Alle indlæg af ErikHjulmand

VIA TOLOSANA – DAG 2

Start ByBorce – Sarrance
Dato24. juni 2023
Vejr+14 C – +28 C sol / sol /sol
Højdemeter op582 m
Højdemeter ned63 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag22 km
Afstand tilbagelagt i alt43 km

Det viste sig, at jeg faktisk havde stået næsten i baghaven til overnatningsstedet i går, uden at kunne se det, da jeg blev frustreret og irriteret over ikke at kunne finde frem til det. Øv. Nu er det anden morgen jeg ikke har fået anden morgenmad end det jeg slæbte med og kunnet købe ind på vejen. For nu er jeg også spændt på, om det “hotel” jeg har booket ind på er åbent senere. For her da jeg ankom var der sat en seddel op med mit navn og værelsesnummer ved indgangen. Den var åben og rigtig nok sad der en nøgle til det udpegede værelse til mig. Jeg må jo se om den tilhørende restaurant bliver åben for ellers må jeg angribe den rulle chokoladekiks jeg har i rygsækken og nu på grund af varmen ligner en gammeldags fedtet kiksekage. Tilbage til dagens vandring der fortsat går nedad, nu hvor jeg er ved at vandre ud af Pyrenæerne og ud i Aspedalen og ud på det falde terræn ved Accus og dermed har jeg vandret over 1.200 højdemeter ned. I går og i dag har jeg fulgt floden Gave d’ Asp. I Accus kom jeg forbi en restaurant, hvor jeg bestilte en let frokost. Området og terreænet var åbenbart godt for hangglidere, da der svævede adskillige i luften og lagde an til landing ikke langt fra restauranten. Vejret syntes også perfekt med let vind og sol, der gav ideelle forhold til sådan flyvning. Igen ud på vandring tog jeg afstikker til den officielle sti og fandt ud af det ikke var den som var mest vandret og var faktisk overgroet som dem jeg nylig vandrede på i England. Så tilbage til den ikke meget trafikerede landevej, som i øvrigt forløber parallelt med landevejen, men langs floden. Jeg skal frem til byen Sarrance, som ligger op af bjergfoden og rundt om et gammel nonnekloster med en stor smukt udsmykket klosterkirke og ud til landevejen og floden Gave d’Aspe. Sarrance er en lille flok huse og et hotel med restaurant. Og så et kloster fra år 1121 med en utrolig smuk klosterkirke. Jeg har booket overnatning på byen eneste hotel – Hotel-Bistro Les Pas Sages, der ligger i udkanten af byen. Ankomsten er lidt atypisk, da der på indgangen til hotellet er sat en seddel op med bl. a. mit navn og værelsesnummer. Indgangsdøren er åben og på 1. sal er en række værelser – her har jeg fået tildelt, det værelse, hvor der er et billede af en pilgrim på døren. Nøglen sidder i døren. Omkring kl. 19.00 er restauranten åben og jeg kan få aftensmad og ordnet indtjekningen og bestilt morgen mad.

For overnatning inkl. morgenmad på Hotel Bistro Les Pas Sages betalte jeg 70€

SAINT JAMES WAY – SAMMENFATNING

Saint James Way er den pilgrimsrute som middelalderens pilgrimme fra Wales og Vest England benyttede for at tage på pilgrimsfærd til Santiago de Compostela, hvor pilgrimmen sejlede fra Southampton til Ferrol i Galicien, hvor der vandres på Camino Inglés til Santiago.

Min pilgrimsvandring er fra Southampton til Reading Abbey, så det er faktisk i modsat retning af den sædvanlige vandring.

Pilgrimsruten er en behagelig vandring gennem et smukt engelsk landskab for næsten 3 dages vedkommende langs med River Itchen, hvor der næsten ingen højdemeter er. Derefter vandres langs kridt forkastningen på Northwest Downs.

