Dagens vandring var nok en af de bedste. Landskabet var enestående smukt med store Lynge og gyvelklædte høje bløde bakker. Små velholdte bysamfund i bakkerne. Ca. kl. 10 fik jeg det første glimt af Atlanterhavet med et kysttogtskib i horisonten. Herefter begyndte nedtællingen til at komme vandet nærmere både i længden og i højen. Stor og lang nedstigning mod Cee og pludselig er du i højde med vandet. En ca. 2 km lang lang og flad sandstrand indbød til at vandre barfodet i vandkanten og for første gang i snart 40 dage at se, lugte og mærke havvand. Vejret var ved starten af dagen regnfuldt så ponchon skulle på, men fra omkring middag var det flot solskin og behageligt varmt for vandring. I Finisterre ventede Manfred og han og jeg gik det sidste stykke til hotellet sammen. Efter en dag på 38 km trænger tøjet og en selv til vask. Da det var overstået gik Manfred og jeg sammen ind i byen for at spise lokal mad. Omkring kl. 20.30 gik vi de sidste ca. 4 km ud til fyret og det absolutte nul kilometer punkt for vandringen. Præcis kl. 21.56 gik solen ned og vi fik set solnedgangen. Da vi var på vej hjem mødte vi en flok andre pilgrimme vi tidligere have mødt flere gange og sammen drak vi afskedsrødvin i behagelig mængde.
Da jeg skulle tidligt op brød vi op så jeg var i seng kl. 0.30. Manfred og jeg fik på den måde taget endelig afsked med hinanden. 
Præcis kl. 21.56 gik solen ned og vi fik set solnedgangen. Da vi var på vej hjem mødte vi en flok andre pilgrimme vi tidligere have mødt flere gange og sammen drak vi afskedsrødvin i behagelig mængde. Da jeg skulle tidligt op brød vi op så jeg var i seng kl. 0.30. Manfred og jeg fik på den måde taget endelig afsked med hinanden. 

I dag ligger jeg over på et albergue, der ligger i Ponte Olveira efter at have vandret ca. 33 km. Her ude på landet - for jeg er rigtig ude på landet - må man tage den overnatningsmulighed, der giver sig. Der er ca 15 km mellem landsbyerne herude i vest Gallicien - A Curona hedder provinsen. Det er landbrugsland. De få borgere der boer herude, har til gengæld nok noget af verdens skønnest udsigter. Til milde bakker med lyng i violet, gule gyvel, eucalyptustræer, grand og fyrretræer. Vejret i dag er ret blandet. Det har været solskin og lunt, småregnet, så ponchoen måtte tages på og af, men regnen er mild og alt tørre hurtig når solen kommer frem. Alberguet er ikke noget at skrive hjem om. Det er en kontorcontainer med plads til 5 senge med 2 senge i højden, badeværelse og toilet. Så er der en bar, der i øvrigt serveres god mad. Landskabet er som nævnt fuldstændig ændret igen, bakker (3 - 400 m høje) og nærmest nøgen og med klipper på toppen. Der er faktisk rigtig mange vandre på vejen her til Finisterre. Det overrasker mig faktisk, da det siges, at de fleste tager bussen fra Santiago. Jeg har i hvert fald ikke fortrudt, at jeg også tager de sidste ca. 115 km til fods. P.t. er jeg lige i underkanten af, at have vandret ca. 1.000 km. 

Så er jeg på farten igen. I dag starter jeg med at vandre til Negreira. Ca. 22 km. Vandringen sker som hidtil på en blanding af små asfaltveje, grusbelagte stier, skov og markveje i vekslende kvalitet. Og så går det meget op og ned. Altså noget med 200 m i højdeforskel. Gennem eucalyptus skove, marker og grønt landskab med charmerende byer. Fra morgenstunden var der udsigt til Katedralen i Santiago. Det var en flot afsked. Der er faktisk mange der vandre til Finisterre. Bl.a. 4 andre danskere. Manfred tog afstedkom i går og han venter i Finisterre. Vi kan stadig få stempler i vort pilgrimspas, da vi i Finisterre kan få et nyt bevis på at vi har vandret til Verdens Ende. 

I dag vandrede vi 29 km. Vejret var rigtigt godt og nu er der lune i luften Vi er nu også gået ned i en dal her ved Logrono. Der er nu palmer i haverne. Caminoen er behagelig på store brede stier og ikke så mange bakker. Igen gå vi igennem små byer. De er ganske hyggelige. Nyt og gammelt byggeri imellem hinanden. Jeg skrive om de mange tomme byggerier vi møder i en særskilt blog. Vi startede ca. Kl. 8.00 og var fremme i Viana omkring kl. 17.00. Vi havde rigtige gode ben. Alberguet vi bor på er gammelt og ligger midt i den gamle bydel. Se aften billederne. Der er plads til 64 pilgrimme. Men igen pænt og hygiejnisk. Vi bor på en stue med 9 senge. I morgen tager Sordrine hjem og så er der kun Manfred og jeg tilbage.

