Pilgrims Way er den pilgrimsvej som pilgrimme benyttede når der blev vandret til to at de store pilgrimsmål i middelalderens England – Winchester Cathedral og Canterbury Cathedral.

I Winchester Cathedral æres ærkebiskop Swinhut (800-862) og i Canterbury Cathedral æres Thomas Becket (1118 – 1170).

Pilgrimsvejen følger først River Itchen frem til New Alresford, hvorefter der vandres på North Downs Way mod øst.

Jeg vandrede fra øst (Canterbury) mod West (Winchester), hvorfor jeg vandre gennem byerne i modsat retning ved først at komme til nord for Maidstone, Wrotham, Otford, Dorking, syd om Guildford, Farnham, Alton og New Alresford til Winchester.

Vandringen er overvejende på små lokale veje, markveje og skovveje og enkelte gange direkte over marker på Foodpath eller Breidleways. et er en vandring igennem et afvekslende landskab uden de mange højdemeter i løbet af de 10 dage min vandring varede.

Min vandring blev på 215 km, hvor vejret var noget blandet. Der var dage hvor det regnede og særlig en af dagene var det direkte regnstorm. På grund af den megen regn, måtte jeg flere dage vandre på fast vej så tæt som muligt på den originale pilgrimsrute, da den var mere eller mindre oversvømmet af vand.

Der vandres igennem mange skønne små byer og flækker, hvor der gemmer sig nogle hyggelige kirker, der for det meste er åbne og hvor der kan stemples i pilgrimspasset.

Det var ikke for at pilgrimsvejen er overendt, jeg mødte kun et par pilgrimme, der vandrede i modsat retning af mig.

Winchester er Englands gamle regerings by i middelalderen, hvorfor mangle af Englands middelalderkonger er stedt til hvile i katedralen sammen med mangle gejstlige og flere nobiliteter bl. a. Jane Austen.

Start By	Winchester – Plymouth
Dato	20. april 2023
Vejr	+10C – +15C sol/blæst
Højdemeter op	n/n
Højdemeter ned	n/n
Sværhedsgrad	n/n
Afstand tilbagelagt i dag	n/n
Afstand tilbagelagt i alt	215 km

Enhver rejse skal jo på et tidspunkt have en afslutning, også denne.

Normalt ville jeg rejse hjem, men denne gang rejser jeg ned til Sydengland for at besøge min datter der boer nær Plymouth.

Winchester er en stationsby og der togforbindelser til bl.a. Reading.

Reading er et stort knudpunkt for togtrafik i stort alle retninger, herunder også til Sydvestengland og dermed til Plymouth. Det er ca. 2 1/2 times togrejse gennem en smuk del af Sydengland, bl.a. en lang strækning, hvor sporet ligger helt ud til Kanal Kysten.

Skulle jeg tilbage til Danmark, ville hjemrejsen blive fra Reading med tog via London til Gatwick – også ca. 2 1/2 timetogrejse til Gatwick Airport.

Start By	New Alresford – Winchester
Dato	19. april 2023
Vejr	+8C – +12C sol/blæst
Højdemeter op	n/n
Højdemeter ned	n/n
Sværhedsgrad	let
Afstand tilbagelagt i dag	7 km
Afstand tilbagelagt i alt	215 km

Som nævnt, så ville jeg tage transport til Winchester. Det blev bussen og det tog under en halvtimes tid. Der er ca. 15 km . Da jeg kom til katedralen var den lukket indtil kl. 10.30, da der for studerende og undervisere ved University of Winchester skulle holdes en lukket gudstjeneste. Så kunne jeg såmen ligeså godt have vandret til Winchester. Det var jo ikke til at vide. Jeg valgte så, at tage en vandret sightseeing rundt den gamle del af Winchester og bl.a. besøge katedralområdet, Winchester Castle, St. Swithun upon Kingsgate Church og Winchester College. Vejret til rundturen var ganske godt lidt blæsende og småkoldt, men med sol. Da katedralen blev åben besøgte jeg den. Som pilgrim er det gratis og der fik jeg det afsluttende stempel i mit pilgrimspas. Det er en af Englands største katedraler – opført i gotisk stil fra 1093. Middelalderkongerne er stedt til hvile i katedralen og den er indviet til bl. a. Englands første biskop St. Svithun (år800-862). Der er ligeledes stedt andre biskopper til hvile sammen med også prominente personer bl.a. forfatteren Jane Austen i katedralen. St. Svithuns relikvieskrin står i et særligt afsnit bagerst i katedralen. Ved at ære St. Svithun i katedralen og få katedralens stempel i pilgrimspasset, så er denne pilgrimsvandring på Pilgrims Way afsluttet.