Vandringen er meget afvekslende på gode små lokale veje, markveje, skovveje, stier overvejende i god kvalitet. Imidlertid var jeg udfordret af et par stykker af stien var overgroet og svært fremkommelig, men der er alternativer til strækningerne.

Der vandres igennem mange små bebyggelser, der som sædvanligt er velholdte og med dejlige grønne områder og velholdte huse og have. Ellers er det ofte langs vandløb, gennem marker og mindre skove.

Overnatningerne har dels været hoteller og B&B jeg har overnattet på og det har været lidt af en planlægning at få overnatningerne til at passe med pilgrimsvejen, når jeg foretrækker at overnatte som jeg gør.

Vejret var noget blandet dage med sol fra en næsten skyfri himmel til regn, hvor den røde regnfrakke var nødvendig. Fra ca. + 15C til ca. +30C.

Transport til Southampton er nemmeste med tog og fra Reading ligeledes med tog, da begge byer er byer med stationer. Hvis starten er i Southampton er Gatwick Airport eller Bristol Airport muligheder og fra Reading er det de samme muligheder. Det er faktisk lige nemt fra dem begge.

Saint James Way er anbefalingsværdige til en lille uges pilgrimsvandring.

VIA TOLOSANA – DAG 1

Start ByPau – Borce
Dato23. juni 2023
Vejr+14 C – +28 C sol / sol /sol
Højdemeter op975 m
Højdemeter ned288 m
Sværhedsgradhård
Afstand tilbagelagt i dag21 km
Afstand tilbagelagt i alt21 km

Det blev lidt af et cirkus her til morgen og sidst på dagen. Op kl. 5.30 for at gøre mig klar til dagens vandring. Let morgenmad indkøb i supermarked lige inde det lukkede i går aftes. Tænkte ikke over, at dagens overnatningssted hverken serverer aftensmad som morgenmad. Jeg starter med at finde en bager på hovedgaden i Pau for at få noget brød med. Og håber på vandringen at finde et sted, hvor jeg kan købe noget til aftensmand og morgenmad. Jeg skal med toget i Pau kl. 7.16 til Oloron Saint-Marie. Her skal jeg i følge planen og køreplanen tage en bus kl. 8.10 til Col du Somport. Jeg når toget der ankommer ifølge køreplanen til tiden. Busplanen er så åbenbart ændret – så ingen bus afgår?? Det er noget af en nedtur. En franskmand med rygsæk og vandrestave står lige så målløs, som mig. Han kan engelsk. Han spørger stationsforstanderen – der på fransk slå ud med begge arme og foreslå at tag toget til næste station – Bedous – i øvrigt den sidste på linjen. Og der vente 5 timer på bussen???Franskmanden får et telefonnummer til en taxachauffør, der oplyser, at han om 5 min vil køre os til næste station. Han oplyser, at vi lige kan når den bus, der afgik fra Pau i morges mod Col du Somport – i Bedous, hvis vi skynder os. Vi skynder os – det vil sige – at taxachaufføren står til konfiskation af sin taxa, hvis han var i Danmark og taget i en fartkontrol. Det var en ny Tesla. Den var oppe på over 160 t/km på landevejen, så vi holder godt fast i håndtag og stoleryg. Og slår korstestegn for at vi kommer frem frelste og i live. Det gjorde vis så. Da vi køre ind på stationspladsen i Bedous kommer bussen 2 min. senere. Vi takker taxachaufføren og betaler ham fyrsteligt og stiger på bussen. Vi er så de eneste 2 passagerer. Min franske hjælper skal af 20 km længere fremme og jeg skal fortsætte alene i bussen til Somport. Der ankommer jeg lidt i kl. 10. I øvrigt som planlagt What a morning!!! Så kan jeg begynde dagens vandring ned til Borce, hvor jeg skal overnatte på et B&B der ligge 1 km fra byen. Vandringen ned er faktisk anstrengende på de 20 km. Lidt over 1.000 m ned. Altså konstant 5 % nedad. Jeg vandre de første 8 km på landevejen. og ikke på den udlagte sti, da det ikke er tilrådeligt på grund af den megen regn, der har været tidligere på ugerne. Der er faktisk ikke meget trafik og den som er, kører pænt. De næste 18 km er på hovedlandevejen og der er faktisk ikke meget trafik heller og den er ret bred – for det meste. Midtvejs på dagen i Urdos spiser jeg frokost på byens hotel – Hotel des Voyageurs og besøger den lokale kirke – Santa Maria Madeleine. Byen Borce ligger ud til hovedlandevejen, der skal jeg finde mit overnatningssted, der hedder Gite L’Espiatet – som ligger lidt uden for byen. Jeg vandre igennem byen og ved siden af byens kirke, der er indviet til Ærkeenglen Michael og som jeg besøger, ligger en lille forretning, hvor jeg kan handle ind. Jeg bruger 1 time og 150 højdemeter på at finde den rette vej til overnatningsstedet, men opgiver. Jeg vandre på nogle overgroede, mudrede og stejle stier som ikke giver mening. GoogleMaps goddag!!@@##. Alt til ingen nytte. Jeg er ski… sur og frustreret. Netop kommer camino englen i form af en fransk lærer i en bil, som åbenbart kan se jeg ser opgivende ud. Han spørger hvor jeg skal hen – beder mig ind i sin bil og kører mig til overnatningsstedet. Det havde jeg aldrig selv fundet. Tak for hjælpen! Det er så til gengæld fantastisk smukt beliggende og et dejligt værelse m.v. Så nu er der ro på igen og hvilen kan falde over een.

