Endelig er foråret for en stund kommet til Castilien. 2 dage i træk uden regn. 2 dage med solstrejf. 2 dage uden regntøj. I dag til middag kunne vi tage vindjakken af og gå i t-shirt. Vandringen var på 24 km i dag, hvoraf de 14 var på en gammel romersk vej. De romere må have været rene sadister. Hvorfor? At bygge en vej, der er den rene tortur at gå på. Små sten som stikker op Andre der stikker ned. Nogle store andre små. Nogle 4 kantet Andre fine. Umulig at gå på uden at fødderne farer op og med og til siden. Man bliver skør af hele tiden at skulle se hvor man skal sætte fødderne. Samtlige 18 km gik ude på Castilien uden skygge, ingen ingenting at se på absolut intet. En rigtig vandretur med Ipod i ørene. Vi er nu på et stort albergue med gode faciliteter i Mansilla de las Mulas der nu 342 km fra Santiago. Og ca. 457 km fra Atlanterhavet. Så det går pænt fremad. Og skinnebenet er nu i bedring. 

Betragtninger over en halv camino - Del IV

FØDERNE OG BENENE
Altid vaskede fødder, tørre fødder, smørre fødderne ind, sætte tape på så du ikke får vabler. Senest købe elastikbind til skinnebenet. Passe på sko og trømper. Alt drejer sig om dine fødder og ben. Det er dit redskab til fremdrift.
DE STORE TANKER.
Jeg har læst mange bøger af forfattere der har gået Caminoen og de skriver alle sammen om, hvor meget tid man har til at tænke over sin situation og få ny inspairation til et bedre liv. Hvordan de har haft tid til det må guderne vide? Jeg bruger mindst 90 % af tiden på at finde ud af hvordan jeg sætter den næste fod rigtigt så den ikke bliver våd, sider fast i mudder, ikke falder ned fra gedestien eller træder uhensigtsmæssigt på en sten eller træder i en vandpyt og koncentrerer mig om at min rygsæk sidder rigtigt, at min poncho nu også dækker min rygsæk. Så hvor de forfattere har fået al den tid fra kan jeg simpelthen ikke forstå. Resten af tiden snakker vi sammen når vi går eller hører musik i IPoden.
SAMMENFATTENDE
Det er fantastisk at gå Caminoen i det værste forårsvejre i 100 år i Nordspanien iflg. de spanske meteorologer. Leon havde sne i Dag! Vi er i Leon om 2-3 dage. Fantastiske landskaber, fantastiske spanier, fantastiske albergues, fantastiske pilgrimme.
Man skal have prøvet denne vandring for at forstå den magiske Camino. Den tager og den giver. Den giver dig uanede kræfter, den prøver dine grænser, den giver dig fantastiske oplevelser. Den tager somme tider livet af dig og giver dig det tilbage igen. Du er oppe, du er nede både fysisk og psykisk.
DET ER EN VANDRING FOR LIVET. DU VIL ALDRIG GLEMME DEN. DEN BLIVER EN DEL AF DIG.
Jeg håber, den sidste del af vandringen også vil bekræfte dette tilbageblik.

Vi stod op til frost her til morgen. Græsset havde rim og det var der også på taget. Vi var godt klar over det blev koldt, så soveposen blev brugt for natten. At det så skulle blive frost var trodsalt lige i overkanten, når der ikke er varme på loftet. Men vi kom dog i gang og vi fik os et godt morgenmåltid i den lokale bar og kom så afsted. En lille dagsrejse på 31 km kun afbrudt af en enkel større by på størrelse med Ringsted tror jeg - Sahagún. Elles står det på Castiliens marker og marker og marker. Vi har sluttet dagen i en by helt "ude på heden" der hedder Calzadilla de los Hermanillos. Den ligger faktisk uden for den originale camino, men der er et uovertruffent albergue i byen og det overnatter vi nu på. Dejlig 3 mands rum med rigtige hjemmelige senge, varme - husk der er varme - og luksus badeværelse. Så kom ikke at sige, at de ikke kan diskes op med gode forhold til pilgrimmene og så for 15 Euro pr. seng. Byen har vel 15 huse, 2 lader og 2 barer og hvad lokalbefolkningen for tiden til at gå med, må guderne vide, der er 24 km til næste by på samme størrelse. Der er ingen køer og ingen får, så det er ikke dem de kan bruge tiden på. Men der er 2 nye BMWer og et par store Audier på vejen. Og det er ikke pilgrimme.

