Det blev en af de dage vi på caminoen kalder at "æde kilometer". Det blev til 32 af slagsen og vi har nu vandret 301 km. Det er mærkeligt for i går kunne vi ikke rigtig få taget os sammen, men i dag var det som at vi have fået vinger. Vi fløj afsted. Vi er nået til en lidt halvtrist nordspansk by - Najera - der godt nok ligger ud til floden Rio Najerilla. Byen er delt i 2 dele den triste og den knap så triste. Mere er der ikke at sige om den.
Vi satte Sandrine på bussen her til morgen i Logroño til San Sanbastian, hvor hun kan tage toget til Paris og være hjemme som planlagt ved midnat. Så nu er vi så igen kun Manfred og jeg. Vandringen i dag gik på brede stier og markveje gennem Riojos vinmarker og de er altså godt nok store. Vinen er kun lige begyndt at vise små grønne blade, så der er ikke mange arbejdere i vinmarkerne endnu og bondegård ene er lukkede og venter først på at komme i gang til når høsten sætter ind. Så der er tomt.
Vi har fornøjelsen af skiftende pilgrimme. De fleste går enten 2 eller 3 sammen i grupper og helst samme nationalitet. Selvfølgelig er der også solister. Men en pilgrim holder åbenbart samme tempo som os. Han har en 2 hjulet cykelvogn han slæber rundt på ??? I den har han alle sine ting. Han om det. Men det virker nu lidt besværligt. Men han går trodsalt samme kilometer som os.
Alberqet vi bor på her i nat er med 92 senge i et stort dormitorium. Det er p.t. halvt fuldt. Alberguet drives på baggrund af donation og da Manfred og jeg betalte 10 Euro blev de helt rørt. Mindre kan vi altså ikke være bekendt at betale, for igen pæne og rene forhold og en pæn og ren seng.
Vi kan ikke spise på alberguet, saa vi går på bar og ser om der er en pilgrimsmenu. Sådan en koster sædvanligvis omkring 8-10 Euro. Så med morgenmad kan vi så klare dagens overnatningen, aftensmad og morgenmad for 20 Euro. Og det er helt jo O.K.
Vejret er nu lunt. Jeg havde korte bukser på for første gang og for en gang skyld var der intet regn. Vi kan mærke at solen nu får magt og mærke det i hoved og på benene. PS: Søndag barberede jeg mig. Nu kunne jeg ikke holde det skæg ud mere, jeg havde fået tillagt.
Vi har nu rundet de 269 km vandring (inkl. Camino Aragonés). Det vil sige at vi på 12 dage har tilbagelagt 25% af den vandring, der er planlagt. Det er lige omkring 20 km om dagen. I går vandrede vi ca. 29 km og i dag har vi bare vandret 13 km. Vi får faktisk nogle ret gode vejrudsigter for turen på diverse hjemmesider - jo vi har jo smartphones - og der er nu internet på albergues og selvfølgelig på hotellerne, der stilles gratis til rådighed. Så da vi så, at der ville blive tordenvejr efter Logrono blev vi enige om at stoppe her, også fordi Sondrine skal tilbage til Paris senest i morgen. Så hun tager nattoget fra Logrono til Palermo og derfra tog til Paris. Saa hun regner med at være hjemme søndag middag i Paris. Det har varet rigtig dejligt at vær 3 der har vandret sammen. Vi har rigtig hygget os både på vandringen, men især om aftenen, når vi har spist enten på alberguet eller på den lokale bar. Vi har spist mange forskellige tappas og godt rødvin og rosevin. Så vi stoppede vandringen i dag kl. 13.00 og indlogerede os på hotel for overnatning. Og ganske rigtig det har lige været et mægtigt tordenvejr. Så vi sider i tørvejr mens godt gennemblødte pilgrimme nu kæmper sig til næste overfyldte albergue.