SAIN JAMES WAY – HJEMREJSE

Start ByReading Abbey – Bristol
Dato22. juni 2023
Vejr+14 C – +24 C sol / overskyet
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt117 km

Da jeg har planlagt at tage til Col de Somport for at vandre på Via Tolosana efter jeg nu har sluttet vandringen på Saint James Way, rejser jeg fra Bristol Airport til Toulouse Airport i dag. I går sluttede jeg i Reading med at vandre og rejser med tog til Bristol. Det tager ca. 1½ time for at overnatte, da jeg skal med EasyJet midt på formiddagen. Om aftenen den 21. for jeg lejlighed til at besøge Bristol og på min vandring fra stationen ind i centrum til mit overnatningssted, kommer jeg forbi en meget stor kirke, der nærmest har størrelse af katedral/basilika – St. Mary Redcliffe Church – som er beliggende lige uden for centrum før River Avon. Kirken er i nygotik stil. Efter besøget i kirken vandre jeg videre til Bristol Cathedral, som jeg ikke tidligere har besøgt indvendig på mine besøg i byen. Katedralen er i gotisk stil opført i 1100 tallet, som en af det fineste gotiske kirker i England.

VIA TOLOSANA – HENREJSEDAG

Start ByBristol – Pau
Dato22. juni 2023
Vejr+16 C – +26 C sol / sol /sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km

Fra mit hotel i Bristol og til Bristol Airport var der en halvtimes kørsel med taxa. Jeg skulle med EasyJet fra Bristol kl. 12.55 med ankomst til Toulouse Blagnac Airport kl. 15.00. Herfra ingen en halvtime med taxa til Toulouse Gar Matabiau. Jeg skal overnatte i Pau og skal derfor med tog.

Jeg ankom til Pau kl. 19.15 og har booket overnatning på Best Western Continental Pau – der ligger 15 min gang fra Pau station.

Man kan sige at det er en lidt mærkelig rejse, men det er faktisk den billigste og ikke meget tidsmæssig længere end at flyve til Paris og tage fly til Pau. Så både for pengepungen og miljøet, den bedste rejseplan.

Planlægningen af min vandring er tegnet således at jeg i morgen taget toget til St. Oloron-Marie og derfra bus til Col de Somport, hvor min vandring på Via Tolosana har retning til Lourdes.

