Kategoriarkiv: Georgien – pilgrimsfærd – 2019

GEORGIEN – PiLGRIMSFÆRD KIRKER JEG OGSÅ BESØGTE

Start byGeorgien
Dato10. juni 2019
Vejrn/n
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km
OM - Saint George Church I Qvemo Mleta en ganske lille by med 137 indbyggere, der ligger lidt før broen over Aragvi og inden der vandres op til Gudauri gennem hårnålesvingene.
Kirken ligger på et lille platau med udsyn til floden og byen.
Det er en lille køn kirke, der er velholdt og holdes af nonnerne fra nonneklosteret, der ligger lige i nærheden.
Kirken har kalkmalerier  og  mange smukke ikoner.
Jeg har ikke kunnet finde nogen optegnelser om kirken bortset fra at den er indviet til Saint George. Saint George er en kristen martyr fra det 300 århundrede. Der kendes ikke meget til ham bortset fra, at han skulle have reddet en by, en jomfru, og en prinsesse fra en drage. Derfor ses han ofte afbilledet med at slå en drage ihjel.
Han er oprindelig Ruslands skythelgen, men andre lande har også taget han som skytshelgen bl.a. Georgien.
OM - Ananuri Fortress Complex - er et borg complex med ringmur, vagttårn og 2 kirker. Complexet er opført i 1700 tallet og blev brugt helt frem til begyndelsen af det 1900 århundrede.
Borgen har været rammen om mange krigshandlinger gennem tiden.
Det blev oprindelig bygget af  Jarlen af Aragvi og er også begravelseskirke for nogle af  de afdøde familier..
Complekset er beliggende på skråningen ned til floden Aragvi og er faktisk 2 forbundne borge, hvoraf den nederste nu kun er en ruin. Inden for complekset er også et vagttårn fra 1100 tallet.
Senest er borgområdet beliggende ud til det store vandresevoir Zhinvali, der opstemmes fra floden Aragvi.
OM - Ananuri Local Church - Det er en undseelig lille kirke, udefra nærmest ikke større end et kapel. Og samtidig er den godt skjult bag hegn og bevoksning.
Jeg så der var lys og derfor måtte den vel være åben.
Det er en lille lokal kirke med beskeden udsmykning, ingen store ikoner og kun simpelt inventar.
Jeg har ikke kunnet finde nogen optegnelser om kirken.
OM - Sioni Basilica - Denne lille rektangulær kirke er fra det 9. århundrede og ligger på en lille bakke på det platau, hvor kirken og et tilhørende vagttårn er placeret, så det kan se langt væk af de vejfarende.
Indgangen til kirken sker gennem klokketårnet og derefter direkte ind i kirkebygningen og kirkerummet.
Kirkerummet er smukt udsmykket med gamle smukke ikoner og alterrummet er skjult af nogle røde gobeliner.
Kirken har en dejlig atmosfære , der sikkert skyldes dens alder.
Vagttårnet er nogle hundrede år yngre end kirken og virker intakt og velbevaret. Tårnets placering giver et godt udsyn både mod syd og mod nord .
Umiddelbart ser adgangen til kirken og tårnet som nem, men faktisk skal man langt op i Sioni by for at komme frem til bakken hvor komplekset er beliggende.
Der er en fantastisk udsigt ud over dalen fra kirken og tårnet.
OM - Pasananuri Church - Kirken er beliggende i den nordlige udkant af byen. Kirken ligger overfor et krigsmonument for faldne i 2. Verdenskrig.
Kirken er en almindelig sognekirke uden den store historiske betydning, men stor nok til at huse byens og områdets menighed.
Kirken har den sædvanlige religiøse udsmykning.
OM - Zichisdsiri Church - Det er en lille lokal kirke, som ligger ud til Military Highway på en lille indkørsel.
Kirken er ikke særlig stor. Indrettet på sædvanligvis uden de kalkmalerier og uden store og prangende ikoner.
En kirke somme ikke gør meget ud af sig selv.
Da jeg besøgte kirken var messen ved at være til ende og en kirketjener var ved at uddele nadverbrødet. Da han så mig gik han hen til mig og tilbød mig et stykke nadver brød.
I den georgiske ortodokse kirke er nadver brødet rigtig bagt brød som brydes og deles rundt. 
Det er en smuk måde at dele nadver på. Rigtigt brød.
Den lille kirke var prop fuld af kirkegængere, der både brugte kirkerummet og den overdækkede sidegang til at tale med hindanden i.
Der blev kikket noget på mig og en ung mand spurgte på engelsk hvem jeg var og hvorfor jeg havde rygsæk og stav. Så jeg fortalte ham om min pilgrimsvandring. Og så gik snakken om det kunne jeg fornemme.

