Jeg havde aldrig troet denne dag skulle få den ende den nu har fået. Caminoen tager og Caminoen giver. Ifølge alle guider er det en af de mest nedslidende dagsvandringer fordi den starter med 5 km industrikvarter og derefter ca. 20 km på kommunevej du kan se fra den ene ende til den anden, altså lige ud. De af Jer der kender Lammefjorden kan genkende strækningen fra hovedvejen fra Gislinge til Veddinge Bakker - tænk den så i foråret med marker på hver side fladt så langt øjet rækker og i stedet for Veddinge Bakker i horisonten da Montes de Leon 1.500 m høj med sne på toppen. Og så lidt vandring yderlige langs en jernbane og pludselig dukker et Casa Rual - Molino Galocas op. Se bloggen om vandmøllen. Dagens redning. Det gav pludselig dagen mening. Vandmøllen ligger 33 km vest for Leon i Villavante. Lige før opstigningen over Montes de Leon i De Kantabriske Bjerge. Se bloggen om dem. Nu vil jeg nyde et godt varmt bad inden der skal spises aftensmad.

Molin Galochas - Casa Rual

Et Casa Rual er alt fra Bed and Breakfast i private hjem til et svensk sommer pensionat med 5 til 10 værelser. Molino Galochas er simpelthen noget særligt. En gammel renoveret Vandmølle med 12 værelser, stor spisestue. Lige nu sidder jeg i pejsestuen med åen løbende under mig. Der er glas i gulvet så jeg kan kikke ned på åen. Der er ild i pejsen og værterne nogle søde spanske mennesker er lige kommet med varm tee og kage. Alt er renoveret og indrettet i spansk stil som jagthytte (?) men med nogle sjove ting som pynt. Se billederne. Udenfor bruser åen og der er udsigt til De Kantabriske Bjerge og ejendommen ligger lige ud til Caminoen. Lige nu har værterne sat Frank Sinatra på radioen. Så der er dømt råhygge med fødderne oppe i sofaen og dejlig varmt fra pejsen. Hvad kan man ønske sig mere? Et varmt bad er under opbygning og derefter aftensmad. Vi er vel 5 gæster. Prisen for en stor dobbeltseng i et rum med udsigt til bjergene aftensmad og morgenmad er rørende 40 Euros. Og fri wifi ikke at forglemme. Aftensmaden stod på græskarsuppe, fisk og frugt samt tee/kaffe. Meget vel tilberedt. Det er simpelthen den bedste overnatning indtil nu på Caminoen. I dag gav Caminoen. Tak for det. Se WWW. Molinogalochas.com.s

Nu er jeg alene på Caminoen. Magda, Manfred og jeg skiltes i morges ved Katedralkontoret i Leon, hvor vi alle måtte have et nyt pilgrimspas, da de gamle var ved at være fyldt med stempler. Jeg overnatter i Leon for at få mit ben i lidt bedre stand. Der er 2 dagsvandringer til næste store by, så hvis det gå helt galt med benet igen kan jeg stå en ekstra dag over i Astorga. I dag gik jeg en tur rundt i byen og tro det eller ej, så regnede det flere gange. Jeg har købt mig en ny poncho - den er rød. Og den er enmandsbetjent til forskel fra den grønne, der krævede 2 mand. I Leon er der 2 bygninger af arkitekten Gaudi (ham med kirken i Barcelona) så han får en særlig blog, når jeg er i Astorga, for der er også en bygning han har fået opført. Jeg glæder mig til at komme på farten igen i morgen.

Katedralen i Leon

Katedralen i Leon er fra ca. 1300 tallet. Den er ikke så stor vel som Roskilde Domkirke. Den er meget mørk. Men den er bygget med utrolig mange flotte og store blyindfattede ruder i nogle utrolig flotte farver, mønstre og bibelske motiver. Det giver et helt specielt lys i katedralen. Der er også som I Burgos, men i langt mindre omfang, altertavler, udhuggede scener fra biblen i vægge, gravmæler, og alterskrin med relikvier. Se billederne fra katedralen. Katedralen er mere enkel og vel mere ligefrem til en ydmyg pilgrimme end den i Burgos, der skulle imponere. Ved siden af katedralen er der et kloster med en fornem korgang omkring selve klostergården. I korgangen er malerier på væggene og opstillet figurer af apostlene. I selve klostergården har en eller anden nymodens designer fået overtalt den stedlige biskop eller overordnet chef, til at acceptere at der er opstillet en eller anden rædsel af en pavillion i neonfarver. Begge burde landsforvises og pavillionen brændes.

