Efter at have spist morgenmad på hotellet gik jeg kl. 8.00 ud på caminoen.
Jeg havde ikke lyst til at fortsætte med at vandre langs med Atlanterhavet. Begrundelsen er, at jeg ikke har lyst til at høre på støjen fra bølgerne og blive gennemsust i hovedet.
Så derfor vandre jeg mod nordøst til Arcos og Sao Pedro de Rates og videre ind i landet til Barcelos.
Nu hvor der vandres ind i landet bliver det også varmere at vandre. Dagen er den varmeste jeg har haft indtil nu.
Heldigvis er der mange små byer at vandre igennem, så der er også mulighed for at tage stop på cafeerne under vejs og få noget ekstra at drikke i varmen.
Det er nu den primære camino jeg har vandret ind på efter en enkelt dags afstikker ud til kysten.
Det var ikke lige mig, at vandre Camino da Costa, må jeg bede om den primære, som går gennem det bakkede terræn.
Vandringen er på en blanding af lokale asfalt og brostens veje der løber gennem eucalyptusskove. Det giver dejlig skygge for solen og der er lidt mere svale i varmen.
Min caminofamilie blev opløst i Porto. Jeg er dog stadig i kontakt med Andrea, som har besluttet at vandre Camino da Costa, så hende vil jeg tidligst igen kunne gense i Pontevedra, hvor den går over i den primær camino.
Derimod er der nu mange pilgrimme på caminoen, da mange starter i Porto, hvor der kan vandres til Santiago på 10-12 dage.
Jeg møder bl.a. et par danske kvinder, som er startet i Porto. Jeg kan se, at de næppe er vant til den varme der er i dag.
I den nordlige del af Portugal er mange af de lokale veje belagt med skarpkantede granit brosten, som virkelig er meget trættende at vandre på.
For at udgå at blive træt i fødderne er det en kamp at finde bare steder i belægningen hvor der ligger lidt sand eller er bevokset med græs, så underlagte ikke virker så skarpt.
Eller også at finde et fortov med asfalt eller flisebelægning, der heldigvis ofte er igennem de mindre byer, som der er en del af i løbet af dagen.
Terrænet er moderat bakket og giver en dejlig afveksling i vandringen.
I Rates er en romansk kirke, der er værd at besøge og den gamle bydel har et lidt besynderligt tårn med indbygget ur.
Det virker lidt maplaceret i samlingen af i øvrigt meget finde ældre hvide huse.
Vandringen ind til Barcelos sker over en middelalderbro over Rio Cavado med udsigt til byens fæstning.
Byen er berømt for den keramik, især Barcelos Hanen, som er blevet symbol for Portogal. Den findes i alle afskygninger er et lige så berømt kendetegn som Den lille Havfrue og Dalar Hesten.

Barcelos
 
Byen har ca. 125.000 indbyggere, så det er en relativ stor by i det nordlige Portugal.
Barcelos er en gammel romersk bebyggelse og i dag er en stor tekstil by og kendt for en murstensindustri.
Byen er også kendt for dens keramik, bl.a. farvestrålende høns er den kendt for.

Hotel do Terco
 
Hotellet ligger centralt midt i byen ud til et af byen store parker
Hotellet en den af et butikscenter og er beliggende på 3-4 etage. Byggeriet synes at være fra 80érne og er et pænt provins hotel.
30 € for opholdet inkl. morgen.

