Caminoen tager - Caminoen giver. Om Caminoen tog eller gav i dag ved jeg ikke. Men en ting ved jeg, at en Maraton er lang. Vi løb den ikke, men vi vandrede den. Fra Villafranca de Montes Oca til Burgos. 42 km. Vi startede kl. 6.30 før solen stod op og gik fra ca. 700 m til 1.158 m. Op i Montes de Oca (Gåsebjergene) (mere om den i et særligt indlæg) gik 13 km gennem en vild skov på noget der lignede et bredt brandbælte. Gik ned til et gammelt kloster, med en utrolig smuk gammel kirke (se billederne når de kommer). Derefter gik vi op gennem et pas i ca. 1.080 m højde. Og så fladede vejen de næste 20 km ud til Burgos. Men venner, de midterste 10 km havde vi regn og det var "poncho time" og hele vejen havde vi den sa.... vesten vind, i dag bare som storm. Vi gik nærmest sidelæns og ind i mellem kom vi ikke rigtig ud af stedet. På 12 timer tilbagelade vi strækningen.
Både Manfred og jeg var godt nok trætte og tog igen ind på et 3 stjernet hotel, hvor vi får vasket tøj, os selv og ladet elektronik og os selv op.

MEN - vi gjorde det, som mange pilgrimme gør, gik på en dag over Gåsebjergene og til Burgos. Burgos er på størrelse med Odense/Alaborg. Så i morgen spiser vi morgenmad på hotellet kl. 9.00 tager en tur gennem byen og se den enorme katedrag (den er større end den i Santa Domingo) og så tager vi den som luksus pilgrimme med at gå omkring 10 til 15 km. Det bliver nemlig regn de næste 2 dage.

Gåsebjergene

Der er ikke mange pilgrimme, der når både over Gåsebjergene og til Burgos samme dag. Gåsebjergene skal pilgrimmene over for at nå til Santiago. Gåsebjergene er berygtede for deres vilde natur, deres højder og deres vilde dyr. I Middelalderen var pilgrimmene frygtelig bange for røvere og banditter, vilde hunde, bjørne og andet umenneskeligt. Så bange at de gik i flokke og inden da lagde deres værdier i klostret mod et tilgodebevis. Når de så kom til klosteret i Burgos afleverede de tilgodebeviset og fik deres værdier. Det gør man ikke i dag. Man starter med at gå fra Villafranca de Montes Oca i 700 m og direkte op i 1.158 m. Dem der har prøvet en sådan stigning ved hvad det kræver, især når man har 12 kg på ryggen. Når man så et oppe går det ned til ca. 950 m og igen op til ca 1.050 m og her går man så ca. 10 km gennem troldeskov på et nærmest bredt brandbælte. I dag er det ikke vilde dyr og røvere, der er vindmøller og så kom det lokale politi i en 4 hjultrækker og standsede hver pilgrimme også jeg for at høre om du var Ok eller om du havde hørt om nogen der havde problemer. Fin service kl. 7 om morgenen. Efter ca. 10 km i dette mærkelige område når du til et kloster med en samling huse. San Juan de Ortega. Hvilket kloster? Kæmpe stort med en middelalderkirke med udsøgte træskærerarbejder som altertavle. Se billederne når de er lagt ind. Derefter går vandringen fra ca. 800 m til ca. 1080 m i et fuldstændigt nøgent område med vid udsigt fra toppen til Burgos 20 km væk. I dag var der stærk blæst og regn, bare for en undtagelse. De nævnte 20 km går det så ned til ca. 800 m som Burgos ligger i. De sidste 11 km går igennem et enormt industriområde. Burgos er på størrelse med Ålborg. Dagens tur blev på lidt over 40 km.