Så vi er rigtige luksuspilgrimme. Men hvad gør det. Der er ingen rigtig eller forkert måde at vandre Caminoen på. Og vi har det sjovt, for vi får set mange flotte bygninger og mange spænde mennesker. Det gælder det jo også om. Nu vil vi gå en tur her lørdag aften gennem i øvrigt en flot by og finde en god restaurant og tage afsked med Sordrine. Næste gang får i en blog om fødder. En meget vigtig ting på Caminoen.
Inden vi gik på "tapas crawl", skulle vi lige have lutret sjælen. Da vi trådte ind i katedralen i Logrono, var messen lige startet. Så vi blev og overværede messen. Det er jo noget anderledes end i en dansk folkekirke. 2 præster i ornat, messedreng, og en dame, der havde en utrolig smuk stemme sang litorgien igennem messen. 2 af menigheden læste op af bibeltekster og den ene præst holdt prædiken. Men mange af ritualerne er de samme og både Fader Vor og syndsbekendelsen kunne vi følge, selv om den blev sagt på spansk.
Nu er vi netop kommet tilbage fra vores "tapas crawl" i det, der vel kan kaldes Logronos Jomfru Ane Gade. Der er så mange tapasbarer med hver deres specialiteter, og der er med mennesker i gaderne, selvom det er småkoldt her til aften. Sikke et aftenliv. Godt med tapas og vin. Så nu er vi fyldt op, til at starte på morgendagens tur, der vil blive på omkring 30 km. (se aftenbillederne senere)
I dag vandrede vi 29 km. Vejret var rigtigt godt og nu er der lune i luften Vi er nu også gået ned i en dal her ved Logrono. Der er nu palmer i haverne. Caminoen er behagelig på store brede stier og ikke så mange bakker. Igen gå vi igennem små byer. De er ganske hyggelige. Nyt og gammelt byggeri imellem hinanden. Jeg skrive om de mange tomme byggerier vi møder i en særskilt blog. Vi startede ca. Kl. 8.00 og var fremme i Viana omkring kl. 17.00. Vi havde rigtige gode ben. Alberguet vi bor på er gammelt og ligger midt i den gamle bydel. Se aften billederne. Der er plads til 64 pilgrimme. Men igen pænt og hygiejnisk. Vi bor på en stue med 9 senge. I morgen tager Sordrine hjem og så er der kun Manfred og jeg tilbage.
Kirkerne langs Caminoen
Jeg lovede tidligere at skrive lidt om kirkerne langs caminoen. I skal huske, at Spanien er katolsk, hvorfor kirkerne både er indrettet og bruges anderledes en vi protestanters kirker. Jomfru Maria er hovepersonen og Jesus træder derfor i baggrunden. Der er også relikvier i de større kirker og katedraler. Kirkerne langs caminoen har dels tjent som ledemærke for pilgrimmene, men også som omsorgssteder og hvile steder i middelalderen. Derfor er der kirker, klostre og hospitaler langs caminoen. Kirkerne er fra små beskedne kapeller til kirker med overdådige altertavler end op til mange ofte forgyldt eller bemalet. Resten af kirkernes indre ofte meget spartansk. Alt skal alene være at øjet fanger altertavlerne og altret foran. Stole og bænke findes kun i mindre omfang. Der er ofte ikke prædike
stol som vi kender. De små beskedne kirker har ofte en atmosfære, som de store ikke har. De store kirker er imposante og tager ofte vejret fra en. Kirketårnene er ofte enestående kunstværker i sig selv. Alle kirkerne er bygget i de lokale gråbrune sten og med ofte meget fint udhuggede sten. Indgangspartierne er ofte bibelske scener med bange figurer og fantasidyr og træer. Stenhugger- arbejderne er af utrolig høj kvalitet. Kirkerne har også fundet ud af at trække penge op af lommerne på os pilgrimme. Det koster et indkast af 1 Euro at få lys på altret/erne. Så må der til gengæld godt fotograferes. Den moderne udgave af at tænde et lys er, at man betaler 20 cents og så tændes der 3 små elektriske lys. Praktisk, men ikke særligt charmerende. Jeg kan nu bedst lige den gamle udgave med levende lys. Men sådan møder nyt og gammelt hinanden på caminoen.
