Hjemrejsen blev som planlagt mandag den 9. juni, hvor jeg fra mit ydmyge hotel i Santiago tog en taxa kl. 7.00 til lufthavnen uden for Santiago - Lavocolla.
Lufthavnen er relativ ny og vel på størrelse med lufthavnen i Billund. Gode faciliteter, nemt at komme gennem sikkerhedskontrollen. Jeg rejste med Iberia Express til Madrid og flyet afgik kl. 9.25 og ankom ca. 1 time senere. Kl. ca. 11.30 lettede Iberia Express fra Madrids lufthavn med destination Københavns Lufthavn, hvor jeg vil ankomme lidt før kl. 15.00.
Peter min soen og Teddy (min hund - Bichon Frise) hentede mig i lufthavnen.
Det er nu meget rart at være komme hjem igen og tilbage i de gamle rutiner efter knap 3 ugers omvandrende liv med et nyt overnatningssted hver dag.
Men også lidt vemodigt ikke skal skulle tilbringe dagene med pilgrimsvandring.

Som tidligere vil jeg komme med en opsummering af mine oplevelser på pilgrimsvandringen.
Jeg har lidt svært ved at komme med en opsummering, da jeg på den ene side er jeg lidt skuffet over vandringen og på den anden side har jeg haft en rigtig god tur. Det virker sådan lidt ambivalent. Og det er det nok også.
I guidebøgerne og det jeg har læst mig til, er det den naturmæssige oplevelse en af det bedste på nogen af de nordspanske caminos. Men som jeg jo har beskrevet, så faldt det bestemt ikke heldigt ud med vejret netop de to-tre dage, hvor jeg skulle vandre i det mest naturskønne område.
Det blev det jo ikke rigtig til, da netop de dage var de mest regnfulde og tågede dage, så set ud fra en forventning om at det skulle blive en oplevelse at se dette fantastiske natursceneri, ja, så blev det til en gang tåge og regn med poncho på og uden anden oplevelse end den frustration der er når man går i regn og kulde næsten 25 km uden at kunne se noget som helst, den ene dag og næst på samme måde den næste.
Men i skuffelsen gemmer der sig også en anden oplevelse, som måske er mere intens, nemlig det at kunne betvinge naturen ved at gennemføre en sådan dags strabadser og bagefter kunne se at man kan gennemføre med rå vilje en barsk og hård dags vandring. Det er vel det nærmest man kan komme oplevelsen af hvordan det tidligere har været at være pilgrim.
På den anden side har jeg denne gang oplevet et tætte bekendtskab med hele pilgrimsfølelsen også fordi der tidligt på vandringen blev etableret et sammenhold mellem os pilgrimme, der vandrede i samme fart og derfor boede stort set på de samme overnatningssteder.
Bekendtskabet med Niels fra Århus og vores fælles tyske ven Reinhard har bestemt været en god oplevelse og jeg tror også for dem at jeg har været med har bibragt dem noget, som de kan have glæde og minde af fra turen.
Jeg synes det var nogle dejlige og sjove mennesker, som jeg gik godt i spand med, både vandringsmæssigt og menneskeligt og vi havde nogle gode samtaler på vandringen og et godt kammeratskab og sjov hygge om aftenen. Vel det nærmeste man kan komme når man møder total fremmede mennesker i fremmede omgivelser.
Selve vandringen var en hård omgang med de meget store niveauforskelle, der er daglig igennem mange dage. Det kræver gode ben og god vilje og gode kræfter at komme over de Kantabriske Bjerge. I som ikke har prøvet at vandre i høje bakker og bjerge kan nok ikke forestille, at en bakke du vandre op af der er på 15% stigning faktisk kræver 4 gange så magen kraft som at gå på en plan sti. Og så skulle vandre opad i timevis. Det er krævende. Men også de store nedstigninger er krævende. De stiller krav til et godt bentøj og årvågenhed. Og det sidste glippede jo for mig uden for Oviedo, hvor jeg jo faldt og hudafskrabede mit venstre ben.
Overnatningsstederne har gennemgående haft en høj og og pæn standard. At nogle af albergues har været godt fyldt op, er så hvad det er, men de fleste har været nye og veludstyrede. De få gange det ikke har været første klasses har dog ikke betydet så meget. Måske så lige med undtagelsen i Lugo.
De daglige vandringer har ikke afstandsmæssigt været så lange omkring 25 km. Men højdeforskellen har jo også en betydning.
Jeg synes at min fysik har været god og jeg har kunnet klare vandringen uden alt for mange skavanker.
Det sociale har denne gang været en hjælpende og motiverende faktor, som har givet en støtte til at fortsætte også når det var surt.
Så alt i alt har jeg ikke ville være denne caminovandring foruden.
Om der bliver endnu en pilgrimsvandring har jeg p.t. ikke planlagt. Men vi får vel se.
Tak fordi du gav dig tid til at læse og nu senere se de billeder jeg får lagt ind på denne hjemmeside.
Jeg håber det har givet Jer lidt indsigt i hvordan det er vandre i mange dage og få et indblik i mine tanker og i det hele taget hvordan en pilgrimsvandring kan være.