I dag skal jeg ud til Atlanterhavet. Så efter en god morgenbuffet tager jeg mit vandreudstyr på og vandre op til hovedbanegården, hvor der er en Metrostation, hvor jeg kan tage letbanen ud til Motosinhos, hvor jeg skal vandre igennem byen og ud til vandet.
På vej igennem byen kommer jeg igennem et grøntsags- og fiskemarked. Videre vandre ned mod vandet - Atlanterhavet.
Det første lange stykke er på en meget bred promenade, der løber parallelt med stranden og efter Motosinhos går promenaden over til at være på trægangbroer, som er placeret ude i klitterne og ned omkring strandområder og over små vandløb som går på tværs.
Der vandres i øvrigt også igennem en række feriebyer af vekslende størrelse ud til vandet. Nok er der gode sandstrande, men det er jo Atlanterhavet, så der er advarsler om fare ved at bade fra stranden.
Om morgenen er det dejligt vejr, sol, men det blæser lidt.
Gennem en morgenfrisk by, hvor jeg med letbanen kører ud af Portos centrum sammen med en del passagerer, som sikkert skal på arbejde.
Da jeg kommer ned til promenaden ved Atlanterhavet, kan man høre bølgerne hamre mod strandkanten og mærke blæsten.
Inden jeg vandre op ad promenaden, besøger jeg det lokale turistkontor, der ligger ud til promenaden og her er de meget behjælpelig med materiale om Camino da Costa, herunder overnatningsmuligheder.
Jeg vandre ud på den meget promenade, hvor der faktisk er ret livlig, idet mange lokale benytter promenaden til bl. a. løbe på.
Under vandringen langs vandet kan man mærke havgusen i ansigtet og man kan også mærke sandflugten.
Efterhånden som jeg vandre længere nordpå går promenaden over i promenade bygget op på stolper og træunderlag og "slangen" går længere bort fra stranden, men stadig i sandflugtsområdet.
Jo længere jeg kommer ud på dagen jo mere irriteret bliver jeg af støjen fra bølgerne, havgusen og sandflugten. Og jeg synes faktisk at det er ubehageligt at vandre langs stranden.
Heldigvis er der småbyer langs promenaden, så med passende mellemrum kan man gå ind og få enten lidt at drikke eller spise.
Da jeg vandre ind mod Vila do Conde, så benytter jeg mig af, at jeg kan vandre væk fra vandet og ind i byen.
Efter jeg er kommet til mit overnatningssted og har været i bad, tager jeg en tur rundt i byen for at opleve, hvad der er af kulturminder.

Vila do Conde
 
Er et af de tidligst befolkede områder i den nordlige del af Portugal.
Byen er har over 80.000 indbyggere og er en skibs- og handelsby.
Byen er kendt for en 4 km lang aqueduct fra 1700 tallet med 999 buer, der forsynede det imponerende kloster Santa Clara med frisk vand.

Hotel Brazao
 
Hotellet ligger centralt midt i byen ud til hovedgaden.
Hotellet er et pænt og nydeligt drevet provinshotel med pæne værelser og badeværelse.

40 € for opholdet inkl. morgenmad

Det er hviledag, men det er jo ikke ensbetydende med at der soves længe eller stås sent op. Dagen skal udnyttes til at besøge Porto.
Hotellets morgen buffet er lige så godt som en brunch.
Jeg starter med at vandre op i den gamle bydel for at besøge
São Francisco Kirken. Kirken er meget usædvanlig, idet alter og andet kirkeinventar er belagt med ægte guld. Kirkens indre er imponerende og dominerende.
En vandretur op gennem Portos kendte handelsgade til Hovedbanegården blev det også til. Hovedbanegårdens ventehal er besmykket med nogle store flotte billed flisearbejder.
Et ekstra besøg i Sé do Porto - Portos katedral - og katedralpladsen med udsigt over til den ny del af Porto.
Ikke så langt fra katedralen er der gågade over til Ponte Dom Luis. Broen er et mesterværk i smedejerns arbejde og udført af en medarbejder, som var med til at konstruere Eifeltårnet.
Broen forbinder den gamle del af byen over til den nye bydel.
Broen bruges af Portos anlagte letbane og gående og cyklende kan også bruge broen.
Om eftermiddag vandre jeg over Ponte Dom Luis til Cais de Gaia. Fra den side ser man hele Portos skyline. En gå tur langs kajen med kopier af de både som man udskibede portvinen med, ligger dovent vuggende langs kajen.
For at få et endnu bedre og flotte perspektiv, tog jeg kabelbanen - Funicular dos Guindais - der går nede fra kajen og op til kvarteret over Rebeira. Kabelbanen er oprindelig fra slutning af 1800 tallet, men moderniseret for nogle år siden og bringer én hen over floden med et fantastisk vue over, floden, broerne og den gamle del af Porto.
Tilbage i centrum vandre jeg en tur op til byens højeste punkt, Clérigos Church - med Torre dos Clérigos - der er et ca. 80 m højt klokketårn forbundet med barokkirken. Kirken har et ovalt kirkerum i flere etager.
Der er mange cafeer og restauranter i Porto - og i alle prislag.
Frokosten indtog jeg ved en udendørs cafe med udsigt til katedralen. Eftermiddags teen på et konditori i Clerigos kvarteret og aftensmaden på en af de mange restauranter på Cais da Rebeira, der har åbent hen til midnat.
Der kan man sidde med et godt glas vin og se på folkelivet der udfolder sig på kajen.
Det bliver ikke så sent, selv om vejret den aften, er rigtig dejligt, for jeg skal jo næste morgen videre nord på.
Jeg vil tage fra centrum og ud til Motosinhos, der ligger ud til Atlanterhavs kysten med letbanen og derfra starte næste dags vandring.