Vi starter i Estella og kommer ikke lægere end til Villamyor. Det er ca 10 km. Grunden er at vi først kommer fra hotellet omkring kl. 11.00 og vi skal først have købt en ny solhat til mig, da jeg miste min i kirken i Pueta de la Reina. Og så skal jeg have sendt 2 pakker a 1 kg retur til Danmark, fordi jeg ikke bruger disse ting. Så derfor er vi først på Caminoen omkring kl. 12.00. Først kommer vi forbi den berømte vinfontæne. Den kan findes på internettet, hvor der er et webcamara. Næsten overfor er et kloster med en klosterkirke og en meget flot gård med buegang. Jeg har taget billedere fra klosteret, gården og kirken. Vejret er noget ustabilt, det blæser igen vestenvind og det er små vådt og koldt. Vi når kun til Villamayor omkring kl. 14.30 på et Hollandsk Albergue. Det er meget søde mennesker der har tilsyn med det. Vi får en seng og om aftenen får vi aftensmad. Vi beder bordbøn før vi spiser. Og der holdes andagt efter. Det er helt O.K. for alle deltager. Alberguet er dog noget koldt, så badet undgås og der må sovepose til for at holde varmen om natten. Men igen utroligt rent overalt. Vi får en god snak med de andre pilgrimme, der nu kommer fra USA, Portugal, New Zealand, Sverige m.v..
Bygninger og byggerier i byerne.
Vi får jo set bygninger og byggerier langs Caminoen. I de små Caminobyer, er der jo fuld af akitektoniske perler og meget skrammel. De arkitektoniske perler er lige fra gamle nedslidte bygninger med interessante port indgange, dørpartier, facader. Bygninger ligger ofte side om side med gamle nedslidte bygninger op til helt komplet nye bygninger enten som nyopført efter nedrivning eller en gennemgående restaurering. Og så er der jo de store imposante store adels- og offentlige bygninger. Hvor der er facader med opsatte relieffer med våbenskjolde og officielle flotte udhuggede figurer m.v..
Selv mere udmyge huse kan have nogle sjove og spændende facader, med flotte indgangspartier og altaner med svungne jernværn og gelændre. Nogle er utrolig lette og andre meget tunge med overdækninger eller hele udestuer.
Om nybyggeriet kan jeg sige, at arkitekturen gennemgående er mere spændende end hos os i Norden. Arkitekterne får lov til at udfolde sig mere, med brug af farver, vinduer, altaner, garage i stueplan etc.. Typisk enten rækkehuse eller etagebyggerier.
Men det slående udtryk er, at der er blevet overbygget i Spanien. Selv helt ude i de små bysamfund er opført byggeri, som selv jeg kan se aldrig vil blive fyldt op. Vi har faktisk gået gennem spøgelsesbyer, hvor vi har sagt til hinanden, har de bare stillet et par biler op for, at der skal se ud som der bor mennesker her. Nye store bebyggede områder er uden beboere og der står "Til salg" eller " Til leje" på snart sagt hver andet hus eller lejlighed. Det er nok også en overdrivelse, men der står både gamle og nye huse tomme i tusindvis blot på de 250 km vi nu har vandret.
Vi er nu i Logrono, der er på størrelse med Odense. Der er nybyggeri i lange baner, der er tomme og mange lejligheder i bymidten er sat til salg. Hos en ejendomsmæglers vindue kunne jeg se planche efter planche med lejligheder til salg. Prisen for en lejlighed ligger for 110 m2 lejlighed i Logrono på ca. 1,5 mio. kr. ca. 200.000 Euro. Og det er prisniveauet her.