Vi er nu nået frem til katedralbyen Leon. En dagsvandring på 20 km nærmere Santiago. Vandring var igen i dag i poncho. Da det væltede ned med regn, var der en bar, som kunne søges ly i. Den lå ved en vigeplads langs en befærdet hovedvej. Hele dagen er vi gå langs en hovedlandevej med meget trafik. Så baren var vor dags redning. En god kop varm café con leche en rødvin en bocadillos med ost og tomat og så havde værten klassisk musik på radioen. Det har vi ikke oplevet før, så vi blev der til regnen var stillet noget af. Vi er nu kommet til Leon en by på størrelse med Odense. Gammel smuk spansk middelalderby i det gamle centrum omkring katedralen. Mere om katedralen i egen blog. Her til aften er det ca 7 grader og småregn. Vi gå tidligt i seng her i aften for at få varmen og få tørret tøjet.

Alberguet En El Camino i Boadillo del Camino

Alberguet vi boede på havde 48 senge. Og hvorfor skrive netop om det albergue. Jo fordi det er et af de bedste vi har overnatter på. Da vi ankom blev vi mødt af en hospitalero, der bød os vin eller vand og bød os velkommen. Vi blev vist til vores værelse og vist bad og toilet. Alt var rengjort og blev holdt rent af rengøringsfolk. Fik stempel i vores pilgrimspas og betalte for ophold og mad. Gode senge og gode faciliteter. Og nogle søde og imødekommende hospitaleros. Om aftenen alle pilgrimme til aftensmad med suppe steg og is. Samvær med pilgrimme fra alle verdenshjørner. Sov godt mig på øverste køje over en ældre hollandsk, dame der snorkede som et damplokomotiv. Om morgenen dejlig morgenmad med juice, the og ristet brød serveres ved bordet. Alt det for 6 Euro. Og et glad Buen Camino med på vejen. Hospitaleros er frivillige ulønnede tidligere pilgrimme, der selv har gået Caminoen.

Endelig er foråret for en stund kommet til Castilien. 2 dage i træk uden regn. 2 dage med solstrejf. 2 dage uden regntøj. I dag til middag kunne vi tage vindjakken af og gå i t-shirt. Vandringen var på 24 km i dag, hvoraf de 14 var på en gammel romersk vej. De romere må have været rene sadister. Hvorfor? At bygge en vej, der er den rene tortur at gå på. Små sten som stikker op Andre der stikker ned. Nogle store andre små. Nogle 4 kantet Andre fine. Umulig at gå på uden at fødderne farer op og med og til siden. Man bliver skør af hele tiden at skulle se hvor man skal sætte fødderne. Samtlige 18 km gik ude på Castilien uden skygge, ingen ingenting at se på absolut intet. En rigtig vandretur med Ipod i ørene. Vi er nu på et stort albergue med gode faciliteter i Mansilla de las Mulas der nu 342 km fra Santiago. Og ca. 457 km fra Atlanterhavet. Så det går pænt fremad. Og skinnebenet er nu i bedring. 

Betragtninger over en halv camino - Del IV

FØDERNE OG BENENE
Altid vaskede fødder, tørre fødder, smørre fødderne ind, sætte tape på så du ikke får vabler. Senest købe elastikbind til skinnebenet. Passe på sko og trømper. Alt drejer sig om dine fødder og ben. Det er dit redskab til fremdrift.
DE STORE TANKER.
Jeg har læst mange bøger af forfattere der har gået Caminoen og de skriver alle sammen om, hvor meget tid man har til at tænke over sin situation og få ny inspairation til et bedre liv. Hvordan de har haft tid til det må guderne vide? Jeg bruger mindst 90 % af tiden på at finde ud af hvordan jeg sætter den næste fod rigtigt så den ikke bliver våd, sider fast i mudder, ikke falder ned fra gedestien eller træder uhensigtsmæssigt på en sten eller træder i en vandpyt og koncentrerer mig om at min rygsæk sidder rigtigt, at min poncho nu også dækker min rygsæk. Så hvor de forfattere har fået al den tid fra kan jeg simpelthen ikke forstå. Resten af tiden snakker vi sammen når vi går eller hører musik i IPoden.
SAMMENFATTENDE
Det er fantastisk at gå Caminoen i det værste forårsvejre i 100 år i Nordspanien iflg. de spanske meteorologer. Leon havde sne i Dag! Vi er i Leon om 2-3 dage. Fantastiske landskaber, fantastiske spanier, fantastiske albergues, fantastiske pilgrimme.
Man skal have prøvet denne vandring for at forstå den magiske Camino. Den tager og den giver. Den giver dig uanede kræfter, den prøver dine grænser, den giver dig fantastiske oplevelser. Den tager somme tider livet af dig og giver dig det tilbage igen. Du er oppe, du er nede både fysisk og psykisk.
DET ER EN VANDRING FOR LIVET. DU VIL ALDRIG GLEMME DEN. DEN BLIVER EN DEL AF DIG.
Jeg håber, den sidste del af vandringen også vil bekræfte dette tilbageblik.

