortodoks kirke, som ved indgangsdøren fortæller, at nu træder du ind på det sted hvor Marias mors hus skulle have ligget. Et kirkerum igen med mange udsmykninger og ikoner.
Når man gik ud af døren fra kirken, fik man straks øje på et usædvanligt monoment. En stor marmorvæg prydet med 12 relieffer, der fortæller historien fra Judaskysset til Jesus gravsætning og opstandelse.
Alle disse kristne helligdomme er beliggende i Østjerusalem, der er den arabiske del af den gamle by.
Jeg fik at vide, at jeg skulle være i Ben Gurion Airport mindst 3 timer før afgang. Busturen fra Jerusalem til lufthavnsterminalen tager under 45 min. Så længere er afstandene ikke.
Mit Norwigean fly til København, ville afgå kl. 20.05 lokal tid. Så senere end kl. 17.00 burde jeg ikke ankomme. Jeg var i afgangshallen ca. kl. 16.00. Indtjekningen kan ske 3 timer før afgang, men når der udrejses fra Israel skal man igennem 3 sikkerhedstjek.
Først skal du overfor en sikkerhedsofficer bekræfte, at det er din bagage, at du selv har pakket den og hvor du har pakket den og andre ikke har haft adgang til den eller den har været ubevogtet. Når du har bekræftet det elektronisk, så sættes der en label på din bagage, hvorefter den kan tjekkes ind eller medbringes i flyet.
Når du har en rygsæk med, som skal tjekkes ind i lastrummet, skal du selv transportere den til en skanner, hvor den bliver røntgengennemlyst og lagt på en transport vogn, der bevogtes i dette tilfælde at en sød smilende israelsk kvindelig soldat.
Herefter kan du gå gennem den sædvanlige sikkerhedskontrol og blive visiteret og femvise boardingcard for at komme til udrejsekontrollen.
På samme måde som ved indrejsen skal du igennem et interview, det var igen en kvindelig officer, som spurgte til hvor,  jeg havde været, hvad jeg havde lavet, hvem jeg havde besøgt. Da jeg fortalt om min færd, gav hun mig et anerkendende nik og bad mig god hjemrejse og gav mig et udrejsevisum.
Ved gaten skulle jeg vise mit pas og mit udrejsevisum inden jeg kunne tage afsked med Israel og gå ombord i flyet til København.

Dagen i dag bruges på at besøge nogle flere af Jerusalems kristne pilgrimsmål og til sightseeing.
Fra morgenstunden gå jeg ind i den arabiske bydel i Østjerusalem, hvor mit mål er at besøge 
Grædemuren eller The West Wall. For at komme ind på området skal man igennem en  sikkerheds- kontrol. Foran Grædemuren er en stor plads omkranset af bygninger på 3 sider og på den fjerde er muren som er 58 m lang og støtter Tempelbjerget.
Der er mange mennesker og naturligvis er der mange jøder (ortodokse og mindre ortodokse) som beder langs muren. Mænd og kvinder er opdelt. Og pladsen er endvidere opdelt i en forplads og en mindre plads op til Grædemuren.
Det forventes, at man bærer kalot på pladsen ved
Grædemuren. Og det gør man så i respekt.
På østsiden af Tempelbjerget med Al Aqsa Moskeen er en dalsænkning inden man går op mod Oliebjerget. For foden af oliebjerget ligger Getsemane Have.
Til venstre for haven er i krypt, Getsemane Hulen, der betragtes som det sted hvor Jesus modtog Judaskysset og hvor der under alteret er en fald sten, som menes at være stedet, hvor Jesus tilbragte sin sidste nat.
Over indgangen til krypten er bygget en indgangs bygning, hvor man går ned af en række trapper til kryptens alter.
Til højre for haven er på et sted, hvor der oprindelig lå en korsfarer kirke, i 1920 opført en ny kirke - Kirken for alle Nationer - Church of all Nations.
Den nye kirke er monomental. Meget smagfuld og meget mørk.
Kirken er bygget over det sted, der efter den kristne tradition tillægges det sted, hvor Jesus ofte forkyndte for sine desciple og selv bad.
Foran alteret i kirken er det klippestykke som menes at være det sted hvor Jesus bad.
Getsemane Have, der ligger mellem de to hellige steder er et parklignende område, hvor der er gamle oliventræer og omkranset af en høj hæk og et meget smukt hegn.
Også her er det franciscanermunkeordenen, der er de hellige steders vogtere sammen med den græskortodokse kirke.