Der gik lidt fejl i dagene, så her kommer den rigtige dag 9. Dagen starter i Puenta de la Reina og`går til Estalla. Vandringen er på godt 24 km. Vejret er perfekt nu, lune i luften. Kun lidt regn da vi går ind i Estella om aftenen. Vi har aftalt at bo på hotel. I øvrigt et ganske godt et, til fornuftig pris. 65 Euro inkl. aftensmad og morgenmad. Vi skal have ladet alle batterier op inkl. dem i os selv. Først tager vi en runde i den gamle bydel og for set den største kirke i byen. Utrolig flot nu med glasmosaik i vinduerne. Meget flotte altertavler.
Vi går vi i gennem en række små caminobyer på vejen fra den ene overnatning til den anden. Nu er der rigtig mange pilgrimme på vejen. Og der er nu konkurrence om at få plads på det bedste albergue på caminoen. Vi sover rigtig godt, uden at have andre pilgrimme omkring os. Så vi fik rigtig ladet op.
Nu er det tirsdag og vi har været på Camino Aragonés og vandre i dag ind på Camino Frances. Hidtil har vi kun været omkring 10 pilgrimme. Vi starter ud fra Tiebas i godt vejr med solskin og forår i luften. Caminoen er nu med bedre overflader og ligner en grussti i Tivoli. Vi vandre i et bakket landskab gennem grønne marker op og ned mellem en række små byer, der altid ligger oppe. Vi vandre ikke så langt i dag, omkring 18 km til Puente de la Reina. Det er en vigtig by, da alle pilgrimme mod Santiago skal over den bro, der er beliggende i byen. Vi beslutter at tag et gammelt albergue med plads til over 100 pilgrimme og smider rygsækken på en seng som bevis på at sengen nu er din. Som altid er hygiejnen i orden og vi betaler beskedne 4 Euro for en overnatningen. I dag tager vi afsked med Bernard. Han skal hjem til Toullouse. Han ligner Asterix og er faktisk også Asterix. Dejlig og sjov person. Vi går i byen og har en rigtig hyggelig aften. På vej hjem til alberguet går vi ind i byens store kirke og beser altertavlerne der er urolig flotte. Vi når lige hjem inden kl. 22.00 hvor alberguet lukker og slukker.
Caminofamilien.
Jeg træf Manfred fra Düsseldorf i bussen til Somport. Vi har nu vandret alle dagene sammen. Vi har samme humor, deler livsanskuelse og vandre sammen i snak og stilhed. Sommetider ved siden af hinanden skiftevis ham eller mig forrest, når vi ikke gider snakke sammen enten på tysk eller engelsk. Så mødte vi 2 franskmænd Bernard en lille sej franskmand på min alder. Kan ikke et ord andet end fransk, men det betyder intet. Han gå ca. 5,5 km i timen, så ham møder vi på det aftalte albergue. Så er der Sorien en sej og utrolig sød kvinde i 40erner fra Paris, der vandre caminoen i 3 uger og tager så næste etape næste år. Hun kan lidt engelsk. Vi 4 mødes så på alberguet og spiser og hygger os sammen. Hvor længe vi er sammen må vi så se. Alle er nogle utrolige søde og hjælpsomme mennesker. Det at få rigtig tøj på har jeg opgivet. Enten har du for lidt på eller også for meget. Det har indtil nu været hundekoldt om morgenen og hen på eftermiddagen. Det blæser hele tiden fra vest, så du får blæsten i hovedet hele tiden. Og når det regne, så er det enten lidt eller også så er det en sand storm med skybrud. Min poncho er noget møg og blæser enten op eller er klam, når det ikke regner. Så vi hader alle vejret lige nu. Nå du så gå igennem dagen kan du ikke bare skifte dels fordi du ofte vandre op til 10 km i træk dels fordi 5 minutter efter har vejret skiftet. Her i dag startede vi med sne (tro det om I vil) så regn, så lidt solskin og så den evige blæst. Så vi kæmper ikke blot med caminoen, men også med vejret lige nu.
