Mandag nåede vi omkring kl. 17.00 til Tiebas på højde med Pamplona, som vi kan se ned på. Vi startede ud med, at der nærmest var en lille snestorm - husk på vi er oppe i ca. 800 m højde i de vilde bjerge. Gik til Monreal og gik på bar for at få frokost med bocadillos og rødvin. Skønt. Derefter vandrede vi af nogle af de værste stier ind til nu. De var livsfarlige glatte på grund af vand, det var som grå ler. Det tog rigtig lang tid, at vandre, hvor det i øvrigt var op ad og ned ad over flere km. I kan ikke forestille Jer hvordan stierne er og højdeforskellene uden selv at have prøvet det. Dagens vandring var på 24 km. Alberget er komplet nyt, ren luksus til 8 euro for en nat.

Pilgrimslivet

Her mandag lidt om først Pilgrimslivet. Dagen starter omkring kl. 7.00, hvor pilgrimmene står op og gør sig i stand, finder ud af hvad dagens udgave af tøj bør være. Og han tager næsten altid fejl. Mer om det. Så enten er der morgenmad inkl. i opholdet eller også så skal han selv lave det. Herefter skal rygsækken forsvarlig pakkes og der skal huskes om alle ens ting nu er kommet med. Så ud ad alberguet omkring kl. 8.00. Finde Caminoens gule pile eller muslingeskallen. Og så er det bare at vandre på alt fra asfaltvej over grusstier, traktorspor, sti der er så smalle, at du kun kan sætte den ene fod foran den anden. Det bliver så mellem disse 20 til 30 km om dagen. Du skal kun frem til det albergue, som du har sat som dagens distance. Hvordan alberguet så er i stand og beskaffen har du kun en nogenlunde viden om. Men indtil nu har de været gode 2 næsten nye og lækre faciliteter de andre ældre eller gamle men gode. Toiletter og bade er alle rene og pæne. Nå vi så kommer frem efter op til 9 timers vandring, nu snart i en uge med regn, så skal alt vådt tøj lægges til tørre og luftning. Smide din rygsæk på en seng som tegn på, at den nu er din seng. Ud at vaskes eller i bad, vaske sure sokker og fimset tshirt og møgbeskidte eller klamme bukser. Det gælder alle, så det et der ingen som kommer med bemærkninger om lugt. Herefter er det spisetid kl. 20.30. Godt sultne enten på den lokale bar eller på alberguet, hvor du får en pilgrimsmenu ofte 3 retter enten suppe eller salat først, kød eller fiskeret og en dessert ofte en gang yoghturt. Lidt samvær og snak om næste dags etape og om vejret. Og så kl. 22.00 i seng. Indtil nu fra 4 til 12 på en stue mænd og kvinder i samme rum, ingen hindring. Og sådan hver dag. Nogle hvor vi kollektivt køber ind og selv laver mad. Tro mig det et rigtig hyggeligt.

Søndag vandrede vi til Izco endnu en lille camino by. Turen er den længste vi har vandret 31,3 km. I Sangüesa blev vi alle væk fra hinanden. Men pludselig var vi alle samlet ved den lokale gamle middelalder kirke. Så gik vil alle til søndagsmesse. Det var en god oplevelse. Bagefter gik det 9 km op ad bakke - altså flere bjerge - forstås - og så gik det på grusvej og sti. Ca. 5 km før Izco gik vejret helt amok - stormvejr og skybrud. Jeg var våd fra inderst til yderst - den irriterende poncho hjælp ikke en sk.... Imidlertid var det et rigtig hyggeligt albergue ude i ingenting. Vi måtte selv lave aftensmand sammen med 2 italienere. De forstod ikke et pluk andet end italiensk. Men vi forstod alligevel hinanden. Så det blev en god dag, især fordi vi kunne tørre vores tøj og sko.

Hvad skal jeg sige? I tror det ikke, når jeg siger at det dårlige vejr forsætter. Det er en bidende kold vestenvind lige i hovedet og små regn. Der er ikke meget at sige om ruten undtagen, at vi kom frem til Undués sent. Vores caminovenner et også nået frem og vi har det rigtig hyggeligt sammen. Mere om caminolivet. Det er faktisk svært at finde tid til at skrive i bloggen, når du kommer sent frem, skal have bad, spise, tale med de utrolig søde caminovenner og sove, når du har tilbagelagt 8 timer på Caminoen. Caminoen giver og tager. Jeg synes nu at den skylder mig lidt medvind og sol. Jeg kæmper med at kunne skrive hver dag.