Krypten der ligger over det sted eller den hule, hvor Jesus modtog Judaskysset, er græsk-ortodoks og overvældende udsmykket med ikoner, billeder, gobeliner m.m. Mørkt er der, fordi der kun er oplyst af olielamper og levende lys.
Som alle de øvrige steder er der mange besøgende og pilgrimme, som kommer for at besøge og beundre de hellige steder og også her må man stå i kø for at se stedet og særligt den stenplade som ligger under et mindre alter.
Stenpladen er fastgjort under alteret med en glasplade foran, så der ikke er direkte berøring af stedet. Men det afholder ikke de besøgende fra at kysse glaspladen og bede foran alteret.
Vejen ud fra krypten er op ad den sammen trappe som man gik ned, så der er et mylder af besøgende på trappen.
Når man kommer ud på pladsen foran krypten kan man gå til venstre og ind igennem en smal, nærmest gyde, hvor man så kommer ind i en hule, hvor der er indrettet et kirkerum med en minimalistisk alter, men en utrolig flot dekoration bag. Kirkerummet bevogtes af en faranciscanermunk.
På vej tilbage fra Oliebjerget. Er der udsigt over den jødiske kirkegård, der breder sig over den nederste tredjedel af Oliebjerget. Fra en jødisk kirkegård må en grav aldrig fjernes eller sløjfes. Det er et besynderligt syn, at se alle disse grave gamle som nye.
Videre på vej gennem den gamle by tilbage mod centrum kommer jeg forbi en Armensk Kirke. Den er meget spartansk og enkel med nogle flotte billeder og et smukt alter. Ofte er der i nærheden af kirken også en kro, i dette tilfælde er der et piazzaria i gården til kirken, så hvad er mere naturligt at få en frokostpizza her.
Senere på dagen bliver det også til et cafebesøg, hvor jeg bestiller og nyder en dejlig jordbærkage og en kop the.

Pilgrimsvandring fra Jerusalem til Bethlehem og retur for at besøge Fødselskirken.
Bethlehem er det tredje pilgrimsmål på færden.
Efter at have fået morgenmad på en nærliggende cafe vandre omkring kl. 9.00 gennem de morderne Jerusalem mod syd.
Der er ca. 10 km til Fødselskirken fra den gamle bydel i Jerusalem og da Bethlehem er beliggende på Vestbredden i Palæstina, skal jeg for at komme ind i Bethlehem gennem Checkpoint 300, der ligger i grænsemuren mellem Israel og Palæstina.
Der er ikke nogen restriktioner for udlændinge i at komme ind og ud gennem Checkpoint 300, som leder tiden hen på Berlinmuren.
Vandringen fra Checkpoint til Fødselskirken går gennem selve Bethlehem et par kilometer og det er som at komme til en anden verden. Bethlehem er arabisk og dermed muslimsk.
Umiddelbart er det ganske trygt at vandre gennem byens gade og ved kirkepladsen er der i øvrigt mange menneske fra udlandet. Da det er i december er der juleudsmykning på kirkepladsen.
Bethlehem er en by på ca. 25.000 indbyggere og der er mange mennesker og biler i gaderne og i øvrigt er det en aktiv by.
Som det siges "Katedraler er for evigheden" sådan er det også med Fødselskirken, den er under en omfattende renovering, derfor byggekranen.
Kirken og komplekset omkring den er på 12.000 m2 og den bestyres og bevogtes af flere religions retninger.
Kirken bestyres også her af den græsk-ortodokse kirke og af franciscanerordenen.
For at komme ind i Fødselskirken skal man igennem Ydmygelsens dør - den er kun 130 cm høj og føre ind i den ældste del af kirken som er helt tilbage fra år 333 - fra Kejser Konstantins dage.
Kirken er bygget over det sted. der efter den kristne tradition er Jesus fødested stalden eller grotten, hvor Jomfru Maria fødte Jesus. I kirkens krypt på det sted er under alteret i et marmorgul anbragt en 8 takket sølvstjerne.
Nedgangen til krypten er beklædt med gamle gobeliner med kristne motiver og her er rummet i krypten også af begrænset størrelse, så der er trængsel, når der er mange besøgende og pilgrimme.
Vejen til Fødselskirken er gennem den sydlige del af det nye Jerusalem. Her ser man hvor stor Jerusalem er vokset. Det er en betydelig by med monomentale bygninge med lysebrun eller creme farvede facader. Nyt byggeri er ofte over 10 etager. Mange ældre bygninger renoveres og ombygges til anden funktion end oprindelig, mange til beboelse. Gaderne er brede med brede fortove. Infrastrukturen er god og der er et godt udbygget busnet i byen.
