Kl. 10.25 af går det fly jeg har booket plads på til Istanbul og derfra videre til København. Der er ca. 14 km til Tbilisi International Airport. Jeg har bestilt taxa til turen. Tbilisi lufthavn er  på størrelse med Billund Lufthavn. Jeg flyver med Türkish Airlines via Istanbul til København. Der er 2 timers tidsforskel mellem Tbilisi og København, så den samlede rejsetid inkl. ophold i Istanbul er på knap 8 timer. de 3 er i Istanbuls nye lufthavn. Den er enorm stor og det tager ca. 30 time at vandre fra de yderste punkter i lufthavnen, som jeg har fornøjelsen af. Ankommer og af går til tiden. På rejsen serveres et måltid på hver flyvning. Fra Kastrup  er det bare at komme hjem og få pakket ud og vasket tøj.

Den 15. sept. blev jeg kørt til David Gajera Monastery og fik besøgt dette betagende beliggende hulekloster. Om aftenen gik jeg ud for at spise og en tur rundt i den gamle bydel. Jeg er faldet for denne del af  Tbilisi. Den 16. september bliver sidste dag i Tbilisi for denne gang. Jeg har været rundt mange steder i by en, men i dag har jeg valgt en særlig oplevelse, jeg skal en tur på til en forlystelses park fra 1905, der ligger oppe ved  TV tårnet i Tbilisi og så skal jeg med Funicular op på højen Mtatsminda Hill. Hen på eftermiddagen og den tidligere aften går jeg ned til en lille park, hvor der en lille blostermarked og foodmarket omme i en større sidegade.
Fra morgenstunden går jeg ned i en helt anden gammel bydel med hyggelige små bolig og butiks huse. Blandt husene er også en ældre kirke  Anchiskhati Basilica, som jeg besøger og kikker rundt i. Som nabo tæt til kirken ligger en meget usædvanligt bygningsværk - The Leaning Tower - der er vartegn til et Marionette Theater. Efter en vandring i de små gyder og gader i kvarteret retter jeg nu min gåtur mod en moderne bydel , som jeg skal igennem.
Den er nu ikke så spændende. Jeg har planlagt at tage en køretur med en kabel bane op til den vestlige høj, hvor der er en stor bygning med restauranter og bag en forlystelsespark.
Både bygning, restauranter og forlystelses park er bedaget og ikke så tiltrækkende. Oppe på højen er der den flot udsigt over Tbilisi til tre verdenshjørner rigtig flot. Hen på den sene eftermiddag går jeg en tur ned i Mtkvari floden i det nye kvarter og går langs floden på højre bred op til Rike Park, der er den nyeste park i byen, hvor der er et stort springvand, der oplyst i farver og springer efter musik. Imponerende at se og lytte til.
Tbilisi Funicular er en turistattraktion, der er mere en 100 år gammel Kabelbanen er blevet moderniseret inden for de senest år og har nu 2 moderne togvogne trukket af en tykt jernkabel. Rejsen op tager ca. 10 min. over de omkring 500 m op til kote 800 m med en fantastisk ud- sigt over Tbilisi. Oppe ved toppen af Mount Mtatsminda er der en forlystelsespark, der er etableret i 30'erne af russerne og var i den russiske periode en stor attraktion. Den dag jeg var der, var der temmelig stille. Det lykkedes mig at købe en virkelig god hotdog. Ved forlystelsesparken er der en meget stor restauration, hvorfra der er en flot udsigt over Tbilisi mod øst.
Det er muligt både op og ned muligt at stå af midtvejs, hvor der er mulighed for at besøge en større kirke og så tage enten resten af turen op eller ned.

David Gareja Monastery ligger omkring 60 km sydøst for Tbilisi i Kakheti regionen, der ligger op til Azebaijan i en bakket halvørken.  Klosteret ligger næsten på til grænsen mellem Georgien og Azebaijan. Selvom klosteret ligger omkring 60 fra Tbilisi, tager et besøg til klosteret frem og retur det meste af en dag. Vejen gennem dette halvørken område er noget af en oplevelse i sig selv. På vejen frem og tilbage kommer man kun gennem een by - Udabno - der oversat betyder - Ørken  - og det må man sige også næsten er tilfældet. To træer på denne halvørken er en skov - det er nu ikke helt rigtigt, idet der netop i disse år plantes store arealer med mandeltræer, der er hårføre og økonomiske fordelagtige for området. Ved klostret skal man have en god kondition og klatreevne for at komme op for at besøge det både udenfor klosterområdet og indenfor.  Men anstrengelserne er det hele værd. Dette kloster er noget helt særligt.