Betragtninger over en halv camino - Del III

ALBERGUERNE
Fra topmoderne til rædselsfulde gamle, med charme, uden varme, med hjertevarme, med senge i 3 lag, med måtter på gulvet, men få pilgrimme med mange pilgrimme, men mest hyggelige og gode. Nogle med utrolig høj hygiejne nogle med lidt mindre, men pilgrimmene er et folkefærd der hjælper hinanden, så alt er pænt og ordentligt.
Det mest luksusøse albergue er nok det vi overnattede på i Tiebas ved Pamplona. Et komplet nyt kommunalt albergue med 6 senge på hver stue med komplet moderne bad og toilet i sandblæst glas. Alle faciliteter. Det dårligste, var det i Hontanas, hvor der i øvrigt var under gode forhold, men der var ikke varme og det varme vand fungerede kun sporadisk. Det mest spændende var nok overnatningen i kirken i Granon, hvor gæstfriheden var uovertruffen. Og det skønne albergue En el Camino, vi fandt midt ude i ingenting, hvor også gæstfriheden var enorm og forholdene med skyhøj hygiejne.
KIRKERNE OG KATEDRALERNE
De er store de er små, de er enkle de er overdådige, de er der altid. De er tidsløse. De er gamle og ved at falde sammen, de er renoverede. De er der altid på din veje, du kan ikke undgå at komme forbi dem. Du kan komme ind i dem, nogle er lukkede andre åbne. Du kan dvæle i dem, du kan bede i dem du får altid en oplevelse. De er tidsløse. De er tyste. De er mørke de er lyse. De er det du selv gør dem til. Tilflugt til fordybelse og til en bøn.
Vi har mødt så mange kirker på vejen, fra kirker fra 800 tallet i romansk stil til uinteressante og faldefærdige kirker. Men et gennemgående træk er, at der er stor interesse for bevaring af kirkerne også de som trænger til renovering.

Fra Carrión de los Cordes til Ledigos. Hvad siger I til 18 km lang Tivolisti, lige ud uden bakker eller andre finuligheder. 18 km marker på 2 sider. Ingen træer. Kun km efter km med 4,5 km i timen. Lidt sol, småkold vind i ansigtet som sædvanlig. Ikke en by at se, kun mod nord lidt bjerge med sne på toppen. Alt er fladt. 18 km ingenting. Pludselig er der en by med 7 huse og en lade. Så yderligere 6 km til et albergue i en dødtrist by på Castilien. Her overnatter vi så. Det var den dag. Hvad siger i så? 24 km ingenting. 6 1/2 time vandring. Det var den dag.

Betragtninger over en halv camino - Del II

MENNESKENE
Er det jo spanierne vi træffer, der er utrolig hjælpsomme og imødekommende.
Det gælder både i barerne og på albergues. På landet og i byerne. De fleste kan kun spansk og snakker og snakker og vi forstår kun 10% af hvad der bliver sagt.
PILGRIMMENE
Vi møder nu pilgrimme fra alle verdenshjørne også fra Aarhus. Og der snakkes mange forskellige sprog, dog mest engelsk. Pilgrimmene er hinanden hjælpsomme og passer på hinanden og sørger for at ingen efterlades hjælpeløse. Har en problemer med fødderne er der straks en der kan hjælpe med råd eller praktisk hjælp. Mangler du mad eller vand er hjælpen også altid nær. Ingen efterlades uden et spørgsmål om alt er O.K.
CAMINOEN
Camionen har været fra brede behagelige Tivolistier, til uvejsomme gedestier med plads til kun at havde den ene fod foran den anden. Fra rullesten til kampesten og grus. Fra asfalt til cement. Til mudder og ubehagelige stenstier. Markveje med græs i midten til markveje, hvor mudderet sidder i støvlerne og blive dobbelt så tunge.
TØJET
Jeg kan snart ikke huske hvor mange gange jeg har skiftet og vaske tøj. Du skifter hele tiden undertrøjer med lange ærmer med korte ærmer, lange bukser, korte bukser, flees og vindjakke og poncho, poncho, poncho. Den ski... poncho af og på.
Vådt tøj en kamp om at få det tørt. En kamp om at få det vasket. Og strømper, der tager 3 dage før de er tørre.