Når man vandre mod syd kan man rigtig se hvor bakket et terræn Jerusalem er beliggende på og dog føles højdeforskellene ikke voldsomme i og med, at veje ofte er niveauudlignede. I den sydlige del af byen op til Bethlehem, er der e voldsom udbygning især af bolighøjhuse. De har i øvrigt en fantastisk udsigt.
For at komme ind på Vestbredden eller Palæstina, skal rejsende igennem Checkpoint 300, der er overgangen i den over 5 m høje mur, der omkranser Vestbredden og Palæstina. Checkpoint 300 leder tanken hen på når man skulle rejse fra Vestberlin til Østberlin, da Berlinmuren fandtes.
De rejsende kommer ind i en overdækket bygning, hvor der på den Israelske side udføres pas/visum kontrol, der er røntgenskannere og det hele kontrolleres af militærpersoner. Kontrollen føles ikke særlig nidkær over for udlændinge og har samme karakter som i lufthavne. På Palæstinasiden er ingen kontrol hverken ind eller ud. Det hele foregår på samme måde både ud og ind af Israel. Der må ikke fotograferes inden for en afstand på 100 m fra kontrolområdet og i kontrolområdet. Derfor ingen billeder. 
Bethlehem gik jeg en tur rundt i området ved kirken og på byens torv, er der som alle andre steder med mange turister, souvenirbutikker. Og selvfølgelig skulle jeg også købe lidt med hjem. På en restaurant ved torvet spise jeg frokost. Alt kan betales med NIC eller US$. Og alt er billigere end i Israel. Men mobil og internet fungere ikke på det indkøbte simkort.
Vejen tilbage var givet på forhånd nemlig igennem Checkpoint 300 og så vandring af vejene tilbage til mit hotel.

Gravkirken - the Holy Church of the Sepulchre - er
det helligste sted for os kristne.
Så derfor er dagen sat af til et besøg i Gravkirken i det gamle Jerusalem.
Udefra ser kirken ikke ud af noget særligt og synes heller ikke særlig stor eller storslået og det er der så mange grunde til.
Over Jesus grav beordrede Kejser Konstantin, at der skulle bygges en ny kirke og det sket så omkring år 325. Kirken bestod i realiteten af 3 sammenbyggede kirker, som er bygget over 3 hellige steder. En rotunde er bygget over Jesus grav, en arkade, som danner et atrium over det sted, hvor korset stod på Golgata, der udover en stor bacilika, som blev bygget ved siden af.
Den kirke Konstantin beordre opført blev ødelagt i 600 tallet og efterfølgende kirker blev også enten ødelagt eller revet ned. En nedrivning af muslimerne omkring år 1.000 lagde grunden til de efterfølgende kristne korstog til Jerusalem.
I begyndelsen af 1800 tallet blev den nuværende kirke opført. Og siden 1550 har franciskaner samfundet påtaget sig ansvaret for kirken.
Under rotunden står Ædicolum. Ædicolum er en kirkebygning, der står over den afhuggede klippehule, hvor Jesus blev begravet.
Både Begravelseskirken og især Ædicolum trænger til vedligeholdelse og renovering.
Imidlertid gør en aftale fra midten af 1800 tallet af de kirkesamfundene skal være enige om sådanne forhold for at de kan iværksættes.
Da kirkesamfundene har forskellige interesser, er det vanskeligt at blive enige om selv små forandringer i kirken, men man er dog seneste blevet enige om at Ædicolum skal renoveres og der foregår således i øjeblikket, hvorfor bygningen er pakket ind i stillads og der arbejdes på og omkring bygningen.
Det indret - altså Jesus grav, er dog uforandret som det blev renoveret omkring år 1550, og der er åbent for besøgende til graven under renoveringen.
Den øvrige del af kirken er under stadig tilsyn af franciscanerordenen, den katolske kirke og den ortodokse kirke som de væsentligste kirkesamfund.
Der holdes messe af kirkesamfundene flere gange dagligt efter en nøje aftalt plan.
Adgang til kirken sker gennem en enkelt dør, i  øvrigt den eneste til kirken. Nøglen til kirken opbevares hos en muslimsk familie, der har haft ansvaret i flere århundrede efter gensidig overenskomst.