Vi stod op til frost her til morgen. Græsset havde rim og det var der også på taget. Vi var godt klar over det blev koldt, så soveposen blev brugt for natten. At det så skulle blive frost var trodsalt lige i overkanten, når der ikke er varme på loftet. Men vi kom dog i gang og vi fik os et godt morgenmåltid i den lokale bar og kom så afsted. En lille dagsrejse på 31 km kun afbrudt af en enkel større by på størrelse med Ringsted tror jeg - Sahagún. Elles står det på Castiliens marker og marker og marker. Vi har sluttet dagen i en by helt "ude på heden" der hedder Calzadilla de los Hermanillos. Den ligger faktisk uden for den originale camino, men der er et uovertruffent albergue i byen og det overnatter vi nu på. Dejlig 3 mands rum med rigtige hjemmelige senge, varme - husk der er varme - og luksus badeværelse. Så kom ikke at sige, at de ikke kan diskes op med gode forhold til pilgrimmene og så for 15 Euro pr. seng. Byen har vel 15 huse, 2 lader og 2 barer og hvad lokalbefolkningen for tiden til at gå med, må guderne vide, der er 24 km til næste by på samme størrelse. Der er ingen køer og ingen får, så det er ikke dem de kan bruge tiden på. Men der er 2 nye BMWer og et par store Audier på vejen. Og det er ikke pilgrimme.

Betragtninger over en halv camino - Del III

ALBERGUERNE
Fra topmoderne til rædselsfulde gamle, med charme, uden varme, med hjertevarme, med senge i 3 lag, med måtter på gulvet, men få pilgrimme med mange pilgrimme, men mest hyggelige og gode. Nogle med utrolig høj hygiejne nogle med lidt mindre, men pilgrimmene er et folkefærd der hjælper hinanden, så alt er pænt og ordentligt.
Det mest luksusøse albergue er nok det vi overnattede på i Tiebas ved Pamplona. Et komplet nyt kommunalt albergue med 6 senge på hver stue med komplet moderne bad og toilet i sandblæst glas. Alle faciliteter. Det dårligste, var det i Hontanas, hvor der i øvrigt var under gode forhold, men der var ikke varme og det varme vand fungerede kun sporadisk. Det mest spændende var nok overnatningen i kirken i Granon, hvor gæstfriheden var uovertruffen. Og det skønne albergue En el Camino, vi fandt midt ude i ingenting, hvor også gæstfriheden var enorm og forholdene med skyhøj hygiejne.
KIRKERNE OG KATEDRALERNE
De er store de er små, de er enkle de er overdådige, de er der altid. De er tidsløse. De er gamle og ved at falde sammen, de er renoverede. De er der altid på din veje, du kan ikke undgå at komme forbi dem. Du kan komme ind i dem, nogle er lukkede andre åbne. Du kan dvæle i dem, du kan bede i dem du får altid en oplevelse. De er tidsløse. De er tyste. De er mørke de er lyse. De er det du selv gør dem til. Tilflugt til fordybelse og til en bøn.
Vi har mødt så mange kirker på vejen, fra kirker fra 800 tallet i romansk stil til uinteressante og faldefærdige kirker. Men et gennemgående træk er, at der er stor interesse for bevaring af kirkerne også de som trænger til renovering.

Fra Carrión de los Cordes til Ledigos. Hvad siger I til 18 km lang Tivolisti, lige ud uden bakker eller andre finuligheder. 18 km marker på 2 sider. Ingen træer. Kun km efter km med 4,5 km i timen. Lidt sol, småkold vind i ansigtet som sædvanlig. Ikke en by at se, kun mod nord lidt bjerge med sne på toppen. Alt er fladt. 18 km ingenting. Pludselig er der en by med 7 huse og en lade. Så yderligere 6 km til et albergue i en dødtrist by på Castilien. Her overnatter vi så. Det var den dag. Hvad siger i så? 24 km ingenting. 6 1/2 time vandring. Det var den dag.