Til Jer som har fået lyst eller får lyst til at strække benene med en pilgrimsvandring - ikke nødvendigvis i Nordvestspanien - er altid velkommen til at tage kontakt til mig for at få gode råd og vejledning i, hvordan det er og hvordan en vandring over en eller flere uger kan klares på en god måde.

Det er som nævnt 4. gang jeg nu er i Santiago Compostela.
Dagen i dag har jeg blandt andet brugt til at få opdateret min hjemmeside ved at gå på det lokale bibliotek da det åbne kl. 10.00 og sad der i ca. 3 timer og fik styr på opdateringen. Det er jo gratis at låne PC på biblioteket også for udlændinge. I øvrigt havde de ret mange og der var faktisk mange unge mennesker, der sad ved PC'erne. Jeg blev ikke helt færdig, da min tid var udløbet (3 timer) og sidder nu på en Internetcafe i den gamle bydel og lægger den sidste tekst ind til dato.
Jeg har tænkt mig her kl. 19.00 at gå til messe i Katedralen og bagefter gå ud at spise.
Der er opført en Kulturby (Ciodad de la Cultura Galicia) - Kulturcenter lidt uden for byen i en forstad ca. 3 km , hvor en amerikaner Peter Eisman har været arkitekt for byggeriet og designet bygningerne, der godt nok er meget futuristiske, men en fantastisk arkitektur.
Søndag formiddag gik jeg ud til kulturbyen for at besøge den.
Det var godt nok en tur - op ad bakke i fysisk forstand, da de over 100.000 m2 bygninger ligger på en bakkeskråning uden for byen. Vejret var som sædvanligt lunefuldt, fugtigt med småregn ind i mellem. Jeg var det ca. kl. 10.00 og der var vel i alt 15 mennesker fordelt på området. Så man kan ikke sige, at der just var overrendt på den tid af søndagen.
I bygningerne er der bibliotek (lidt tomt på hylderne !!!!) det lokale provins arkiv med bøger og skrifter helt tilbage til middelalderen. Et stort konference center, et stort udstillings center og nogle store undervisningslokaler bestemt for fremtidsforskning.
Men som næsten altid i spanske infrastruktur projektet, så løber man tør for penge, så også her står der halvfærdige konstruktioner og anlægs arbejder mellem det færdige. Det er en skam, at det ikke er helt færdigt.

Efter besøget i Kulturbyen gik jeg tilbage til den gamle bydel i Santiago for at deltage i søndagens pilgrimsmesse, der starter kl. 12.00. Men denne søndag var det Pinsesøndag og der var en helt anden messe end de øvrige gange jeg har været til messe i Katedralen.
Messen blev forrettet af ærkebiskoppen af Santiago, og katedralen var stuvende fuld til mere end sidste ståplads.
Jeg har aldrig set så mange mennesker i Katedralen. Og jeg har heller ikke set så mange præster og andre forrette gudstjenesten og den efterfølgende nadver.
Da processionen med ærkebiskoppen gik ud af katedralen klappede de tilstedeværende.
Den resterende del af dagen gik med at "hænge ud" og få lidt at spise og drikke og mødes med de medpilgrimme der som endnu ikke var rejst eller vandret fra Santiago.
Gik tidlig i seng den aften.