Umiddelbart inden for og som noget af det første, er på det sted - der efter den kristne tradition placerer stedet, hvor Jesus blev ilagt ligklæder - anbragt den flad sten, hvor på Jesus blev lagt efter hans død.
Til højre for indgangen og op ad en trappe er placeret et alter over stedet, hvor Jesus blev korsfæstet - Golgata - og hvorfra der er udsyn til Ædicolum og den tidligere omtalte flade sten, hvor Jesus blev bragt hen for ilægge Jesus ligklæde.
Går man til venstre kommer man forbi, stedet hvor der blev sørget over Jesus død, for derefter at gå ind under kuplen/rotunden, hvor under Ædicolum er og hvor der er adgang til Jesus grav.
Indgangen er ikke højere end ca. 1 m, så man skal enten bukke sig eller ned i knæ for at komme ind i et mellemrum, hvor der
under en glasplade er placeret jord fra graven. For at komme ind i gravkammeret, som ligger ca. 1/2 m nede, skal man igen igennem en meget lille åbning. Selve gravkammeret er vel omkring 10-15 m2 og ca. 1½ m højt. I gravkammeret er placeret en marmorplade over selve Jesus Grav. Eneste oplysning er nogle levende lys.
Da der er mange pilgrimme for at besøge Jesus grav, dannes en kø, der går hele vejen rundt om Ædicolum. Der er højest 3-5 besøgende i gravkammeret samtidig og da de besøgende skal både ind og ud af de 2 små adgange, tager det sin tid for at komme ind og besøget varer højest mellem 15-30 sek. Der er en græskkatolsk munk, der meget bestemt søger for at besøget ikke varer længere.
Jeg stod i kø i ca. 1½ time og da jeg gik ud, var køen bestemt ikke blevet mindre.

Jerusalem blev det.
Fra Nazareth tog jeg om morgenen en shottel taxi fra busstoppestedet ikke langt fra hotellet Casa de Maria på Gade 3001/27. Hvilket gadenavn.
Med en shottel taxi - der kendes i DK som flexbus - kan man mod 35 NIC blive transporteret til hoved busterminalen i Tel Aviv i løbet af omkring 1½ time.
Taxien køre af den normale busrute og samler de passagerer op, som ønsker at komme med og sætter dem af hvor de ønsker på ruten. Ofte er det de sædvanlige busstoppesteder, men den holder kun, hvis der er nogen som skal med eller af. Det gør at den er hurtig. Der er plads til 12-14 passagerer.
Der er shottel taxi stort set hvor der er buslinjer.
Tel Avis hovedbusterminan er som tidligere har beskrevet et kæmpe kompleks. Så hen og få oplysning er om hvilken perron bussen til Jerusalem afgår.
For 17 NIC one way tager du buslinje 4xx. Linjen afhænger af tidspunktet. Og igen denne gang er der mange militærpersoner med bussen.
Der er kun omkring 60 km mellem Tel Aviv og Jerusalem og det er via motorvej og bussen er kun med få stop på vejen, så det tager ca. 3/4 time.
Busterminalen i Jerusalem ligger omkring 3-4 km fra centrum (indgangen til den gamle bydel). Her-
fra er det letbane ned til centrum og den arabiske bydel i Jerusalem.
Letbanens forløb er gennem Jaffa Street, der er en meget bred gade kun for letbanen og gående
Jeg fik en lang gåtur gennem Jaffa Street fra Busterminalen til centrum, hvor mit hotel ligger.
Det er lidt over middag, da jeg kommer til den adresse, hvor hotellet skal ligge. Umiddelbart kan jeg ikke finde hotellet og det viser sig, at det kun udgør en dør mellem et supermarked og en butik. Og så har det i øvrigt skiftet navn siden jeg bookede.
Hotellet hedder City Hotel Jerusalem. Det er ikke særligt stort, men ligger meget centralt og prisen er også fornuftig for 4 overnatninger, 350 $ uden morgenmad.
Der er så mange spisesteder inden for 5 min. gang fra hotellet, så derfor er der alle muligheder for at få og morgenmad og nogle gode måltider.
Hotellets værelser er ikke særlige store, så en stor dobbeltseng er indbygget i en niche og badeværelset er så minimalt som det kan blive. Jeg tror ikke at værelset har været meget mere end 12 m2. Men det er fint nok. Det er nyt, pænt og rent og det er det afgørende, når jeg skal overnatte 3 nætter i en af verdens mest spændende storbyer.