Porto
 
Porto er grundlagt i 1100´tallet.
Byen er og har været udskibningshavn for vin fra Douro regionen.
Porto og omegn har omkring 2,5 mio. indbyggere.
Byen har gennem årene været en velhavende handelsby, hvilket er ret iøjnefaldende.
 
Hotel Ribeira do Porto
 
Hotellet er beliggende i kvarteret Ribeira, der ligger ned til Rio Douro og ud til Cais da Ribeira
Hotellet er ****
95 € for opholdet

Der er bare nogen dage, hvor lysten til at vandre ikke er særlig stor. Og det bliver ikke bedre af, at jeg misser en gul pil i en rund kørsel og pr. automatik blot går lige ud. Pludselig vågner jeg op og kan nu se, at det ikke er den rigtige retning ud af byen. Så en tur tilbage til rundkørslen og rigtig jeg skulle have været til venstre.
Lidt senere i udkanten af byen kommer jeg forbi den lokale sognekirke, hvor søndagsmes sen er ved at begynde.
Så jeg deltager i messen. Det bliver en noget lang messe, længere end hvad jeg synes er sædvanligt på de kanter, hvilket nok skyldes, at en eller anden prædikant har taletid omkring alkoholforbrug. Sikkert velmenende nok.
Jeg mærker, at jeg er på vej til en storby, den spredte bebyggelse bliver tættere og tættere og der bliver mere aktivt på veje og i omgivelserne.
Mere end 10 km uden for bygrænsen til Porto er der et større skov/parkområde, der skal vandres igennem og ganske overraskende er der mange højdemeter her inden Porto ses på den anden side af åsen.
Vejret var et godt vandrevejr ikke for varmt, lige tilpas.
Selv derfra er der fortsat en del kilometer ind til centrum, hvor jeg for natten har booket hotel for de kommende to nætter.
Vandringne i mod Portos centrum er på indfaldsvejen, hvor der fra forstæderne går letbane ind til centrum og videre længere nordvest ud af byen.
Det blev jo lidt af en vandring - 39 km - en af de lidt længere også tidsmæssigt. det tog næste 10 timer.
Vandringen i dag var på lokale veje og overvejende asfalt og selvfølgelig vandringen ind i Porto var gennem forstæderne.
En overraske var, at der skulle vandre igennem en temmelig kuperet bevokset parkområde.
Der var faktisk en del højde meter igennem parkområdet på nogle stejle stier.
Resten af vandringen ind fra forstæderne til centrum var på en meget bred indfaldsvej, hvor der er anlagt en letbane. Jeg fulgte trachét på letbanen og efter nogle kilometer nåede jeg frem til letbanens bro over Rio Douro, som skiller den nye bydel i syd med den gamle bydel i nord.
Jeg har booket hotel i centrum ned til floden, men jeg er noget forvirret over hvordan jeg kommer ned til kajen. Porto ligger på en ret høj skråning.
Da jeg vandre over letbanebroen, når jeg frem til Porto Katedral og da jeg nu er her, kan jeg jo lige så godt besøge den. Katedralen er oprindelig bygget i romansk stil og påbegyndt i 1100 og er en af byen mest imponerende bygningsværker. Vel ankommet til hotellet, der ligger i kvarteret Riberia ned til kajen og efter et velfortjent bad, gik jeg en tur ud i byen for at få et aftensmåltid.
Som i så mange andre byer, hvor der er en flod, fjord eller hav, så er promenaden fyldt med restauranter, barer og andre former for spisesteder. Så der var et righoldigt udvalget forholde sig til. Efter et godt måltid var det tid til at gå i seng og få en god nats søvn efter en lang dag.
 