David Gareja Monastery er grundlagt i det 6. år- hundrede af 13 syriske munke, der ankom på samme tid. i det 9. århundrede blev klosteret ud- videt. I det 12. og 13. århundrede havde klosteret sin storhedstid. Stedet var et kulturelt og religiøst center for det georgiske Kongedømme. Klosteret overlevede både en massakre på klosterets munke i 1600 tallet. I 1920 blev klosteret lukket på grund af Boshevikernes brutale overtagelse af Georgien. I 1997 blev klosteret igen beboet af munke og præster og har så været det siden. Da klosterkomplekset ligger på grænselinjen mel lem Georgien og Azerbajain, har der gennem tiderne været diskussioner om grænsedragningen, da der for begge nationer er nationale interesser om at kunne regere over om rådet på grund af dens strategiske beliggenhed. Imidlertid er landene enige i at disse diskussioner skal ske gennem samtaler og ikke militær løsning. det afholder dog ingen af parterne fra, at der er militær tilstedeværelse fra begge sider i området. For turister og pilgrimme er det dog tilladt at krydse grænsen for at besøge kompleksets bygninger og huler.
David Gareja Lavra var den oprindelige del af det samlede kloster og blev allerede i det 6.  århundrede grundlagt som et hule kloster med celler for de daværende munke. Senere er der udvidet med enn kirke, der også er hugget ud i bjergvæggen og suppleret med et fritliggende klokketårn og endnu senere med murstensbygninger, tårne og ringmur. Dermed bliver der en lukket klostergård. Murstenbygningerne er dels boliger og dels studer-lokaler.
I overleveringerne nævnes det, da klosteret var på sit højeste var det beboet af 6.000 personer.
Den lille udhuggede kirke er smukt dekoreret med fresco og smukke ikoner, der har relation til de oprinde ligere munke og hellige, der grundlage klosteret. Selvom det er hugget ind i bjerget, er den lille kirke utrolig lys indvendig.
Klosteret var i middelalderen et kulturelt og religiøst centrum og var meget betydende for Georgiens konge dømme og kongedømmet udvikling i den gyldne og fredelige periode. Det var muligt på grund af den øde beliggenhed og de fredelige omstændigheder at opnå lærdom og skrive Georgiens historie. Desværre er al den historiske viden og de nedskrevne vidnesbyrd forsvundet på grund af at klosteret blev øde lagt og munkene myrdet under mongolernes hærgen i regionen i 1600 tallet. At se og besøge klosteret giver en en meget god fornemmelse af hvor isoleret det er beliggende og hvor omfangsrigt arbejdet har været med at etablere det og hvor hårdt det må have været at leve der. På den anden side har det været beskyttet, både af klippen/bjerget og det, at det ligger i denne halvørken, hvor der kun er få som har haft viden om det og kendt til det uden for de religiøse samfund.
Jeg bad hotellets reception om de kunne finde en chauffør og en bil til at køre mig de ca. 140 km frem til David Gareja Monastery og retur. Om morgenen næstedag blev jeg mødt af en ung mand, der kunne en lille smule engelsk og en Toyota Hybrid. De første 30 km var ud af Tbilisi på en bred landevej mod sydøst. De sidste 30 km var for at sige det midt rædselsfulde. Ofte måtte vi næsten stoppe ved huller i vejen der var 10-15cm dybe og flere m2 store og køre i zigzag med 10 km/t. Derfor tager det så lang tid til klosteret. Ofte må der køres på alternative markveje over bakkerne. Det er et flot landskab. Min chauffør og jeg holder frokost på vej hjem i den ene landsby på vejen på en polsk restaurant . Et godt traditionelt måltid. Vi var var retur sidt på efter middagen.

Ikke for jeg ikke havde lyst til at vandre, især da jeg så 3 andre vandre på vejen fra Stephansminda til klosterkomplekset. Havde bestilt taxa, der ankom præcis, som jeg var færdig med morgenmaden og tjek out. Bliver kørt de 12 km til den russiske grænse. Bad vognmanden om at vente, mens jeg besøgte Klosterkomplekset og jeg vandrede ned til grænseovergangen. Herefter kørte vi mod syd - mod Tbilisi ved 11 tiden. Min vognmand var erfaren chauffør og kendte vejen, så det gik ganske hurtigt selvom der var rimelig trafik og dyr på vejen. Helskindet kom jeg indtil, hvor de udenbys taxaer sætter passagerer af ca. 9 km fra centrum. Over i en bytaxa med en utålmodig chauffør, der kørte mig til MyCity Hotel ved den gamle bydel. Fra morgenstunden efter et godt morgenmåltid er jeg klar til en lang dag. Egentlig skulle jeg have vandret op til grænsestationen og tilbage. Der er 12 km og så det samme retur. Imidlertid har jeg valgt at blive kørt derop i taxa. Nu hvor vejret er godt, så ærgrer jeg mig over at vælge at blive kørt. Det, der er slutmålet for min vandring, er Dariali Monastery Complex. Og så en bonus at vandre over til græsestationen. Jeg havde set den på afstand og nu har jeg mulighed for at gå ind i grænsebygningen og i cafeen for at købe noget at drikke.