Nu er det tirsdag og vi har været på Camino Aragones og vandre idag ind på Caminor Frances. Hidtil har vi kun været omkring 10 pilgrimme. Vi starter ud fra Tiebas i godt vejr med solskin og forår i luften. Caminoen er nu med bedre overflader og ligner en grussti i Tivoli. Vi vandre i et bakket landskab gennem grønne marker op og ned mellem en række små byer, der altid ligger oppe. Vi vandre ikke så langt i dag, omkring 18 km til Puente de la Reina. Det er en vigtig by, da alle pilgrimme mod Santiago skal over den bro, der er beliggende i byen. Vi beslutter at tag et gammelt albergue med plads til over 100 pilgrimme og smider rygsækken på en seng som bevis på at sengen nu er din. Som altid er hygiejnen i orden og vi betaler beskedne 4 Euro for en overnatningen. I dag tager vi afsked med Bernard. Han skal hjem til Toullouse. Han ligner Asterix og er faktisk også Asterix. Dejlig og sjov person. Vi går i byen og har en rigtig hyggelig aften. På vej hjem til alberguet går vi ind i byens store kirke og beser altertavlerne der er urolig flotte. Vi når lige hjem inden kl. 22.00 hvor alberguet lukker og slukker.
Caminofamilien.
Jeg træf Manfred fra Düsseldorf i bussen til Somport. Vi har nu vandret alle dagene sammen. Vi har samme humor, deler livsanskuelse og vandre sammen i snak og stilhed. Sommetider ved siden af hinanden skiftevis ham eller mig forrest, når vi ikke gider snakke sammen enten på tysk eller engelsk. Så mødte vi 2 franskmænd Bernard en lille sej franskmand på min alder. Kan ikke et ord andet end fransk, men det betyder intet. Han gå ca. 5,5 km i timen, så ham møder vi på det aftalte albergue. Så er der Sorien en sej og utrolig sød kvinde i 40erner fra Paris, der vandre caminoen i 3 uger og tager så næste etape næste år. Hun kan lidt engelsk. Vi 4 mødes så på alberguet og spiser og hygger os sammen. Hvor længe vi er sammen må vi så se. Alle er nogle utrolige søde og hjælpsomme mennesker. Det at få rigtig tøj på har jeg opgivet. Enten har du for lidt på eller også for meget. Det har indtil nu været hundekoldt om morgenen og hen på eftermiddagen. Det blæser hele tiden fra vest, så du får blæsten i hovedet hele tiden. Og når det regne, så er det enten lidt eller også så er det en sand storm med skybrud. Min poncho er noget møg og blæser enten op eller er klam, når det ikke regner. Så vi hader alle vejret lige nu. Nå du så gå igennem dagen kan du ikke bare skifte dels fordi du ofte vandre op til 10 km i træk dels fordi 5 minutter efter har vejret skiftet. Her i dag startede vi med sne (tro det om I vil) så regn, så lidt solskin og så den evige blæst. Så vi kæmper ikke blot med caminoen, men også med vejret lige nu.
Mandag nåede vi omkring kl. 17.00 til Tiebas på højde med Pamplona, som vi kan se ned på. Vi startede ud med, at der nærmest var en lille snestorm - husk på vi er oppe i ca. 800 m højde i de vilde bjerge. Gik til Monreal og gik på bar for at få frokost med bocadillos og rødvin. Skønt. Derefter vandrede vi af nogle af de værste stier ind til nu. De var livsfarlige glatte på grund af vand, det var som grå ler. Det tog rigtig lang tid, at vandre, hvor det i øvrigt var op ad og ned ad over flere km. I kan ikke forestille Jer hvordan stierne er og højdeforskellene uden selv at have prøvet det. Dagens vandring var på 24 km. Alberget er komplet nyt, ren luksus til 8 euro for en nat.