Porto

Porto er grundlagt i 1100´tallet.
Byen er og har været udskibningshavn for vin fra Douro regionen. Porto og omegn har omkring 2,5 mio. indbyggere.
Byen har gennem årene været en velhavende handelsby, hvilket er ret iøjnefaldende.

Hotel Ribeira do Porto
 
Hotellet er beliggende i kvarteret Ribeira, der ligger ned til Rio Douro og ud til Cais da Ribeira
Hotellet er ***
95 € for opholdet inkl. morgenmad

Der er ingen morgenmad på motellet, så da jeg vandre ud går vandringen tilbage til den cafe, som jeg besøgte om eftermiddagen i går.
Den er åben og jeg kan få en kop til, juice og toast med ost.
Det bliver lidt af en "byvandring", det ene lille bysamfund efter det andet vandre jeg igennem mod dagens endemål.
Vandringen foregår mest på de lokale asfalt veje bortset fra en mindre stykke, hvor der vandre på skovvej igennem en af de eucalyptusskove, som der er så mange af også i Portugal.
I udkanten af en mindre by, er der bygget en ny kirke og til en veksling er døren åben og det giver anledning til at se hvordan ny kirke er indrettet og udsmykket. Der er en yngre dame som gør rent og plejer blomsterne, så det er årsagen til at kirken er åben.
Senere på dagen kommer jeg forbi en ældre lidt større kirke, som også i dagens anledning er åben. Der er bryllup.
Ellers byder vandringen på lidt højdemeter og vandring ind i Sao João de Madeira gennem et industri kvarter og senere forbi et større morderne shoppingscenter inden der vandres ind i selve bykernen.
Vejret er godt vandrevejr ikke for varmt og tørt.
Vandringen er mest på de lokale veje og det går gennem den ene bebyggelse gennem den anden. Området er ofte med industribygninger kombineret med lagerbygninger, hvor der faktisk var høj aktivitet.
Det giver afveksling i vandringen, at der er noget at kikke på, men for nogen er det nok for meget med al den bebyggelse. Jeg synes det er lidt spændende at se, hvordan lokalsamfundene er strikket sammen og hvordan blandingen af erhverv og boliger giver de lokale muighed for at trives sammen.
Da jeg kommer gennem Oliveira de Azemeis vandre jeg lige forbi en ret stor kirke og som altid vandre jeg op til kirkedøren for at tage i den. Til min overraskelse er døren åben.
Lige så overrasket som jeg er, lige så overrasket bliver bryllupsgæster ved at se en ældre herre åbnede kirkedøren og vandre ind med stav og rygsæk.
Der er et bryllup i gang og man er kommer lige til det sted, hvor ringene skal udveksles. Så jeg gør en dyd ud af at være så usynlig som muligt for ikke at forstyrre.
Men videre skal jeg jo og lægger mig brylluppet bag mig og vandre videre ind mod Sao João de Madeira, hvor jeg vandre langs indfaldsvejen, hvor der er anlagt nogle flotte beplantede rundkørsler med skulpturer.

Sao João de Madeira

Byen er på ca. 25.000 indbyggere og er både en industriby og en handelsby.
Byen har levet af tekstilindustri og senere inden for skofabrikation.
Der er et stort butikscenter og for området er der gode indkøbsmuligheder

Hotel A&S

Hotellet er beliggende midt i byens centrum og på 2 etager i den 17 etager høje bygning.
Hotellet er fra 70'erne, men velholdt og pænt udstyret.
Hotellet er ***
45 € for opholdet inkl. morgenmad

