Toget til Léon afgik kl.8.13 fra banegården i Vallalodid. Jeg havde dagen i forvejen købt billet til hurtigtoget. det tager lidt over 1 times rejse.
Det småregner her til morgen da jeg går gennem byen på den ca. 20 min. gåtur fra hotellet til banegården. 
Der er ikke så mange mennesker på dette tidspunkt og det er heller ikke for at toget er fyldt med rejsende.
Inden ombordstigning på toget skal man som i lufthavnen have ens bagage tjekket. det gav som forventet ikke nogen problemer.
Da jeg ankommer til León er det ligeledes her småregn.
Jeg har booket overnatning på Parador de San Marcos, der er et ***** hotel i den Spanske Stats hotelkæde. Paradoret ligger lige ud hvor Camino Francés fortsætter ud af León.
Fra banegården i León til hotellet er der også ca. 20 min. gang bl.a. langs Rio Bernesga, som Paradoret i øvrigt ligger ud til.
Jeg ankommer noget før normal tid til indtjekning, men få straks adgang til det bookede værelse.
Jeg går ned i den gamle bydel omkring katedralen. det begynder igen at regne, denne gang voldsomt, og jeg tager ly ved at gå ind i Basilica de San Isidoro, hvor der faktisk er mange kirkegængere, sikkert på grund af regnen.
Efter nogen tid går jeg ned af den gamle gågade for at besøge León Katedral, der er kendt for de mange flotte glasmosaikvinduer, der giver et helt særligt lys i kirkerummet.
Sidst jeg besøgte katedralen var det gratis, de tider er åbenbart for længst forbi.
Da det fortsat regner og er småkoldt tager jeg tilbage til Paradoret.
Paradoret er også i sig selv et kunstmuseum med malerier, skulpturer og litografier hængt op på gangene og i værelserne. så det er bare at gå rundt og kikke på flot kunst.
Om aftenen spiser jeg et dejligt måltid i Paradorets restaurant, for derefter at gå tidligt i en overdådig god seng for at være klar til næste dags første vandredag på Camino Francés.

Jeg nåede frem til mit overnatningssted i centrum af Vallalodid lige inden det begyndte at regne.
Jeg skulle i dag blot 17 km og tillod mig at stå lidt senere på.
Supermarkedet i bygnings stueetage åbnede kl. 8.00, så jeg kunne lige gå ned og købe ind til morgenmad.
Jeg var hurtig ude af byen og vandrede ind på en markvej og de første 3 timer var på en bred grusvej frem til en forstad. Herefter vandring ind mod centrum på fortov og stier langs indfaldsvejen mod centrum. Umiddelbart virker Valladolid ikke så spændende. Den har 300.000 indbyggere.
Her den søndag eftermiddag er centrum mennesketom. Det skyldes sikkert, at det kun er +14C og det regner.
Jeg plejer mindst en gang på mine pilgrimsvandringer at deltage i en messe og nadver.
Her til aften gik jeg til messe og deltog i nadveren i katedralen. Der var vel et halvt hundrede kirkegængere og de fyldte jo ikke meget.
Katedralen var af arkitekten i 1580'erne tænkt til at blive Europas største, "men hovmod stod for fald" og den er aldrig blevet færdigbygget, men om den er ufærdig eller ej, er den stadig stor.
At være på rundtur i byen her til aften var ikke særlig rart fordi det regnede og var koldt.
Det var pudsigt at se forandringen fra død by i eftermiddag til at den er fyldt af borgere her til aften, selv om det er dårligt vejr.

Jeg gik til jernbanestationen i regnvejret og er mere våd af den tur end jeg er blevet på de øvrige dage der er gået.
Jeg har besluttet at tage toget til León i morgen tidlig og er fremme op ad formiddagen.
Med tog tager de ca. 150 km videre nordvest på omkring 1 time.
I León vil jeg starte med at vandre de godt 345 km mod Santiago og med lidt god vilje når til Santiago senest den 27. maj som planlagt.
Det bliver så det 3. gensyn med at vandre på Camino Frances.
De 2 tidligere gange var i 2012 og sammen med min søn Peter i 2013. Det bliver interessant at se hvor meget den eventuelt er blevet udviklet og ændret.
I år er den næppe så overrendt som de tidligere år på grund af pandemien og jeg satser på, at der er blevet bedre overnatningssteder end der var år tilbage.
Jeg ser frem til et glædeligt gensyn med Cruz de Ferro, Klosteret i Samos og det første glimt af tårnene på Katedralen i Santiago.