Så er det uigenkaldelig sidste dag på pilgrimsvandringen ad Camino Primitivo og ind på Camino Francés og ind til og i Santiago.

Niels og jeg er ude allerede kl. 6.00 og den lokale bar er åben lige så tidlig - så vi når at få morgenmad inden vi tager hul paa sidste dags vandring.
Nu har vi bare 20 km tilbage til Santiago og opstemt paa at få dem afsluttet.
De første 3 km er på landevej, da vi går en lidt anden rute end den helt officielle, men det er i orden.
Da vi kommer ind på caminoen, ja så er der allerede mange pilgrimme og vi kan se, hvad vi har i vente.
Vejret fra morgenstunden er tørt og igen 16-18C, men vi kan se at det trækker op til regn inden længe. Så kun omkring 1/3-del af vandringen bliver i tørvejr og resten bliver med poncho på, men det er egentlig både for meget og for lidt - og ind imellem styrtregner det og til andre tider er det sol - og det er varmt. Rigtig møgvejr at vandre i.
I går aftes besluttede jeg inden jeg gik i seng, at jeg ville booke overnatning i Santiago for de 3 nætter jeg skal være her - og det viste sig nok at være en god disposition.
Hvor er der mange pilgrimme på caminoen!!! Jeg har aldrig set så mange. Vi vandre uden om pilgrimme og andre vandre uden om os. Og ham tyskeren ham har vi ikke set noget til. Men han må jo være et sted derude enten foran - hvilket nok er lidet sandsynligt - nok snarre bagved.
Niels og jeg ankom til Katedralpladsen kl. 11.45 og kunne lykønske hindanden med en rigtig god og oplevelsesrig vandring på Camino Primitivo. Trods alt.
Det blev til 365 km i alt for mig på 14 dage fra Villaviciosa til Santiago.
Jeg besluttede denne gang ikke at gå til pilgrimmesse samme dag, da jeg først ville booke mig ind på mit hotel, der ligger ca. 1 km fra katedralpladsen. Få mig et bad og blive gjort i stand.
Derefter gik jeg til Katedralkontoret for at få udstedt mit Compostela. Jeg har ikke på de 3 andre vandringer set så lang en kø eller så mange pilgrimme vente for at få udstedt Compostela. Det tog 2 1/4 times venten at få det.
Som altid møder man sine medpilgrimme omkring Katedralen og der mødte jeg Niels og Kaj, en anden tysker. Vi blev enige om at mødes kl. 20.00 på katedralpladsen og så gå ud at spise sammen.
Kl. 20.00 var vi 9 pilgrimme på pladsen, der alle kendte hinanden mere eller mindre og Reinhard er også kommet og var i ganske godt humør og slog på skulderen og var rigtig livlig.
Det endte med, at vi alle gik ud på en lille restaurant som den en spanske pilgrim kendte noget til og at vi der kunne få et godt måltid og noget godt at drikke. Det fik vi så.
Vi har 7 pilgrimme i alt, der var kommet til Santiago den samme dag og nu syntes vi skulle afslutte vores pilgrimsvanding i godt lag.
Det blev en hyggelig aften og vi gik derefter i hver sin retning til vores respektive overnatningssteder med ønsket om en god hjemrejse og lykke til for fremtiden.

Reinhard er en mærkelig en - men herregud han er jo også tysker - bliver Niels og jeg enige om.