Vi løber stærkt i disse dage, selvom det stadig er med poncho på. De 6 af de 8 timer vi gik i dag var med poncho. Vi gik næsten 28 km. Vi er nu nået ind på Castilien, men det er stadig i Nordspaniens kornkammer, vi er. I Fromista måtte vi på den lokale lægeklinik. I 3 dage er vi nu blevet 3 pilgrimme idet vi går sammen med Magda fra Polen. Og hvorfor så det. Fordi hun er en meget sympatisk person. Taler godt engelsk, går samme hastighed som Manfred og jeg. Magda er ca. 40, har en datter og bor i en mellemstor by i sydvest Polen og er den lokale dommer. Hun har fået noget udslet. I Fromista besøgte vi 2 romanske kirker. Se billederne. Vi er nu kommet til Carrion de los Cordes. Vi har lejet et 3 mandsværelse med bad på et Hostal i byen fordi vi kom sent og alle albergues var optaget. Årsagen er at den første etape i morgen er på 18 km uden noget som helst. Se mit indlæg om gårdagens albergue. Det var noget særligt. 

Betragtninger over en halv camino - Del I


Vi er nu halvvejs til Santiago. Det giver jo anledning til et tilbageblik. Hvad har gjort størst indtryk?
MANFRED
At have mødt ham og nu gået sammen med ham i 22 dage og har holdt hinanden ud på godt og ondt er noget af det jeg vil huske tilbage på med glæde. Om det er en ven for livet, må vi se.
VEJRET
Det har faktisk regnet mere eller mindre de 18 dage af de 20 dage. 4 dage i træk. Poncho time. Så vi er ikke blevet solbrændte eller har kunnet benytte solcelleoplader. Det har været koldt hele tiden. Vestenvinden har været en følgesvend. Det skriver guidebøgerne ikke noget om. I det lokale fjernsyn kunne vi få oplyst, at det har været det koldeste forår i Nordspaninen i næsten 100 år. Det kan jeg godt bekræfte.
LANDSKABERNE
Fra de voldsomme sneklædte Pyrenæer til de flade marker på Castilien. Til de spændende Gåsebjergene med troldeskove til de spirende vinmarker og frodige kornmarker i Rioja
ARAGON
er det vilde landskab med Pyrenæene og floden Aragon fra Somport og frem til Pamplona, hvor det går over i Navarra med flade sletter med vinmarker i Rioja og hovedbyen Logrono. Burgos og Palencia er Spaniens kornkammer, med store landskaber med mark efter mark. Mesetaen brødføder Spanien med korn og andre landbrugsafgrøder og det samme gør Castilien i Castillia y Leon.

Man skulle ikke tro det kunne blive værre. Men jo. Som jeg ofte skriver Caminoen giver Caminoen tager. I dag da jeg gik i mudder til anklerne på en eller anden møgvej ude på Mesetaen der kaldes Caminoen og var skide ligeglad med om jeg også fik våde sko - spurgte jeg Gud hvad jeg havde gjort for at jeg på hans vej skulle mødes med snart sagt umenneskelige forhold med vådt tøj og med regn i 52 time hvor jeg har været ude i, mere end 15 timer af dem. Tænk sig jeg fik ikke noget svar? Vi besluttede så at gå 30 km til Boadillo del Camino. Gud må have hørt mig trodsalt for vi er nu havnet på det mest dejlige albergue. For sølle 6 Euro overnatning, skøn aftensmad, morgenmad, vaskemaskine, tørretumbler og ca. 40 andre søde pilgrimme. Så nu har Caminoen givet tilbage. Men kære Gud, hvorfor skal det stadig regne?? PS.  Idag var der for øvrigt en lille bakke vi skulle over på 200 m højde stigningen var ifølge skiltet 18%.