GEORGIEN – PILGRIMSFÆRD DAG 8

Start byTbilisi til Tbilisi
Dato9. juni 2019
Vejr+25C   overskyet
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km
Dagen er til oplevelse i Tbilisi, så jeg starter med at vandre til den nærmeste kirke - Sioni Church - hvor der her formiddag allerede er en messe i gang, så kirken er fuldstændig fyldt med kirkegængere, der kommer og går. Jeg vandre over på den østsiden af floden og vandre op til The Holy Trinity Cathedral. Her er også en messe under forrettelse og selv om der er en stor menighed virker katedralens store skib ikke fyldt. Der er plads til 15.000 kirkegængere. På vejen retur besøger jeg den.
Religionen betyder meget for Georgierne og størsteparten af Georgierne er troende og religiøse. Den georgisk ortodokse apostolske kirke har gennem tiderne haft stor indflydelse på levevis og menneske syn. Derfor er det ikke ualmindeligt at møde mange besøgende og søgende i Georgiens mange katedraler og kirker på alle tider af dagen og ud på aftenen.
Da det religiøse betyder meget for befolkningen, er den en god regel, at man tager hensyn hertil, når man besøger helligdommene. Det betyder, at man viser respekt med ikke at fotografere bedende og i forbindelse med messer åbenlyst og provokerende. I mange kirker må der ikke fotograferes og det håndhæves af præster, munke og nonner. Så vis respekt.
Messerne er lange og omstændige og har sin helt særlige liturgi, der bestemt ikke følger den folkekirke lige. Men man kan udmærket følge med, da både Fadervor, trosbekendelsen og nadveren er en vigtig del af kirkehandlingen. Som protestant kan du ikke deltage i nadveren.
Den gamle bydel tiltrækker turisterne, da den har sin charme med gamle smukke huse, huser et univers af små forretninger, cafeer og ikke mindst de mange Sulfur Bath. Tblisi er kendt for sine svovl varme kilder og midt i den gamle  by, kan man besøge disse svovlbade. Det er en helt særlig oplevelse, som man skal unde sig selv. Et ophold i et baderum til 1-2 personer koster under omregnet under 100 kr. for 1 times ophold inkl. badetøj og håndklæder m.v. Vandet er omkring +45C og der er en svag svovllugt. Omgivelserne er rene og pæne og der er en overdådig arkitektur og udsmykning. Et spændende besøg. Går man rundt i og omkring svovlbadene møder man en lille å og et smuk vandfald, som er et åndehul med cafeer og restauranter.
Tbilisis mange restauranter er en stor oplevelse, hvor man kan nye det gode Georgiske køkken, hvor friske lokale råvarer tilberedes til nogle fantastiske retter serveret med en venlig betjening, der hygger om gæsterne. Den gode mad serveres med den berømte georgiske vin.
For ikke blot har landet nogle dejlige grøntsager og frugter, Georgien er faktisk et af verdens ældste vinlande.
Måske ikke særlig kendt af os i Skandinavien, da det meste af vinen eksporteres til Rusland og nabo landene. Det er samtidig billigt at spise i Georgien, selv på de mere eksklusive spisesteder.
OM - Metekhi Saint Virgin Church - Kirken er opført på en klippe over floden Kuna på dens venstre side.
Kirken er opført i 1200 tallet og har en efter georgiske tradition for kirkebyggeri usædvanlig kuppel.
Igennem historien er kirken flere gange blevet angrebet og ødelagt og efterfølgende genopbygget eller renoveret senest i 1900 tallet.
Kong Vakhtang sørgede for kirkens opførelse og der er på pladsen ud mod floden opstillet en statue af kongen til hest. Kong Vakhtang der var grundlæggeren  af Tbilisi.
Kirken har været lukket under Sovjet perioden og under kirken er opført et fængsel. I dette var Stalin i øvrigt fængslet efter det attentat han udført mod en bank.

GEORGIEN – PILGRIMSFÆRD DAG 7

Start byDusheti til Tbilisi
Dato8. juni 2019
Vejr+25C   sol / skyet
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km
Det er igen en morgen med en helt blank vandflade på søen. I dag skal vi til Tbilisi, men først skal vi lige besøge Jvari Monastery, der ligger på en bakketop med udsigt over Mtskheta og hvor floderne Mtkvari og Aragvi løber sammen. Efter besøget kører vi de 25 km ind til Tbilisi Centrum til torvet ved The Sulfur Bath. Vi skal dog først aflevere vores køretøj i Tbilisi International Airport, så vi tager en taxa til vores hotel tæt på The Sulfur Bath. Her til aften hvor vi går en tur i den gamle bydel kommer vi forbi den første af de mange katedraler og kirker som byen er fyldt af.
Freedom Park er nok det vigtigst mødested for byens borgere ved siden af Liberty or Freedom Square, to af byens store steder. Parken er det grønne åndehul, hvor der er cafeer, springvand, skulpturer og hvor kabel banen op til den gamle borg -  Narikala - ud går, ligesom det er stedet hvor busture og andre rundture i byen tager sin begyndelse. Ved Europe Roundabout. Midt igennem Tbilisi løber den store flod Mtkvari. Mtkvari er en af de floder der løber ud i det Kaspiske Hav. Den har en længde på over 1.500 km. At komme fra den ene side af floden til den anden er ikke det store problem, der er mange broer.
Det meste af Tbilisi er beliggende langs floden og gør at der er forstæder både mod nord og syd optil 20 km fra bymidten.
Tbilisi er en kosmopolitisk by, hvor der er mange turister fra Europa, Tyrkiet, Rasland, Asien og Mellemøsten.