Det lille hotels morgenmads buffet er pæn og god for de 5€ som skal betales for den.
Sjovt nok sidder vi alle stort set samtidig og spiser morgenmad i "familien". Og vi vandre ud i flok. Den opløses dog hen af vejen og vi vandre i halen på hinanden.
En meget stor del af vandringen i dag er på asfaltveje og for mit vedkommen et par kilometer på endog hovedlandevejen N1.
Caminoen går igennem et blandet bakket landskab og der vandres igennem industriområder og en række bebyggelser.
Dagens vandring er ikke særlig lang, fordi der ikke mellem Albergaria a Velha og morgendagens overnatning i Sao João da Medeira er ca. 30 km.
Der vandres over Rio Vouga og det kan enten ske på en gammel romersk bro eller også på den moderne vejbro på N1.
Det havde nu været mere behageligt at vandre på den gamle romerske bro, men vejafmærkningen til den gamle bro må vi have overset, så vi fik en vandretur langs hovedlandevejen på et par kilometer.
Et par kilometer før Albergaria a Velha, tager jeg afsked med Andrea, som sammen med de øvrige vil overnatte på aberguet i byen, hvorimod jeg har booket værelse på et motel inden byen.
Det bliver jo til en halv hviledag, så alt tøj som skal vaskes bliver vasket og hængt til tørre inden jeg tager mig et par timer søvn, når der nu er en halv ekstra hvile dag.
Hen på eftermiddag tager jeg mig sammen til at vandre en tur op mod byen og finder på vejen en nyere cafe, hvor jeg køber en sandwich og får noget at drikke.
Cafeen har også udsalg af Lotto og skrabelodder. Og mens jeg sidder i cafeen og fået opdatere min Facebook, lægger jeg mærke til hvor mange som denne fredag køber Lotto og skrabespil. Det er helt enorm hvor mange der spiller. Det vælter ind med personer som skal spille op til weekenden.
Cafeen har både en bagerafdeling og der serveres også pizza, så i stedet for senere at skulle vandre ca. 5 km igen, køber jeg nogle pizzastykker og Icetea og Fanta og tager med for senere at spise det på værelset.
Det bliver en lidt lang aften, men da der er WiFi på værelset får jeg da set danske nyheder og TV på min Ipad.
Man er vel udstyret til også at slå en aften ihjel med ingenting.

Albergaria a Velha
 
Agueda er grundlagt i 1100´tallet, hvor grundlaget var, at der i byen skulle være et albergue for overnatning af pilgrimme.
Byen har ca. 6.000 indbyggere, er stationsby og er beliggende nær krydset af både nord/syd og øst/vestgående motor- og hovedlandevej.

Hotel Alameda
 
Hotellet er nærmere et motel.
Det er antagelig bygget og indrettet i 60'erne og det har værelserne liggende ved siden af hindanden med direkte adgang udefra.
Værelset jeg fik tildelt er godt brugt, i øvrigt med pænt og rent badeværelse og toilet og rent sengetøj.
25 € for opholdet

Hvad dagens vandring ikke bringer af særlige interessante ting på vandringen, så bringer dagens afslutning dog på en rigtig god oplevelse - trodsalt.
Der er ikke mange højdemeter i dagens vandring. Der er kun et par mindre bakker som der skal vandres over. I øvrigt er det et lidt kedeligt landskab med lidt lunde og skov hist og her, lidt industriområder med et par større fabrikker og vandring igennem et helt nyt uddannelsesområde, med skole, sportshal, fodboldbaner m.v.. Nærmest et sportscollege.
Uden at have aftalt noget fra i går vandre mine 4 medpilgrimme også ud og hen over formiddagen og eftermiddagen møder jeg dem on and off. Andrea møder jeg på et tidspunkt, hvor jeg er i tvivl om hvilken retning vi skal vandre, om det er ind i byen eller uden om byen.
Ved fælles hjælp og forståelse bliver det gen nem byen, hvilket også er det rigtige valg. Anadia er en lille by beliggende på en "knold".
Vi slår følge sammen og får en hyggelig snak om vore oplevelser indtil nu på caminoen.
Senere møder vi den bracilianske familie, som tager sig et fortjent hvil, da de har et par ældre familiemedlemmer, som ikke er så godt til bens med i gruppen.
Når man er med i en "pilgrimsfamilie" er det jo ikke sådan at mand vandre op og ned af hindanden hele dagen. Det er sådan lidt on & off. Man mødes om morgenen snakker lidt sammen og vandre så på et tidspunkt hver for sig i eget tempo og senere mødes man på en cafe i en by eller man mødes sidst på dagen ved den naturlige overnatningsby.
Idag blev det sådan at min "familie" alle som jeg valgte at overnatte i Auega, fordi længden mellem Mealhada og Augueda er den tilpas dagslængde og Agueda er en naturlig by at overnatte i.
Andrea spurgte indtil hvor jeg havde tænkt mig at overnatte og nævnte at jeg havde booket et hotel midt i byen til en rimelig pris.
Da vi ankom til adressen var vi alle samlet og jeg sagde at her skulle jeg overnatte og spurgte interesseret til hvad det kostede, da vi stod uden for en helt nyrenoveret bygning med en nyindrettet bar i stueetagen.
Da jeg fortalte at jeg havde givet 30 € for overnatningen, blev de øvrige enige om, at her ville de også overnatte ved at dele værelser. Og sådan gjort, der var ledige værelser til alle.
Samtidig blev vi enige om, at spise aftensmad sammen på en restaurant ikke så langt derfra.
Vi kom alle på det aftalte tidspunkt og fik valgt vores aftensmad, vin/øl m.v..
Det blev en rigtig hyggelig aften med en masse snak på kryds og tværs og om alt muligt.
Har man ikke tidligere været på camino undres man måske, men prøv det selv.
Verden er faktisk beboet af en masse, interessante, søde og hyggelige mennesker.