FØDDERNE

er jo det transportmiddel vi pilgrimme benytter sig af. Derfor skal apparatet være i orden og rigtig trimmet. At vandre 250 km har sine omkostninger i pleje af fødderne. De skal holdes rene, tørre og sokker skal være rene og passe. Vandreskoene skal passes, så også de kan klarer alle former for underlag. Det er sjovt at se om morgene, er det første alle gør, det er at ordne fødder. De vaskes, tørres grundigt og bliver smurt ind i diverse creme. Det kan ikke undgås, at der kommer vabler. Manfred har lidt af nogle store nogle fra 2. dagen på begge fødder, men har nu fået dem under kontrol. Så nu er det hans ene knæ, der er problemet. I går måtte jeg også konstatere en vabel på storetåen mod den næste tå. Storetåen bliver simpelthen trygt flad og udvider sig, når du går og går og så gnider storetåen mod den anden tå og du får en vabel. Den gør mest ondt når du ikke går. Er du først i gang så har du ikke tid til at mærke problemet. Nu er den pakket ind i sportstape (den tynde) så friktionen kan blive mindre. Så kan jeg blot nøjes med det handicap, skal jeg vist vare glad.

Vi er nu ude på Mesetaen højsletten i ca. 900 m højde mellem Burgos og Leon et tyndt befolket landbrugsområdet med mest korn. Der er langt mellem byerne og i nogle områder et vi uden mobildækning. Fra Burgos gik vi ud af byen som sædvanlig mod vest og jeg er nær ved at sige sædvanlig med regn. Da vi havde gået 10 km gad vi simpel hen ikke mere. Så vi endte denne meget uinteressante dag i en trøsteløs nærmest forstad til Burgos ved navn. Tarbajos. Drivvåde kom vi til et lille men pænt albergue og gik om aftenen på den lokale bar og fik pomfritter. Det var den dag. Tidligere indlæg.

Katerdralen i Burgos

Nu er jeg igen kommet frem til.et albergue med gratis Wifi. Så nu kan jeg opdatere igen. KATEDRALEN I BURGOS Den er ubeskrivelig. Den er overdådige. Den er fantastik. Den er enorm. Den er flot. Den er noget af det mest enestående jeg har set. Uden jeg ved det med sikkerhed tror jeg den er på mellem 25.000 og 40.000 m2. Tårnene er højere end Rådhustårnet i København. Der er et utal af kirkerummet med den ene mere overdådige altertavle end den anden. Ubeskrivelig se billeder når de kommer. Vi brugte 4 timer og over 100 fotos på at se det meste af katedralen. De enorme mange altertavler, de enorme mange billeder, de enorme mange kunstgenstande er ikke til at beskrive. Dog var der særligt et billede fra ca 1400 der rørte mig, et billede af Jomfru Maria med Jesusbarnet, hvor der er en enestående rød farve. Se billedet. Fantastisk naivt men enestående rørende. Jeg kan godt forstå at pilgrimme til alle tider er valfarter til katedralen og selv i dag er man ydmyg når man kommer til og ind i katedralen Der er overdådige glasmosaik, overdådige gravsætninger, alt er bare overdådig. Den skal opleves. Rejs til Burgos og se katedralen med egne øjne. Det fortjener du og den.

Caminoen tager - Caminoen giver. Om Caminoen tog eller gav i dag ved jeg ikke. Men en ting ved jeg, at en Maraton er lang. Vi løb den ikke, men vi vandrede den. Fra Villafranca de Montes Oca til Burgos. 42 km. Vi startede kl. 6.30 før solen stod op og gik fra ca. 700 m til 1.158 m. Op i Montes de Oca (Gåsebjergene) (mere om den i et særligt indlæg) gik 13 km gennem en vild skov på noget der lignede et bredt brandbælte. Gik ned til et gammelt kloster, med en utrolig smuk gammel kirke (se billederne når de kommer). Derefter gik vi op gennem et pas i ca. 1.080 m højde. Og så fladede vejen de næste 20 km ud til Burgos. Men venner, de midterste 10 km havde vi regn og det var "poncho time" og hele vejen havde vi den sa.... vesten vind, i dag bare som storm. Vi gik nærmest sidelæns og ind i mellem kom vi ikke rigtig ud af stedet. På 12 timer tilbagelade vi strækningen.
Både Manfred og jeg var godt nok trætte og tog igen ind på et 3 stjernet hotel, hvor vi får vasket tøj, os selv og ladet elektronik og os selv op.