I dag er det hans tur til at være humørsyg. Så vi lade ham være i fred. Så han går lidt for sig selv.
Niels og jeg har snakket om at vandre til Santiago i dag, for vejret er ganske godt vandrevejr 16-18C og let overskyet. Men på den anden side vil vi godt have ham tyskeren med samtidig til Santiago. Det bliver så til at vi får tilbagelagt 28 km.
Vi er først ude at vandre kl. 7.45 og det viser sig at blive noget af en fejldisposition.
Pilgrimsmotorvejen er nærmest propfuld og der opstår nærmest "stau" som på den tyske autobahn.
Jeg tror at alle pilgrimme har sat sig i hovedet, at i denne weekend skal de til Santiago samtidig!!!!
Vandringen er der ikke meget at skrive hjem om - som nævnt det sidste stykke til Santiago er ikke så interessant og selv ikke med den strøm af mennesker, der nu er på den.
Hen på den tidlige eftermiddag kan vi se, at det ikke bliver Santiago i dag og vi beslutter at overnatte i den sidste mindre by inden Santiago - Pedrouso.
Klokken er vel omkring 14.30 da vi trasker ind i byen og henvender os på det første overnatningssted, der straks oplyse, at alt er optaget, det sker også de næste 5 steder. Det 7. sted oplyser, at de kun har et værelse med 3 senge tilbage for 50€ - og det passer jo fint - 3 mand 1/3-del hver.
Niels og jeg er enige, men godfaderbevares ham tyskeren vil ikke betale 17€ for at overnatte og takker nemmest ikke engang nej, men vandre videre.
Niels og jeg bliver enige om, at så deler vi værelset og så kan ham tyskeren gøre, som han vil.
Vi møder så Reinhard lidt senere, hvor han for 10€ har indlogeret sig på et albergue i den anden ende af byen (!!!!!).
Nu er vi pludselig blevet flere som kender hinanden - yderligere en tyske og et par franskmænd, som vi har vandret med tidligere - sætter sig også til at spise pizza og vi drikke vin til og får så en hyggelig aften ud af det.
Så det lykkes efter lidt forvikling at få et sted at sove - også selv om det blev lidt bøvlet

I dag møder vi "pilgrimsmotorvejen" - Camino Frances - det sker i den middelstore by - Melide.
Vandringen er på 27 km og slutter i en af de her sædvanlige lange pilgrimsbyer på den Camino Francés.
Vejret starter nu igen med regn - poncho på - og da vi når Melide omkring middag lysner det og bliver tørvejr. Melide ligger ca. 27 km fra vi starter.
Vi er nu inde på de sidste ca. 50 km til Santiago og de er ikke så interessante at vandre - lidt gennem skov, lidt på asfalt veje og lidt på stier og lidt op og ned. Ikke noget som kan give hjertebanken, hverken i sindet eller i åndedrættet.
Da vi når Melide, vil Reinhard stoppe, hans hælespore gør ondt og han er i dårligt humør. Niels og jeg er nærmest der, hvor vi kan vandre til Santiago samme dag. Det er nu nok også for meget sagt.
Vi går ind på en bar og får os noget middagsmad og da vi kommer ud er vejret slået helt om til solskin og tørt vejr og det er vel +20C - godt nok lettere overskyet. Men OK vandrevejr.
Vi får overtalt Reinhard til at fortsætte - og da han ser hvordan der ser ud foran det lokale albergue med pilgrimme, der venter på at få en overnatning - ombestemmer han sig på et splitsekund og vil godt vandre med os 2 andre til Boente.
Vi slutter på det lokale private albergue i Boente - igen et nyrenoveret albergue med gode bade og toiletforhold og med vaskemaskine og tørretumbler og en god bar, med både mad og drikke og nu også en PC.
Så det er jo perfekt for os alle - og det bliver en god aften med et godt måltid og en god nat.
Jeg får for første gang mulighed for at opdatere min hjemmeside og bruger noget tid på det.
I dag oplevede vi virkelig, at vi er kommet på Camino Frances. Pilgrimmenes motorvej til Santiago.
Efter nu i næsten 2 uger at have vandret med kun få pilgrimme omkring os, er vi havnet i et sandt inferno af alle hånde pilgrimme.
Det ses tydeligt hvem der har slidt sig til den aktuelle distance og hvem der kun er begyndt for nogle få dage siden eller som er "luksuspilgrimme" med rygsække på størrelse med en håndtaske og en flaske vand i hånden og tennissko.
Tempoet er også et andet - lidt hurtige - for nu er vi snart ved målet - Santiago. Det er også run på barrene langs caminoen, som nu dels der er flere af og dels også mere besøgte. Så nu skal vi stå i kø for at blive betjent og for at kunne bruger toilettet i baren.
Begge dele er nu også mere beskidte og der der en værre skræppen og talen højt på denne del af caminoen.
I det hele taget virker det nærmest som en skovtur eller udflugt for de fleste.
Når men det må vi jo leve med.
Det giver så også et andet problem - kan vi finde overnatning i morgen???

