Den danske Pilgrimsrute fra Helsingør til Rødby. Det tog mig 18 dagsvandringer at vandre de 342 km pilgrimsvandringen blev på for mig. Vejret viste sig fra den bedste side og det var flot vejr især dagene i august, hvor det næsten blev for varmt over +30C og sol fra skyfri himmel. Som nævnt tidligere var det første gang jeg vandrede på en pilgrimsrute i Danmark, hvilket faktisk er lidt skamfuldt- hvor det først sker over 10 år efter jeg trådte det første skridt på en pilgrimsrute. Det har været en dejlig oplevelse at vandre fra nord til syd i det østlige Danmark. En oplevelse gennem Danmarkshistorien, en vandring gennem et afvekslende landskab med vandring igennem grønne skove og langs blå søer og rundt om smukke fjorde, over broer og ind i skønne byer. Jeg har besøgt et utal af sognekirke, der har vist en rig variation af bygningskultur og udsmykning og mødt søde, venlige og imødekom-mende gravere, kirketjenere, præster, der har låst kirkedøren op og fortalt engageret om deres arbejdsplads og om kirkens historie. Det er jo ikke altid man som pilgrim kommer frem, når kirken er åben og det gjaldt desværre Helsingør Domkirke, som jeg dog tidlige har besøgt når den var åben. Andre af sognekirkerne var også aflåste, trist men også forståeligt. Ud over Helsingør Domkirke vil jeg nævne at Roskilde Domkirke og Maribo Domkirke jo bør besøges. Men undlad ikke at besøge Esrum Kloster, Frederiksborg Slotskirke, Sankt Bendts Kirke i Ringsted, Sct. Peders Kirke i Næstved og Vor Frue Kirke i Vordingborg. Sakskøbing Kirke er kun åben under gudstjenester. Af kulturhistoriske interesse er det værd at besøge Gurre Slotsruin, Frederiksborg Slot, Lejre Skibssætninger og Gåsetårnet i Vordingborg. Pilgrimshuset i Ballerup og Pilgrimshuset i Maribo giver mulighed for overnatning for pilgrimme. Underlaget for vandringen er overvejende på gode mark- og skovstier, naturstier af vekslende kvalitet, sogneveje med lidt eller næsten ingen trafik, men dog på asfalt. Afmærkningen med Jacobs muslingeskal og den gul pil er på strækninger god og andre mangelfuld. Derfor anbefales det at benytte Appen GuruMaps, hvor Den danske Pilgrimsrute kan følges i realtid fra nord til syd. Jeg mødte kun1 medpilgrim en enkelt dag. Overnatninger og den man ønsker at benytte sig af er jo op til den vandrende, men der masser af muligheder i den nordlige del og lidt færre syd for Næstved. Så planlæg dine overnatninger. Alt i alt – en dejlig vandreoplevelse for både pilgrimmen og den naturinteresserede vandre.

Fra Maribo vandres mod sydvest igennem Maribo Søernes Naturområde på en natursti langs Søndersø. Søerne ved Maribo har en overflade på næsten 900 ha Efter 4 km vandres ind på et gammel jernbane tracé, hvor sporet er udskiftet med grus, så der også kan cykles. Tracét vandres der så på helt til Rødby/Rødbyhavn. Det er både godt og ondt. Udmærket underlag at vandre på og endda med skygge fra de høje træer i kanterne af vandrestier. Det onde er, at man kan ikke se ud på markerne og naturen i øvrigt. Og det er med til at holde på varmen. Første stop er Holeby efter yderligere 6 km. Næste stop er Rødby efter endnu 5 km. Jeg vandrede ind i Rødby i håbet om, at jeg kunne besøge kirken, som den sidste på min vandring. Og ja, kirken var åben, fordi gæsterne til dagens barnedåb var ved at forlade kirken. På min vej ud af kirken, henvendte kirkens kirkesanger sig til mig for at høre, hvorfor jeg var i Rødby. Vi fik en snak om pilgrimsvandring og da talen faldt på, at jeg skulle have en bus retur til Maribo inviterede hun mig til at køre med til Maribo. Det sagde jeg ikke nej til. Det var utrolig venligt af hende at give mig et lift til Maribo Station. Den slags situationer sker jo ind imellem, hvor der er en hjælpsom person – en “camino engel”. I forvirringen fik jeg ikke taget et billede af Rødby Kirke ude fra. Fra Maribo gik det så helt galt med den offentlige transport. Toget fra Nykøbing Falster til København var forsinket og da jeg skulle skifte til bus i Ringsted blev det endnu værre. Bussen til Holbæk var kørt. Toget videre mod København skulle vente med på at blive koblet sammen med en togstamme fra Fyn i Ringsted. Det blev så yderligere 40 min. forsinket -og så kørte til ikke til Roskilde, som jeg troede og forventede, men over Køge direkte til København. På Københavns Hovedbanegård måtte jeg så skifte til toget til Holbæk. Jøsses dog en rejse. Klassisk DSB. Nu er det lykkedes at komme til retur Holbæk. Det var utrolig varmt at vandre i dag – luften stod nærmest stille og var over +35C med sol fra en skyfri himmel.