Start By	Alton – New Alresford
Dato	18. april 2023
Vejr	+6C – +15C overskyet/blæsende
Højdemeter op	138 m
Højdemeter ned	160 m
Sværhedsgrad	moderat
Afstand tilbagelagt i dag	18 km
Afstand tilbagelagt i alt	208 km

På hotellet skulle jeg selv vælge, hvad jeg ønskede serveret til morgenmad fra en lang liste. det er faktisk vanskeligt at træffe valg, så det blev meget traditionelt valg.

Det var en kold og blæsende morgenstund og først over middag kunne fleecejakken tages af.

Dagens vandring var et skift mellem asfaltvej og få brede grusveje og få gange på stier, der nu er menneskelig at vandre på, nu hvor det ikke har regnet i flere dage her. Nogle kilometer uden for Alton og meget op ad bakke til pashøjden på Hamshires højeste punkt – Kings Hill – ligger Alton Abbey, et benedictiner Kloster opført i slutning af 18.tallet. Desværre var klosterkirken lukket.

Midt på formiddagen var der en fåreavler sammen med 2 unge drenge og 2 meget effektive fårehunde i gang med at flytte 500 moderfår og deres lam til en anden mark længer væk. Avleren havde p.t. 1.500 moderdyr og 1.800 lam, at holde styr på. Godt nok et arbejde art holde styr på alle de dyr.

Jeg vandrede igennem byen Medstead, som er én af de længste byer mellem byskiltene, jeg har vandret igennem. Over 3 km. Der var parcelhusbebyggelse enten på den ene side af vejen eller så den anden. Igennem byen kunne man vandre på et meget bredt grønt gangareal. Hvor byen sluttede var en lille kirke, der var åben. Så den fik et besøg.

Lidt over middag var jeg fremme i New Alresford. Selv om byen benævnes med ordet “ny” – er den grundlagt i det 12. århundrede. Det er traditionelt enten det første stop for overnatning mod Canterbury eller som for mig det sidste inden Winchester.

New Alresford er en typisk engelsk mindre by med en stor torveplads med for enden lidt oppe ad bakken byens kirke og med en meget lang hovedgade med butikker, der gik ned i en dal. Inden jeg vandrede til mit overnatningssted gik jeg forbi en smal gyde, hvor der stod et skilt, der viste til et lille Thehus. Her blev der serveret the med scornes, så det måtte jeg besøge. Det vat ganske hyggeligt.

Dagen i morgen bliver ikke en vandredag ind til Winchester. Der er godt nok kun 14 km, så det er ikke længden, men tiden der er afgørende.

Jeg skal nå at besøge Winchester Cathedral fra morgenstunden, fordi jeg skal med tog omkring middag til Plymouth.

Dagens overnatningssted hedder The Swan Hotel og ligger midt på hovedgaden. Det er ældre men moderniserede værelser. For overnatning inkl. morgenmad betalte jeg £90.

Start By	Farnham – Alton
Dato	17. april 2023
Vejr	+8C – +15C småregn – overskyet
Højdemeter op	47 m
Højdemeter ned	15 m
Sværhedsgrad	let
Afstand tilbagelagt i dag	23 km
Afstand tilbagelagt i alt	190 km

Da jeg stod op kl. 5.45 småregnede det. Vejrudsigten bekendtgjorde, at det ville være overskyet og tørt fra kl. 7.00.

Gladeligt gik jeg i gang med servederde englishbreakfast og med fuld mave begav jeg mig ud på dagens vandring.

De første 500 m var på fortovet ud til den 4 sporede landevej, der fordelte sig i en meget stor rundkørsel med en gren ind til Farnham centrum og en for tilkørsel til motorvej mod London. Det var mandag morgens trafik. Og at komme den rette vej rundt i rundkørslen og over vejbanerne var noget af en prøvelse fra den side jeg var på.