Klosterkomplekset er omkring 10 år gammelt og stadig under udbygning. Der er en meget flot kirke med et stort lyst kirkerum smagfuldt udsmykket med ikoner og religiøse genstande. Hertil hører den sædvanlige selvstændige klokke bygning. Selve conventet er en selvstændig bygning i 2 plan. Det hele er beliggende i et smukt anlagt parkområde.
Jeg vandre retur til taxaen ved klosteret. Aftalen er at vognmanden kører mig til Tbilisi, som den eneste passager. Vognmanden vil holde to stop og købe frokost. Og sådan blev det. Han kørte behændigt op og ned af bakkerne på Military Highway syd på til Tbilisi. Trafikken var ikke særlig intens og der var ikke mange lastbiler, så det går smidigt frem til holdepladsen, hvor udenbys taxa stopper og hvor bytaxaerne tager over. De resterende 9 km er med bytaxa frem til den gamle bydel, hvor jeg igen overnatter på MyCity Hotel.
De sidste 12 km nordpå fra Stephansminda er et meget øde område. Der er ingen bebyggelser, kun de høje bjerg med Terek Dalen, hvor floden løber stort set langs den og hvor Military Highway er lagt og følger den i forskelligt niveau. De flade grønne arealer langs floden benyttes egentligt kun til græsning for enten kvæg eller får. Der er ingen boliger eller bebyggelser og ingen erhverv. End ikke en tankstation findes herude. Så den sidste bebyggelse før grænsen er klosterområdet og grænsestationen. Grænsestationen er taget i brug året efter Ruslands krig mod Georgien i 2009. Faciliteterne er fælles med Rusland. Herfra er der et lille stykke på et par kilometer inden der køres ind i en tunnel, der er 8 km lang og ender inde i Rusland.
Jeg har booket overnatninger i Tbilisi på det lille hotel, som jeg boede på i juni og som ligger lige mellem den gamle og den nye bydel. Rigtig praktisk med gåafstand til de vigtigste og mest interessante attraktioner og religiøse steder. Hotellet er ikke særlig stort vel omkring 10 værelser med et sødt og venligt personale. Der er døgnåbent i receptionen. Mit værelser er et pænt rum med dobbelt seng samt toilet og bad. Det er pænt og rent og så er prisen overkommelig af en storby at være. Hotellet ligger lidt nede ad en sidegade, hvorfor der er stille og roligt. Der serveres traditionel morgenmad. For 3 overnatning har jeg betalt 320 GEL svarende til ca. 725 DKK inkl. morgenmad.

Ikke det store morgenbord men OK. Jeg havde bestilt taxa til at køre mig de 8 km til Stephansminda og blev sat af på torvet. Vejret var rigtig vandrevejr og det blev en anstrengende vandring op til den lille kirke.
Vandringen op til og ned fra Gegerti Trinity Church er ca. 10 km.
Tilbage fra kirken bestilte jeg frokost på en restaurant med udendørs servering. Sidst på eftermiddag vandre- de jeg op til NOA Hotel Kazbegi og gik i bad og fik vasket mit tøj. Senere bestilte jeg aftensmad i overnatnings stedes lille restaurant. Der var for langt at vandre ned i byen om aftenen.
Fra Military Highway i Sioni kan man se ned på Stephansminda, der er sidste større by inden Rusland og udgangspunktet for besøg på det spetaku- lært beliggende Gegerti Trinity Church i kote 2200 m. Der er kun 8 km mellem Sioni og Stephansminda, men jeg har valgt at køre i taxa dertil. Grunden er, at jeg er træt af løse og aggressive hunde. Da jeg køre i taxa, ser jeg imidlertid ingen. Er jeg blevet paranoid? Måske! Det skal så siges, at den del af vejen ikke var særlig interessant.  Dog er Stephansminda interessant, men det er på grund af en lille middelalder kirke, der ligger foran det 3. højeste bjerg i Kaukasus - Kazbek. Det giver et fantastisk view til og fra den lille kirke.