Narikala Castle ligger på bjergskråningen op over den gamle bydel og med Den Botaniske Have på bagsiden.  Borgen blev bygget i det 4. århundrede og udvidet op gennem middelalderen. I 1827 blev borgen mere eller mindre ødelagt ved et jordskælv og det er resterne man i dag kan beskue. Skt. Nicholas Kirken er nyopført kirke fra 1990'erne som erstattede en kirke fra 1300 tallet som brændte ned. For at komme op til borgen kan man enten tage kabelbanen fra Freedom Park eller vandre op ad de stenbro belagte gader i den gamle by. Tag kabelbanen op og vandre ned gennem den gamle by, er en oplevelse med udsigt over til The Holy Trinity Cathedral på den anden side af floden.
Tbilisis nye bydel begynder ved Liberty Square med med obelisken med Skt. Georg og Dragen.  I USSR tiden var der en Lenin statue.  I det ene hjørne af pladsen er en lille park - kaldet Pushkin Park, hvor der står en buste af Pushkin.  Langs pladsen er en række større bygninger som bl.a. er det Rådhuset, Bank of Georgia, Marriot Hotel m.fl. På Shota Rustaveli Avenue ligger mange offentlige bygninger, bl. a. Parlamentsbygningen, National Museet, Nationalteater, flere Universitetsbygninger etc. For enden af avenuen inden broen over Mtkvari floden finder vi Tbilisi højeste bygning 
I de 3 overnatninger vi skal have i Tbilisi har vi booket et lille hotel, der ligger lige mellem den gamle og den nye bydel. Rigtig praktisk med gåafstand til de vigtigste og mest interessante attraktioner og religiøse steder. Hoteller er ikke særlig stort vel omkring 15 værelser og sødt og venligt personale. Der er døgnåbent i receptionen. Mit værelser er et pænt rum med dobbelt seng samt toilet og bad. Det er pænt og rent og så er prisen overkommelig af en storby at være.
Hotellet ligger lidt ned af en sidegade, hvorfor der er stille og roligt. Der serveres traditionel morgenmad.
OM - Jvari Monastery - er opført på bjergtoppen hvor floderne Mtkvari og Aragi løber sammen ved den gamle middelalder hovedstad i Iberia - Mtskheta. 
I  henhold til overleveringen konverterede Kong Mirian III af Iberia (middelalder Georgien) i 300 tallet til kristen dommen på dette sted ved, hvor den kvindelige kristne senere Saint Nino, kristnede ham.
På stedet blev på et hedensk tempel opsat et kors. Da korset blev kendt ved at det kunne udvirke mirakler og derfor drev pilgrimme fra hele Kaukasus til stedet. I 545 blev der bygget en "lille kirke" over stedet, hvor korset stod.
Den nuværende kirkebygning " den store kirke" er opført mellem år 590 og 605 .
Gennem mange århundrede i middelalderen var stedet et yndet pilgrimsmål..
I den sovjetiske periode var kirken lukket og den kunne ikke besøges på grund af en nærliggende militærbase. Efter selvstændigheden i 1991 blev kirken på ny åbnet efter at kirken var renoveret og kirken er nu på UNESCO World Heritage Site.
Kirkebygningen er model for hvorledes kirkearkitekturen i Georgien er udviklet og mange af de senere katedraler og kirker har samme udformning med variationer i indretning og kirkekunst.
På grund af usikkerhed om kirkens opførelsestidspunkt er der diskussion om hvorvidt arkitekturen med de 4-armede kirker er begyndt i Armenien eller Georgien, da der begge steder er sammen kirkearkitektur.
OM - Holy Trinity Cathedral Tblisi - Sambea
Katedralen er hovedkirken for den georgiske ortodokse kirke.
Byggeriet startede i 1995 og katedralen blev indviet i 2004
Katedralen er den 3 højeste ortodokse kirke i Østeuropa og af areal den største religiøse bygning i verden.
Katedralen er opført på Elia Hill på den vestre side af floden Kuna og i en del af et gamle Tbilisi. Dens placering gør, at katedralen kan ses ud over både det gamle og det ny Tbilisi.
Katedralen er i traditionel georgisk kirke stil med en crucifixform med en kuppel over krydsningen. Den er tegnet af en georgisk arkitekt.
Kirkerummet er på over 3.000 m2 og kan rumme over 10.000 kirkegængere på en gang.
Hele katedralområdet indeholder en stor fritliggende indgangsportal, et fritliggende klokketårn, en mindre kirke, patriark bolig, kloster, teologisk undervisnings- bygning, administrationsbygninger  m.v.
Katedralen har den sædvanlige ikonostasis (væg med 2 døre ind til "Det helligste" - der hvor alteret er placeret og nadveren udføres.
På ikonostasis væggen er placeret de mest vigtige ikoner .
OM - Sioni Cathedral Tbilisi
Katedralen ligger nær Bridge of Peace og lige i udkanten af den gamle bydel ned mod forbindelsesgaden langs højre side af floden Kuna. 
Katedralen er oprindelig fra det 6. århundrede. Restaureret i det 13. og det 18. århundrede.
Katedralen er navngivet, som mange af geogiens kirker, efter hellige steder i Det Hellige Land, her Zion bjerget i Jerusalem.
Katedralen var den georgisk ortodokse kirkes hoved katedral før Sambea - The Holy Trinity Cathedral blev taget i brug.
Til venstre for alteret er det meget ærede brombær trækors, der efter legenden forarbejdet af  Sankt Nio, den Kappadokienske kristne kvinde, der prædikede kristendom i Kaukasus i det 3. århundrede.
Sioni Katedral er et eksempel på typisk georgisk middelalder kirkebyggeri.
På grunden er et fritliggende 3 etagers klokketårn, der er opført i russisk stil i 1812.


