I dag bliver det en ligge over dag i Bilbao - ren turisme i byen. Vandre lidt langs Rio de Bilbao og Canal de Deusto og ind i byen og kikke på seværdigheder. Slappe lidt af og få lidt godt at spise.
Nu vil jeg efter at have opdateret - desværre uden billeder - ud at se på byen.
Jeg var en tur omkring Guggenheim Museet. Det er en flot bygning og flot arkitektur og når den ses i aftensolen, har bygningens overflade mange farver. Uanset hvad, er man imponeret over arkitekturen.
Der er kulturfest i byen og der er mange scener, hvor der spilles musik og danses og dermed er der også mange mennesker i byen også fordi det er fantastisk godt vejr her til aften.
Festen blev afsluttet præcis kl. 23.00 med et fantastisk fyrværkeri - hvor Tivolis fyrværkeri ville være det rene ingenting.
Vandring i byerne på liggedage indgår ikke i hvor mange kilometer jeg vandre.

Dagens camino føre os igen ud gennem bakker, åbne landskaber og gennem skove, så afvekslingen en lidt større end de tidligere dage med megen vandring i skove.
Målet er at nå storbyen Bilbao.
Dagens vandring er lang og der er 2 høje bakker der skal forceres inden du er ved vejs ende for da gen.
En lille historie fra i går render mig i hu.
I regnen midt ude i ingenting lå en typisk spansk gård, hvor der var en stor åben ladebygning. Derfor var der et naturligt stoppested for os pil grimme. Der sad også nogle stykker - to unge tyske brødre, en franskmand og hans kone som vi ser hver dag, Ben og jeg samt endnu en person.
Jeg tiltaler personen på engelsk for at høre hvor han kom fra og hvor han skulle hen - som er almindeligt. Han var dansker, havde sandaler på og en rygsæk halv størrelse af min. Han hed Torben. Jeg sagde jeg ikke havde set ham tidligere og dertil svarede han at han var på vej hjem - altså gik mod øst. Jeg går jo mod vest.
Han startede i april i Somport og vandrede til Santiago og Finisterre, tog bus og tog til Oporto og vandrede af Camino Portugés til Santiago, tog toget til Sevilla og vandrede Via la Plata til Santiago og var nu på vej af Camino del Norte mod øst til Somport.
4.000 km på 5 måneder. Så er det jo det rene barnemad hvad jeg har kastet mig ud i.
Du møder folk på din vej, hvor det at vandre er gået dem i blodet.
I dag startede vi ud omkring kl. 6.00 i totalt mørke - kun gadefejerne og renovationsfolkene var tidligere oppe. Vejret var perfekt - lidt køligt med tørt. Vandringen ud fra Gernika er godt afmærket, så mørket var ikke noget problem og godt vi fik en god tidlig start for vi har 35 km foran os og 2 stejle stigninger og nedgange.
Den første stigning til over 400 m er lige efter Gernika og der er ikke andet for end at bide sig fast i vandrestaven og forcere bakken i et rimeligt tempo. Stigningen er omkring 20 procent, så det er rig tig hårdt at gå op over lang tid til pasgrænsen og så skal du også ned igen.
Husk på at vi ikke har spist morgenmad. Tilfældig vis mødte vi et kørende bagerudsalg omkring kl. 8.00 og fik købt os noget brød og nogle rigtige gode kiks. Så morgenmaden bestod af frisk brød og kiks sammen med halvlunken vand. Det var et gudemål tid. Man bliver glad for næsten ingenting på caminoen.
Caminoen går omkring middagstid gennem, en stør re by og der var det så endeligt muligt at få en fro kost - der sædvanligvis består af tappas, tortillas, sodavand og evt. et glas koldt vin. Men i dag beløn nede vi os selv med at få salat og kød til frokost. Så vi hyggede os Ben og jeg.