Det enorme Kazbek, der er 5.069 m højt virker imponerende, når man står ned i byen, men også når man står oppe ved kirken. Da dagens afstand ikke var særlig stor, kan jeg uden problemer når at vandre op til Gegerti Trinity Church inden jeg skal tjekke ind på mit overnatningssted. Efter at være sat af taxaen begynder jeg min vandring op til kirken.
Jeg valgte at tage taxa til Stephansminda. Værten på overnatningsstedet i Sioni bestilte en taxa og der kom en 7 personers minibus.
Værten kendte vognmanden og med hans mellemkomst bestilte jeg kørsel næste dag kl. 10.00 fra hotellet i Stephansminda til den russiske grænse for 40 GEL op til grænsen og retur. Vognmanden kunne noget engelsk og med ham aftalte jeg, at han uden andre passagerer skulle køre mig til Tbilisi for 150 GEL. En tur på knap 4 timer i alt for knap 200 GEL eller DKK 450.
Det er så med 2 tissepauser og frokost i bilen. Jeg havde ellers planlagt at vandre op til grænsen næste dag, men igen med tanke på de aggressive hunde valgte jeg så at blive kørt de i alt 25 km frem og tilbage. Selvfølgelig så vi ingen hunde da vi kørte næste dag. Derimod så vi 3 vandre på vejen. Hvilken ironi.
Da jeg tog fra Sioni havde jeg et halvt brød, et stykke pølse og noget ost i rygsækken at slæbe på. Det røg i skraldespanden i Gegerti, da jeg ikke ville slæbe på det op og ned til kirken. Vejret var blevet rigtig godt da jeg kom til Stephansminda og jeg kunne vandre i bare arme. Man kunne mærke solen på huden. Dejlig fornemmelse oven på de våde og kolde dage. Der var mange turister i byen og der var faktisk mange der vandrede op til kirken og endnu flere turister deroppe. Der blev kikket noget på mig vandrende med stor rygsæk. Andre havde kun en lille dagrygsæk eller vand i hånden. Da jeg kom retur fra kirken gik jeg ind på en restaurant ved byens torv og bestilte en traditionel frokost med ostebrød, tomat og agurkesalat, et glas dejligt georgisk hvidvin og vand med brus. Sad og nød frokosten i det dejlige vejr NOA Hotel Kazbegi - Kazbegi er det russiske navn for Stephansminda. Hotellet ligger på den østlige side af dalen og op af bjerget Shani. Der er en flot udsigt til Gegerti Trinity Church og Kazbek. Hotellet er delt op i et hovedhus og en fritliggende bygning, hvor der 4 værelser med hver sit badeværelse/toilet. Værelserne har stort vindue ud mod vest. og udsigt til Kazbek. Der er en lille familie restaurant og her har jeg bestilt aftensmad. Egentlig skulle jeg være 2 døgn i Stephansminda, men jeg har afbestilt det sidste døgn, da der er hulens koldt her. Der er ikke varme på værelset og det holder jeg ikke ud. Værelset fejler ikke noget, det er rimeligt nyt og veludstyret og rent. Jeg betalte 90 GEL inkl. morgenmad for en overnatning.

Gegerti Trinity Church kan tilgås på 3 måder fra Stephansminda. Man kan vandre af kørevejen der ligger til højre for kirken og den er på ca. 8 km har en stigningsprocenten op til 12. Den anden er faktisk at angribe vandringen direkte fra byen lige under kirken i kote kote 1.733 m og vandre mere eller minde direkte op til kote 2.173 m, Den sidste og mest benyttede er, at vandre gennem landsbyen Gegerti og vandre med uret rundt om bakken fra venstre, som kirken ligger på og vandre ind fra højre side op til kirkeindgangen. Vandringen er på ca. 4 km op og det samme ned af asfaltvejen. 
Vandringen op til kirken går gennem Gegerti og i udkanten af byen vandres til venstre ud af byen. Når man er ude på den nedtrampede sti, kan man enten straks gå op af en meget stejl bakke til højre eller vandre ligeud og dreje til højre langs en lille brusende bæk, der så er til venstre.
Her fortsætter man vandringen på stien ved et gammelt vagttårn og vandre op af den smalle nedtrampede sti med en slugt til venstre, her fortsætter man frem stadig rundt til højre.