Nu har vi de høje sneklædte bjerge i ryggen. Vi gå nu direkte vest gennem mark efter mark, hvor der er gang i forårssåningen. Vestenvinden gå gennem marv og ben. Men det er dog tørt. Vi har tilbagelagt 25 km. Vi er i Artieda og et lidt ældre albergue. De samme 6 andre pilgrimme er nu også kommet frem hertil.

Pilgrimmene på caminoen


Jeg synes I skal have et kort indlæg om de pilgrimstyper vi nu møder på Caminoen. Der er mange typer. Den hurtige med 3 kg oppakning og 40 km om dagen. Der er den spartanske der selv laver mad 3 gange om dagen. Der er den langsomme som tager det med ro og har god tid. Det er så, os der tager caminoen i et rimeligt tempo og skal se og opdage, tage billeder af forskellige interessante ting. Der er mange udlændinge fra alle verdenshjørner. Autralien, New Zealand, Poutugal, Polen, England, Sverige, Tyskland, Østrig, Frankrig og selvfølgelig Spanien. Mange fra Spanien. Der tales en blanding af engelsk, tysk, fransk og spansk. Og selvfølgelig tegn og fingersprog. Vi lever jo tæt sammen som jeg har skrevet om tidligere. Men alle har rum for at hjælpe og dele tid med hinanden. Nogen går så hurtigere end andre og når man hilser på andre pilgrimme er hilsenen altid-  Buen Camino - som frit oversat er: God vej - og er I tvivl om en anden pilgrim har problemer, så spørger man om man kan hjælpe vedkommende. Ingen er alene og man er fælles om en ting; at vandre til Sankt Jacobs grav i Santiago.

Alt er ikke som man tror på Caminoen! Vi troede at vi blev vækket kl. 6. Vi sov til kl. 10. Ingen morgenmad - men en lokal bager have åbent, så vi kunne købe brød. Vi besluttede at vandre til det gamle og nye Monesterio de la Peña. Hvilken oplevelse i 2 forstande. Vandreturen frem og tilbage tog 7 timer op og ned over 2 bjergpas hver vej og stien - ikke engang et æsel kunne have klaret det. Men det var hele turen værd at få set de to klostre. Det kommer der et særligt indlæg om. Vi var retur på alberguet kl. 21 lige til aftensmad. Hvilken dag. Ca. 25 km klatring nærmest. Vi var godt brugte. Og så endda ikke engang en meter nærmere Santiago.

Monisterio de la Pena 

Både det gamle og nye kloster ligger ufremkommeligt. Som nævnt over 2 pas begge veje. Når du vandre. Ellers kan du tage bussen. Det nye kloster er renoveret for en formue og hvilken arkitektur der er anvendt ved renoveringen og overdækningen af udgravningerne. Se billederne når de er lagt ind Det gamle kloster ligger under en klippe nærmest i en hule. Bygningerne er mere en 1000 år gamle, men meget velbevaret. Det er en anlagt gård med en ligeledes velbevaret søjlegang. Se også billeder. Vandringen var det hele værd.

dag har det været godt vejr til at vandre i. Omkring +10 og ingen vind og tørt. Manfred og jeg er nået yderligere 25 km mod Santiago. Stien har været op og ned og overfladen har været med rullesten nogle steder igen, så du skal passe utrolig meget på, at du ikke falder, især når det gå nedad. Vi er nu godt trætte i ben og fødder nået til et albergue i Santa. Cecilia.  I dag har vi mødt 2 yderligere pilgrimme, så er der jo i hvert fald 4 i alt på Caminoen. Det er et helt nyt albergue med en columbiansk hospetalera. Vi er kun Manfred og jeg her for i nat. Landskabet er nu skiftet fra barske sneklædte bjerge til grønne bevoksede høje bakker. Nu serverer værten os et godt måltid og så god nats søvn. 