Der var allerede ved at blive varmt da jeg efter morgenmad vandre ud af Skælskør. Dagens etape ville ikke blive så lang, men den ble varm. Jeg har et lille termometer hæftet på min rygsæk, den vist +35C før middag. Der var næsten ingen skygge at vandre i, da dagens vandring var på asfaltveje. Første stop var ved Hunseby Kirke. Kirken har tilknytning til adels- familien Knuth (Knuthenborg) og familien har både et sidekapel med hensatte kister og en begravelsplads udenfor bag kirken. Indkørslen til Knuthenborg Park vandres der efterfælgende forbi i landsbyen Maglemer. Maribo ligger jo ud til to søer – den lille Nørresø og Søndersø, hvor den sidste er den langt den største og hvor Maribo by i det væsentligste ligger ned til. Maribo er jo en domkirkeby. Domkirken ligger med tårnet vendt mod Søndersø. Inden jeg gik til kirken vandrede jeg ind til Pilgrimshuset. Pilgrimshuset har et herberg og en dejlig cafe, der i dag blev betjent af et par søde og venlige ældre damer. Her fik jeg stempel i mit pilgrimspas. Jeg ankom lidt før kl. 12.00 og blev budt med til middagsbøn i domkirken, der holdes hverdag – enten af præsten eller et medlem af Menigheds rådet. Det er en stille bøn, som afholdes under klokkeringningen. Domkirken er katedralstørrelse og meget lys indvendig og spartansk i sit udtryk. Indrettet med 2 sideskibe og galleri over. Maribo har jo en lang historie tilbage i tiden med klostre, bl.a. med et kloster med Birgitta Søstre – som Birgitta af Vadstena i Sverige lod oprette i Maribo. Det nutidige Birgitta kloster er et nyere kompleks med en klosterkirke. Desværre var der ikke adgang til klosteret eller klosterkirken. På min senere rundvandring i byen, kom jeg forbi den katolske kirke indviet til Skt. Josef. Kirken var åben da jeg besøgte den.

I morgen er det så sidste vandringsdag i denne omgang.

Efter flere dage på asfaltveje blev det dagen, hvor det kun var få kilometer på den varme sorte asfalt. Startede ud efter usædvanligt veltilberedt morgenbord. Efter få meter var jeg på en god markvej, der førte mig de 4 km til Kippinge Kirke. Det er første gang på vandringen jeg kommer til en kirke direkte på en markvej. Kirken var åben og jeg fik beset kirkerummet med de og i denne kirke også flotte billedskærer arbejder på inventaret og kalkmalerierne. Graveren var ældre dame som havde været ansat i 15 år. Det var lidt overraskende. Videre gik vandringen mod Guldborg og Guldborgsundbroen, som jeg skulle over til Lolland fra Falster. Der var nærmest havblik på Guldborgsundet. Herfra gik vandringen de næste 8 km gennem Beritts Skov og Storskov under Aalholm Gods. Skovene er på næsten 1.000 hektar (1.000 fodboldbaner). Dejligt i middagsheden at vandre på en god bred skovvej med skygge. Der var stor aktivitet i skoven, med skovning og store stabler af træ til flis og til opsavning. De sidste 4 km måtte jeg desværre ud på asfalt for at vandre ind i Sakskøbing, som er dagens overnatningsby. Jeg har indlogeret mig på byens hotel – Hotel Sakskøbing – der ligger ud til torvet, hvor Sakskøbing Kirken også ligger. Desværre er kirken kun åben under gudstjenester (??). Det har været en varm dag over +35C på mit termometer på rygsækken og lidt længere distance end jeg har læst mig til, så jeg var på nippet til at gå slut i vand, men et Aldi lige før jeg vandrede ind i Sakskøbing , reddede mig. Jeg sluttede dagen af med en dejlig trerettes aftenmenu i hotellet restaurant. Det var virkelig et veltilberedt måltid med lokale råvarer.