Pilgrimslivet
Her mandag lidt om først Pilgrimslivet. Dagen starter omkring kl. 7.00, hvor pilgrimmene står op og gør sig i stand, finder ud af hvad dagens udgave af tøj bør være. Og han tager næsten altid fejl. Mer om det. Så enten er der morgenmad inkl. i opholdet eller også så skal han selv lave det. Herefter skal rygsækken forsvarlig pakkes og der skal huskes om alle ens ting nu er kommet med. Så ud ad alberguet omkring kl. 8.00. Finde Caminoens gule pile eller muslingeskallen. Og så er det bare at vandre på alt fra asfaltvej over grusstier, traktorspor, sti der er så smalle, at du kun kan sætte den ene fod foran den anden. Det bliver så mellem disse 20 til 30 km om dagen. Du skal kun frem til det albergue, som du har sat som dagens distance. Hvordan alberguet så er i stand og beskaffen har du kun en nogenlunde viden om. Men indtil nu har de været gode 2 næsten nye og lækre faciliteter de andre ældre eller gamle men gode. Toiletter og bade er alle rene og pæne. Nå vi så kommer frem efter op til 9 timers vandring, nu snart i en uge med regn, så skal alt vådt tøj lægges til tørre og luftning. Smide din rygsæk på en seng som tegn på, at den nu er din seng. Ud at vaskes eller i bad, vaske sure sokker og fimset tshirt og møgbeskidte eller klamme bukser. Det gælder alle, så det et der ingen som kommer med bemærkninger om lugt. Herefter er det spisetid kl. 20.30. Godt sultne enten på den lokale bar eller på alberguet, hvor du får en pilgrimsmenu ofte 3 retter enten suppe eller salat først, kød eller fiskeret og en dessert ofte en gang yoghturt. Lidt samvær og snak om næste dags etape og om vejret. Og så kl. 22.00 i seng. Indtil nu fra 4 til 12 på en stue mænd og kvinder i samme rum, ingen hindring. Og sådan hver dag. Nogle hvor vi kollektivt køber ind og selv laver mad. Tro mig det et rigtig hyggeligt.
Søndag vandrede vi til Izco endnu en lille camino by. Turen er den længste vi har vandret 31,3 km. I Sangüesa blev vi alle væk fra hinanden. Men pludselig var vi alle samlet ved den lokale gamle middelalder kirke. Så gik vil alle til søndagsmesse. Det var en god oplevelse. Bagefter gik det 9 km op ad bakke - altså flere bjerge - forstås - og så gik det på grusvej og sti. Ca. 5 km før Izco gik vejret helt amok - stormvejr og skybrud. Jeg var våd fra inderst til yderst - den irriterende poncho hjælp ikke en sk.... Imidlertid var det et rigtig hyggeligt albergue ude i ingenting. Vi måtte selv lave aftensmand sammen med 2 italienere. De forstod ikke et pluk andet end italiensk. Men vi forstod alligevel hinanden. Så det blev en god dag, især fordi vi kunne tørre vores tøj og sko.
Hvad skal jeg sige? I tror det ikke, når jeg siger at det dårlige vejr forsætter. Det er en bidende kold vestenvind lige i hovedet og små regn. Der er ikke meget at sige om ruten undtagen, at vi kom frem til Undués sent. Vores caminovenner et også nået frem og vi har det rigtig hyggeligt sammen. Mere om caminolivet. Det er faktisk svært at finde tid til at skrive i bloggen, når du kommer sent frem, skal have bad, spise, tale med de utrolig søde caminovenner og sove, når du har tilbagelagt 8 timer på Caminoen. Caminoen giver og tager. Jeg synes nu at den skylder mig lidt medvind og sol. Jeg kæmper med at kunne skrive hver dag.