Jerusalem og nærmeste omegne har over 2,5 mio. indbyggere. I selve Jerusalem bor ca. 500.000 jøder, ca. 300.000 muslimer og ca. 15.000 kristne og ca. 10.000 fra andre religioner.
Jerusalem er opdelt i Vest Jerusalem og Øst Jerusalem. Vest Jerusalem blev erobret under den Arabisk-Israelske krig i 1948 og indlemmet i Israel. Øst Jerusalem inkl. den gamle bydel blev erobret af Jordan i sammen krig og annekteret af Jordan. Israel erobrede Øst Jerusalem under "6 dages krigen" i 1967 og lagde Øst Jerusalem ind i selve Jerusalem.
I konflikten mellem Israel og Palæstina er denne annektering et af hovedstridspunkterne til løsning,
For mig betyder det i dag, at jeg kan færdes frit i både Vest og Øst Jerusalem, og dermed besøge alle de kristne hellige steder og besøge Grædemuren.  Derimod kan jeg som - ikke muslim - besøge Tempelbjerget og moskeen.
Tempelbjerget  er en konstrueret kvadratisk plads bygget over en naturlig høj i Jerusalems gamle bydel i den østlige ende overfor Oliebjerget. Fordi pladsen både er et meget vigtigt sted for jødedommen og islam, er det et af de mest omstridte religiøse steder i hele verden.
Her stod Templet i Jerusalem fra ca. 1000 f.Kr. til 70 e.Kr., og i dag findes Klippehelligdommen på pladsen (opført i 691) foruden Al-Aqsa-moskeen (opført ca. 638). Området regnes for Islams tredje helligste sted (Mekka vigtigste og Medina næst vigtigste). Tempelpladsens Vestmur, Grædemuren, er i dag eneste tilbagestående vidnesbyrd om jødernes tempel og regnes for jødedommens helligste sted. Tempelbjerget er desuden helligt for katolske og ortodokse kristne.
Ifølge jødisk tro er Tempelbjerget stedet, hvor Gud dvæler i den fysiske verden, og hvor Abraham skulle ofre sin søn Isak. Det er også på Tempelbjerget, ortodokse jøder venter opførslen af et nyt tempel (Det tredje Tempel) i forbindelse med Messias' komme. Ifølge muslimsk tro var det her, Muhammed i 621 fór til himmels ledsaget af Ærkeenglen Gabriel på ryggen af den bevingede hest Boraq.
Fra hvor mit hotel ligger, skal jeg igennem en eksklusiv shoppingsarkade - Mamilla Mall - som er blevet opført inden for de sidste år, for at komme til den gamle bydel i Jerusalem og gennem Jaffa Gate og ind i det jødiske kvarter i den gamle bydel.
Begravelseskirken er beliggende i det jødiske kvarter. Og betragtes af de kristne, som det helligste sted for de kristne.

Ingen tvivl om, at det ville blive en hård dag. Lang dags vandring. Og mange højdemeter. Men også en meget spændende dag, hvor jeg skal vandre op til Mount Tabor og ned igen.
Så det var om at komme tidlig op og få noget morgenmad. Min værtinde var også tidlig oppe og vi spiste morgenmad sammen. Ganske hyggeligt.
Jeg fik afregnet for mit ophold og betalte 100 $ for overnatningen.
Vejret var igen i dag ikke det bedste, vådt og klamt var det og heller ikke særlig varmt, denne morgen.
Det positive var, at der ikke skulle ud at vandres mere på mudrede markveje. Hele dagens vandring var faktisk på fast grund, nemlig på asfaltvej og fortove.
Vandringen over til Mount Tabor kan ske enten på de lokale veje, eller ved Shibli kan der vandres direkte på en sti op af "bjerget" til kirken og klosteret, der ligger oppe på toppen af "bjerget".
På grund af vejret var det ikke tilrådeligt at vandre af stien op til kirken og klosteret. Derfor måtte jeg vandre rundt om "bjerget" og op af kørevejen ved Deburiya.
Vandringen over til Mount Tabor kan ske enten på de lokale veje, eller ved Shibli kan der vandres direkte på en sti op af "bjerget" til kirken og klosteret, der ligger oppe på toppen af "bjerget".
På grund af vejret var det ikke tilrådeligt at vandre af stien op til kirken og klosteret. Derfor måtte jeg vandre rundt om "bjerget" og op af kørevejen ved Deburiya.
Ved foden af kørevejen op, er der en souvenirbutik, restaurant og toilet og ikke mindst holdeplads for shotteltaxis, der kører op til kirken og klosteret.