Betragtninger over en halv camino - Del II

MENNESKENE
Er det jo spanierne vi træffer, der er utrolig hjælpsomme og imødekommende.
Det gælder både i barerne og på albergues. På landet og i byerne. De fleste kan kun spansk og snakker og snakker og vi forstår kun 10% af hvad der bliver sagt.
PILGRIMMENE
Vi møder nu pilgrimme fra alle verdenshjørne også fra Aarhus. Og der snakkes mange forskellige sprog, dog mest engelsk. Pilgrimmene er hinanden hjælpsomme og passer på hinanden og sørger for at ingen efterlades hjælpeløse. Har en problemer med fødderne er der straks en der kan hjælpe med råd eller praktisk hjælp. Mangler du mad eller vand er hjælpen også altid nær. Ingen efterlades uden et spørgsmål om alt er O.K.
CAMINOEN
Camionen har været fra brede behagelige Tivolistier, til uvejsomme gedestier med plads til kun at havde den ene fod foran den anden. Fra rullesten til kampesten og grus. Fra asfalt til cement. Til mudder og ubehagelige stenstier. Markveje med græs i midten til markveje, hvor mudderet sidder i støvlerne og blive dobbelt så tunge.
TØJET
Jeg kan snart ikke huske hvor mange gange jeg har skiftet og vaske tøj. Du skifter hele tiden undertrøjer med lange ærmer med korte ærmer, lange bukser, korte bukser, flees og vindjakke og poncho, poncho, poncho. Den ski... poncho af og på.
Vådt tøj en kamp om at få det tørt. En kamp om at få det vasket. Og strømper, der tager 3 dage før de er tørre.

Vi løber stærkt i disse dage, selvom det stadig er med poncho på. De 6 af de 8 timer vi gik i dag var med poncho. Vi gik næsten 28 km. Vi er nu nået ind på Castilien, men det er stadig i Nordspaniens kornkammer, vi er. I Fromista måtte vi på den lokale lægeklinik. I 3 dage er vi nu blevet 3 pilgrimme idet vi går sammen med Magda fra Polen. Og hvorfor så det. Fordi hun er en meget sympatisk person. Taler godt engelsk, går samme hastighed som Manfred og jeg. Magda er ca. 40, har en datter og bor i en mellemstor by i sydvest Polen og er den lokale dommer. Hun har fået noget udslet. I Fromista besøgte vi 2 romanske kirker. Se billederne. Vi er nu kommet til Carrion de los Cordes. Vi har lejet et 3 mandsværelse med bad på et Hostal i byen fordi vi kom sent og alle albergues var optaget. Årsagen er at den første etape i morgen er på 18 km uden noget som helst. Se mit indlæg om gårdagens albergue. Det var noget særligt. 

Betragtninger over en halv camino - Del I


Vi er nu halvvejs til Santiago. Det giver jo anledning til et tilbageblik. Hvad har gjort størst indtryk?
MANFRED
At have mødt ham og nu gået sammen med ham i 22 dage og har holdt hinanden ud på godt og ondt er noget af det jeg vil huske tilbage på med glæde. Om det er en ven for livet, må vi se.
VEJRET
Det har faktisk regnet mere eller mindre de 18 dage af de 20 dage. 4 dage i træk. Poncho time. Så vi er ikke blevet solbrændte eller har kunnet benytte solcelleoplader. Det har været koldt hele tiden. Vestenvinden har været en følgesvend. Det skriver guidebøgerne ikke noget om. I det lokale fjernsyn kunne vi få oplyst, at det har været det koldeste forår i Nordspaninen i næsten 100 år. Det kan jeg godt bekræfte.
LANDSKABERNE
Fra de voldsomme sneklædte Pyrenæer til de flade marker på Castilien. Til de spændende Gåsebjergene med troldeskove til de spirende vinmarker og frodige kornmarker i Rioja
ARAGON
er det vilde landskab med Pyrenæene og floden Aragon fra Somport og frem til Pamplona, hvor det går over i Navarra med flade sletter med vinmarker i Rioja og hovedbyen Logrono. Burgos og Palencia er Spaniens kornkammer, med store landskaber med mark efter mark. Mesetaen brødføder Spanien med korn og andre landbrugsafgrøder og det samme gør Castilien i Castillia y Leon.