På et tidspunkt vandres skarpt til højre hvor stien flader lidt ud og man vandre over en lidt fladere areal. Herefter kan kirken ses skråt op til højre. Her vandre man direkte mod kirken og op ad stien til kirken og dens indgang til kirke pladsen.
Det er ikke nogen enken vandring, der er stejle og smalle stykker på stien og der er langt ned mod en kløft. På det sidste stykke er det et stort grønt areal der vandres på.
Det tager mellem 1 time til 5 kvarter, at vandre ca. 450 m op. Og det tager ca. 1 time at vandre ned af asfaltvejen, hvis det er den man vil bruge. Den er faktisk ganske udmærket at vandre ned af. Her kan man vandre til højre ned gennem landsbyen Gerti til Stephansminda.
Det er en flot natur, især i når man kan se Kazbeki uden skyer eller i tåge. Når man står ved kirken, er der stadig over 3.000 m op til toppen af bjerget og det virker enormt stort som kulisse til den lille kirke, når man står ned i Stephansminda

Et overdådigt morgenmåltid, hvor jeg sørgede for at tage brød og ost med mig, da der ikke forventes at være mulighed for at købe mad og vand.  Det er der så alligevel. Først gang ved Russian-Georgian Friendship Monument og ved Mineral Springs køber jeg en velvoksen hotdog Georgisk type. De skide hunde er stadig et problem, især her ude i ingenting. De passer på får for hyrderne. Dem er jeg ved at være stresset af og efter 14 km vandring af de i alt 25 km vælger jeg at kontakte en taxa og bliver kørt de 11 km til Sioni. Noget af en oplevelse. Trods den lille by, lykkedes det ham ikke af finde hotellet, der i øvrigt ligger ud til Military Highway.
På vandringen i dag skal jeg vandre yderligere op, jeg skal over Jvari Pas, der er det højeste punkt på Military Highway i pashøjden 2395 m. Passet er kun 70 meter lavere end Col de Saint Bernard Passet mellem Schweiz og Italien. Og i passet ligger der også et lille kloster. Jvari betyder på georgisk - kors. Det står i dag noget væk fra vejen. Længere fremme står det store mildest talt usædvanlige russisk/georgiske monument -  Russian-Georgian Friendship Monument. Det er et turistmæssigt tilløbstykke. Dets størrelse og dets placering gør, at det er spetaku-lert og udsigten fra monumentet er utrolig flot.
Umiddelbart efter monumentet går vandringen lidt yderligere op, og herefter er det nedad mod den sidste by i Georgien inden Rusland - Stephansminda.
Jeg skal dog nogle få kilometer kortere i dag til byen før Sioni. Inden da skal jeg over floden Baidara og det sker nær Mineral Springs, hvor det jernholdige vand strømmer ud igennem sprækker i bjerg et og farve det brunt.
Sioni er en lille by hvor Military Highway går igennem. Den ligger i dalen hvor floden Terek løber. Dalen er omkranset af disse høje lidt bløde bjerge, hvor kun spidsen er skarp og med sne på toppen.  Byen før Sioni - der er endnu mindre - Kobi - er en lille skiresort med en flere kilometer skilift op til pisterne i over 2000 m højde. Sioni er en strategisk beliggende by helt fra tidligere end middelalderen. I dag er der et middelalderligt vagttårn beliggende på en bakke. Byens bebyggelse er vildt spredt og hvor købmanden og bageren ligger skal man vide for at kunne finde dem.
Da jeg kørte de sidste 11 km til Sioni fik jeg et indtryk af denne fantastisk beliggende dal, der godt nok er bred, men virker klemt med disse høje bjerge på hver side. Folk der bor her siges at være mere hedninge end kristne, men de er nu uhyre venlige og hjælpsomme og det skal vi se på i morgen.
Hvorfor nu et billede af en gammel bulldozer? Lige efter den nye bro som bulldozeren har været anvendt til og her stopper jeg dagens vandring.
På byggepladsen fik jeg kontakt med en ung polsk bygningsarbejder og spurgte om han kunne engelsk. Jo, da og norsk. Han hjalp mig med at få kontakt med et taxaselskab, så jeg kunne blive kørt de sidste 11 km til overnatningsstedet i Sioni. Jeg følte mig stresset af de agresive hunde, som jeg også 3 gange i dag har mødt. Efter en halv times venten kom en gammel Toyta personvogn med lange revner i frontruden, en passagerdør der kun kunne åbnes inde fra, et bagage klap, der kun kunne åbnes med Supermandskraft. Chaufføren var vel i 60'erne og kunne ikke tale engelsk. Russisk. Jaså. Kørte meget besynderligt med slukket motor ned ad bakke og så i 4 gear, når motoren skulle startes for at køre op.