Jeg forhørte mig og det koster 20 NIC at blive kørt op. Og man kan også blive kørt ned igen.
Så jeg satte det ene ben foran det andet og begyndte at vandre mod toppen - og det var en barsk omgang, 563 m op over 2,5 km i vådt føre.
Barsk er det at vandre op - men hvilken fornøjelse at vandre hen til døren til kirken og ind i den.
Ifølge traditionen er Mount Tabor, bjerget hvor Jesus forvandlede sig og Moses og Elias viste sig og samtalede med Jesus.
På stedet er bygget en meget stor kirke med et meget smukt kirkerum, hvor der er bemaling med motiv, der beskriver Åbenbaringen og i sidekapeller udsmykket med bemalinger med motiver af Moses og Elias.
Stedet er meget æstetisk og der er kun et meget lille udsalg af souvenirs og kaffe/the.
Da "bjerget" er et kuppelbjerg, så er der en fantastisk udsigt 360G rundt ud over landskabet. Bare det ikke var så tåget den dag. Faktisk kan Galilee Sea ses.
Efter at have besøgt denne smukke kirke på toppen af bjerget og gået rundt på toppen og set ud over landskabet, er det nu tid til at vandre den samme vej ned igen. Vejret begynder at blive bedre, støvregnen holder op og solen kommer frem og begynder at brænde fugten ud af luftet.
Vandringen ned er heldigvis lidt mere behagelig, men dog anstrengende trodsalt. Vandringen går gennem den nærliggende provinsby - Deburiya - der er en arabisk by med omkring 9.000 indbyggere. Der er en stor nyere moske med en guldkuppel og den ses som byens vartegn på vej ned.
Byen er også et godt sted at få noget frokost - og til min store overraskelse - er der en kombineret legetøjsbutik og grillforretning. Den sælger hotdogs. Så det bliver til 2 store hotdogs med noget anderledes fyld end de vi sædvanligvis får ved en pølsevogn og en dåse cola.
Efter at have fået noget at spise og drikke, er det bare ud på vejen igen og ud gennem byen og videre mod Nazareth.
Jeg benytter mig af at vandre på en lokal vej, som føre til Iksal, ligeledes en arabisk by. Da jeg vandre ind i byen er den fyldt med biler i et vejkryds. Jeg har aldrig oplevet en sådan tudekoncert fra biler, som her. Det virker helt komisk, at bilerne ikke kan komme frem for umiddelbart er der faktisk ingen grund til det kaos. Men egoismen hos chauførerne gør åbenbart kaosset.
På vej ud af byen er det igen opad og der vandres under en motorvejsbro og vandringen fortsætter på den gamle landvej mod Nazareth ved Iksal Junction.
Derfra går det igen opad nu begynder jeg at vandre ind i byen og dermed på fortov. Det er begyndt at blive skumring, da jeg vandre ind på hotellet - Casa de Maria - som jeg også boede på for en uge side.
Efter et dejligt bad går jeg en tur op til centrum for at finde et godt sted at få noget at spise. Jeg finder en grillbar og køber mig et pitabrød med noget godt fyld. Efterfølgende vender jeg også tilbage til den arabiske cafe og køber en dejlig kop te og nogle af deres gode små kager.
Jeg går yderligere en runde i byen inden jeg vender tilbage til hotellet får at få en god nats søvn, efter en af de meste hårde dage jeg har indtil videre har vandret.

Goodbye Galilee Sea - Goodbye Galilee.
Det regnede hele natten og det regnede også da jeg stod op, det regnede da jeg sad i hotellet lounge og fik en kop te og et par toast med smøreost og marmelade.
Det bare regnede og regnede.
Egentlig havde jeg planlagt at vandre fra Tiberias og tilbage til Yardenit, men oppe på bakkeskråningen.
Jeg skulle tilbage til Kinneret for derfra at vandre tilbage til Nazareth.
På grund af de massive regnvejr bestemte jeg mig for at tage en taxi til Yardenit. De første 3 taxi jeg mødte uden for hotellet ville ikke køre mig til Yardenit, blot med henvisning til at det var uden for deres område.
Den 4. taxi var dog mere imødekommende og ville gerne køre mig helt til Kfar Kich. Så det blev lidt af en forhandling. Den i øvrigt meget venlige ældre arabisk taxichauffør startede med 150 NIC for 9 km, jeg fik ham dog talt ned til 60 NIC og det endte med, da vi nåede Kinneret Junction og jeg stod af, at han ville køre mig de resterende 25 km for de oprindelige 150 NIC. Jeg afslog venligt og vi skiltes med at han fik 70 NIC for turen og hilste mig en rigtig god vandring.