Man skulle ikke tro det kunne blive værre. Men jo. Som jeg ofte skriver Caminoen giver Caminoen tager. I dag da jeg gik i mudder til anklerne på en eller anden møgvej ude på Mesetaen der kaldes Caminoen og var skide ligeglad med om jeg også fik våde sko - spurgte jeg Gud hvad jeg havde gjort for at jeg på hans vej skulle mødes med snart sagt umenneskelige forhold med vådt tøj og med regn i 52 time hvor jeg har været ude i, mere end 15 timer af dem. Tænk sig jeg fik ikke noget svar? Vi besluttede så at gå 30 km til Boadillo del Camino. Gud må have hørt mig trodsalt for vi er nu havnet på det mest dejlige albergue. For sølle 6 Euro overnatning, skøn aftensmad, morgenmad, vaskemaskine, tørretumbler og ca. 40 andre søde pilgrimme. Så nu har Caminoen givet tilbage. Men kære Gud, hvorfor skal det stadig regne?? PS.  Idag var der for øvrigt en lille bakke vi skulle over på 200 m højde stigningen var ifølge skiltet 18%.

FØDDERNE

er jo det transportmiddel vi pilgrimme benytter sig af. Derfor skal apparatet være i orden og rigtig trimmet. At vandre 250 km har sine omkostninger i pleje af fødderne. De skal holdes rene, tørre og sokker skal være rene og passe. Vandreskoene skal passes, så også de kan klarer alle former for underlag. Det er sjovt at se om morgene, er det første alle gør, det er at ordne fødder. De vaskes, tørres grundigt og bliver smurt ind i diverse creme. Det kan ikke undgås, at der kommer vabler. Manfred har lidt af nogle store nogle fra 2. dagen på begge fødder, men har nu fået dem under kontrol. Så nu er det hans ene knæ, der er problemet. I går måtte jeg også konstatere en vabel på storetåen mod den næste tå. Storetåen bliver simpelthen trygt flad og udvider sig, når du går og går og så gnider storetåen mod den anden tå og du får en vabel. Den gør mest ondt når du ikke går. Er du først i gang så har du ikke tid til at mærke problemet. Nu er den pakket ind i sportstape (den tynde) så friktionen kan blive mindre. Så kan jeg blot nøjes med det handicap, skal jeg vist vare glad.

Vi er nu ude på Mesetaen højsletten i ca. 900 m højde mellem Burgos og Leon et tyndt befolket landbrugsområdet med mest korn. Der er langt mellem byerne og i nogle områder et vi uden mobildækning. Fra Burgos gik vi ud af byen som sædvanlig mod vest og jeg er nær ved at sige sædvanlig med regn. Da vi havde gået 10 km gad vi simpel hen ikke mere. Så vi endte denne meget uinteressante dag i en trøsteløs nærmest forstad til Burgos ved navn. Tarbajos. Drivvåde kom vi til et lille men pænt albergue og gik om aftenen på den lokale bar og fik pomfritter. Det var den dag. Tidligere indlæg.

Katerdralen i Burgos

Nu er jeg igen kommet frem til.et albergue med gratis Wifi. Så nu kan jeg opdatere igen. KATEDRALEN I BURGOS Den er ubeskrivelig. Den er overdådige. Den er fantastik. Den er enorm. Den er flot. Den er noget af det mest enestående jeg har set. Uden jeg ved det med sikkerhed tror jeg den er på mellem 25.000 og 40.000 m2. Tårnene er højere end Rådhustårnet i København. Der er et utal af kirkerummet med den ene mere overdådige altertavle end den anden. Ubeskrivelig se billeder når de kommer. Vi brugte 4 timer og over 100 fotos på at se det meste af katedralen. De enorme mange altertavler, de enorme mange billeder, de enorme mange kunstgenstande er ikke til at beskrive. Dog var der særligt et billede fra ca 1400 der rørte mig, et billede af Jomfru Maria med Jesusbarnet, hvor der er en enestående rød farve. Se billedet. Fantastisk naivt men enestående rørende. Jeg kan godt forstå at pilgrimme til alle tider er valfarter til katedralen og selv i dag er man ydmyg når man kommer til og ind i katedralen Der er overdådige glasmosaik, overdådige gravsætninger, alt er bare overdådig. Den skal opleves. Rejs til Burgos og se katedralen med egne øjne. Det fortjener du og den.