Vejret er så flot med sol og næsten ingen vind. Startede tidlig ud fra overnatningsstedet et par km før Vordingborg, så jeg skal vandre gennem byens gågade til Vor Frue Kirke. Kirken bliver åben ved, at man sender en SMS med beskeden OPEN, så bliver døren automatisk åbnet (mellem kl. 8.15 til 17.00). I våbenhuset var kirkens stempel fastgjort i en kæde, så der kan blive stemplet i pilgrispasset. Begge dele til venlig ide for andre kirker. Kirken er ret stor og altertavle og inventar er i barok stil fra midten af 1600 tallet. Fra kirken vandrede jeg ned til broen over til Madsnedø. Skøn udsigt over det næsten blikstille hav og udmundingen ud i Storstrøm. Fra Madsnedø går den gamle Storstrøms bro over til Orehoved. Broen er i miserabel stand. Det må da håbes, at den kan holde indtil den nye bro er færdig i 2025. Det tog mig 3 kvarter at vandre over broen. Det er i øvrigt den længste bro jeg har vandret over. Lidt over 3 km. Det er flere dage siden jeg har vandret på andet end asfalt, men i dag mellem Orehoved og Vålse Vig blev jeg ledt ind på en bred grusvej og senere skovvej. Dejlig til afveksling. Herfra vandrede jeg oven på diget langs Vålse Vig og det bagved liggende store afvandede areal på over 1600 hektar, der blev afvandet i midten af 1800 tallet. Vålse er dagens slutmål, hvor jeg overnatter på en gammel Kgl. privilegeret Kro – Keisergården. Vålse er en lille landsby med egen kirke. Kirken er kalket rød. Den var åben og jeg fik den beset indvendig. Lige efter jeg ankom i den gamle kro fik jeg serveret en dejlig sandwichbolle med rullepølse, sky og frisk løg, som jeg kunne nyde som en sen frokost. Da Vålse ikke har nogen forretninger, er det muligt at få serveret aftensmad. Jeg valgte at få serveret en dejlig nyfanget og dejligt tilberedt rødspætte.

Det var en vandring igennem danmarkshistoriens værste periode, hvor Danmark var ved at blive udslettet ved et nederlag i 1645 til svenskerne. Svenskerne gik over isen på Storebælt og var på vej mod København. Svend Gønge – Gøngehævdingen – den senere leder af Snaphanerne sikre at der blev givet besked til kongen. Svend Gønge og Snaphanerne tog senere kampen op i Skåne som frihedskæmpere/partisanere afhængig af, om man ser det fra dansk ellers svensk synspunkt. Hvad har det så med Lundby Kirke at gøre? Jo, Svend Gynge er begravet i Lundby Kirke. Lundby kirke har en pudsig historie. Kirken var fra 1982 og 29 år frem kalket rød. Tidligere i år blev den kalket hvid. Efter protester blev den så for 2 måneder senere igen kalket – igen rød. Graveren låste kirken op for mig og fortalte om kirkens historie og farven. Den nærmeste Kirke jeg så vandrede til var i Sværdborg, hvor kirkens graver stod og ventede på lig for så at låse Sværdborg Kirke op. Han var blevet kontaktet af son kollega i Kundby om at der kom en pilgrim. Hvor er det betænksomt og venligt gjort. Tak for det. Og hvilken historie kirken i Sværdborg har i krigen i 1640’erne, hvor den daværende præst reddede sognets beboere fra svenskernes hærgende. Kirken er med 2 korgange og med meget velbevarede kalkmalerier i hvælvingerne. Den største og mest dystre er af Apocalypsen – dommedag Se den lille video af kalkmalerierne. Efter disse spændende oplevelser vandrede jeg ind i Vordingborg og nutiden. Jimmy Lyngvig udstiller p.t. i det meget moderne Museum Sydøstdanmark på Vordingborg Slotsruin udstillingen af Magtens Dronninger (fotobilleder af portrætter af de magtfulde dronninger) og blod og diamanter og de russisk fyrsters ufattelige smykker med ædelstene. Det kan anbefales at se udstillingerne. Her sluttede så dagen med først et besøg i Gåsetårnet og sidst i den meget flotte barok kirke i Vordingborg – Vordingborg Frue Kirke. Igen i dag var det vandring på asfalt, nemlig på sogneveje, cykel- og gangstier. Lidt kedeligt, men når så vejret er fantastisk og de spændende fortællinger om egnen og kirkerne, så var dagens vandring værd at erindre.