Sædvanligvis vil der blive vandret fra Lourdes til Col de Somport, men dels fordi jeg ikke kunne finde passende overnatningssteder de dage jeg skal vandre , hvis det var mod Col de Somport , så var valget den modsatte vej. Det har så samtidig den fordel, at jeg ikke skal vandre op, men kan vandre ned – det skulle så vise sig, at det næppe var den store fordel.

VIA TOLOSANA III – 2023

I 2019 og 2020 vandrede jeg nogle etaper af Via Tolosana, i 2019 vandrede jeg fra Arles til Toulouse og i 2020 fra Toulouse til Lourdes. Da Via Tolosana stopper i Col de Somport i Pyrenærene har jeg tilgode at vandre fra Lourdes til Col de Somport. Og det fik jeg så taget mig sammen til.

Imidlertid valgte jeg at vandre fra Col de Somport til Lourdes frem for den modsatte og nok også rigtigere retning, da Camino Aragonés begynder og der kan vandres videre til Santiago de Compostela.

Vandringen uanset om det er fra Col de Somport eller dertil fra Lourdes, er det en udfordrende vandring med mange højdemeter – ca. 2.400 m.

Bevæggrunden for at vandre ned er 2 – først min alder, hvor jeg skal tage hensyn til helbredet og for det andet, jeg kunne kun få booket overnatninger i retning fra Col de Somport mod Lourdes, som passede mig på tidspunktet.

Men uanset om der vandre op eller ned – er det en storslået vandring i et smukt landskab og krævende terræn.

Se i øvrigt mere om mine vandringer på Via Tolosana I og II.

SAINT JAMES WAY – DAG 5

Start ByTadley – Reading Abbey
Dato21. juni 2023
Vejr+14 C – +24 C sol / overskyet
Højdemeter op119 m
Højdemeter ned71 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag22 km
Afstand tilbagelagt i alt117 km

Så blev det sidste vandredag på St. James Way. Jeg overnattede på et dejligt B&B i Tadley, der godt nok ligger noget uden for pilgrimsvejen, men var nattens eneste mulighed. For at komme tilbage til St. James Way uden for at få lagt for mange ekstra kilometer til på dagens vandring, måtte jeg hekse lidt med GoogleMaps og det lykkedes, selv om jeg igen vandrede uden for pilgrimsvejen. Første interessante oplevelse var efter 4 km vandring til den romerske by – Calleva Atrebatum – Silchester – der er i dag kun har perimeteren af byens volde tilbage. Men man får en god fornemmelse af, hvor stor byen var i det 1. århundrede, da romerne herskede over England. I udkanten af anlægget er en lille kirke indviet til St. Mary. Netop som jeg stod i våbenhuset for at stemple mit pilgrimspas, kom en ældre herre med en stor nøgle for at låse døren op for dagens besøgende til kirken. Vandringen til Silchester er på en national cykelrute ud over Pamber Heath, der som navnet antyder en et kæmpe stort hede areal, fladt med spredt bevoksning. Fra Silchester blev det en blandet vandring på smalle lokale veje, markveje og landevej uden den store trafik. En overgang overvejede om jeg skulle tage toget ind til Reading, fordi det var blevet lidt trættende at vandre på asfalt, men opgav det og vandrede videre. Reading er en by på omkring 250.000 indbyggere, hvorfor der i byens periferi er et meget stort anlæg med park+ride. Den jeg mødte var 4 km fra centrum. Herfra kørte jeg med shottlebussen ind til centrum og vandrede derfra til mit endemål for min pilgrimsvandring – Reading Abbey, hvor der nu kun er ruinerne tilbage. Det siges at udgifterne til klosteret opførelse i sin tid i det 1200 århundrede ville koste hvad der svarer til omkring kr. 1 mia. Som jeg tidligere nævnte, vandres fra Reading Abbey mod Southampton. Udgangspunkter er ved St. James Catholic Church. Her sluttede jeg så min pilgrimsvandring med at deltage i middagsmessen og deltage i nadveren. En god afslutning på pilgrimsvandringen på St. James Way. Pilgrimsvandringen blev for mig 117 km eksklusiv den sidste bustur ind til Reading centrum.