Hotel Sioni er en stor 2 etagers villa, hvor værten bor i stuetagen og der er værelser på 1.sal. Et nyt byggeri med gode faciliteter og pæne værelser med miderne badeværelser. Der er et stort fællesrum, hvor der serveres morgenmad. Aftensmad må jeg selv sørge for. På vej retur fra besøg i Sioni Basilica, kommer jeg forbi en lille købmandsforretning og køber igen en dåse tun, pølse og ost. Igen ikke noget brød. Ser et gammelt slidt skilt med et brød og virkelig, der er et bageri, hvor du køber et stort brød for 1 GEL. Godt forsynet kan jeg nu spise igen et koldt aftensmåltid. Bedre end intet. Overnatningen  inkl. morgensmåltid betaler jeg 65 GEL.

Det er dagen jeg har vente på med stor spænding og glæde. At vandre op til Gudauri i over 2100 m højede og over kort afstand og så gennem befærdede hårnålesving. men først skal jeg vandre gennem Kveseta og Kvemo Mleta og besøge en lille smukt udsmykket kirke. Vandre over broen og forlade Aragvi floden for at vandre op i Det Høje Kaukasus, der venter deroppe ved Gudauri. Jeg skal gennem Gudauri forbi en række yderligere hårnålesving, hvor der er en fatastisk udsigt. Gudauri er et stort vintersportsresort med mange pister og ski lifte. Men lige nu er det bare grønt lidt småtåget og lidt småkoldt. Vågner efter en god nats søvn og for serveret et godt sædvanligt morgenmåltid, der lægger en kl. 9.00. Vejret er lidt koldt,  men det er nu blevet tørt og kun med lidt tåge.  Dejligt at slippe for den røde regnfrakke. Vejret bliver mere lyst og mod middag er en trøje nok. Lang smal lige vej lidt op til Kvemo Mleta, hvor der inden overgangen over floden Aragvi ligger en lille smuk kirke, hvor man kan have en pause inden man grør sig physisk og fysisk klar til den store opstigning.
Mens jeg står i kirken - for man kan ikke sidde ned, der er ingen bænke - tænker jeg på at kirken er indviet til Saint George - helgenen der redde en princesse fra en farlig Drage -  er den udfordring jeg nu står overfor, jeg skal kæmpe en kamp, som er af- gørende for om jeg kommer videre. På den anden side af Mleta Bridge, er en plads, som be nyttes af de store lastbiler til at parkere på. Der er en lille kiosk som frekventeres af lastbilchauf førerne. den dag er de fleste af lastbilerne fra Azerbaijan og Armenien. Jeg starter nu på at gå langs bjergvæggen, som  fører op via en række hårnålesving med en stigningsprocent på gennem snitlig 8.
Det første stykke vej på 1,2 km er rimelig fladt, de næste 1,2 km går ca. 130 m op til kote 1547m, fra hårnålesvinget til det næste er ca 1 km og i alt er der ca. 4,8 km med i alt 4 hårnålesving, der når op til kote 1764 m. Og derfra er der yderligere 6,2 km, hvor det går yderligere 250 højdemeter op mod Gudauri til kote 2115 m. På 12 km vandres der ca. 800 m op. Da der andres på asfalt vej er det faktisk ikke så krævende som man kunne tro selv med en rygsæk på. det er også godt vandre vejr, og trafikken er faktisk ikke så slem på dette stykke.
Stigningen på vejen og det at der er hårnålesving gør, at hastigheden både op og ned ikke er så høj. Lastbilerne skal ned i gear både op og ned. Op er farten for en fuld lastet 18 m trække med trailer max 50 km og ned noget nær det samme med motorbremse.
Selvfølgelig er hastigheden noget større for personbiler, når der ikke er lastvogne.
Gudauri ligger imellem kote 2100 og kote 2200 m og er et populært skiresort for russere. Det ligger ca. 2 timer med bil syd for den russiske grænse, ca. 2 timer i bil fra Tbilisi Airport og ca. 4 timer fra Kutaisi Airport. Området ligger over trægrænsen og ligger ligeledes i et lavinefrit område. Der er 64 km pister med 15 skilifte. Den højeste beliggende piste er i kote 3.200 m og de er op til flere kilometer lange. Der er et stort antal hoteller af størrelse og kvalitet. Der er flere B&B af høj kvalitet. Det centrale Gudauri har alle faciliteter, herunder politistation, mange restauranter og cafeer, banker m.v. I Gudauri bor der kun 56 indbyggere.