De skulle det så ikke blive. Det regnede og regnede, mens jeg langsomt og mere og mere våd fik slæbt mig op til Sea Level - kote 0 eller 210 højdemeter over ca. 3 km. Jeg nåede op til Elot Viewpoint i kote
+368 m - altså havde jeg vandret i regnvejr 578 m op over ca. 10 km.
Og nu skulle jeg så videre, men herfra skulle jeg ud på markveje og markstier.
Da jeg kom ud på markvejen, der fører ud gennem citrusplantagerne, måtte jeg erkende, at vandringen nok ikke blev den mest behagelige. Dels væltede det ned med vand fra himmelen og dels var vejen en gang mudder.
Så hver gang jeg tog et skridt kom der mere mudder under og på vandreskoene. Og så kom der i øvrigt også vand i skoene.
Efter kun nogle få hundrede meter var det en ekstra byrde af munder under skoene, der efterhånden vejede vel op mod et kilo mere.
Og med udsigten til at skulle vandre adskille kilo meter i dette mudder, kunne jeg godt se, at det ville blive noget af  en opgave - og det blev det.
De sidste 8 km af dagens vandring var godt nok noget af en prøvelse. Markvejen var det rene mudder og megen af vandringen gik med at finde et underlag f. eks. græs eller noget lav beplantning, som gav et underlag, så jeg ikke sank ned i flere centimeter mudder. Heldigvis hørte det op med at regne, så det kun blev småbyger og til slut holdt det helt op, men da var jeg på vej ind i flækken, som jeg vil kalde bebyggelsen Kfar Kish.
Kfar Kish ligger ude ude i et lavtliggende landbrugsområde - Tabor Land -  hvor der dyrkes, citrusfrugter, dyrkes vin og forskellige grøntsager. Der er ingen tvivl om, at jorden er god landbrugsjord, det ses på at så langt som øjet rækker, er der mark efter mark med afgrøder.
Kfar Kish er en bebyggelse, der opridelig er grundlagt af jødiske soldater umiddelbart efter 2. verdenskrig, da de engelske styrker trak sig tilbage fra Israel. Senere er der kommer beboere fra Østeuropa og Rusland til. Så det er en jødisk bebyggelse.
Min overnatning er på et B&B. Det viser jeg at det er i meget stor moderne villa i en af byens gader, hvor der ligger den ene store moderne villa efter den anden. Villaen ejes af en middelalderen meget venlig jødisk dame. Da jeg ankommer bliver jeg bud velkommen en dejlig stor kop varm the og småkager.
Min værtinde siger, at hun er vant til, at gæsterne kommer vandrende og at de har møgbeskidte sko og udstyr, så ude i overdækket indgang, kan man stille sine vandresko og efterfølgende gøre den rene.
Min overnatning er med morgenmad, så jeg må selv klare aftensmaden og få stillet hele køkken/alrummet til rådighed. Med min sparsomme ration, jeg har købt i går, giver det ikke rigtig nogen mening. Jeg har noget brød, en dåse tun og en stor tomat. Min værtinde tilbyde mig at køre ind til det nærmeste supermarked, der ligger et par kilometer væk, da hun selv skal købe ind.
Så dejligt med en sådan service, så jeg køber supplerende ind, så jeg kan få lidt mere at spise, nemlig ost, noget mere brød og noget mere pålæg.
Jeg har fået et pænt stort værelse og som den eneste gæst har jeg også egen adgang til gæstebadeværelset.
I løbet af aftenen, da jeg bliver budt på the, får vi en snak om forholdene i Israel og det giver et noget nuanceret billede af forholdet mellem jøder og muslimer, israelere og arabere, bosættelser, forholdet til Israels naboer m.v. Et billede der godt nok er noget andeledes en det vi hører og ser via nyhederne og nyhedsmedierne.

At sidde og se ud over Galilee Sea en tidlig morgen og samtidig have en dejlig morgenbuffet i en restaurant til 250 mennesker og være den eneste, der spiser morgenmad, det er ikke mange forundt.
Skøn morgen med sol og dejlig temperatur. Men det skulle vise sig, at også hernede kan vejret skifte i løbet af et kort øjeblik.
Det havde regnet lidt dagen før mens jeg vandrede og det regnede også sidst på eftermiddagen og aftenen.
men nu lagde op til et skybrud. Midt ude mellem Yardenit og Tiberias på hovedlandevejen stod jeg og modtog de første dråber og nåede at få min røde langærmede regnfrakke med plads til rygsækken på, inden det væltede ned med vand.