Vi nåde endelig Monte Avril lige uden for Bilbao ved 16.00 tiden og fik os vandret over passet i 425 m høj de og ned til en park på den anden side. Ben ville ha ve sig en siesta, mens jeg havde mest lyst til at fort sætte for at finde et hotel og få et bad.
Så vi tog afsked med hinanden og håbede vi ses igen senere.
Jeg kom omkring kl. 18.00 ned i byen, stod på et gade hjørne og fik booket et hotelværelse ca. 1,5 km væk - tog en taxa til hotellet. I receptionen beklage de de at hotellet var fuldt booket. Men var naturlig vis kede af, at jeg ikke kunne få et værelse og straks sørgede for at jeg blev transporteret gratis til et an det hotel midt i byen i sammen kæde med et ledigt værelse. Rigtig god service og med mange undskyldninger om at de ikke havde fået lukket siden for bookinger.
Så jeg har et super hotelværelse næsten i centrum lige ved Camninoen og nær Guggenheim museet. Perfekt. Og det har jeg så for 2 nætter.
Så jeg står en dag over og er turist i Bilbao.
Jeg kan få vasket mit tøj, mine ben og fødder kan få lidt ro for bakkerne. Det er dejligt.
Sidste år var jeg i Bilbao og fik set Guggenheim Museet. I år skal jeg se noget andet og rundt i byen imorgen.
Bilbao er jo dobbelt så stor som København - så der er meget at se på.

Vandringen i dag er knap så hård som de øvrige foregående dages. Højdeforskellen er kun det halve af i går.
Ruten går igennem skov og løber ikke langs kysten, da vi nu er kommet noget ind i landet.
Naturen er flot herude, meget grøn med græsgange for køerne, der dyrkes ikke mange afgrøder mest hø og så er der aktivt skovbrug. Så når du går i skoven kan du hører skovarbejdernes maskiner. Så det virker lidt svensk.
Der er ikke mange gårde og de der er, er af ældre årgange med normalt et pænt stuehus og sædvanlige stalde og småbygninger ofte klumpet sammen 2-4 stykker.
Første dag på caminoen med regn. Det var ikke rart, ikke så meget at det regnede, det er der råd for med regnjakke og overtræk på rygsækken. Men at der bliver fantastisk glat på caminoen, værst når du skal vandres ned.
Jeg har købt mig en åndbar regnjakke med lynlås under ærmerne - den er en virkelig god investering. Så den har jeg på i stedet for ponchoen - som jeg hader. Det er varmt i vejret selv om det regner. Korte bukser er påklædningen og tshirt. Caminoen blev mere og mere glat jo længere tid det regnede og kun kort før Gernika holdt det op.
Vejrudsigten sagde 1,2 mm på dagen, men nok til at de små vandløb bruser op og der er vand på stien.
Et sted på vejen nåede jeg også at falde 1/2 meter ned af en skrant i et brombærhegn og fik småskrammer på ben og arme af brombærhegnet. Det må man leve med når det ikke er værre.
Jeg vandrede med en schweizer det meste af dagen - han har sin egen marketingvirksomhed i Schweiz og hjælper virksomheder og organisationer inden for miljø. En utrolig vidende og flink person, der har kone og 2 børn hjemme.
Vi blev enige om at dele et hotelværelse for natten, da der ikke er albergue i Gernika.
På caminoen er det ikke ualmindeligt, at man slår sig sammen om overnatninger - selvom man faktisk ikke kender sin medgæst. Udgangspunktet er, at man har sammen interesse, nemlig i at nå Santiago sikkert. Så det var intet problem og vi stod op begge kl. 5.00 næste morgen og fik gjort os i stand.
Gernika led jo den store katastrofe at blive bombet under den spanske borgerkrig af tyske bombefly, hvor tusinder af indbyggere døde. Byen er kendt fordi Picasso malede sit kæmpevæk - Gernika - i sorte og dystre farver.
Byen er derfor overvejende en ny by uden de store bygningsmæssige seværdigheder.
Byen er vel på størrelse med Holbæk.