Denne dag på Caminoen er måske nok den mindst interessante indtil nu. Ingen særlige byer, ingen særlige kirker, ingen særlige særlinge, ingen særlige noget som helst. Kun Camino og Camino gennem grønne marker. Et enkelt lyspunkt er måske, at der igen er bjerge med sne på toppen. Men min geografi er ikke helt ajour nu hvor jeg skriver, så jeg skal lige finde ud af hvad de hedder. Vi er stoppe før Montana de Oca (Gåsebjergene). Dem skal vi over i morgen - uden sne. Vi er stoppet i en ikke særlig interessant by. Alberguet er kommunalt drevet. Igen gode bade og toiletforhold. Pæne og rene senge og sovestuer. Så der er intet at klage på. Ikke engang at jeg har ondt i eller dårlige fødder.
Byen er et trafikpunkt for lastbiltrafikken øst - vest - så vi går ned på en bar/restaurant, hvor truckerne holder til. Der får vi sikkert god aftensmand.
Peter har lidt problemer med de store filer jeg sender ham med billeder, så hav lidt tålmodighed - de skal nok blive opdateret.

Katedralen i Santa Domingo de la Calzada

Hvorfor skrive det med stort. Fordi katedralen er meget vigtig på Caminoen og fordi den er enorm. Byen er ikke ret stor og slet ikke middelalderdelen. Men katedralen overskygger alt.
Bygningen er et gammelt kloster, der er udvidet med en kirke af enorme dimensioner. Kirketårnet er en bygning for sig. Klosterbygningen er i dag museum for alle de kostbarheder som klosteret og katedralen besidder. Katedralen er ikke til at beskrive i detaljer, så når der komme billeder fra katedralen så se på dem.
Årsagen til netop, at katedralen ligger hvor den gør er, at en gammel munk i middelalderen satte sig for at bygge veje, så pilgrimmene kunne komme frem, han lod også kirker og hospitaler bygge og blev så helgenkåret da han døde. Kloster og kirke blev så tilegnet ham og derfor blev det en vigtig kirke at valfarte til.
Katedralen er meget velbevaret og restaureret og benyttes som almindelig kirke.
Der er en helt særlig ting ved katedralen. De holder høns. Og de holdes i et bur i katedralen. Se billederne.
Og hvorfor så det? Jo, der er en legende om et tysk pilgrimsægtepar i middelalderen der sammen med deres soen skulle på pilgrimsfærd til Santiago. De skulle overnatte på et herberg i byen og herbergets tjenestepige blev forelsket i den unge tyske dreng. Da de næste dag skulle forlade herberget skreg tjenestepigen op om at sønnen havde stjålet noget sølvtøj fra herberget, fordi sønnen ikke ville ligge med hende om natten. Dommeren i byen afsagde kendelse om, at sønnen skulle hænges for sin forbrydelse og det blev han. Imidlertid gik forældrene i forbøn for sønnen. Dog ville dommeren ikke omgøre sin dom. Imidlertid kom folk løbende til dommeren og sagde at sønnen ikke var død i galgen og samtidig sprang de 2 høns som var tilberedt til dommerens middag lys levende op og kykkeligkyede. Dommeren blev skrækslagen og forlangte sønnen skåret ned og at han kunne gå fri for dom. Fra den dag og til nu, har der været høns i kirken/Katedralen.
Om katedralens kostbarheder kan jeg sige, de er enorme. Altertavler, der overgår alt jeg har set, malerier, grave og mausoleer. Altersølv, træskærearbejder helt tilbage til middelalderen og udhuggede friser, tronstole og mange andre indretninger.

i tilbagelagde i dag 28 km på Caminoen. Om den er der ikke så meget at sige, men det er der om de 2 byer vi kom igennem. Så derfor er der særlige indlæg om dem. Den første er Santa Domingo de la Calzada. Byen er katerdralby. Og hvilken katedral. Samtlige domkirker i Danmark er intet sammenlignet med den. Så derfor får den en særlig beskrivelse. Og den anden by er den vi stoppede i Granon. Og hvorfor så lige der, fordi vi overnattede i en kirker. Så også mere om den under det emne. Om vejen kan vi kun sige at, der ikke er rigtig noget at fortælle om, blot at landskabet skifter. Det er ikke rigtig lunt og vi havde igen rigtig strid vestenvind, der går gennem marv og ben og man må stride sig frem. Og ansigtet må man vende til siden. Det er ret ubehageligt at gå i. Vi går nu igen mod højderne og er i ca. 700 m højde og det bærer klimaet præg af. Læs bloggen om Katedralen og Kirken og blik klogere om Caminoen og dens væsen. 