Jeg startede med at tage bus fra Holbæk til Ringsted og derfra tog til Næstved. Vandrede ud fra Sct. Bendts Kirke og forbi den katolske kirke Vor Frue Kirke og derefter videre ud af Næstved til Rønnebæk. Smuk hvid sognekirke, hvor kirkefædrene må have glemt at bygge tårn på kirken, for det ser ud som om tårnet er bygget på senere og på siden af kirken. Den var i øvrigt aflåst. Næstelsø er en beskeden landsby, hvorimod Mogenstrup er langt større og igen ud på landet. Nu ud i Hammer Bakker, hvor der for en gangs skyld skulle vandres op og frem til Hammer by. Byens sognekirke er lidt speciel – den er gulkalket. Det er så vidt jeg kan huske den første gule kirke jeg har besøgt i DK. Kirketjeneren var så flink at låse kirken op. Der var ingen i byen som kunne fortælle eller huske med hvilken begrundelse kirken er gul. Dens alter og prædikestol er fra 1642 og i barok stil udslået af en lokal mester. Dagens vandring slutter I stationsbyen Lundby, hvor jeg tager toget til Vordingborg for at overnatte i byen. Vejret var fra morgenstunden lidt overskyet, men hurtig op af formiddagen kom solen frem og det blev godt nok varmt op til omkring +28C. Selve vandringen er der ikke så meget at fortælle om Alle 25 km er på asfalt. Ud af Næstved på cykel og gangsti og resten var på de lokale veje med beskeden trafik.

Vandring starter i noget overskyet vejr med småfugt igennem morgenstunden og færre skyer henover dagen. Jeg startede ved Glumsø Kirke og vandrede ned gennem byen til grusstien langs Glumsø Sø og frem til Ulstrup og derefter Skelby. Det meste af vandringen var ud gennem marker og grønne områder. I Skelby vandrede jeg op til Kirken og fik gartneren til at lukke kirken op. Skelby kirke er fra omkring 1200 tallet og er særlig ved at være bred og med et højt kirkerum, som understøttes af søjler midt inde i kirkerummet. Her i Skelby skal vandres over Susåen og på den anden side af åen ligger Gunderskev Kirke. Årsagen til at kirkerne ligger mindre en 500 m fra hinanden er, at de ligger på hver sin side af Suså. Åen kunne man ikke i middelalderen kommer over lige her. Herfra vandres på asfaltveje de næste godt 10 km, hvor vejene er med meget lidt trafik. Derimod var der meget trafik på Susåen, hvor mange kanoer blev drevet frem af familiefædre armmuskler. Jeg tog en afstikker ned til Holløse Mølle, hvad jeg absolut ikke vil anbefale, at I gør. Gammel nedslidt bygning var resultatet. Herfra til Ladby, hvor største seværdighed er en gammel kirkeruin fra 1200 tallet. Næste interessante kulturbygning er Herlufholm Gods og Kostskole, der her i ferietiden var uden liv. Herlufholm Kirke var derfor lukket. Her mødte jeg en 87 årig dame, der var på vej til kirkegården, hvor hendes elskede afdøde mand lå begravet. En 20 min. lang interessant snak med hende om hendes spændende liv i Rom. Det er de her møder, der er så dejlige at opleve. Snakkens indhold skal jeg sparre Jer for. Herefter videre ind mod Næstved og til Sct. Peders Kirke. Der vandres igennem en skovtykning langs Suså. Her var også stor aktivitet på åen. Den store kirke er lukket på mandage, så i dag må I nøjes med billeder udefra. Den nuværende kirke er fra 1300 tallet. Her sluttede dagens vandring med et cafebesøg på gågaden for en kop cappuccino og kage.