Russisk inspireret hotel i moderne omgivelser beliggende i kote 2.115 m i skiresortet Gudauri. Det er et mo dernet hotel med værelser af forskellig størrelse. Jeg har booket et 1 værelses rum.  Det er et ganske nydeligt værelse med pænt badeværelse - og så er der dejligt varmt. Jeg ankommer rimeligt tidligt og før bad får jeg vasket tøj. På hotel- let er der alene morgenmad. Overfor hotellet er et mindre supermarked og det eneste der ikke kan købes, er brød. Så jeg får købt en dåse stor tune, pølse og ost. Det bliver så min aftensmad. Heldigvis har jeg booket med morgenmad. 70 GEL inkl. morgenmad og varme på værelset.

3. dag i streg med regn og det bliver mere koldt. Heldigvis er dagens vandring ikke så lang. Så er det måske muligt at få vasket tøj og få det tørt. Godt jeg har 3 par strømper med. Første besøg er i den lokale kirke for at se den indvendig og være lidt i tørvejr.  Denne dag er nok den mest kedelige indtil nu, ikke meget at se på bortset fra store lastbiler og russisk indregistrerede personbiler, der kører som bare fanden. Man bliver møg våd og beskidt når de kører forbi uanset hvilken side man vandre i på vejen. Dagens overnatningssted er åbenbart velbesøgt med flere russiske gæster kan man se på  bilernes nummerplader. Det er ved at være deprimerende med al det regn dag efter dag. Deprimerende at være kold og våd både indvendig og udvendig. Deprimerende ikke at kunne få vasket tøj og få det tørt - især uldsok ker. Deprimerende ikke at se solen, men kun se skyer og tåge i dis se smukke omgivelser. Deprimerende at overnatte på kolde værelser og gå i bad i kolde badeværelser. Når, så fik jeg hældt vand ud af ørerne. Dagens vandring var ikke særlig interessant og der var ikke noget interessant at se eller opdage bortset fra de få køer der gik lidt forpjusket i vejsiden og de par hunde, der også var drivvåde og ikke rigtig gad løbe efter mig, når jeg gik forbi det de skulle passe på.
Det er jo nødvendigt at tisse når man vandre. Jeg fandt et tomt busstopskur satte min rygsæk, vandrestave og regnfrakke på bænken, da jeg kom om til bænken igen stod der en stor hund logrende. Jeg fik et chok, men heldigvis var den kontaktsøgende og logrede helt vildt. Jeg fandt en kiks i rygsækken og gav den den og den spiste den glædeligt. Så venlige hunde er der også. Jeg er nu i næsten i kote 1300 m og det gør jo ikke vejret meget bedre. Fra Tbilisi og her godt 115 km længere nord på har jeg vandre godt 1000 m op. Det er sket meget umærkeligt, men det er jo i realiteten kun 1 % på strækningen. I Tbilisi var det sommer og her er det efterår og koldt. Her er der ikke varme på værelserne, man tager bare en trøje mere på eller et tæpper over sig. Så her til aften sidder jeg på værelset med sengetæppet over mig og skriver dagbog og ser danske nyheder fra TV2 på min Ipad. Der er wifi på alle overnatningsstederne og der er i det hele taget fantastisk god internetforbindelse over alt i Georgien. 
Khachapuri - er det berømt georgiske ostebrød. Det serveres i mange afskygninger - det originale som billedet nedenfor - bagt af hvedebrød  med georgisk gedeost og et æg i midten. Det findes også som pizza med ost og f.eks. spinat eller tomat imellem. Det spises til både morgenmad, frokst og som aftensmad. Der spises ofte en god salat med agurk og tomat blandet med et godt krydderi. Et dejligt populært måltid.  Khachapuri spises også som supplement til en valgt ret, som man sædvanlig vælger brød til.
I øvrigt er det hurtigt at spise, billigt og giver god mæthedsfornemmelse.
Aragvi Guest House er både restaurant og hotel med moderne værelser. Det ligger direkte ud til Military Highway og med Aragvi floden i baghaven. Bag den er der de høje bjerge, nu hvor der også er sne på toppen. Jeg er tjekket ind på et stort værelse med dobbeltseng og en separat seng, pænt badeværelse. Det eneste der mangler er lidt varme på værelset. Restauranten er pænt besøgt, måske fordi der er pejs og tændt op i den og jeg tror at de fleste værelser er booket. Der holder flere biler med russiske nummerplader uden for. Den nærmeste by er ca. 4 km længere nord på. Et pænt og hyggeligt sted med venlig servering. Pris for overnatning inkl. morgenmad er 70 GEL.