Kirken i Granon 

Har nogen af jeg sovet i en kirke? Næppe mange. Men det gjorde Manfred og jeg i nat. Kirken er en middelalderkirke, som alle de vi passerer på caminoen, men denne kirke er speciel. Det er den, fordi den er et gammelt pilgrimshospital og skikken er ført videre til i dag. Alle pilgrimme - der kan dokumentere at de er pilgrimme - pilgrimspasset - kan få ophold for en nat, aftensmad og morgenmad. GRATIS. Det var der så 38 andre der også havde valgt i nat. Vi var 40 mennesker og snart sagt ligeså mange nationaliteter. Vi sov i 2 sale og på madrasser på gulvet side om side. Aftensmaden fik vi efter, at der i kirken var holdt katolsk messe. Alle pilgrimmene var med til messen - ikke fordi det var noget krav - det var blot en naturlig ting at gøre, når du kan overnatte og spise GRATIS. Det var en katolsk aftensmesse på ca. 1/2 time. Byens lokale beboere var der jo også. Og der var nadver, som alle deltog i. Også jeg. Alle pilgrimme kom op til alteret og fik en særlig velsignelse og lykke med den forsatte pilgrimvandring. Det var utrolig rørende, at en katolsk præst på gebrokkent engelsk gav hver pilgrim en velsignelse. Caminoen tager og Caminoen giver. Aftensmaden var 3 rette, salat - fantastisk - spaghetti med skinke - og til dessert en yogurt efter smag. Min var banan. Rødvin og vand til. Morgenmad var vi ikke til, da vi stod op kl. 6.00 og startede næste dags vandring. Det var en en helt særlig oplevelse. Princippet med gratis var - at yde efter evne og tag efter behov. Vi betalte sammen 10 Euro til kassen. De var overmåde glade for bidraget. Dagen før havde de kun haft 7 pilgrimme. Så 40 var lige i overkanten. Men ingen pilgrim afvises, så får de lov til at overnatte i selve kirkerummet.
Hvad skal man sige? Denne pilgrimsvandring bliver mere og mere anderledes på mange måder. Der sker ting, som man ikke i sin vildeste fantasi kan tænke sig. Så der er noget om den Magiske Camino til Skt. Jacob! Der sker noget med én. Man bliver mere venlig og hjælpsom overfor andre og acceptere også sider med pilgrimme og deres nærvær og særheder på en anden måde. Hvad det er der sker, må vi jo så se og hvad det er der sker, må vi jo så se og høre lidt mere om hen af VEJEN.

Det blev en af de dage vi på caminoen kalder at "æde kilometer". Det blev til 32 af slagsen og vi har nu vandret 301 km. Det er mærkeligt for i går kunne vi ikke rigtig få taget os sammen, men i dag var det som at vi have fået vinger. Vi fløj afsted. Vi er nået til en lidt halvtrist nordspansk by - Najera - der godt nok ligger ud til floden Rio Najerilla. Byen er delt i 2 dele den triste og den knap så triste. Mere er der ikke at sige om den.
Vi satte Sandrine på bussen her til morgen i Logroño til San Sanbastian, hvor hun kan tage toget til Paris og være hjemme som planlagt ved midnat. Så nu er vi så igen kun Manfred og jeg. Vandringen i dag gik på brede stier og markveje gennem Riojos vinmarker og de er altså godt nok store. Vinen er kun lige begyndt at vise små grønne blade, så der er ikke mange arbejdere i vinmarkerne endnu og bondegård ene er lukkede og venter først på at komme i gang til når høsten sætter ind. Så der er tomt.
Vi har fornøjelsen af skiftende pilgrimme. De fleste går enten 2 eller 3 sammen i grupper og helst samme nationalitet. Selvfølgelig er der også solister. Men en pilgrim holder åbenbart samme tempo som os. Han har en 2 hjulet cykelvogn han slæber rundt på ??? I den har han alle sine ting. Han om det. Men det virker nu lidt besværligt. Men han går trodsalt samme kilometer som os.