Agueda
 
Agueda er grundlagt i middelalderen som en by hvor pilgrimme kunne overnatte efter at have passeret Rio Agueda, der nu om dage løber gennem byen.
Som det ses af billederne, er byen ikke helt almindelig, den huser flere festivaler og er åbenbart ikke bange for at give en anderledes kunstnerisk udtryk i gadebilledet.
Bylivet føles levende.

Hotel XPT a Geréncia

Hotellet er ved besøget splinter nyt og lige åbnet.
Det ligger i en gågade parallel til hoved gågaden i byen.
Hotellet har 8 værelser af meget høj kvalitet med alle moderne bekvemmeligheder og i mit tilfælde også egen terrasse.
I baren tilknyttet er der en god morgenmadsbuffet.
35 € for opholdet og morgenmad

Kort uden for Coimbra møder jeg 4 unge medpilgrimme, som jeg mødte sporadisk igår. Det er de første jeg har mødt efter Giesela og det tyske ægtepar. Så nu begynder der at kom  me flere på caminoen.
Her til morgen fandt jeg en cafe på torvet lige over for hotellet, hvor jeg fik morgenmad.
Vejret er slået lidt om, fra at det har været meget varmt til at det er mere behageligt.
Som nævnt mødte jeg 4 unge medpilgrimme i går og nu møder jeg dem ved den første cafe og et lille supermarked, hvor der nu pludselig er trængsel. En bracilieansk familie på 5 med lemmer, en englænder, de 4 unge og mig.
Jeg får nu en snak med de 4 og det viser sig de er en blandet skare, som siden Fatima (et kendt pilgrimsmål i Portugal) et mødtes og begyndt at vandre sammen.
De 3 er i slutningen af 30'erne og den 4 en skots ung fyr er 18. Den en pige er en tysk pige bosiddende med mand og børn i USA. Den anden en skots pige og den sidste en tysk pige bosiddende i Berlin. Så er det sat på plads.
Hele gruppen går som vanligt i oplysning, når man starter med at vandre videre.
På dagens vandring er der ikke nogen særlige højdemæssige udfordringer. En enkel bakketop skal blot forceres. Det er alt.
Vandringen også som sædvanligt lidt afveksling mellem lokale småveje, markveje og lidt skovstier. Dog vandres der også på den befærdede N 1
På første del slår jeg følge med med den ene tyske pige og vi får en hyggelige snak på tysk om alt og intet.
Vejret er lidt trist med småregn her først på formiddagen, men som dagen går klare det op og bliver et godt vandrevejr.
Dagens vandring foregår også på den befærdede N1, hvor der heldigvis på det stykke, som skal vandres på er en ret bred befæstet rabat, så selv når de store lastvogne kommer forbi med høj fart er man i nogen lunde sikkerhed.
Landskabet der vandres igennem er ikke særligt interessant, lidt eucalyptus lunde/skove, lidt marker og ellers ikke noget spændende at se på.
Vandringen ind i Mealhada er en trist omgang. Det er en lang by med en kedelig gågade med småbutik ker og cafeer.
Mit overnatningssted - et mindre provinshotel - lig ger i den anden ende af byen og ud til en befærdet landevej.
Til min store overraskelse, så er to af de tyske piger (Andrea og Karina) også tjekket ind på hotellet, men jeg ser ikke mere til dem.
Da jeg vandrede ind af gågaden gik jeg forbi en ind bydende konditori/cafe og der vælger jeg så at få min aftensmad i form af en stor pizza.