5 min. efter var det solskin og skybruddet var slut.
Vandringen i dag var ganske kort og planlagt.
Ringen var sluttet i Tiberias og Galilee Sea var vandret rundt, da jeg lige over middag vandrede ind i byen.
Fra Yardenit og til Tiberias er det uafladeligt en vandring op, fordi Tiberias ligger på en bakkeskråning ud til søen.
Tiberias er den største by ud til søen, den er på ca. 45.000 indbyggere og er grundlagt af romerne på Jesus tid.
De romere har altid kunnet finde behagelige placeringer af deres byer - og denne er ingen undtagelse - der er nemlig varme kilder i udkanten af byen.
Jeg overnatter på et nyere hotel midt inde i centrum og bliver budt velkommen af et meget venligt værtspar.
Dagen går med at være på sightseeing i Tiberias. Det er jo nærmest en halv hviledag. Så det bliver til en tyr rundt i centrum. Jeg sætter mig under et overdækket fortov du for en shawarmarestaurant og bestiller en shawarmarulle. Hvad jeg ikke ved er, at den med alt fyld vejer næsten 1 kg. Så det er et større måltid end jeg kan overkomme, så resten kommer i en plastikpose, så der er lidt til senere.
Mens jeg spiser, kommer der et nyt skybrud og vandet væltede ned på kørebanen. Heldigt at jeg opholdt mig under overdækningen.
Da det bliver opholdsvejr igen vandre jeg ned til promenaden ved søen og på vejen følger jeg efter en lidt spændende person. En ældre jøde, som lukker sig ind i et hus, som jeg tror er en synagoge.
Dagens vandring går langs hovedlandevejen fra Yardenit til Tiberias. Langs med hovedlandevejen er der vandrestier. Enten kan man vandre langs søbredden eller også kan man vandre op på bakkeskråningen.
På grund af vejret har jeg valgt at vandre langs med søen, da stien er med fast underlag.
Langs med bredden er der flere private strande, så det er lidt af en zik zak vandring, fordi de private strande er lukket af fir sæsonen. Så det bliver lidt on & off hovedlandevejen. Men en stor rød regnfrakke er jo bedre end en trafikvest.
Da jeg vandre ind i byen kommer jeg forbi et sted, hvor det damper op af jorden. I udkanten af  Tiberias er et område, hvor der er varme kilder. Selv romerne benyttede sig af dem. På den anden side af vejen er anlagt en stor svømmehal, hvor bandet fra de varme kilder benyttes.
Jeg har booket et nyere hotel - G Hotel Tiberias - midt inden i centrum af Tiberias. Værelset er med en stor dobbeltseng- som næsten fylder hele rummet. Der er et pænt badeværelse. I indgangen til hotellet er en bar og et lounges område, hvor der er forfriskninger.
Jeg betalet 225 NIC for overnatningen med morgenmad, men da jeg har aftalt, at jeg skal afsted kl. 7.00, har jeg fået besked på at jeg bare skal varme vand på elkedlen i loungeområdet og tage brød fra brødbakken og tage det jeg har behov for i køleskabet. Jeg skal også bare låse døren op og lukke den efter mig, når jeg vandre ud næste morgen.
Jeg vandre ud i byen og jeg skal have købt noget proviant ind, da jeg skal overnatte på et B&B i Kfar Kish og ikke har nogen anelse om, om der på vejen er indkøbsmuligheder til aftensmad.
På turen rundt i byen kommer jeg bl.a. forbi en gammel moske, som ikke har været benyttet i en menneskealder og den står som et monument, som viser at der tidligere har været brug for den. Senere kommer jeg forbi en kirke, der ligesom er beliggende i en gyde. Det er Skt. Peter's Kirke, som er bygget af de korsfarende i 1100 tallet og i 1700 tallet blev renoveret og er nu under franciskaner munkenes beskyttelse. Desværre er den ikke åben, selvom der står åbningstider. Kirken er særlig ved, at loftet har form af en omvendt båd.
Lidt længere oppe på en høj, ligger byens gamle fort. En del af det er stadig i brug resten ligger hen som ruin.
Sidst på aftenen går jeg en tur ud i byen for at se julebelysningen i mørket. Det er lidt særegent. Her i Tiberias at se julebelysning, men vi er jo også i begyndelsen af december og her holdes altså også Jul.