SAINT JAMES WAY – DAG 4

Start ByDummer – Tadley
Dato20. juni 2023
Vejr+15 C – +25 C regn / sol / overskyet
Højdemeter op137 m
Højdemeter ned83 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag25 km
Afstand tilbagelagt i alt95 km

Det var en dag på vej til “helvede”. Hvordan? Jo, se – jeg skal nok komme til emnet. Da jeg stod op regnede det. Efter en beskeden morgenmad, som var med i overnatningen suppleret med eget indkøb og alt regntøjet på, rygsæk og mig selv, stoppede det med at regne. Nu vidste jeg, at vandrestien over natten var blevet våd, derfor besluttede jeg at vandre direkte til Basingstoke for at besøge St. Michael Church der, som man ellers ikke gør på St. James Way. Basingstoke ligger uden for pilgrimsvejen, men dog uden at det giver flere kilometer på etapen. Fint nok. Det var bare 4 km på den hvide stribe på hovedlandevejen mellem Winchester og Basingstoke tirsdag morgen. Basingstoke er på størrelse med Aalborg. På vej ind mod byen fik jeg suppleret morgenmaden med en osteburger og kop te ved en vejbod. De sidste 4 km var trods alt med fortov. Det vil dog sige, at der var vejarbejder flere steder, så man blev sendt over til fortovet på den anden side gang på gang. Endelig ankommet til kirken indviet til – Archangel Michael – lukkede jeg mig ind lidt i kl. 11. Ved slutningen af besøget kom en herre på min egen alder hen til mig og spurgte til mig og min rygsæk. Straks blev jeg ledsaget til kirkekontoret, hvor et tørre detektivarbejde blev igangsat for at finde kirkens stempel. Det blev fundet. Men stempelpuden fandt man ikke. Der er nu en håndskrevet attestation i pilgrimspasset. Og så til vejen eller rette sagt stien til “HELVEDE”.Jo, for nu skulle jeg igen ud på St. James Way. Igen 2 km på hovedlandevej og så til højre ind på, hvad der skulle være stien. Ind gennem “helvedes forgård” i form af mands høje brændenælder, skarntyder, brombærkrat i hovedhøjde og snerler om fødderne. Selvfølgelig havde jeg ikke lært lektien om at have lange bukser på. Så jeg ligner på ben og arme, een som har været oppe at slås med en arrig kat. Det svier og klør langt en på aftenen. 3 til 4 km igen gennem stier med vekslende vegetation i omfang og højde, men nu med lange bukser på. Sidst på vandringen på grusveje, små lokale veje og på fortov på vejen ind til Tadley. Hvor jeg overnatter. Jeg fik set en golfbane, 1 åben og 2 aflåste kirker, ingen pilgrimme (forstår det godt med den pilgrimsrute), flere vejarbejder og mange biler. Så sig ikke, at man ikke oplever helvede og himmel som pilgrim.

SAINT JAMES WAY – DAG 3

Start ByNew Alresford – Dummer
Dato19. juni 2023
Vejr+15 C – +24 C overskyet / vind
Højdemeter op108 m
Højdemeter ned164 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag21 km
Afstand tilbagelagt i alt70 km