Der var ingen morgenmad. Jeg kunne faktisk ikke huske om det var med i overnatningen. 
Aftenen i forvejen havde jeg bestilt taxa til at hente mig ved overnatningsstedet kl. 8.00.
Faktisk er der fra Olmedo 37 km til Boecillo og det vil være  lidt for langt, så derfor valgtejeg at blive kørte  i taxa dagens første 12 km til Alcazarén, som ville være vandring langs hovedlandevejen CL 600. Her blev jeg sat af. det første jeg mødte på vandringen ud af byen var  der en lille samling "bodegas", hvor man opbevarer vin i lager under jorden. Derefter gik vandringen på en dårlig vedligeholdt asfalt vej de næste 16 km gennem nogle store fyrretræsskove. 
Jeg mødte kun 5 unge mænd på mountainbike på dagen. Vejen jeg vandrede på var lige som en lineal og fortsatte bare kilometer efter kilometer.
Jeg har lagt mærke til, at der i skovene er nogle små hvide bygninger. Der er ingen glas i vinduerne og ingen dør i indgangen. Men bålsted med skorsten inden i. Jeg gætter på, at det enten er en form for shelter eller lille hytte til at søge ly i ved dårlig vejr. 
Det var ret enerverende vandring lige ud og ikke se nogen ende på det. 
Det er nærmest, som fra helvede til himmelen med mine overnatningssteder.
Sidste overnatning var for ringe med et koldt, kedeligt, gammelt og dyrt sted til €50.
Og i dag overnatter jeg i en ny, moderne, komfortabel og elegant ferielejlighed med køkken til billige €30. 
det viser sig, at lejligheden ligger over et supermarked, så det er bare at gå ned og købe ind til både aftensmad og til morgenmad.
Så for en gangs skyld laver jeg selv aftensmad. Det var faktisk hyggeligt.

Der er ikke noget så kedeligt som at spise indkøbt morgenmad på et albergue. Men det er bedre at vandre ud på fuld mave end på en tom.
I planlægningen af denne vandring overvejede jeg at vandre over Vallalodid. Da Vallalodid er uden for Camino de Madid, vandre jeg i dag længere mod nordøst for caminoen.
Jeg har valgt at vandre på Camino Natural Via Verde del Calle de Eresma. Den løber faktisk fra Segovia til Olmedo, hvor jeg i dag vil overnatter efter 29 km.
Camino Natural er 71 km lang og det gik pludselig op for mig, at det var en gammel jernbanelinje fra omkring 1900, der nu var udlagt som vandresti. Derfor de lange lige afsnit, de bløde buer og hvor det gik op, var det en moderat stigning over lang distance. Linjen går ud gennem agerland og ud i landskabet og jeg så ikke et eneste menneske hele dagen. det kan næppe siges at vandreruten er overrendt, hvilket også kunne ses ved, at flere steder var stien overgroet med ukrudt. Men ellers udmærket at vandre på bortset fra en passage under den nye højhastighedsbane, hvor der var 5 cm vand i en tunnel på 25 m  Så det var på ballettæer for ikke at få for våde sko og fødder. 
Det har været op til +25C og sol i dag. Og der var ikke megen skygge i det vidt åbne landskab frem til dagens by - Olmedo - hvor jeg overnatter.
Olmedo er en gammel mauerby med noget af borg og bymuren intakt. Jeg finder en restaurant og bestiller nogle rigtig gode tapas og hvidvin til aftensmad efter at have taget en gåtur rundt i byen.
Jeg finde åbenbart nogle lidt mærkelige overnatnings steder. 
Denne nats er et gammelt spansk Manorhouse fra 1500 tallet midt i byen med en spansk meget talende og gestikulerende ældre hvidhåret herre. 
Værelset er for at sige det pænt ikke noget at skrive om og det er møg koldt på værelset.
Jeg finder i et hjørne en varmeovn og får den tændt, så den kan give en smule varme og til at få det vaskede tøj og sokker tørt til i morgen.
Så det bliver igen en nat med uldtrøje under dynen. I går var det soveposen der måtte holde for.
Jeg havde booket overnatning i Gran Posada La Mesnada og betalte €50 for overnatning. Jeg vil ikke anbefale overnatningsstedet. 