Jeg kom du af afkørslen mod Farnham og vandrede på fortovet ind til centrum. På hovedgaden – jeg skulle et godt stykke ind på, kom jeg ved en lille gyde til Farnham kirke. Der var en lille samling af kirkegængere, der holdt en stille andagt, denne morgen i sidegangen mod kirkens alter. Havde ikke været tilfældet, ville jeg have troet, at jeg var gået forkert. Kirken lignede en mellemting mellem en børnehave, et forsamlingshus og en cafe. For at sige det pænt. En rodebutik. Toilettet var under orglet.

Jeg vandrede videre på hovedgaden og drejede af ud gennem Farnham University of Fine Art og dets campus og ud på Pilgrims Way.

Her startede dagens første og desværre ikke sidste fortrædelighed – mudder og pløre. Op over en mark til en samling huse og videre på en grusvej.

Ved en gård, hvor der under et halvtag stod mindst 100 får, var landmanden og familien i gang med at sikre de lam, der var født i løbet af natten, fik ro sammen med moderfåret i båse. Hvad jeg fik at vide var, at det kolde forår med regn havde medført et særligt stort antal døde lam, 50% fald i drægtighed og faktisk var tabet så stort, at der ikke blev indtjening i 2023 for familien. De havde over 750 får og drevet ejendommen i over 30 år.

Noget længere fremme på formiddagen var det helt galt med mudder og pløre igen, denne gang på en bred sti, der var mere end 200 m lang ved en stor lade. Den brede sti var simpelthen i sin fulde bredde blevet trampet op af de heste, der var redet på på den våde sti. det pardoksable var, at der ved enden af stien ud til en asfaltvej – når man vendte sig om – var opsat et skilt, hvor der stod “Al ridning forbudt” ????

Efter det mudder – besluttede jeg at vende tilbage til de asfalterede veje. Ved et herresæde ved med og byen Froyle var valget pest eller kolera – enten vandring på rabatten langs den 4 sporet A 31 eller ud over markerne. Det blev trods alt det sidste. På et tidspunkt orker man bare ikke mere og lader stå til.

Jeg kom ind i Alton nærmest efterladende et spor af mudder og pløre på fortovet.

Portieren på The Swan Hotel her i Alton så forbløffet, men forstående ud og tænkte hvis sit, da han tjekkede mig ind og fik anvist et pænt stort værelse.

Jeg måtte gøre badeværelset grundigt rent efter at vandresko og bukser var blevet rengjort.

Dagen sluttede jeg af med at spise aftensmad i hotellets restaurant.

For overnatning inkl. morgenmad betalte jeg £ 72.

Start By	Albury – Farnham
Dato	16. april 2023
Vejr	+8C – +15C sol – overskyet/sol
Højdemeter op	235 m
Højdemeter ned	221 m
Sværhedsgrad	middel
Afstand tilbagelagt i dag	21 km
Afstand tilbagelagt i alt	167 km

I dag blev det så forår her.

Fra morgenstunden efter en elendig gang morgenmad – 2 pocherede æg på et stykke toastet franskbrød og en kop the – kunne jeg nu i dag igen vandre ud på Pilgrims Way. Først skulle jeg på den lokale bakkede vej vandre op til North Downs Way og fortsætte mod vest.

Ingen store frygtlige vandhuller eller farlige mudderpøle. Det har ikke regnet her i 3 dage nu. Så nu er stierne til at vandre på.

Sådan en søndag morgen var der allerede mange ude at cykle, løbe, ride og vandre, så det var næsten trængsel.

Lige i udkanten af Guildford går pilgrimsvejen over river Wey, hvor man vandre over en træbro. På floden var der også aktivitet med flere både. Ud af byen vandres der yderligere op for at vandre gennem et naturskønt område.

I en flække Seale gik jeg ind i kirken, der var åben og havde et stempel til pilgrimspasset.

Jeg mødte og vekslede ord med 2 andre pilgrimme, der var startet i Winchester Cathedral og vandrede mod Canterbury. Meget hyggeligt at se andre pilgrimme.

I dag var det sidste dag i Surrey Hills, så der blev på dagen lagt godt med højdemeter til de nuværende.