Kirkerne langs Caminoen

Jeg lovede tidligere at skrive lidt om kirkerne langs caminoen. I skal huske, at Spanien er katolsk, hvorfor kirkerne både er indrettet og bruges anderledes en vi protestanters kirker. Jomfru Maria er hovepersonen og Jesus træder derfor i baggrunden. Der er også relikvier i de større kirker og katedraler. Kirkerne langs caminoen har dels tjent som ledemærke for pilgrimmene, men også som omsorgssteder og hvile steder i middelalderen. Derfor er der kirker, klostre og hospitaler langs caminoen. Kirkerne er fra små beskedne kapeller til kirker med overdådige altertavler end op til mange ofte forgyldt eller bemalet. Resten af kirkernes indre ofte meget spartansk. Alt skal alene være at øjet fanger altertavlerne og altret foran. Stole og bænke findes kun i mindre omfang. Der er ofte ikke prædike
stol som vi kender. De små beskedne kirker har ofte en atmosfære, som de store ikke har. De store kirker er imposante og tager ofte vejret fra en. Kirketårnene er ofte enestående kunstværker i sig selv. Alle kirkerne er bygget i de lokale gråbrune sten og med ofte meget fint udhuggede sten. Indgangspartierne er ofte bibelske scener med bange figurer og fantasidyr og træer. Stenhugger- arbejderne er af utrolig høj kvalitet. Kirkerne har også fundet ud af at trække penge op af lommerne på os pilgrimme. Det koster et indkast af 1 Euro at få lys på altret/erne. Så må der til gengæld godt fotograferes. Den moderne udgave af at tænde et lys er, at man betaler 20 cents og så tændes der 3 små elektriske lys. Praktisk, men ikke særligt charmerende. Jeg kan nu bedst lige den gamle udgave med levende lys. Men sådan møder nyt og gammelt hinanden på caminoen. 

Vi starter  i Estella og kommer ikke lægere end til Villamyor. Det er ca 10 km. Grunden er at vi først kommer fra hotellet omkring kl. 11.00 og vi skal først have købt en ny solhat til mig, da jeg miste min i kirken i Pueta de la Reina. Og så skal jeg have sendt 2 pakker a 1 kg retur til Danmark, fordi jeg ikke bruger disse ting. Så derfor er vi først på Caminoen omkring kl. 12.00. Først kommer vi forbi den berømte vinfontæne. Den kan findes på internettet, hvor der er et webcamara. Næsten overfor er et kloster med en klosterkirke og en meget flot gård med buegang. Jeg har taget billedere fra klosteret, gården og kirken. Vejret er noget ustabilt, det blæser igen vestenvind og det er små vådt og koldt. Vi når kun til Villamayor omkring kl. 14.30 på et Hollandsk Albergue. Det er meget søde mennesker der har tilsyn med det. Vi får en seng og om aftenen får vi aftensmad. Vi beder bordbøn før vi spiser. Og der holdes andagt efter. Det er helt O.K. for alle deltager. Alberguet er dog noget koldt, så badet undgås og der må sovepose til for at holde varmen om natten. Men igen utroligt rent overalt. Vi får en god snak med de andre pilgrimme, der nu kommer fra USA, Portugal, New Zealand, Sverige m.v..

Bygninger og byggerier i byerne.

Vi får jo set bygninger og byggerier langs Caminoen. I de små Caminobyer, er der jo fuld af akitektoniske perler og meget skrammel. De arkitektoniske perler er lige fra gamle nedslidte bygninger med interessante port indgange, dørpartier, facader. Bygninger ligger ofte side om side med gamle nedslidte bygninger op til helt komplet nye bygninger enten som nyopført efter nedrivning eller en gennemgående restaurering. Og så er der jo de store imposante store adels- og offentlige bygninger. Hvor der er facader med opsatte relieffer med våbenskjolde og officielle flotte udhuggede figurer m.v..
Selv mere udmyge huse kan have nogle sjove og spændende facader, med flotte indgangspartier og altaner med svungne jernværn og gelændre. Nogle er utrolig lette og andre meget tunge med overdækninger eller hele udestuer.
Om nybyggeriet kan jeg sige, at arkitekturen gennemgående er mere spændende end hos os i Norden. Arkitekterne får lov til at udfolde sig mere, med brug af farver, vinduer, altaner, garage i stueplan etc.. Typisk enten rækkehuse eller etagebyggerier.
Men det slående udtryk er, at der er blevet overbygget i Spanien. Selv helt ude i de små bysamfund er opført byggeri, som selv jeg kan se aldrig vil blive fyldt op. Vi har faktisk gået gennem spøgelsesbyer, hvor vi har sagt til hinanden, har de bare stillet et par biler op for, at der skal se ud som der bor mennesker her. Nye store bebyggede områder er uden beboere og der står "Til salg" eller " Til leje" på snart sagt hver andet hus eller lejlighed. Det er nok også en overdrivelse, men der står både gamle og nye huse tomme i tusindvis blot på de 250 km vi nu har vandret.
Vi er nu i Logrono, der er på størrelse med Odense. Der er nybyggeri i lange baner, der er tomme og mange lejligheder i bymidten er sat til salg. Hos en ejendomsmæglers vindue kunne jeg se planche efter planche med lejligheder til salg. Prisen for en lejlighed ligger for 110 m2 lejlighed i Logrono på ca. 1,5 mio. kr. ca. 200.000 Euro. Og det er prisniveauet her.