Starter ud efter morgenmad igen på en regnvåd dag. Det er blevet lidt koldt nu. Er nu i kote 700 m og skal yderligere 400 m op i dag. Dagens vandring er stort set langs med Aragvi floden. Kan høre dens brusen og se det urolige vand det meste af dagen. I dag der mange lastbiler på Military Highway. Det er mandag. Jeg ser, der er lys i en lille kirke, der ligger i noget der ligner en lille have. Går ind i kirken og er lige pludselig til messe med 2 præster og en meget gammel dame. Præsterne kikker bare på mig og fortsætter messen uberørt. Jeg kommer igennem et par mindre landsbyer og møder her et kobbel hunde og en enkelt venlig en.
Dagen er regnvåd og jeg må igen have den røde regnfrakke på. Inden under har jeg min blå regnjakke for at holde duggen ude fra mit øvrige tøj, så det ikke bliver vådt og jeg kold. Det virker. På vej ud af Ananuri kommer jeg forbi en lille gul kirkebygning, hvor der er lys i vinduet. Det kan tyde på, at der er åbent, så nysgerrig går jeg ind og kommer lige ind i en messe. Der er 3 personer, 2 præster og en meget gammel dame, og nu mig.
Ingen tager notits af at jeg kommer. Jeg står og følger med i messen i vel et kvarter og vandre så ud i regn vejret igen og fortsætter.
Ikke langt fra bliver jeg mødt af en hund, som jeg må true af for at få fred, da den løber efter mig.  Omkring middag kommer jeg ved en bro og nogle huse forbi et lille supermarked og får købt et par røgede pølser og noget brød. Ved det ene af de to borde med en parasol over står 3 russiske mænd som også spiser pølse og brød og drikker vodka af ølglas. Jeg bliver budt og takker pænt nejtak. Det gør en venlig hund ikke, da den får et stykke pølse den griber i flugten.
Aragvi River løber over 112 km sydvest fra Kaukasus sydside og jeg har den på venstre side i dag. Den er brusende, da den snævre ind her. Jeg har også et gammel vagt tårn ovre på den anden side af floden. Efter at have vandret op ad en bakken, går der adskillige køer i vejsiden og midt på vejen, så selv de store lastvognstog må sænke farten og næste stoppe op, når køerne vil over vejen. Vejen går rundt i en kurve og der er et lille markedsområde med boder. Der er flere personer og biler. Pludselig kommer der en stor lys hund løben bagfra mod mig og gør voldsomt og det tilkalder yderlige en 4-5 andre hunde især en arrig sort schæfertype, der er rigtig aggressiv. 
Jeg får brug for begge mine stave og langer ud efter dem. En af mændene ved bilerne får set min kamp og kommer til hjælp og får jaget flokken væk bortset fra den arrige sorte, som følger mig mere end 1 km., det giver noget stress.
Nogle kilometer længere frem er jeg på vej ind til dagens slutmål Pasananuri, der herude er en stor by, den har 2 parallelt løbende gader. Der bor ca. 1300 indbyggere. Der er en akutsygestue med sygesenge og har ambulance stationeret. I bil er der omkring 1½ time til Tbilisi. De store lastvogne kører gennem byen, så de 2 gader er ensrettet. Byen har supermarked, bank, postkontor, en lille politistation og andre faciliteter. Byen ligger langs floden og med de høje bakker på hver side., hvor der vokser skov på dem. Jeg kan forstå, at området er et attraktivt jagt område. Det er mørkt i vejret og det bliver derfor tidligt mørkt på dagen. Jeg fik ikke set noget videre af byen, da det blev med at øse ned med regn og det er småkoldt ude den aften.
Garden Hotel ligger i "centrum" af byen. der er restaurant og supermarked knyttet hotellet. Plaskvåd kommer jeg ind til indtjekning. Får anvist et pænt dobbeltværelse med 3 senge og pænt badeværelse. Samtidig med at jeg går i bad vasker jeg min t-shirt, underbukker og strømper, det er faktisk vådt i forvejen. Regnfrakken og regnjakke bliver hængt til tørre sammen med rygsækcoveret, der også er vådt. I restauranten får jeg mig et godt måltid, bl.a. skoldhed suppe. Senere på aftenen får jeg en kop te og en dessertkage. Jeg får også handlet ind til morgensagens vandring. Overnatningen er inkl. morgenmad. Pris i alt 65 GEL.