Sidste del af dagen var bare overvejende flad.

Jeg valgte at booke overnatning på en Inn lige uden for Farnham på The Princess Royal Inn.

Da jeg vandrede ind omkring kl. 14.00 på overnatningsstedet kunne jeg efter at have tjekket ind og været i bad, gå ind i restruranten og bestille “Sunday Roast”.

I England er der tradition for at familien spiser “Sunday Roast” til middagsret enten hjemme eller ude på en pub. Jeg fulgte traditionen og fik som kombineret frokost/aftensmad fået serveret retten. Her består den af Yorkshire Pudding, kogte og stegte kartofler, gulerødder, pastinak, stuvet blomkål, ærter og lækker stykker roastbeef. Det er godt nok en mættende ret. Men lækker.

Det var rart at være tidligt på overnatningsstedet, så jeg kan vaske tøjet og det kan nå at blive tørt.

For overnatning på The Princess Royal Inn betalte jeg inkl. morgenmand £ 72 for et dejligt stor lyst værelse med lækkert badeværelse.

Start By	Reigate – Albury
Dato	15. april 2023
Vejr	+5C – +14C sol – overskyet/sol
Højdemeter op	130 m
Højdemeter ned	163 m
Sværhedsgrad	middel
Afstand tilbagelagt i dag	23 km
Afstand tilbagelagt i alt	146 km

Det regnede hele natten. Vådt så det ud, da jeg trak gardinerne fra vinduet og kikkede ud. Men det regnede dog ikke.

Da der ikke blev serveret morgenmad på overnatningsstedet, havde jeg om aftenen købt ind til morgenmad.

Der var ikke en sjæl i ejendommen, så jeg lod nøglen sidde udvendig i værelsesdøren og lukke mig selv ud i den våde og kolde morgen. det var en søvnig by her på en lørdag, der var ved at vågne op, da jeg vandre ud langs hovedgaden og ud gennem et villakvarter for igen at havne på A25.

Med al den regn, valgte jeg nemlig igen at vandre langs A25.

Hen på formiddagen kunne jeg for første gang i 3 dage skifte til sweater, fra tøj der kunne tåle regn, da de tunge skyer delte sig og solen kunne titte frem.

Igen i dag var der cykel/gangsti og trafikken var meget mindre intens.

Vandringen var faktisk med en del højdemeter, da jeg vandrede igennem Surrey Hills. Et grønt og bakket landskab. I bakkerne kunne man se kalkformationerne, som gør at landsbrugsjorden er frodig.

Første by der vandres igennem er Dorking (på størrelse med Holbæk) der i en solbeskinnet lørdag var pakket med biler og mennesker på den smalle hovedgade. Der skulle købes ind og folk hyggede sig på cafeerne. Jeg valgte at købe en croissant og drikke en kop chokolade på en af de hyggelige cafeer inden jeg igen vandrede ud af byen – nu på en mindre befærdet vej.

De næste var blot småbyer i det bakkede grønne landskab og i landsbyen Abinger Hammer ved River Tillingboune spise jeg frokost i en Pub ned til floden.

Dagens slutdestinstion er Albury, en lille piturisk by i Surrey Hills med 1.200 indbyggere nær Guildford.

Her har jeg booket overnatning på The Drummond Inn, der åbenbart ikke blot er byens mødested, men egnens. Gårdhaven og restauranten er her til aften velbesøgt i det nu dejlige forårsvejr.

Jeg sluttede dagen af med en stor gin og tonic og bestilte en let anretning som aftensmad.

For overnatning inkl. morgenmad betalte jeg £ 181, hvilket på grund af at det var weekend stadig var en høj pris trods den høje standard og lækre værelse.

Start By	Westerham – Reigate
Dato	14. april 2023
Vejr	+7C – +14C sol – regn/regn
Højdemeter op	177 m
Højdemeter ned	208 m
Sværhedsgrad	let
Afstand tilbagelagt i dag	21 km
Afstand tilbagelagt i alt	123 km

Den vejrapp jeg bruger – den norske YR – forudsagde regn af varierende styrke det meste af dagen. Og det kom til at passe

Kedeligt småregn hele tiden, så regntøj var nødvendigt.