Efter denne skrækkelig nat var jeg ikke i noget godt humør og havde også noget svært ved at komme i omdrejninger. Vi var godt nok ude af alberguet lidt før kl. 7.00 og havde en omkring 27 km vandring foran os.
Da vi gik ud af byen var der kun en bar åben og vi troede vi der kunne få morgenmad, men nej, selvom den var åben så ville betjeningen først servere et kvarter efter. Det gad vi ikke vente på. Hvad der skulle vise sig at være lidt af en dårlig beslutning.
Vejret var der ikke noget at klage på - trods alt - 12-15C fra morgenstunden overskyet men tørt.
Men først efter ca. 10 km var der en åben bar - det er ca 2 1/2 times vandring uden at have fået noget i maven. Og når man så har sovet dårligt og er i dårligt humør så falder tempoet der vandres i. Så Reinhard og Niels gik i dag for sig selv og jeg gik noget efter. Men OK man skal jo heller ikke gnide sig op af hinanden hele tiden.
Vandringen i dag er udgangen af de barske bakker og ud i et mere lettere onduleret landskab.
Efter denne skrækkelig nat var jeg ikke i noget godt humør og havde også noget svært ved at komme i omdrejninger.
Jeg havde aftalt med Reinhard og Niels at jeg IKKE ville bo på alberguet vi kom til i Ferreira - der faktisk kun er alberguet og et Casa Rual.
Så jeg besluttede mig for at bo paa Casa Rual do Ponte. det blev det dyreste ophold på denne vandring.
Ikke fordi det kan siges at være dyrt at betale 54€ for et pænt rent og stort værelse med udsigt til en middelalderbro, få vasket og tørret alt sit tøj, spise en rigtigt godt aftensmåltid med en flot mikset salat, en dejlig ommelet med noget fantastisk fyld og noget rigtigt godt kød til og en rigtig god Santiago kage med creme fraiche, te, vin og vand til.
Og et flot morgenbord med fint brød (hjemmebagt) Zumo (pressede appelsinsaft natural) te, smør og marmelade.
Efter min aftensmad gik jeg over til de andre på alberguet og vi hygge os med vin og chips (der var nemlig en velassorteret bar i alberguet) til vi skulle slutte kl. 22.00. På alberguet fik de også aftensmad (3 retter) og morgenmad og betalte 23€.
Men jeg fik en god nats søvn som jeg havde behov for til vandringen næste dag.
I morgen vandre vi ind på den Franske Camino.