En rigtig vanskelig dag med store højdeforskelle. Vejret var varmt til vandring og det tager på kræfterne. Jeg tror jeg var oppe på at drikke mere end 3 liter vand på ruten. Jeg slæber på 2 liter og der er med nogenlunde passende afstande mulighed for at få vand enten fra kilder, der er kontrolleret af miljømyndigheden eller fra haner og flere steder har beboerne sat vand ud eller givet lov til at tage vand fra deres udendørs haner. Så der er stor villighed til at hjælpe både pilgrimme og vandre - for dem er der naturligvis også mange af - de kan bare ikke bo på alberguerne og bliver afvist hvis de forsøger.
At gå op ad bakke med 12 kg på ryggen i 30 graders varme er en prøvelse, men tager man det nogenlunde med ro og forsøger at holde sig i skyggen så komme man dog op til pasgrænsen om end langsomt. Det værste er skulle ned, din knæ og de 2 lille tå har det slemt, fordi du skal passe på med ikke at komme for hurtigt ned og miste balancen. Det værste er faktisk enten cement eller asfalt veje - der gå ned.
Udfordringen i dag var, at du skal 900 m op og det samme ned.
Inden i skovbevoksning på caminosti med sten og jord. Det er varmt og hedt og du udnytter skyggen mest mulig og du drikker vand som en dranker.
Du honoreres med nogle fantastiske udsyn over landskabet, kommer igennem små samling huse og ind i mellem er du imponeret over at midt ude i ingenting, er der bygget et nyt, stort og flot hus omkranset af højt hegn og med vagthund.
Efter dagens strabadser fik jeg som alle de andre pilgrimme en seng for natten i det lokale albergue, som var i et nedlagt tidligere mindre kloster i byen. Plads til vel omkring 50 pilgrimme og med meget fine faciliteter.
Anna mødte jeg igen, hun havde nu vandret med en tysk professor i økonomi ved Berlins universitet og vi slog følge og ved spisetid omkring kl. 19.30 endte det med at vi var 12 pilgrimme, som var ude at spise samme sted med pilgrimsmenu og vin og vand. 3 pilgrimme fra Østrig, 2 fra Tyskland, 2 fra Danmark, en franskmand og resten spanier.
Vi havde det rigtig hyggeligt og var først i alberguet lige før det lukkede kl. 22.00.
Markina - Xemein er en nyere by beliggende i en dal omkranset fra de høje bakker. Ikke så interessant en by, men pæn og nydelig - størrelse med Tølløse.

Det er nu blevet en vane at stå op før kl. 6.00 og gøre sig i stand og pakke rygsækken på rigtig vis i mørke og liste ud før alle andre begynder at vågne - og dermed blive en af de første på caminoen - ikke fordi det er et most, men fordi der er ro og stilhel og så vandre jeg jo ikke som den hurtigste - så skal jeg se kirker, spise morgenmad på en bar og frokost også, så indhenter de andre mig i løbet af dagen og der er mangler på overnatningssenge. Så er det godt at være i god tid.
De byer som vi overnatter i, er her i begyndelsen alle kystbyer med nogle fantastiske strande - og det er højsæson for spaniernes ferie, så alternative overnatninger kan p.t. ikke komme på tale.
Jeg ankom til Deba kl. 14.25 og du skal henvende dig på det lokale turistkontor i byen for at få nøgle til alberguet. Der er bare det ved det, at i weekenderne så lukker de kl. 14.00 og åbner først igen kl. 16.00. Så jeg måtte vente i næsten 2 timer for at få en nøgle. Hvad gør en pilgrim så, han går til det første og eneste hotel i byen som selvfølgelig er fuldt booket. Der er også et pensionat og det var også uden overnatningsmulighed.
Årsagen til at der er så mange turister i byen er, at der er tyreløb og tyrefægtning i byen samme aften og hele byen er et stort cirkus og fest. Det er søndag.
Jeg fik en nøgle til alberquet, der er i den lokale sortshal og vi var vel 70 der overnattede i den, denne nat. Det var nu ikke så spændende.
Jeg mødte en dansk pilgrim en dame på min alder - Anna - der også var startet i Irún og havde hørt at der var en anden dansker på Caminoen og ville gerne træffe ham - så det fik hun opfyldt. Det er utrolig, hvor hurtig viden om pilgrimmene spredes.
Jeg var både til tyreløb og tyrefægtning - det var nogle mindre tyre og uden at der blev stukket sabler i ryggen på dyrene - mere et cirkus.
Forinden havde jeg fornøjsel at at være til katolsk messe.
Hvor mange kan sige de har været til tyrefægtning og messe sammen aften - i Danmark ?
Deba er ligeledes en kystby med en flot sandstrand. Mindre en Zarautz, men med en flot bykerne.
Byens kirke har et imponerende alter
og under det ligger vel de jordiske rester af en os ukendt helgen.