Efter de sidste dages regn er pilgrimsrutens underlag ganske langsomt blevet dårligere med endnu større “pots” – vandpytter – og mere mudder end tidligere og det var såmen slemt nok.

Jeg orkede i morges ikke endnu en dag med regn, vandpytter og mudderet pilgrimsvej.

Under morgenmaden bad jeg GoogleMaps om at finde den nemmeste og korteste vej mellem King Arms Hotel i Westerham og Prince of Wales Inn i Reigate, som er det næste overnatningssted jeg har booket.

Det blev så 21 km’s vandring langs A 25. A 25 er hovedlandevejen øst- vest syd for London. Jeg har prøvet tidligere at vandre langs/på hovedlandevej i England – det er en prøvelse. GoogleMaps er et vidundermiddel til informationer. En af dem er jo, at man faktisk kan se vejforløbet og kvaliteten af vejen. Det viser sig, at der på hele dagens vandring er enten fortov eller cykelsti. Uden for bymæssig bebyggelse skiftevis dog i højre eller venstre side. Så var den sag afgjort 21 km på A 25. Sådan.

Kedelig? Ja. Støjende? Ja. Vandpytter? Ja, men kan passeres med tørre vandresko. Mudder? Nej. Humør? Langt bedre.

Så både på grund af småregnen og at der ikke var meget at opleve, har jeg faktisk ikke mere at fortælle og kun få fotos. Sorry.

Det skulle da lige være, at det stadig regnede.

Jeg bookede overnatning på The Prince of Wales Inn, der ligger i centrum af Reigate og som nabo til stationen. Der serveres ikke morgenmad, hvorfor i det nærmeste Coop – for enden af gaden – købte ind til både aftensmad og til morgenmad.

For overnatningen betalte jeg £ 81.

Start By	Wrotham – Westerham
Dato	13. april 2023
Vejr	+5C – +12C sol – sol/overskyet/regn
Højdemeter op	105 m
Højdemeter ned	110 m
Sværhedsgrad	let
Afstand tilbagelagt i dag	23 km
Afstand tilbagelagt i alt	102 km

Personalet fortalte mig ved morgenmaden, at overnatningsstedet er en af Englands ældste Inns – med bevilling fra og med samme beliggende siden begyndelsen af 1200 tallet.

En af morgenmadsgæsterne spurgte til om jeg var på pilgrimsvandring. Det viste sig at han havde vandret adskillige af de engelske pilgrimsruter og anbefalede at jeg vandrede til et 3. største pilgrimsmål i England efter Canterbury og Winchester – Walsingham Abbey i Norfolk

Det var skyfrit til morgen med sol, men bidende koldt og det blev ikke meget bedre op ad dagen. Dog nøjedes jeg med at have den røde regnfrakke på 2 gange, hvor der kom en kort byge.

Den lokale kirke var desværre låst af, da der havde været indbrud og vandalisme i kirken. Hvor uhyrligt.

Jeg vandrede gennem byen og ud af den for at fortsætte på den åbenbart uendelige Pilgrims Way, der den første kilometer er en populær hundelufter rute. Der var godt nok mange hunde og deres ejere.

Efter jeg havde lagt hundelufterne bag mig begyndte dagens første fortrædelighedder med at skulle forcere “pots” som de lokale kalder vandhullerne på stierne – også dem på enorme størrelser. Ved den første måtte jeg finde et hul i hegnet og vandre ud på marken bag hegnet og frem til jeg længe efter på den anden side af søen, igen kunne finde et nyt hul og komme ind på stien. Andre kunne forceres med adrette spring og ved at gå på blanketten enten til højre eller venstre.

Efter omkring 10 km når jeg Otford – en lang by med et gadekær. Ved gadekæret er et lille og populær the cafe, hvor der i over 80 år er blevet serveret Tea and cornes with clottet cream and jam. Så her blev det dagens pause lagt passende ind omkring middag og omtrent halvvejs. Det var en hyggelig pause.

Det begyndte en times tid senere at regne og jeg besluttede at vandre de sidste 4 km på fortovet langs landevejen. Ikke nogen udpræget fornøjelse. Inden da var mine vandresko fulde af mudder og bukserne møg beskidte. Og nu gad jeg ikke mere våd, glat og mudret sti.