Vi stod op til en skøn morgen - igen med sol og skyfri himmel. Det blev optil 27C.
I dag skal vi nå Lugo, den 2. store by før Santiago. Lugo er jo en gammel romersk by og har den mest velbevarede ringmur i nogen by i Europa.
Jeg skal ud på en 30 km lang vandring. Men hvilken vandring.
Morgenen startede med en barsk opstigning på en velanlagt sti, men stigningen bare fortsatte og fortsatte og det som om den ingen ende ville tag. Der var ikke megen skygge på det sted og solen var allerede godt i gang med at bage. Så det blev lidt af en barsk omgang for mig.
Niels har ondt i den ene fod og går og småhumper og Reinhard lider af hælespore på den ene fod og jeg har jo mit at slås med - sårene ved knæet på venstre ben - så vi er en flok krykhusarer, der vandre op og måtte tage nogle pauser for at få luft og for at give fødderne lidt ro inden næste niveau.
Vi må have set ret sjove ud med hver en vandre stav stavrende op af denne rædselsfulde opstigning. Den endte så oppe ved en befærdet vej vi så skulle gå af, Hvilken jammer.
Resten af vandringen ind til Lugo gik igennem forstæderne (Lugo er på størrelse med Århus) og gennem industrikvarterer - så det var ikke en vandring der er meget at skrive hjem om - men om alting er, så nåede vi ringmuren til den gamle by midt på eftermiddagen.
Vi havde set i vores guidebøger og snak med andre pilgrimme, at det lokale albergue skulle være ganske godt og lå lige inden for ringmuren. Så vi blev enige om, at der måtte vi så overnatte. Det var noget af et fejlvalg.
Alberguet er godt nok pænt og veldrevet, men der er plads til omkring 70 senge og alt blev i løbet af dagen optaget. Det er i 2 etager med en sovesal på hver etage. Der er indrettet et mærkeligt bade/toilet rum, hvor der er 2 uafskærmede bade pladser, en håndvask, en tissekumme og et toilet i samme rum (ja, I læser rigtigt). Så teoretisk skal 4 mand samtidig kunne bruge dette kombinerede rum, men hvem har lyst til at forrette sin nødtørft, når der en eller to i bad. Gud ved hvad den arkitekt har tænkt på da han indrettede det rum ?????
Så der var enten 1 person i bad eller 1 person på toilettet - og derfor var mændenes optaget det meste af tiden - for der var så også et sådant for piger på hver etage - men når der er 75% mænd og 25 % piger - så går det bare helt galt. Især om morgenen.
At jeg oven i det fik tildelt en topbunk - altså 1. sal over min sengekammerat neden under - var bægeret der flydt over.
Jeg skal op om natten mere end en gang, når man for det første for lidt alkohol og skal sove fra kl. 22.til kl. 6.00. At der så også var ski.... koldt på grund af åbne vinduer og der ingen tæpper var gjorde bare, at jeg ikke kunne holde varmen og måtte have lange vandrebukser og strømper på om natten.
Så det blev ikke til megen søvn og morgentoilettet var kun tandbørstning. Hvor Herre bevares en overnatning. Aldrig igen et albergue!!!!!!
Men vi havde igen en hyggelig aften, vi gik oppe på ringmuren og gå hele den gamle bydel rundt - ringmuren er 8 m højde og der kan vandres på den i sin fulde længde, der er 2 km - en fantastisk oplevelse, som byens borgere gør god brug af.
Selvfølgelig var jeg også en tur inde i Lugo Katedral og bese den. Den har et enestående alter, der er utrolig rigt udsmykket. Men katedralen er mærkelig indrettet, at du ikke kan se altret forfra, men kun fra siden. Der er selvfølgelig sidekapeller, som i alle katolske kirker. Den er mørk og dunkel, men en flot katedral.
Vi skal jo være på alberguet kl. 22.00, men "igen" var vi 3 pilgrimme ude at spise sammen, men i dag var vi noget mere ydmyge med vin m.v.

Efter en rigtig god nats søvn, hvor vi kom lidt sent op. Vi var først på caminoen omkring kl. 8.00 næsten en time senere end sædvanligt. Og lidt klatøjet fra i går aftes. Det var især vores læge Reinhard, der var lidt sen i optrækket.
Vi skulle ud på en vandring, der blev på 26 km.
Men i dag er det flot vejr. Solskin fra morgenstunden og sådan forblev det hele dagen og temperaturen var oppe over 25C. En rigtig dejlig dag oven på de sidste mange dages sure vejr.
Dagens vandring er imidlertid mest på små asfaltveje og det er hårdt for fødderne og lidt værre når det er varmt.
Men i dag belønnes vi med en fantastisk udsigt over landskabet med de grønne bakker, bjergene i baggrunden og en skyfri himmel. Det er sådan en vandredag helst skal være.
Det bliver lidt af en lang nedstigning fra ca. 1.050 m til niveau 600 m og det over kun ganske få kilometer gennem en fantastisk skov, der giver skygge for varmen.
Nedstigningen afsluttes ved foden af en lille bar, der ligge sammen med 3 huse i en skovlysning. Og her samles vi så alle pilgrimme igen for at få morgenmad og en forfriskning.
Det er den mest spøjse bar endnu på vandringen. Hvis I kan huske Manuel fra Falwty Towers, så er tjeneren en kopi af ham - snot forvirret - servere de forkerte ting - tager forket betaling - men det han præstere af bocadillos, sandwichs og pinchos er overtruffen og så sidde ude i det fantastiske vejre med skoven over sig, er en ren fryd. Men alting har en ende - vi skal videre - for foran os venter yderligere en nedstigning over en kort afstand.
Byen ligger ude i disse smukke omgivelser og en lille hyggelig by med vel 500 indbyggere og for en gang skyld er den pæn og ordentlig.
Niels og Reinhard bor på det lokale albergue - som ikke rigtig tiltalte mig - så jeg gik ind i den første bar derefter og spurgte hvor der var værelser - men det var der over baren.
Så jeg fik et lille men pænt værelse med adgang til et pænt og rent bad/toilet, som jeg så delte med de andre rum. Men OK til prisen 20 €.
Vi 3 nu fasttømmerede pilgrimme spise så i den lokale bar og vi havde så fornøjelsen af at spise sammen med en spanier som vi har overnattet sammen med nogle gange. Så igen en hyggelig aften.