GEORGIEN – PILGRIMSFÆRD DAG 6

Start byDusheti til Gegerti Triniti til Dusheti
Dato7. juni 2019
Vejr+18C   overskyet
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km
Det er en skøn morgen - søen er hel blank uden så meget som en krusning. Morgenmad med udsigt over søen. Vi skal nord på ad Military Highway til den russiske grænse. Vi skal køre ca. 125 km  nord og retur. Det er rigtig godt vejr. Vi forventer at besøger en række spændende kulturminder på vejen - på en anden side af Jvari passet er Russia Georgia Friendship Monument, Gergeti Trinity Church, Archangel Monastery Complex, Anunari Fortres Complex, Saint George Church og Jvari Monastery Complex inden vi kører de sidste kilometer til Laguna Bech Club.
Dagen bliver en lang køretur ca. 300 km. På vej nordpå oplever vi de stadig højere bjerge og i takt med at koten stiger over dagen ændres vejret også
Det første vi mål vi stopper ved, er ca. 100 km op ad vejen, hvor vi besøger et imponerende monument - Russia-Georgia Friendship Monument, der ligger på en bjergskråning  mellem Gudauri og Jvari Passet. Det er opført i 1983 i anledning af en venskabstraktat mellem landene. Det er i den sædvanlige imposante og voldsomme billedstil, der er udpræget i denne region.
Næste stop er det utrolig smukt beliggende Gergeti Church, der ligger i lidt over kote 2.000 m
Og endelig kun en enkelt kilometer fra grænsen besøger vi Archangel Monastery Complex, der er det nordligste af klostrene på The Military High way.
På vejen retur holder vi ind ved Jvari Passet, der ligger i 2.395 m højde.
Zhinvali Reservoir eller Dam er bygget mellem 1974 og 1985 og taget i brug som reservoir for et hydroelektrik kraftværk. Reservoiret er beliggende ud til The Military Highway og en del af floden Aragvi. Det som tiltrækker beskueren  er den usædvanlige stille azurblå vandoverflade. Dæmningen er næsten ½ kilometer bred. Når man besøger området oplever man et fantastisk  natursceneri hvor bjergene spejler sig i vandoverfladen.
Neden for reservoiret ligger et af de store georgiske kulturminder - Ananuri Forters Complex - et af disse mange kirkeborge, der ligger  i Georgien.  Dets beliggenhed set fra flodsiden er helt enestående.
Daiali Gorge (kløft) er udgravet af floden Terek og er  ca 13 km lang . Kløftens sydøstlige side er flod for et af Kaukasus højeste bjerge - Mount Kazbek på over 5.200 m højde. Nogen steder er  der lodrette vægge i kløften på op til 1.800 m højde. Kløften kaldes også - Caucasian Gate - porten i Kaukasus. Daiali Gorge er en af de to pas over Kaukasus og den danner ligeledes pasovergang mellem Georgien i nord og Rusland i syd. 
Grænseovergangen er international men kan ikke passeres af gående, da der er en lang tunnel på den russiske side. Den kan passeres køren de. På grund af det ret dårlige forhold mellem Rusland og Georgien er grænsen ind i mellem lukket i kortere og længere tid.
Laguna Beck Club er et nyere feriecenter, der ligger ud til Lake Bazaleti med egen strand til søen. Feriecentret har en snes værelser, restaurant og stor bar ud mod standen. Vi var måske ikke mest opmærksom på, at vi fik booket værelser uden bad og toilet med direkte adgang fra værelset. De vi har booket har godt nok eget bad og toilet, men vi skal udenfor og 10 m længere hen til bygningens gavl.
And so what?? Det lever vi med. Ved bookingen fik jeg ikke lige set det. Værelserne er store og, som de nu er i et feriecenter.
Restauranten er udmærket og vi spiser både aftensmad da vi ankommer og morgenmad næste dag. det samme med aftensmad. Det er virkelig billigt ophold.
OM - Zhinvali Reservoir -I 1974 besluttede myndighederne at opdæmme floden Aragvi i regionen Dusheti mellem Ananuri og Zhinvali. Den kunstige sø og det tilknyttet hydroelektrisk anlæg blev taget i brug i 1986.
Reservoiret har en dæning på ca. 100 m højde og er 10 km langt og har en kapacitet 500 mio m3. Vandet benyttes både til elektricitet og som drikkevand til indbyggerne i Tbilisi.
Vandet er flodvand fra Aragvi og det har en turkis farve. 
OM - Russia-Georgia Friendship Monument -Er et stort rundt monument opført i beton og påsat farvede fliser, der i en billedserie viser episoder i den georgiske og russiske historie.
Monumentet udført i den svulstise socialrealistiske russiske monumentale stil.
Monumentet er opført med udsigt over Devils Valley i 1983 for at fejre den 200 år gamle bilaterale aftale mellem Georgien og Rusland om venskab mellem nationerne, der blev indgået i 1783.
Monumentet er en turistattraktion og er placeret ret iøjefaldende på en afsats ud i dalen og ligger mellem Gudauri og Jvari Passet.
OM - Jvari Pas Gudauri - Jvari Pas er det højeste sted på The Milatary Highway.
Passet ligger i kote 2.395 m, hvor vejen op til passet er en række hårnålesving og derefter forløber vejen svagt ned mod nord.
Ved passet er et lille kloster og fra gammel tid er det er kors ved den oprindelige vej over passet.
Ved passet er opsat en stele fra 1697, der blev opsat i forbindelse med den nye linjeføring af vejen i forbindelse med vejens udvidelse af den russiske hær, der udførte forbedringen.
Passet er om vinteren svært passabelt på grund af sne og dårligt vejr, hvorimod der om sommeren har en umindelig smuk udsigt.
OM - Dariali Border Crossing Georgia - Grænseovergangen er den eneste mod Rusland i Georgien og har derfor stor betydning for begge lande.
I de senere år efter krigen i 2009 er overgangen blevet forbedret med bl.a. helt ny grænsebygning og på russisk side en 2 km lang tunnel.
Overgangen er vital, da den både benyttes af personer i biler fra den russiske side enten som transit gennem Georgien til Armenien, Tyrkiet eller Azerbaijan og videre til Iran og for den store trafik af lastvogne med forskelligt gods fra og til regionen.
Grænseovergangen er åben hele året i det omfang det kan lade sig gøre for vejret, der kan være med meget sne om vinteren, da passet ligger i kote 1.475 m i det Høje Kaukasus. Den er daglig åben mellem kl. 7 til kl. 18.00.
Overgangen kan også være lukket eller overgangen kan være besværliggjort, hvis der opstår politiske problemer mellem Rusland og Georgien. Det er set ind i mellem.
Den nye grænseovergang der blev taget i brug 2010 er opført med tilskud fra USA og EU.
Overgangen ligger i den smalleste del af den 13 km lange Dariali Kløft med floden Terek på den ene side og som er årsag til kløften, da floden har udvasket den igennem klippen.
Nogen steder er klippevæggene op til 1800 m høje og går næsten lodret op.
Det er en af verdens mest spektakulær grænseovergange.
Det er på grund af den lange tunnel ikke muligt at kommer over grænseovergangen uden at det sker i bil.
Jeg var inde på grænseovergangsområdet, da jeg besøgte grænseovergangen, hvor der er de sædvanlige faciliter som cafe, bank, pas- og toldkontrol.
Grænseområdet er sædvanlig bevogtet uden militær tilstedeværelse.
OM - Archangel Monastery Complex - Klosterets rette navn er : Dariali Monastery of the Archangels Saint Michael og Gabriel.
Det nye kirkekompleks blev påbegyndt opført i 2006 og blev indviet i 2011. Foruden selve kirkebygningen er et klokketårn, der er bygget sammen med klosterbygningen.
På grund af det er et nybyggeri, er kirkerummet holdt i hvide vægge uden bemalinger og rummet er prydet med store ikoner, bl. a. et af de to ærkeengle.