Alberqet vi bor på her i nat er med 92 senge i et stort dormitorium. Det er p.t. halvt fuldt. Alberguet drives på baggrund af donation og da Manfred og jeg betalte 10 Euro blev de helt rørt. Mindre kan vi altså ikke være bekendt at betale, for igen pæne og rene forhold og en pæn og ren seng.
Vi kan ikke spise på alberguet, saa vi går på bar og ser om der er en pilgrimsmenu. Sådan en koster sædvanligvis omkring 8-10 Euro. Så med morgenmad kan vi så klare dagens overnatningen, aftensmad og morgenmad for 20 Euro. Og det er helt jo O.K.
Vejret er nu lunt. Jeg havde korte bukser på for første gang og for en gang skyld var der intet regn. Vi kan mærke at solen nu får magt og mærke det i hoved og på benene. PS: Søndag barberede jeg mig. Nu kunne jeg ikke holde det skæg ud mere, jeg havde fået tillagt.

Vi har nu rundet de 269 km vandring (inkl. Camino Aragonés). Det vil sige at vi på 12 dage har tilbagelagt 25% af den vandring, der er planlagt. Det er lige omkring 20 km om dagen. I går vandrede vi ca. 29 km og i dag har vi bare vandret 13 km. Vi får faktisk nogle ret gode vejrudsigter for turen på diverse hjemmesider - jo vi har jo smartphones - og der er nu internet på albergues og selvfølgelig på hotellerne, der stilles gratis til rådighed. Så da vi så, at der ville blive tordenvejr efter Logrono blev vi enige om at stoppe her, også fordi Sondrine skal tilbage til Paris senest i morgen. Så hun tager nattoget fra Logrono til Palermo og derfra tog til Paris. Saa hun regner med at være hjemme søndag middag i Paris. Det har varet rigtig dejligt at vær 3 der har vandret sammen. Vi har rigtig hygget os både på vandringen, men især om aftenen, når vi har spist enten på alberguet eller på den lokale bar. Vi har spist mange forskellige tappas og godt rødvin og rosevin. Så vi stoppede vandringen i dag kl. 13.00 og indlogerede os på hotel for overnatning. Og ganske rigtig det har lige været et mægtigt tordenvejr. Så vi sider i tørvejr mens godt gennemblødte pilgrimme nu kæmper sig til næste overfyldte albergue.
Så vi er rigtige luksuspilgrimme. Men hvad gør det. Der er ingen rigtig eller forkert måde at vandre Caminoen på. Og vi har det sjovt, for vi får set mange flotte bygninger og mange spænde mennesker. Det gælder det jo også om. Nu vil vi gå en tur her lørdag aften gennem i øvrigt en flot by og finde en god restaurant og tage afsked med Sordrine. Næste gang får i en blog om fødder. En meget vigtig ting på Caminoen.
Inden vi gik på "tapas crawl", skulle vi lige have lutret sjælen. Da vi trådte ind i katedralen i Logrono, var messen lige startet. Så vi blev og overværede messen. Det er jo noget anderledes end i en dansk folkekirke. 2 præster i ornat, messedreng, og en dame, der havde en utrolig smuk stemme sang litorgien igennem messen. 2 af menigheden læste op af bibeltekster og den ene præst holdt prædiken. Men mange af ritualerne er de samme og både Fader Vor og syndsbekendelsen kunne vi følge, selv om den blev sagt på spansk.
Nu er vi netop kommet tilbage fra vores "tapas crawl" i det, der vel kan kaldes Logronos Jomfru Ane Gade. Der er så mange tapasbarer med hver deres specialiteter, og der er med mennesker i gaderne, selvom det er småkoldt her til aften. Sikke et aftenliv. Godt med tapas og vin. Så nu er vi fyldt op, til at starte på morgendagens tur, der vil blive på omkring 30 km. (se aftenbillederne senere)