Igen tidlig op for at udnytte den kølige morgen og vandringen gennem byen var ikke noget problem - vejmærkning var god ud af byen.
Alberguet var en sportshal hvor den ene hal og badefaciliteterne benyttes i juli og august som albergue. Kvaliteten var udmærket og der var plads til 60 person - og der var udsolgt allerede tidlig på eftermiddagen. Så der er ikke noget med at hænge på alt for mange barer under vejs, fordi du er i konkurrence om sovepladserne.
I dag havde jeg fornøjelsen at vandre alene det meste af tiden. De første mange kilometer vandrede jeg på fortov vel 6 km til den næste by - og med havet som nabo hele vejen. En utrolig flot oplevelse med byens lys i bagrunden og en meget stille Bisqay. Fantastisk morgenstund med mange mennesker der løb og vandrede - med og mod mig - på strækningen denne morgen. Det var lørdag og joggerne var tidlig ude.
Caminoen gå ind i landet ind gennem skove og med afveksling til fantastiske udsigter over det bakkede landskab med marker og skove.
Bakkerne tager godt på kræfterne - knap så udfordrende som i går, men du er på 2. dagen og det kan mærkes.
Der er ikke mange pilgrimme på vejen i løbet af dagen, men du møder dem i de få byer som caminoen løber igennem og der er sædvanlig en kirke og en bar. Så der tages pauser og tankes op og det modsatte.
I dag kom jeg igennem en lille kystby Orio med maleriske huse og en stor lystbådehavn.
Jeg sluttede dagens vandring på alberguet i Zarautz. Det er i det lokale kulturhus og der er plads til 60 pilgrimme og det var fuldt. Faciliteterne var perfekte og en utrolig venlig hospetalero.
Zarautz er vel på størrelse med Roskilde, har en meget lang sandstrand og er en typisk badeby med bygninger langs stranden med ikke så mondæn som San Sebastian.

Alle albergets beboere var ret tidlig oppe de første om morgen vel omkring kl. 5.30 da dagens vandring dels er den første for de fleste og dels fordi pilgrimme gerne vil udnytte den kølige tid på dagen mest mulig. Det er først lyst omkring kl. 7.30 og solen er nede omkring kl. 21.00. Så det er om at få udnyttet dagen.
Jeg startede ud omkring kl. 6.15 i halvmørke ud af byen uden at det gav problemer, fordi vi faktisk gik i en lang række. Jeg kom til at gå ved siden af en franskmand - Brice - der havde været tidligere jægersoldat i den franske hær og allerede havde tilbagelagt fra sit hjem i Nordfrankring - 1.100 km. Han er graver på den lokale kirkegård og skulptør nu. Han skal til Finesterre og retur i alt ca. 4.000 km
Det er jeg godt nok imponeret over. Vi gik sammen til San Sebastian, hvor jeg ville slutte dagens vandring, hvorimod han ville gå ca. 15 km længere.
Det var en flot tur ud af Irun op gennem bakkerne langs kysten og i fantastisk vejr. Højdeforskellen på dagens vandring var 710 m op og 720 m ned. Utrolig flotte udsigter ud over havet utroligt grønt og dejligt klima.
Det var en hård dag fordi du lige bliver kastet ud i alt skulle gå så meget op og ned. Det er ret krævende i varmen. Især omkring Pasajes de San Juan, hvor du først skal med båd over havneløbet og derefter for enden af havne skal nærmest kravle omkring 400 trappetrin op af skrænten. Husk jeg har 12 kg på ryggen inkl. 2 liter vand. Det er anstrengende. Når du så kommer op, så forstætter det på asfaltvej yderligere op.
Men hvilken udsigt får du så ikke når du er på top pen.
Irun er en spansk/fransk badeby ud til Bisqayen vel på størrelse med Roskilde.
Slutmålet er San Sebastian.
San Sebastian er en meget mondæn badeby med 2 meget lange sandstrande og med nogle flotte 1800 tals bygninger. Tænk på Nice og i har et billede af byen.

Fly fra Kastrup med Air France gik til tiden og det ankom  til Charles de Gaule lufthavn, hvor jeg skulle skifte til indenrigsfly i Orly.
Det er godt nok nogle store lufthave og velankommet til Orly efter 1/2 times buskørsel kunne jeg tjekkede ind. Jeg fik hele min rygsæk med i kabinen inkl. med vandrestav af metal og lommekniv og  hvad jeg havde af flydende sæber m.v. over det tilladte.
I Biarritz var der ingen korrespondance med bus/tog til Irun før alberguet ville lukke, så jeg måtte tag en taxi - lidt halvdyr fornøjelse.
Vel ankommet til Irun blev jeg indlogeret på alberguet og i løbet af aftenen blev det helt fyldt med de ca. 30 pilgrimme der kunne overnatte.
Det var fantastik vejr - solskin m.v.
Fik en udmærket nats søvn.