GEORGIEN – PILGRIMSFÆRD DAG 5

Start byGori til Dusheti
Dato6. juni 2019
Vejr+19C   overskyet
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km
Efter et dejligt morgenmåltid hos vores vært, så starter jeg med at besøge Gori Katedral, der ligge lige om hjørnet og neden for Gori Fæstning. Den mere prosariske del af rejsen er et besøg i Stalin Museet. På vej mod The Military Highway benytter vi lejligheden til at besøge Samtavisi Katedral. I middelalder hovedstaden Mtskheta besøger vi georgiernes mest hellige steder, Svetitskhoveli Katedral, Samtavro Convent. Efter besøgene kører videre mod øst og vi omkring 30 km mod nord på The Military Highway til Lake Bazaleti hvor vi overnatter på et feriecenter.
Det er en lang dag. Der er et godt stykke vej til det overnatningssted vi har booket for 2 nætter og bruger stedet som udgangspunkt påp vores rejse op og ned af The Military Highway. Men inden vi når dertil, besøger vi på vejen endnu en kirkeborg - Samtavisi Cathedral - der ligger midt ude på landet. Så man kan undre sig over hvorfor den ligger lige der. Vi kører op på den nyanlagte motorvej der går mod Tbilisi, men vi skal dreje af ved Mtskehta og mod nord.
Men inden skal vi besøge to af de Georgisk Ortodokse Kirkes største hellige steder - Svetitskhoveli Katedral og Samtavro Katedralen er megøst af mange søgende og turister og det samme gælder for conventet.  Vi vil jo meget gerne fotografere i kirkerne, med respekt for at ikke fotografere bedende, men i de ortodokse kirker, tager munke og nonner og præster dette forbud meget alvorligt og bortviser ved kommende, hvis denne opdages i at fotogrfere. På vejen mod vores overnatningssted, så begynd er vi at kunne se begyndelse af Kaukasus med de høje bjerge langs siderne til dalen, hvor vejen har sit trachè.
Lake Bazaleti ligger i kote ca. 900 m og på en slette mellem begyndelsen af de høje bakker ved foden af Kaukasus. Søen har en overflade på ca. 1,2 km2 (på størrelse med Farum Sø) og bruges i det væsentligste til rekreative formål og amatørfiskeri. den er op til 30 m dyb. Tilløb og afløb er skjult. Den er smukt beliggende og på to af siderne er der nu begyndt at blive udbygget feriebyer. Søen ligger en god times kørsel fra hovedstaden Tbilisi. Vi var en tur ude på søen i en cykelbåd og min rejsefælde Stefan tog sig også en dukkert i søen. Den virker ren og indbydende.
Jvari Korset - er kendetegnet for den georgiske ortodokse kirke. Kors et er først kendt i det 3. århundrede, fra Georgien blev kristnet. Legenden siger, at munken/præsten Nino bad ved et kors han satte op på den højeste bakke, der ligger til der hvor floderne Mtkvari og  Aragvi løber sammen og over for Mtskheta, middelalderhovedstaden.
Jvari Korset er kendetegnet ved den vandrette korsarms ender vender ned.
Jvari Hill har siden det 3. århundrede været et pilgrimsmål, hvor pilgrimme har bedt ved korset og den senere opførte kirke fra det 5. århundrede. Det siges, at den nærliggende ligge sø, er alle de tåre som pilgrimmene gennem mere end de sidste 1500 år har grædt, når de har bedt ved korset.
Laguna Beck Club er et nyere feriecenter, der ligger ud til Lake Bazaleti med egen strand til søen. Feriecentret har en snes værelser, restaurant og stor bar ud mod standen. Vi var måske ikke mest opmærksom på, at vi fik booket værelser uden bad og toilet med direkte adgang fra værelset. De vi har booket har godt nok eget bad og toilet, men vi skal udenfor og 10 m længere hen til bygningens gavl. And so what?? Det lever vi med. Ved bookingen fik jeg ikke lige set det. Værelserne er store og, som de nu er i et feriecenter. Restauranten er udmærket og vi spiser både aftensmad da vi ankommer og morgenmad næste dag. det samme med aftensmad. Det er virkelig billigt ophold.
OM - Svetitskoveli Cathedral - katedralen er indviet i år 1029 og er et mesterstykke i middelalder katedralbyggeri i Georgien. Den første kirke er opført på stedet i det 4. århundrede. Det siges at Skt. Nino blev døbt der.
Kirken er kendt for at Christius' kjortel er begravet i katedralen. Katedralen er et landmærke ikke blot arkitektonisk men også religiøst. Christus kjortel blev af en georgisk jøde Elias i det 1.ste århundrede bragt til hans fødeby, Mtskheta fra Jerusalem, hvor han købte den af en romesk soldat. Elias søster døde netop som hun holdt skjorten i sin hånd og kunne ikke slippe den i døden og blev begravet sam men med den. Dermed er kjortlen bevaret i katedralen. Da katedralen er et religiøst landmærke i Georgien er der stor valfart til katedralen og bl.a. for at bede ved en særlig icon fra 1880 illustrerende legenden om The Living Pillar" - den levende Søjle.
OM - Samtavro Convent - var opført i det 4. århundrede af Kong Mirian III af Iberia.  Kirken blev ombygget i det 11. århundrede  af Kong Georg I.  Kirken er flere gange blevet ødelagt dels af jordskælv og dels  i forbindelse med krigshandlinger. Kirken er historisk knyttet til de første kristne i Georgien (Iberia) Saint Nino og Saint Grabiel., Kong Miriam og hans dronning Nana er begravet i kirken. Conventet er bygget som en fæstning med både vagttårn og ringmur. I nyere tid er den berømte munk Saint Gabriel begravet i kirken, da han døde i 1995. I det XIX. århundrede blev der etableret et nonnekloster i forbindelse med klosteret. I klosteret opbevares relikvier: Brombærbusken som Saint Nina bad ved, en sten fra Saint Ninos grav og andre relikvier.