Mealhada

Mehalda er en stationsby ca. 90 km fra Porto.
Byen er en ganske uinteressant mindre provinsby med ca. 5.000 indbyggere, der ligger ud til den nord-syd gående hovedlandevej N1
Byen har tidligere haft større industrier som på grund af tidernes ugunst nu er lukkede.

Hotel Oasis

Hotellet er et pænt provinshotel fra omkring 60érne.
Pænt værelser med egen stor terrasse og et pænt badeværelse.
Net men ikke prangende
Der er ikke morgenmad, da restauranten er lukket for istandsættelse
25 € for opholdet

Starten på dagens vandring foregår i taxi. Hvorfor det? Efter et fantastisk morgenmåltid på hotellet, har jeg bedt receptionen om at kalde en taxi, der ankommer præcis kl. 8.11 og køre mig til Rabacal. Der er ca. 10 min kørsel og midt ude på landevejen, hvor en grusvej skær den stopper taxen og chaufføren oplyse mig om at til højre starter caminoen. Fin service.
Hvorfor så kl. 8.11? Joh, taxichaufføren skulle lige køre nogle børn i skole inden han kunne køre for mig.
Der er morgendis her til morgen, hvor jeg vandre ud i et grønt bakket landskab med vinmarker og grøntsagsmarker, små bebyggelser.
I den første lykkes det mig at gå helt forkert og må starte om 2 gange, for at finde den rette vej ud af byen og over å med en bro. Utrolig det kan være så svært.
Der er en del højdemeter i dagens vandring, som mest foregår på småveje, markveje og stier gennem landskabet.
Op ad dagen bliver vejret bare bedre og bedre og korte bukser og korte ærmer er igen i dag den ideelle beklædning.
Der er nye vandflasker i rygsækken selvom om der er mange optankningsmuligheder på vandringen for varmt er det.
På dagens vandring ca. 1/3-del fremme er en af Portugals bedste bevarede romersker ruinbyer, hvor der er foretaget udgravninger og etableret et museum. På dagen er der ret mange besøgende.
Men det er et kærkomment stop, der er en cafe og tidspunktet passer både med at få lidt at spise og drikke. En kop te og en Fanta og en sandwich.
Over for mig sidder en asiatisk udseende yngre mand med en rygsæk ved siden af sin stol. Jeg spørger på engelsk hvor han kommer fra. På meget dårligt engelsk lykkes det mig at forstå at han er japaner og skal til Santiago. Yderligere samtale er nærmest umulig. Ærgerligt. Værd at vide hvorfor han er på pilgrimsfærd.
Den romerske ruinby ligner stort set alle de andre jeg har vandret forbi, så der er ikke så meget nyt og spændende at se på, så videre går det.
I dag er kombinationen af godt vejr og ringe lyst til at vandre en dårlig kombination. Det bliver ikke rigtig til noget. Og Coimbra føles langt væk.
Så hver gang der er en cafe, bliver lysten til at gå ind og få et hvil og et eller andet at drikke eller spise bare større og større som dagen skrider frem.
Det lykkes dog at få taget mig selv i nakken og få vandret videre og hen på eftermiddagen lykkes det da også at få vandret over Ponte Santa Clara og ind i Coimbra.
Heldigvis ligger det hotel jeg har booket overnatning på lidt til højre på pladsen, der ligger lige foran byens hovedgade.
Om aftenen vandre jeg en tur langs floden og tilbage af hovedgaden og finder en traditionel restaurant, hvor jeg kan fået et fornuftigt aftensmåltid.