Terræn. Bakke op, bakke ned Var det ikke for Manfred fra Dusseldorf - 40 - der er videoingeniør og selvstændig med kone hjemme - så havde ingen af os nået at finde et åbent albergue for overnatning. Det siges jo, at på Caminoen får du den hjælp du har brug for, når det er mest ventet. Det er så hændt i dag. 3 albergues, der var lukket og det sidste var så åbent. Utroligt. Så det har været en barsk start. Rigtig barsk. Så nu kan det kun blive bedre. Manfred og jeg er enige om at vandre sammen i morgen. Vi taler engelsk indbyrdes. Og vi har talt om alt fra familie, job, økonomi, levevis til politik. Utrolig som vi deler livsopfattelse. Så noget må der være på den Camino om, at du få den støtte du har brug for. Er godt træt i fødder, overben og ryg af at gå på mudrede og glatte stier Andre gange med rullesten og glatte klippestykker. Men hvilken natur: sne, vandfald, snedækkede bjerge, skove, og landsbyer både gamle og helt nyopførte, der er totalt affolket. Spanierne er rigtig søde og hjælpsomme og jeg tror helt bestemt de anser os for vanvittige at gå Caminoen så tidligt. Faktisk har vi kun set en pilgrim mere. Underligt ikke? Eller? 
Det sætter, at lige netop Manfred og jeg skulle slå følgeskab præcis den dag i relief, at på Caminoen får du den hjælp du har brug for, når det er mest ventet. Det er så hændt i dag. 3 albergues, der var lukket og det sidste var så åbent. Utroligt. Så det har været en barsk start.
Rigtig barsk. Så nu kan der kun blive bedre. Manfred og jeg er enige om at vandre sammen i morgen. Vi taler engelsk indbyrdes. Og har talt om alt fra familie, job, økonomi, levevis til politik. Utrolig som vi deler livsopfattelse. Så noget må der være på den Camino om, at du få den støtte du har brug for. Er godt træt i fødder, overben og ryg af at gå på mudrede og glatte stier Andre gange med rullesten og glatte klippestykker. Men hvilken natur: sne, vandfald, snedækkede bjerge, skove, og landsbyer både gamle og helt nyopførte, der er totalt affolket. Spanierne er rigtig venlige og hjælpsomme og jeg tror helt bestemt de anser os for vanvittige at gå Caminoen så tidligt. Faktisk har vi kun set en pilgrim mere. Underligt ikke? Eller? Det sætter i relief, at lige netop Manfred og jeg skulle slå følgeskab præcis den her dag.

Min første pilgrimsandring på nogen pilgrimsvej blev Camino Aragonés der har rute fra Col de Somport og frem til Obanos - eller rettet sagt til den lille smukke korsridder kirke Santa Maria de Eunate - tæt på Obanos.
For at komme til mit valgte start sted, valgte jeg at tage tog.
Hvorfor det valg? 
Fordi jeg havde den opfattelse at jeg skulle bruge tid til at komme til startstedet og have tid til at vende mig til det eventyr, jeg nu skulle på for første gang.
Så velankommet til Københavns Hovedbanegård finder jeg frem til perronen hvor mit nattog til München afgår kl. 18.10. det afgik så kl. 18.15.
Jeg havde booket egen sovekupé på 1.ste klasse på nattoget.
Jeg har ikke tidligere rejst med nattog, så det er lidt spændende for mig. efter at have fundet mig til rette med rygsæk, vandrestok og vandrehat.
Om formiddagen havde jeg været til gudstjeneste i min lokale kirke - Christians Kirken i Lyngby - som begyndelse på min første pilgrimsvandring. et rigtig udgangspunkt syntes jeg.
Tilbage til toget. 
Havde jeg vidst hvilken rejse det blev, havde jeg aldrig valgt den rejsemåde.
Det blev et rent mareridt den natrejse, hvor der var stop på stop og rykken rundt på toget til og afkoblinger af vogne. Så det blev ikke til megen søvn. I Köhln skal jeg med et højhastighedstog via Bruxelles til Paris Gar det Nord. Den del af rejse går planmæssigt og er nærmest på niveau med at sidde i et fly. I øvrigt med betjening og servering af morgenmad.
Velankommet til Paris - vandre jeg igennem byen en tidlig Påskemorgen til Gar de Montparnasse, hvor jeg omkring middag skal videre med højhastighedstog til Pau kl. 14.29.
På vandringen mødte jeg kun hundeluftere og rengøringspersonale samt mogenduelige bladsælgere.
Jeg kom forbi den jødiske kirkegård i Montparnasse og gav mig tid til at gå ind og se den.
Mit tog afgik til tiden og jeg ankom også sent på eftermiddagen til Pau og fandt frem til det hotel jeg havde booket hjemmefra.