GEORGIEN – PILGRIMSFÆRD DAG 4

Start byKutaisi til Bojormi til Gori
Dato5. juni 2019
Vejr+33C   sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km
Kutaisi er beliggende i den vestlige del af Georgien og i dag tager vi en tur mod syd til Borjomi i provinsen Tori og den lidt sydligere by Akhaltsikhe. Borjomi er verdenskendt i Østeuropa for den kildevand, som kommer fra kilden i Borjomi og Akhaltsikhe har en turistattraktion, der er Disney værdig - Rabati Castle. På vejen tilbage mod nordøst besøger vi det utrolig smukt beliggende kloster, der ligger lang inde i en grønt skov, Mtsvane Monastery, inden vi overnat er i Gori - der i øvrigt er Stalins fødeby.
På vores vej fra vest mod øst, har vi taget en afstikker mod syd ind i den bjergrige region Samtskhe-Javakheti, der har sit helt eget klima. Det er et gammel vulkansk område, hvorfor det er bjergrigt og ligger gennemsnitlig i kote 1.000. Vi skulle besøge den berømte kilde i Bojormi og den nyrenoverede fæstning - Rabati Castle i Akhalkalaki. Fæstningen Rabati er oprindelig bygget i det 9. århundrede - Lomisa Castle. Det fleste af de nuværende bygninger er fra det 17. og 18. århundrede. Fæstningsanlægget er blevet voldsomt renoveret fra 2011-2012
Fæstningsanlægget er renoveret, ombygget og tilbygget, så dets oprindelse mere eller mindre for svundet og det historiske islæt er markant forsvundet. Det er faktisk en Disney kulisse, hvor Tornerose med god baggrund kunne være optaget. Det er bestemt ikke mig, at man har taget sjælen ud af de gamle bygninger for at tiltrække turister i et utrolig smuk region nær den Tyrkiske og Armenske grænse.
Borjomi er et verdenskendt navn i Østeuropa på grund af det kilevand, der eksporteres til de østlig liggende lande. Jeg nævne, at det har en lidt speciel smag, men nydes det koldt er det rigtig godt. Borjomi er en rigtig attraktiv by med en smuk bypark med en lille flod løbende igennem byen, hvor kilden har sit udspring. Byen er en kurby for velhavere, hvor der ligger fashionable hoteller langs byens gå- og hovedgade. Der er mange turister og kurgæster i byen, bl.a. på grund af de helsegivende kilder og det dejlige lune og solrige klima i regionen. På vejen mod Bojormi og Akhaltsikhe kører vi gennem en utroligt grønt og smukt landskab og gennem Bojormi - Kharagauli National Park. Afstanden er 3 timers kørsel fra Kutaisi på en smal landevej, der snor sig gennem landskabet og bakkerne.
Det er muligt at tage tog til Bojormi, da der i 1800tallets slutning blev anlagt et jernbanelinje i gennem der bjergrige region og det medførte en opblomstring af regionen med kurgæster.
Mtkvari floden løber omkring 60 km nordøst og i Mtskheta, hvor den løber sammen med Aragvi floden. Der er en række småbyer på vejen og kun de to store byer dominere områdets beboelse.
Gori er en gammel industriby, der nu har den løsrevne region Ossetien i sin baghave og dermed en grænse til et interesseområde for Rusland, som blev resultatet af krigen mellem Georgien og Rusland i 2008. Gori er endvidere Stalins fødeby og i byen er et museum og mausoleum for ham, som er noget grotesk oplevelse at besøge. Vi overnatter i et relativt nyt, mindre overnatningssted, hvor der er  hotelværelser i pæn og god kvalitet til en rimelig pris. Stedet ligger lige i centrum, nabo til katedralen, Stalins Museum og Gori Fæstningen.
OM - Mtsvasne Monastery  På vejen mod Gori kører vi igennem Bojormi - Kharagauli National Park og møder på vejen en henvisning til et kloster beliggende inde i skoven. Det viser sig at være et renoveret kloster med en smuk ligge kirke med fritliggende klokketårn. Klosteret kaldes "Det Grønne kloster" med henvisning til at det ligger i en rydning inde i en skov med en lille å og bjergvægge der er grønne af mos. Kosteret er oprindelig opført i 900 tallet. Det er nok den mest smukke og roligt beliggende kirke jeg længe har besøgt. Det er en lille udsøgt plet på jorden og jeg forstå meget godt, hvorfor munke har lagt klosteret netop der.
OM - Virgin Mary Cathedral Gori Denne meget smukke og centralt beliggende katedral er af nyere dato, da den oprindelige blev ødelagt i et jordskælv i 1920. Den oprindelige katedral blev under sovjettiden stående uden at blive istandsat og brugt som musikskole frem til  1990'erne, hvor den blev overdraget til en georgiske ortodokse kirke. Oprindelig var katedralen en katolsk kirke, da Gori har en stor katolsk menighed. Den nuværende katedral er utrolig smukt udsmykket med kalkmalerier og store smukke ikoner.