ESSAY OM CAMINOVANDRING
Sidder lige nu på en betonbænk midt ude i den smukkeste fyrretræsskov.
Ingen andre lyde end vinden i ørerne, en fugls sang, skoen og vandrestavens lyd i sandet på skovvejen.
Nyder den ydre og indre ro og stilhed og solens varme på kinden og hænderne.
Duften af fyrretræer er en lise for næsen mundhulen fyldes med den skønne aroma.
Meget længe siden har jeg følt 10 km så korte og nemme at vandre. Tiden står stille og livet blev den tid længere.
Sidder faktisk med en tåre i øjet og hylder at jeg fik lov at opleve denne smukke vandring i nuet.

Min vært gav mig en pick-nick bag, men den var uhandy og stor, så inden jeg vandrede ud, satte jeg mig og spiste det meste i overnatningsstedets lukkede gård.
Jeg vandrede ud af byen og ned over en eng og igennem en skovlysning og ud på landevejen.
Da, jeg kikkede mig bagud, var Seirra de Guadarrama næsten gemt i morgen disen. 
Jeg fik fornøjelsen af at vandre de næste omkring 10 km på den befærdede landevej frem til den neste by jeg på dagen vandrede igennem - Santa Maria la Real de Nieva - der på lang afstand kan ses på grund af det meget store kloster og klosterkirke, der ligger på en bakketop med byen rundt omkring den.
En meget sød og hjælpsom yngre dame forsøgte telefonisk at få en person til at komme og åbne kirken. Det lykkedes desværre ikke. 
Til gengæld blev det til flere gode tapas til frokost, på den lokale bar ved torvet over for klosteret som frokost.
På den anden side af byen gik vandringen igennem en meget store fyrretræsskov og derefter ud på en meget lang lige grusvej til dagens overnatningsby Nava de la Asunción. Her er den store kirke også lukket.
Det blev en dagsvandring på 33 km i skønt vejr - sol fra skyfri himmel. Bedre kan det næppe blive.
Jeg har måttet bide i det sure æble og må overnatte på et albergue. Det er jo ikke lige mig. Det formildende er, at jeg har en 12 sengs stue for mig selv. I øvrigt er det relativ nyt med pæne og gode faciliteter.
Jeg fandt en restaurant i den anden ende af byen og spiste aftensmad der og på vejen hjem fik jeg købt ind til morgenmad.
Jeg overnattede på Albergue Nava de la Asunción - der er et offentligt albergue på 2. sal i en kommunal bygning. Jeg betalte €30 for overnatning i separat værelse.

Dejlig rolig morgen, hvor der ikke var hastværk. dejlig stor kurv med morgenmadsprodukter blev leveret til mig i lejligheden, så jeg selv kunne lave morgenmad efter ønske.
En lidt småkold morgen, men med solskin. 
det var en lidt mærkelig vandring ud af Segovia, lige som at vandre ud af en bagdør og ned af en lang trappe. Ca. 50 m ned i dalen fra, hvor Alcazar de Segovia ligger på en skrænt.
Vel nede var det at vandre ud af byen langs landevejen med morgentrafik og ud i det flade landskab. 
Meget af dagens vandring er uden for Camino de Madrid, da dagens overnatningssted ligger i en lille landsby Anaya.
Nogle få kilometer på landevej og derefter ud på markveje og nogle af de gamle regionale brede grusveje, hvor jeg højest traf 5 biler og 2 cyklister og ingen til fods. 
På de knap 20 km var der faktisk ikke en højdemeter. Castillien er ikke helt flad, kun nogle få mindre bakker og dem var der så ikke nogen af i dag.
Jeg overnatter i en meget lille landsby Manso Alfonso, hvor der er grusveje i byen og byens gamle hænger ud med mundbind på bænke ved den lille kirke ved byens indgang.
Jeg overnatter på et B&B hvor jeg har en af de 4 store lejligheder. Værten sørger for aftensmad og morgenmad selv om jeg er den eneste overnattende.
Dette overnatningssted - Solaz del Moros - kan varmt anbefales. Jeg betalte for overnatning inkl. morgenmad
€74.