Der gik lidt fejl i dagene, så her kommer den rigtige dag 9. Dagen starter i Puenta de la Reina og`går til Estalla. Vandringen er på godt 24 km. Vejret er perfekt nu, lune i luften. Kun lidt regn da vi går ind i Estella om aftenen. Vi har aftalt at bo på hotel. I øvrigt et ganske godt et, til fornuftig pris. 65 Euro inkl. aftensmad og morgenmad. Vi skal have ladet alle batterier op inkl. dem i os selv. Først tager vi en runde i den gamle bydel og for set den største kirke i byen. Utrolig flot nu med glasmosaik i vinduerne. Meget flotte altertavler.
Vi går vi i gennem en række små caminobyer på vejen fra den ene overnatning til den anden. Nu er der rigtig mange pilgrimme på vejen. Og der er nu konkurrence om at få plads på det bedste albergue på caminoen. Vi sover rigtig godt, uden at have andre pilgrimme omkring os. Så vi fik rigtig ladet op. 

Nu er det tirsdag og vi har været på Camino Aragones og vandre idag ind på Caminor Frances. Hidtil har vi kun været omkring 10 pilgrimme. Vi starter ud fra Tiebas i godt vejr med solskin og forår i luften. Caminoen er nu med bedre overflader og ligner en grussti i Tivoli. Vi vandre i et bakket landskab gennem grønne marker op og ned mellem en række små byer, der altid ligger oppe. Vi vandre ikke så langt i dag, omkring 18 km til Puente de la Reina. Det er en vigtig by, da alle pilgrimme mod Santiago skal over den bro, der er beliggende i byen. Vi beslutter at tag et gammelt albergue med plads til over 100 pilgrimme og smider rygsækken på en seng som bevis på at sengen nu er din. Som altid er hygiejnen i orden og vi betaler beskedne 4 Euro for en overnatningen. I dag tager vi afsked med Bernard. Han skal hjem til Toullouse. Han ligner Asterix og er faktisk også Asterix. Dejlig og sjov person. Vi går i byen og har en rigtig hyggelig aften. På vej hjem til alberguet går vi ind i byens store kirke og beser altertavlerne der er urolig flotte. Vi når lige hjem inden kl. 22.00 hvor alberguet lukker og slukker.
Caminofamilien.
Jeg træf Manfred fra Düsseldorf i bussen til Somport. Vi har nu vandret alle dagene sammen. Vi har samme humor, deler livsanskuelse og vandre sammen i snak og stilhed. Sommetider ved siden af hinanden skiftevis ham eller mig forrest, når vi ikke gider snakke sammen enten på tysk eller engelsk. Så mødte vi 2 franskmænd Bernard en lille sej franskmand på min alder. Kan ikke et ord andet end fransk, men det betyder intet. Han gå ca. 5,5 km i timen, så ham møder vi på det aftalte albergue. Så er der Sorien en sej og utrolig sød kvinde i 40erner fra Paris, der vandre caminoen i 3 uger og tager så næste etape næste år. Hun kan lidt engelsk. Vi 4 mødes så på alberguet og spiser og hygger os sammen. Hvor længe vi er sammen må vi så se. Alle er nogle utrolige søde og hjælpsomme mennesker. Det at få rigtig tøj på har jeg opgivet. Enten har du for lidt på eller også for meget. Det har indtil nu været hundekoldt om morgenen og hen på eftermiddagen. Det blæser hele tiden fra vest, så du får blæsten i hovedet hele tiden. Og når det regne, så er det enten lidt eller også så er det en sand storm med skybrud. Min poncho er noget møg og blæser enten op eller er klam, når det ikke regner. Så vi hader alle vejret lige nu. Nå du så gå igennem dagen kan du ikke bare skifte dels fordi du ofte vandre op til 10 km i træk dels fordi 5 minutter efter har vejret skiftet. Her i dag startede vi med sne (tro det om I vil) så regn, så lidt solskin og så den evige blæst. Så vi kæmper ikke blot med caminoen, men også med vejret lige nu.