GEORGIEN – PILGRIMSFÆRD DAG 3

Start byBatumi til Kutaisi
Dato4. juni 2019
Vejr+25C   sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km
Morgenmaden eller morgenmadsbuffeten er et kapitel for sig selv. Indtil nu har det været sædvanlig vestlig morgenmad med the/kaffe, brød, smør, ost, marmelade, agurk, tomat, mælk, yogurt m.v.
Men her til morgen var det nærmest et middags måltid. Værten på hotellet blev ved med at komme med den ene tallerken efter den anden med georgiske specialiteter, der så rigtig lækre ud. Men det var umuligt at smage det hele uden at sprænge maven. 
Senere på pilgrimsfærden oplevede vi det samme på flere af overnatningsstederne, at morgenmaden var et overdådigt måltid.
Det må nævnes, at det georgiske køkken er overdådig med grøntsager og skønne krydderier og urter. Særligt et spændende ostebrød blev serveret som supplement til mange retter.
Kutaisi er Georgiens næst største by med ca. 150.000 indbyggere og er tidligere Georgiens hovedstad i middelalderen. Den ligger ud til floden Rioni på en slette i den vestlige del af Georgien ca. 220 km fra Tbilisi .Indtil Georgiens selvstændighed i 1991, var byen et vigtig industricentrum.
Byen som sådan er ikke videre spændende og ligner mange andre mellemstore byer, hvor byens centrum er centreret om den gamle bydel. Den er ret overskuelig.
I udkanten af byen ligger Bragati Katedralen på en højt op over byen.
Vi besøger katedralen.
På vores vej mod Batumi nogle dage i forvejen, overnattede vi på Hotel Harmony lidt vest ude i en forstad til Kutaisi langs en indfaldsvej.
Det er et mindre familiedrevet hotel i god standard, hvor der serveres morgenmad i forbindelse med overnatningen. Det er en meget venlig vært, der taler godt engelsk, tysk og russisk.
Værelset er stort, pænt og rent med et udmærket badeværelse. Der er balkon og aircon.
Første overnatning fik vi morgenmaden konverteret til en picnicpose, hvor der var mad til hele vores rejsedag.
Så da vi kørte tilbage besluttede vi at tage en overnatning mere.
OM - Bagrati Cathedral - Kutaisi. Katedralen er bygget Ukimerioni Højen med udsigt over Kutaisi. Katedrael er fra det 1100 århundrede og er et mesterstykke i georgisk middelalder arkitektur. Katedraelen har over århundrede lidt under manglende vedligeholdelse og blevet i dårligere og dårlige stand. Fra 1950'erne har restaurering og renovering af katedralen stået på, for i 2012 at blive intensiveret.  Katedralens historie kan føres tilbage til 1003, til tiden for Kong Bagrat III - deraf  navnet Bagrati. Kong David the Builder sørgede for at katedralen blev færdiggjort og indviet. Katedralen har stor betydning, fordi den er begyndt bygget under den først konge af et samlet Georgien, Kutaisi var i middelalderen Georgiens hovedstad. I 1692 blev katedralen ødelagt i en eksplosion udført af Ottomans tropper, hvor kuplen og en væg kollapsede. I 1770 skød russiske tropper yderligere en del af katedralen i grus. Efter renoveringen fra 2012 er katedralen i dag i funktion for messer. I katedralen ligger den Giorgi I (George i) begravet. Trods de mange hundrede års manglede omsorg for bygning og interiør, så synes jeg at katedralen er bragt fint tilbage til tiden før dens tilintetgørelse. Dens indre er meget spartansk og ikke som mange ortodokse kirkerum oversået med ikoner og kalkmalerier. Det indre virker råt  og koldt, men på samme tid imødekommende og varmt.  Centralt i kirkerummet er placeret et relikvieskrin med relikvier fra 11 helgener.
OM - Motsameta Monastery Dette lille kloster er bygget på et klippefremspring ud mod floden Tskhaltsirela - det betyder "det røde vand". Til klosteret, der er bygget før år 735, knytter sig flere voldsomme begivenheder. Klosteret har et meget flot udsyn over floddalen og det skov bevoksede høje bakker. det ligger isoleret og er derfor ikke besøgt af mange turister. Klosteret er bygget, hvor der tilbage i det 4. århundrede var en kirke og et lille samfund. Hvornår klosteret er bygget taber sig i historien, der i øvrigt er voldsom. I følge en legende eller gammel historie angreb en muslimsk hær byen i 700 tallet og dræbte byens ledere David og Konstantin, fordi de ikke ville konvertere til islam og blev smit i floden. Men historien fortæller, at en løve bragte ligene op i kirken. De er nu helgener og deres relikvier er i alterrummet. den nuværende kirke er fra 1000 tallet Her slutter historien ikke for i 1923 kom det russiske hemmelige politi og førte relikvierne til et museum i Kutaisi. Efter protester blev relikvierne senere leveret tilbage til klosteret, i en stand så man ikke kunne vide hvem var hvem. De agenter som i sin tid hentede relikvierne led al le 3 døden, den en blev dræbt af sin søn, en døde af tuberkulose, og en blev sindsyg. Da vi var på besøg blev vi beæret med at overvære et bryllup med pump og pragt og på vejen ud mødte vi et begravelsesoptog på vej ned til klosterkirken. Klosteret er bygget nærmest som en borg med ringmur og tilgang over en bro over en lille kløft. Klosterkirken er ikke særlig stor, men har en utrolig udstråling og flotte kalk malerier på væggene. Et separat klokketår står nærmest ude på den yderste kan af klippefremspringet og kloster boligen er ej heller særlig stor. Der er en særlig stemning over stedet, som man straks for nemmer ved ankomst og ophold.
OM - Gelati Monastery Dette klosterkompleks består af både en katedral , kirke, selvstændig klokketårn, flere klosterbygninger og er om- givet af en ringmur. Gelati klosteret og dets katedral er en af Georgiens vigtigste kirkekomplekser. det er bygget i den Byzantiske  periode omkring 1100 tallet af Kong David IV og rigt udsmykket med mosaikker og freskoer.  Klosteret var et at periodens mest prægtige både i  arkitektur og som religiøst center. I det storhedstid i det 11. - 12. århundrede var der universitet og mange store personligheder fik sin uddannelse her. Som så mange andre katedraler og kirker, er der til stadighed større og mindre reparationer eller restaureringer af bygninger og inventar og det gælder også for denne meget smukke katedral, som igennem flere år har undergået restaurering, der endnu ikke er afsluttet og vil vare nogle år endnu.



GEORGIEN – PILGRIMSFÆRD DAG 2

Start byBatumi til Batumi
Dato3. juni 2019
Vejr+20C – +26C   sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km
I den georgisk ortodokse apostolske kirke betragtes ikoner som hellige objekter. Jeg har på mine pilgrimsfærde købt mange forskelige objekter der har relation til religioner uden det har givet anledning til spørgsmål med formålet.
I Akalshemi Triniti Holy Church, hvor der var en lille butik med religiøse objekter, herunder ikoner i forskellige størrelser og kvaliteter og håndlavede hanskæder mes kors af træ etc.
Jeg tænkte at købe en ikon af Kong David og en halskæde med et georgisk kors i butikken, der blev bestyret af en ung nonne.
Da jeg lagde tingene på disken, spurgte hun til om jeg var ortodoks kristen, må jeg nævne at jeg var protestantisk kristen. Det resulterede i, at hun ikke kunne sælge mig de nævnte ting. Da jeg gjorde ophævelser bad hun mig om at tale med priorinden, der i stærke vindinger afslog mit køb med besked om, at de nævnte ting for dem var hellige og ikke kunne sælges til en protestant. Det virkede på mig lidt usædvanligt. 
Der er ikke mange oplysninger at finde vedrørende denne fantastik beliggende kirke og kloster. Kirken ligger i ca. kote 350 m med udsigt over Sortehavet og den nordlige del af Batumi. Til kirken er knyttet et kloster. Der er både nonner og munke.
Kirken synes at være af ældre dato, men må være renoveret og restaureret inden for de senere år. Haveanlægget synes også at være renoveret inden for de senere år.
Vejen op til kirken er ikke så lige til. Den er smal og stejl og med mange sving. At møde et andet køretøj, gør at der skal findes en indkørsel e. lign. for at kunne køre om. Næsten oppe ved kirken er en privat parkeringsplads med en form for café med en smuk udsigt mod nord. Altså den modsatte side af Batumi. Et smukt udsyn over en dalbund med spredt bebyggelse.
De sidste 100 m til kirken skal vandres. 
Kirken er i sædvanlig ortodoks byggestil  med det store høje kirkerum og for enden alterrummet. Den sædvanlige opstilling af ikoner i kirkerummet og der er bakker med sand til at stille lys i.
Under kirken er en mindre butik, som sælger religiøse objekter, så som ikoner, kors, kort, lys m.v.