Jeg havde ingen grund til at få tidlig morgenmad, da det ville blive en kort vandredag. Jeg fik serveret morgenmad på værelset.
Det er skønt med en kort vandringsdag oven på de foregående lange dage. Dejligt at kunne slappe af i benene. Dejligt til at kunne få tid til at pleje sig selv og få vasket og tørret tøj. Så er man restitueret og frisk til de næste dage.
At jeg så også blev opgraderet fra et hotelværelse til en helt ny bylejlighed midt i det gamle centrum i Segovia er jo pragtfuldt.
Dagens vandring fra Valsain over San Ildefonso er for at se Palacio Real de Granja de San Ildefonso. Jeg kom for tidligt til at kunne se parken og slottet fra parksiden. Det skulle være utrolig flot at se slotte fra denne side.
Der er ikke langt Ildefonso til Segovia.  Segovia er kendt for den romerske og velbevarede akvædukt og den fantastisk flotte katedral.
For at komme op til den gamle bydel skal man under akvædukten der tårner sig 15-20 meter op.
Segovia katedral, der er indviet til Jomfru Maria er en gotisk katedral opført i 1500 tallet. Mørk indvendig, som gotiske katedraler er, men med en imponerende indre højde og kolossalt kirkerum og med overvældende udsmykkede sidekapeller.
For at afslutte dagens afslapningen tillod jeg at spise en lækket måltid på en af Plaza Mayors bedste restauranter. Det syntes jeg godt jeg havde fortjent.
Vejret var fantastisk - sol fra en skyfri himmel og +18C en kontrast til vejret i går. 
Som nævnt havde jeg booket overnatning på et hotel - Hotel Infanta Isabel - ud til Plaza Mayor, men åbenbart på grund af ombygning blev jeg tilbudt at overnatte i en moderne lejlighed med køkken. Faktisk en god opgradering.
For overnatning og morgenmad betalte jeg €65.

Det har været lidt vanskeligt at finde egnede overnatninger i området, dels er det weekend og mange fra Madrid tager i weekenden op i bjergene for afslapning og vandring og dels er det et spørgsmål om afstand.
Jeg er  nu efter 26 km kommet til Soto del Real, der ligger uden for Camino de Madrid og det gør, at jeg i morgen må vandre 6 km retur til Camino de Madrid.
Sierra de Gurdurama er nu kommet truende nær og ser godt nok udfordrende ud. Der er sne på toppen. Men det er først i overmorgen jeg skal over.
I dag var en del af vandringen på en supercykelsti. Og jøsses, om der er ikke mænd i  lycra i alle størrelser, der skal præsterer hvor hurtigt de kan køre.
Derefter var det ellers en smuk vandring ud igennem en flad terræn på en jævn grusvej, hvor bjergene kom nærmere og nærmere. På vandringen var der udsigt til Embalse de Manzanares el Real o de Santillana, der er en kunstig sø.
derudover var der også udsigt til meget stort fængselskompleks.
Dejligt vandrevejr med letskyet blå himmel og sol i en skøn blanding og 16-20C.
Vel ankommet til mit overnatningssted Gran Hostal Asador de Soto bestilte jeg varmt mad til frokost i hostalets restaurant. Et dejligt måltid.
Da jeg ville starte tidligt ud næste morgen bestilte jeg en picknick bag som erstatning for morgenmad. Det blev lovet den skulle stå ved min værelsesdør.
Senere hen på aftenen gik jeg en tur ind mod byen og som sen aftensmad købte jeg en pizza.
For overnatningen inkl. erstatningen for morgenmad betalte jeg €45.