Jeg tilbagelagde i dag 26 km for at havne i det jeg mener er Spaniens grimmeste by.
Byen ligger naturskønt med bakker og bjerge til alle sider, men jeg tror at samtlige Spaniens dårligste arkitekter har fundet sammen for at bygge den grimmeste by. Der er ingen plan og ingen har interesseret sig for arkitektur og de enkelte nogenlunde pæne huse syner overhovedet intet. Det er som om byens ledelse har sagt vi er da ligeglade med hvordan der bygges og hvordan det ser ud. Det er det værste betonbyggeri med mærkelige proportioner og underlige beliggenheder mellem de rædselsfulde bygninger.
Når nok om byen, der i øvrigt er på størrelse med f. eks. Nykøbing Sj. Det startede med regnvejr. Hvorfor ikke? Igen en dag med en hård og barsk vandring i højderne. Jeg skulle vandre over passet - Alto de Acebo - og det skete igen i tåge og småregn. Tågen er igen så tyk at vindmøllerne 25 m væk igen ikke kan ses - men kun høres.
Det er smadder ærgerligt fordi, der i guidebogen står at der også her er en fantastisk udsigt. Godnat min bare ..... det blev bare ikke for mig denne gang.
Nedstigningen er også en barsk tur, den er stejl og flere steder sker nedstigningen ret stejlt på en sti hvor der er sten på størrelse fra en knyttet hård til en velvoksen fodbold. At gå ned gennem de sten og samtidig holde balancen og det er vådt og klamt og med poncho på, er lidt af en opgave. Men det gik, når man bare tager sin tid til det.
Belønningen blev først på eftermiddagen at solen kom frem og det endelig lykkes at se lidt af de sceneri jeg havde vandret igennem ved at vende mig om og kikke mod nordøst. Og dagens vandringen kunne afsluttes på et helt nyt privat albergue.
Meget fine forhold med nye senge, flotte toiletter og badeværelser og så mange, at der ikke er kamp om at komme i bad eller sidde på toilettet. Tro det men engang imellem er det stressende, at vide at der er andre som også skal bruge faciliteterne og står og tripper.
Vaskemaskine og tørretumbler - så alt tøj kunne blive vasket og tørret - selv uldsokkerne var for en gangs skyld rigtige tørre at tage på næste morgen. Hvilken luksus.
Reinhard, Niels og jeg gik op i denne verdens grimmeste by - indtil nu - og fandt et fantastisk sted en dejlig bar med udsigt ud over bjergene, moderne design og en meget søde og hjælpsom værtinde. Vi fik den traditionelle pilgrimsmenu bestående at en lokal kålsuppe med kartofler og kød.
Rigtig god. Stegt revlsben med for en gangs skyld kogte kartoftler og som deseert Tarta de Santiago, der nærmest et stykke marcipankage. Bedre kan jeg ikke beskrive den.
Vi fik vin og vand til maden som sædvanligt. Da det er et privat albergue vi bor på skal vi først vare på sovesalen kl. 23.00. Og vi nåde det lige - i ikke særlig sober tilstand. Vi fik konsumeret et par flasker vin og fik os nogle af de lokale snaps - som jeg lige må finde ud af hvad hedder lidt senere. Vi havde en fantastik hyggelig aften sammen - i denne verdens grimmeste by.
Så vi har nok irriteret de andre pilgrimme med vores snorken. Vi faldt i hver fald i søvn hurtigt og havde intet at tænke på med at skulle op næste morgen for at stå i kø til at vaske sig og børste tænder eller tænke på at få klamt men dog rent tøj på. Alt var jo på plads.