GEORGIEN – PILGRIMSFÆRD DAG 1

Start by Batumi til Batumi
Dato2. juni 2019
Vejr+21C  sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km
Pilgrimsfærden begynder om eftermiddagen, hvor jeg i Batumis gamle bydel tilfældigvis kommer forbi den ortodokse kirke - Saint Nicolas - hvor netop messen er begyndt så jeg deltager i messen. Det er en lidt anden liturgi end i dem katolske og protestantiske kirke. I den ortodokse kirke står menigheden op og præsterne foretager nadveren i "alterrummet", hvor kun præsterne har adgang og hvor der til det øvrige kirkerum er en adskillelse med en dobbeltdør og bag den er alteret placeret.
Batumi er havne- og handels- og badeby ud til Sortehavet ca. 20 km fra grænsen mod Tyrkiet. Byen er på omkring 160.000 indbyggere. Batumi ligger i den selvstyrende region Adjara. I de sidste 15 år har myndighederne udvidet byen og bygget en ny bydel overvejende til erhverv, hoteller og  til undervisning. Nede fra havnen og op til højen mod øst, er der en kabelbanen, hvor der er en fantastisk udsigt over byen. Den gamle bydel har en række arkitektonisk meget smukke bygninger fra før 2. verdenskrig og nogle spændende butiksgader.
Den supernye bydel ligger ud mod Sortehavet, hvor bydelen har nogle lange bilfrie boulevarder langs vandet med restauranter og cafeer. Byen er kendt for den kasinoer og er godt besøgt af russiske og tyrkiske velhavere, som holder ferie i byen og opland
Saint Nicolas Church i Batumi, er en græsk ortodoks kirke og  blev opført i 1865 til 1871 og bekostet af den lokale græske befolkning. Først i 1878 blev der opsat en klokke. I en lang periode under USSR indflydelse var kirken lukket i over 20 år og i 1998-1999 blev kirkens indre og ydre restaureret. Batumi Mosque er opført i 1886 og har siden været moské for den muslimske menighed i Batumi. Der har været flere moskéer, men det er den eneste tilbageværende. Den blev opført fra midler, der kom fra en muslimsk velhavende familie. Church of the Holy Spirit er den yngste kirke i Batumi opført og indviet i år 2000. Kirken er romersk katolsk. Den afløste en tidligere kirke som blev konfiskeret af e USSR myndigheder frem til 1989.
Batumi er som turistby  fortrukket af udenlandske turister, overvejende fra Rusland og Tyrkiet og i de senere år er turister fra det resterende Europa især EU blevet tiltrukket af Georgien, der er et lavprisland med en god service, gode hoteller og en rimelig god infrastruktur. Et fantastisk køkken i gode restauranter, hvor gode lokale råvarer er i høj sædet. Hotelkvaliteten er på højde med hoteller i Vesteuropa, hvorimod prisniveauet er ganske rimeligt selv i storbyerne og i de mindre byer er prisen uforskammet lav uden der er slækket på service og kvalitet.
Sortehavet har samme kvalitet som Middelhavet. En god lang sommer med en vandtemperatur på niveau som Sydeuropa. I Bartumiområdet og langs med den Georgiske del af Sortehavet er et langt ferie område med feriehus og hoteller. Der er gode sandstrande og et grønt og frodigt bagland, der er bakket og efterfølgende bjergrigt. Vejret er som sydeuropæisk og der er de turistattraktioner som er ønskelig, ligesom der er mange kulturminde i de små og større byer.

GEORGIEN – PILGRIMSFÆRD HENREJSEDAG

Start byKøbenhavn til Tbilisi til Batumi
Dato1. juni 2019
Vejr+21C  sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km
Rejsen til Georgien starter i Københavns Lufthavn, hvor jeg har booket fly med Türkish Airlines via Istanbul til Tbilisi International Airport uden for Georgiens hovedstad.
Min rejsekammerat Stefan fra Höllviken i Sydsverige har lejet en 4 hjultrækker en Nissan til at transport os på pilgrimsfærden.
Rejsen via Istanbul er med en transfer på knap 3 timer i den nye imponerende store Istanbul lufthavn.
I Tbilisi Airport ankommer vi omkring kl. 16. Vi skal Batumi en køretur på ca. 3½ time i bedste fald, men vi har besluttet at dele rejsen op så vi kan have 3 dage i Batumi, der er havne og badeby ud til Sortehavet. Men for en sikkerheds skyld har vi booket en overnatning i Kutaisi, der ligger ca. midtvejs, for ikke at køre når det er mørkt. Vejen til Batumi er ikke den nemmeste, da det er en smal hovedvej med meget lastvognstrafik og med en del højdemeter over 2 pas.
Det viser sig at være en udmærket disposition at overnatte, da det tager meget længere tid end vi havde forudset at køre de ca 170 km til Kutausi.
Vi overnatter på Hotel Harmony i udkanten af byen, så vi ikke skal køre gennem byen.
Tidlig næste morgen kører vi mod Batumi. Den sidste halvdel af vejen er knap så kuperet som den første del. Til gengæld er vejen ikke særlig god af en befærdet landevej at være. Det er mere eller mindre umulig at køre uden om lastbiler og der er den ene hastighedsbegrænsning efter den anden og der er fartkamera overalt og der er mange politibiler på vejen.
Vi når frem til Batumi i løbet af den tidlige formiddag og får os tjekket ind på hotellet. 
Vi har hele dagen for os til at være turister i Batumi.
Det er en ret interessant by med en gammel velbevaret bydel og en utramoderne ned mod Sortehavet