Det regnede i går aftes, så jeg var lidt spændt på hvordan ruten ville bliver. Hidtil har alt været knastørt på den. Da jeg kikkede ud af værelsesvinduet var asfalten tør, men det var overskyet og ikke så varmt som dagen før. Ud gennem den småsøvnige by på først en asfalteret sti mod Old Alresford. Det første man møder efter kirken er et stort flot Manorhouse og en række meget flotte huse opført vel i 1800 tallet. Der var en brand i byen i 1800 tallet, derfor ser bygningerne meget velholdt ud. Årsagen til genopbygningen var bl.a. at byen blev rig på at industrialisere dyrkning af brøndkarse (!!!). Jeg vandrede forbi det som hedder “watercress beds” Byen blev også rig på at opstalde kvægdriveres kvæg og får, når de benyttede Ox Drow Way. Ellers bød vandringen på gode stier og lokale veje gennem små flækker, hvor der bruges mere tid på havepasning end på almindeligt arbejde. Alt er velholdt og pussenusset. Højdepunkter på dagens vandring var, at vandre igennem ikke 1 men 3 kornmarker efter hinanden. Den sidste var ikke så behagelig at vandre igennem , da det var kanten af hveden og kanten af grøften, der var fuld af højt stikkende græs med nogle frø, som sad i sokker og vandresko. Da jeg ved et led til en mark stod og forsøgte at få de stikkende frø ud af sokkerne og skoene kom et ægtepar på min alder vandrende, de boede i Reading og var startet hjemmefra mod Southampton. Det er de første medpilgrimme jeg har mødt. Resten af dagens vandring var på mindre asfaltveje, da jeg slutter dagen i Dummer lidt syd for Basingstoke og lidt uden for pilgrimsvejen. Navnet Dummer stammer fra et manor af samme navn, som betyder bakke med lille sø. (??). Jeg overnatter på et B&B i Dummer. Selvfølgelig var der også kirker på dagens vandringen. Nok et at de mindste jeg har besøgt længe, som lå lidt beskedent i en lille landsby – Upper Wield indviet til Saint James. I Dummer overnattede jeg på et B&B – Tower Hill House Basingstoke, hvor jeg for overnatning betalte £ 65 inkl. mogenmadsprodukter til rådighed på værelset.

SAINT JAMES WAY – DAG 2

Start ByWinchester – New Alresford
Dato18. juni 2023
Vejr+18 C – +26 C overskyet/fugtigt
Højdemeter op30 m
Højdemeter ned73 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag17 km
Afstand tilbagelagt i alt49 km

Dagen startede med, at jeg gik til søndagsmesse i Winchester Cathedral kl 8. Denne søndags morgens gudstjeneste blev holdt foran hovedalteret. Der blev læst skriftsteder og der blev læst bønner, Trosbekendelsen og Fadervor. Liturgien var lidt anderledes en i Folkekirken. Der var altergang/nadver og den er også anderledes ved, at alle altergængerne modtager brødet knælende ved alteret og derefter rejser sig og tilbydes vinen og altergængerne drikker af den samme kalk, som præsten. Inden jeg tjekkede ud, bestilte jeg og nød English Breakfast. Gårsdagens tro følgesvend – River Itchen – fulgte mig det meste af dagen igen, men nu for det meste med nyslåede stier, der duftede af hø. Og dagens sidste få kilometer med vandring over marker med kreaturer eller på grusveje og gennem små skove. Nu er der ikke mere River Itchen, nu er det bakket terræn igen, selv om bakkerne er overkommelige, giver det alligevel giver sved på panden i det + 26 C overskyede vejr med høj fugtighed. Jeg nåede frem til dagens overnatningssted inden det begyndte at regne. Og nu er der vandpytter på asfalten. Nu hvor jeg fra mit værelse kikker ud på vejen. Dagens kirker ligger som perler på en snor, er åbne og der er stempel til pilgrimspasset. På min pilgrimsvandring fra Canterbury til Winchester overnattede jeg i New Alresford og i nat overnatter jeg så igen på The Swan Hotel. I pubben til hotellet, er der i aften sort af pubgæster med store ølkrus og vinglas. Efter foregående dags noget længere vandring var det rart at have en kort vandredag. For overnatning på The Swan Hotel betalte jeg for et stor værelser inkl. morgenmad £ 90.