Fra morgenstunden var det allerede varmt og det blev blot varmere op ad dagen, men ikke uudholdeligt. Mellem Ringsted og Høm vandrede jeg på grussti langs Ringsted Å og få hundrede meter fra åen til venstre er opført en stor moderne hvid kirke – Klostermarkskirken. Kirken er indviet i 1992. Den var naturligvis lukket. Nu blev det derefter et par kilometers vandring langs hovedlandevejen på cykel/gangsti frem til Høm kirke. Endnu en gammel middelalder sognekirke, der også var lukket. Nu ind på en snoet asfalteret sognevej og gennem Ringsted Ådal omkring 4 km., hvor der i flækken Vrangstrup, ligger en lille perle af en kirke fra den tidlige middelalder, som er Danmarks mindste aktive sognekirke. Den er usædvanlig ved kun at kunne rumme 50 kirkegængere og kirkerummets loft og vægge er dækket af kalkmalerierne fra1400 tallet. Kirken har usædvanligt et påbygget klokketårn i træ. Kirken er åben hverdag fra Kl. 8 til kl. 16 og er et besøg værd. Se min videoer kirkens indre. Resten af dagens vandring forblev på sognevejene og bragte mig til Tyvelse, hvor pastoratets 5. kirke er beliggende. Herfra var det en uinteressante vandring frem til Glumsø. Ved kirken i Glumsø var gartnere i gang med kirkegårdens pleje. Så jeg fik en af gartnerne til at låse kirken op, så jeg kunne se den indvendig. Mellem Glumsø og Næstved er der 7 min. med tog. Så afsted for at besøge Sct. Peders Kirke i Næstved i dens åbningstid. På trods af den lidet inspirerende vandring mellem dagens kirker, fik jeg trodsalt en opløftende pilgrimsdag ud af det.

10 dages pilgrimsvandring gennem det sjællandske landskab og danmarkshistorien. 180 km på pilgrimsruten med sol uden nævneværdig dårligt vandrevejr. I dag var jeg fremme ved Jystrup Kirke før søndagsmessen og derned var det muligt at få et besøg inde i kirken. Næste besøg var Valsølille Kirke. Lukket ved besøget. Lidt længere fremme blev min nysgerrighed vakt da der på et vejskilt viser til Knud Lavards Kapel. Det blev til nogle kilometers vandring på den lokale asfaltvej mod Haraldsted, hvor der ud til vejen blandt et par hus er rejst et højt trækrucifiks med en 3 kantet overdækning. Det er rejst til minde om mordet på Knud Lavard i år 1131. Længere fremme vistes vej til kapellet som i dag kun består af fundamentet. Kapellet var i middelalderen et stort pilgrimsmål efter at Knud blev helgenkåret i 1170. På vej til kirken i Haraldsted bliver ses udsigt over Haraldsted Sø. Haraldsted Kirke, der en stor sognekirke, bygget større end normalt i middelalderen fordi den blev valfartskirke. Desværre var kirken heller ikke åben. Nu forlod jeg asfaltvejen og vandrede ind på en bred grussti, der førte langs og over Haraldsted Sø på en bro mellem den vestlige og østlige del af søen. Herefter gik det videre langs Ringsted Å på en bred grussti. På et tidspunkt skulle jeg igennem et sort hul af en viadukt under landevejen. Vi der har vandret meget hader de viadukter fordi der enten står ankelhøjt ildelugtende vand eller også stinker de efter vandet. Denne var dig tør. Man vandre lige som ind af “bagdøren” til Ringsted, men direkte op til Sankt Bendts Kirke. Kirken har størrelse af en katedral. Kirken er gravkirke for mange af de danske konger og dronninger og adelige. Bl.a. er Valdemar den Store, Erik Menved, Knud d. 6 og deres dronninger begravet her. Det er Knud Lavard i øvrigt også. Kirken er fra 1170. Vejret var perfekt til vandring tilpas sol og let brise.