Der blev for længe siden sagt "er du først begyndt på den første pilgrimsvandring, så slutter du aldrig, du få en evig trang til at fortsætte, lyst til at opdage, lyst til at vide, lyst til at lytte, lyst til at se - og lyst til at fortælle, så hun/han du møder bliver overbevist om, at hun/han også skal tage det første skridt på en første pilgrimsvandring" Camino de Invierno udgår fra Ponferrada, Tempelridder byen og forløber langs først Rio Boeza og senere Rio Sil. Caminon strækker sig ca. 263 km til Santiago de Compostela. Pilgrimsvandringen kan gøres på mellem 9 dage igennem det bølgende grønne Galiciske landskab, gennem små landsbyer, skove o. lign. og sluttede ved katedralen i Santiago de Compostela. Camino de Invierno er et alternativ til Camino Frances fra Ponferrada, hvor pilgrimme skal vandre over O'Cebreiro, hvor alternativet er at vandre i dalsænkningerne langs de to floder Rio Boeza og River Sil. Den gamle tradition med bodsvandring er lagt på hylden og kommet i en moderne udgave, endda med anerkendelse fra de nordiske reformerte folkekirker. Den moderne udgave af pilgrimsvandring opfattes nok som en langdistance vandring over flere uger på velafmærkede vandrestier med mulighed for at overnatte og spise godt og bekvemt efter dagens vandring. Have godt og bekvemt vandreudstyr, tøj og fodtøj og gerne i følgeskab med familier, venner eller nære bekendte. En form for aktiv ferie. Er det opfattelse så ligger den ikke langt fra dagens virkelighed. Men pilgrimsvandring er mere end det. Pilgrimsvandring er en vandring mellem hellige steder og tages det religiøse eller spirituelle aspekt med, så nærmer vi os den ældgamle kristne måde at vandre til et helligt sted - i dette tilfælde til Skt. Jacobs grav i katedralen i Santiago de Compostela i Nordvest Spanien. Camino de Invierno er en af de mange spanske caminos til Santiago og faktisk en af de kortere, der mellem udgangspunktet i Ponferrada og til Santiago er ca. 263 km.