Inden jeg nåede ind på hovedgaden i Westerham gik jeg på besøg til byens kirke – den var åben. Westerham er kendt for at Churchill havde sin privat bolig Chartwell Manor lige uden for byen. I byen er det en statue af Churchill.

Midt på hovedgaden ligger Kings Arms Hotel – et lidt bedaget hotel – hvor jeg har booket værelse. Rigtig pænt værelse med nyt badeværelse. For overnatning inkl. morgenmad betalte jeg £ 95.

Start By	Aylesford – Wrotham
Dato	12. april 2023
Vejr	+8C – +12C sol – sol/storm/regn
Højdemeter op	132 m
Højdemeter ned	9 m
Sværhedsgrad	middel
Afstand tilbagelagt i dag	26 km
Afstand tilbagelagt i alt	79 km

Det blev nogle miksede oplevelser på dagen.

Morgenmad på et motorvejs “dinner”, en rundtur på det middelalderlige Aylesford “The Friares” der er et karmeliter Kloster fra 1242, vandring 3 timer i regnstorm og torden; og endelig på The Bull Inn i Wrotham at få serveres den lækkerste varme suppe efter at have været total gennemblødt og kold.

Hvor jeg overnattede serveredes ikke morgenmad, men henviste til en “dinner” der er på serviceområdet ud til motorvejen, og som er 300 m fra overnatningsstedet. Det var faktisk en god gang morgenmad for 8 £. En rigtigt trucker “dinner”.

Lidt uden over Aylesford ligger det meget idylliske og meget smukke gamle Karmeliter Kloster fra 1242. Utrolig rigt udstykket i dets kirkerum og kapeller og et meget smukt alter ved den udendørs kirkepladsen.

Det er et stort kloster med en stor og smuk velholdt park. Der kan i øvrigt overnattes i klosteret. Der er 83 værelser. Ærgerligt jeg ikke vidste det.

Efter jeg har forladt klosteret mødes jeg af dagens første regnvejr på en times tid. For det søger jeg flugt i en gammel kirke, hvor der på kirkedøren annonceres, at det er en historisk kirke og den er under renovering. Der er intet inventar i kirken bortset fra et bord, hvor der er en stor gul seddel, hvor der står at kirkens stempel er i skuffen. Så er der endnu et stempel i pilgrimspaset.

Derfra igen ud på Pilgrims Way på North Downs og vandring frem til River Medway, hvor floden skal krydses over en ny betonbro ved den netop opførte by – Peters Village – og over til den gamle færgeby – Halling. Her er første og sidste “pitstop” inden sidste halvdel af vandringen igen fører een op på North Downs på Pilgrims Way.

I den lokale kiosk køber jeg en sandwich og en sodavand. Sætter mig på bænken ved byens kirke og netop da jeg er færdig med måltidet begynder det igen at regne.

På den anden side af den befærdede landevej jeg skal over, begynder dagens sidste opstigning op på North Downs Way og dermed de sidste 3 km til Wrotham, der godt nok bliver noget af en udfordring.

For det første, var der selv på asfaltvejen i dalsænkningerne nogle swimmingpool store søer, og særligt een måtter jeg krybe gennem vejhegnet af brombærbuske for at komme ud på marken for at vandre forbi søen på marken og derefter 50 m længere fremme igen gennem bevoksningen og ind på vejen igen for at komme nogenlunde tørskoet forbi.

Og til hvilken nytte. De næste kilometer var en udfordring af mudder på markvejen og for ikke det skulle være løgn – endte det med stormregn med skybrud og torden – jeg blev på 10 min. totalt gennemblødt og kold. Mine sko var fulde af vand og jeg lignede en druknet, da jeg dryppende fra min røde lange regnfrakke vandrede ind I pubben på The Bull Inn i Wrotham, hvor jeg havde booket overnatning.

Efter bad og have fået styr på det våde tøj og sat det til tørring på en mobil elvarmer, fik jeg i baren serveret en meget lækker og varm suppe og en god osteservering som afslutning og et stort glas Gin og Tonic, til at styrke moralen af på.

The Bull Inn er mere end 500 år gammel, har haft licens lige så længe og ligget på samme sted i byen. For overnatning inkl. morgenmad betalte jeg £ 77.