Coimbra

Coimbra er katedral og universitetsby og har ca. 160.000 indbyggere og er en pulserende by med et spændende kvarter, der ligger op bakken fra floden.
Romerne anlagde Coimbra ved Rio Modego. Byens katedral er opført i 1139 og universitet er grundlagt i 1290.
Coimbra har tidligere været Portugals hovedstad.

Hotel Larbelo

Hotellet ligger lige på der hvor byens første torv er beliggende ud for broen over Rio Modego, når man vandre ind i byen på Camino Portugues.
Hotellet er godt nok gammelt og inventaret det samme, men der mangler ikke noget på renhed og der er nye badeværelser.
Der er ikke morgenmad.
30 € for opholdet

Min vært havde efter aftale med mig aftenen i forvejen et dejligt morgenbord klar kl. 7.00, så jeg kunne komme afsted lidt tidligt.
Da jeg var klar til at vandre ud, tilbød min vært mig at køre mig til Alvaiãzere, så jeg kunne påbegynde vandringen på Camino Portugués i byen. Det takkede jeg ja til.
Utrolig nok mødte jeg da igen det tyske ægtepar og nu var der stødt et ældre ægtepar til.
Umiddelbart kunne jeg ikke til dagens endemål Rabacal fine et egnet overnatningssted, så valget faldt på et nyere designerhotel lidt uden for caminoen. Igen.
Også id ag måtte jeg vandre uden for caminoen de sidste godt 10 km, men oplevelsen var fantastisk. Jeg kom til at vandre i noget af det mest øde, men også utrolig smukt og betagende naturlandskab og ovenikøbet på en rigtig god grusvej.
Som en overraskelse midt ude i ingenting var et hold vejarbejdere med en stor vejhøvl, gravemaskine m.v. i gang med at rette grusvejen af og op. Man oplever et og andet også uden for caminoen.
Caminoen snor sig gennem det bakkede terræn, hvor den første 1/3-del er på asfalterede små lokale veje, gennem nogle småbebyggelser. Senere går vandringen igennem eucalyptuslunde på markstier og markveje.
2/3-del på dagens vandring skal jeg vandre uden for caminoen og må igen ty til GoogleMaps uundværlige hjælp for at finde den rette og mest nemme vej til mit overnatningssted ca. 11 km øst for Rabacal.
Valget af vandrevej overrasker mig meget, da jeg kommer ud i et utrolig flot, men lidt goldt landskab, hvor der absolut ikke er hverken byer eller beboelser i syns omkreds. Men bare uspoleret natur med vejen jeg vandre på, som ind i mellem bliver til sandbanker, der vandres over.
Således ca. 10 km i 35 C varme med sol fra en skyfri himmel gør indhug på vandbeholdningen og den kommer faretruende nær de sidste 2 3 mundfulde.
Men pludselig bag en ås ses en lille by og foran den se en trafikeret vej, så nu er der ikke så langt til en mulig optankning og forsyning med væske. Dejligt.
Og ganske rigtigt i den lille by, hvor landevejen løber igennem er der en cafe, hvor en ældre kone har sit udkomme.
Hun får en ordre på en kold Fanta og et glas koldt hvidvin samt ønsket om at servere mig et par gode sandwich, en med skinke og en med ost begge med tomat. Yderligere køber 3 ½ l flasker vand, så beholdning kan blive intakt igen.
Betalingen for herligheden er nærmest så beskeden at den ikke skal skrives.
Ind i mellem har man svært ved at forstå, at der kan opretholdes et levevis for den betaling som afkræves på sådanne steder. Så der bliver også lagt lidt drikkepenge oveni, som der takkes utrolig for.

Ponte do Espinhal

Byen har omkring 775 indbyggere og ligger ca. 11km fra Rabacal.
Imellem ligger Penela, som nok er mest kendt for en borg fra tiden hvor Spanien uddrev maurerne fra den Iberiske Halvø.

Hotel Dvecitania
 
Hotellet er et få år gammel designerhotel med tema fra den gamle Rom.
Hotellet ligger ved et motorvejskryds. det ligger i øvrigt lidt uden for byen.
Restauranten er af høj kvalitet og med en rigtig godt køkken, herunder en god morgenmadsbuffet.
40 € for opholdet