MEN - vi gjorde det, som mange pilgrimme gør, gik på en dag over Gåsebjergene og til Burgos. Burgos er på størrelse med Odense/Alaborg. Så i morgen spiser vi morgenmad på hotellet kl. 9.00 tager en tur gennem byen og se den enorme katedrag (den er større end den i Santa Domingo) og så tager vi den som luksus pilgrimme med at gå omkring 10 til 15 km. Det bliver nemlig regn de næste 2 dage.

Gåsebjergene

Der er ikke mange pilgrimme, der når både over Gåsebjergene og til Burgos samme dag. Gåsebjergene skal pilgrimmene over for at nå til Santiago. Gåsebjergene er berygtede for deres vilde natur, deres højder og deres vilde dyr. I Middelalderen var pilgrimmene frygtelig bange for røvere og banditter, vilde hunde, bjørne og andet umenneskeligt. Så bange at de gik i flokke og inden da lagde deres værdier i klostret mod et tilgodebevis. Når de så kom til klosteret i Burgos afleverede de tilgodebeviset og fik deres værdier. Det gør man ikke i dag. Man starter med at gå fra Villafranca de Montes Oca i 700 m og direkte op i 1.158 m. Dem der har prøvet en sådan stigning ved hvad det kræver, især når man har 12 kg på ryggen. Når man så et oppe går det ned til ca. 950 m og igen op til ca 1.050 m og her går man så ca. 10 km gennem troldeskov på et nærmest bredt brandbælte. I dag er det ikke vilde dyr og røvere, der er vindmøller og så kom det lokale politi i en 4 hjultrækker og standsede hver pilgrimme også jeg for at høre om du var Ok eller om du havde hørt om nogen der havde problemer. Fin service kl. 7 om morgenen. Efter ca. 10 km i dette mærkelige område når du til et kloster med en samling huse. San Juan de Ortega. Hvilket kloster? Kæmpe stort med en middelalderkirke med udsøgte træskærerarbejder som altertavle. Se billederne når de er lagt ind. Derefter går vandringen fra ca. 800 m til ca. 1080 m i et fuldstændigt nøgent område med vid udsigt fra toppen til Burgos 20 km væk. I dag var der stærk blæst og regn, bare for en undtagelse. De nævnte 20 km går det så ned til ca. 800 m som Burgos ligger i. De sidste 11 km går igennem et enormt industriområde. Burgos er på størrelse med Ålborg. Dagens tur blev på lidt over 40 km.

Denne dag på Caminoen er måske nok den mindst interessante indtil nu. Ingen særlige byer, ingen særlige kirker, ingen særlige særlinge, ingen særlige noget som helst. Kun Camino og Camino gennem grønne marker. Et enkelt lyspunkt er måske, at der igen er bjerge med sne på toppen. Men min geografi er ikke helt ajour nu hvor jeg skriver, så jeg skal lige finde ud af hvad de hedder. Vi er stoppe før Montana de Oca (Gåsebjergene). Dem skal vi over i morgen - uden sne. Vi er stoppet i en ikke særlig interessant by. Alberguet er kommunalt drevet. Igen gode bade og toiletforhold. Pæne og rene senge og sovestuer. Så der er intet at klage på. Ikke engang at jeg har ondt i eller dårlige fødder.
Byen er et trafikpunkt for lastbiltrafikken øst - vest - så vi går ned på en bar/restaurant, hvor truckerne holder til. Der får vi sikkert god aftensmand.
Peter har lidt problemer med de store filer jeg sender ham med billeder, så hav lidt tålmodighed - de skal nok blive opdateret.

Katedralen i Santa Domingo de la Calzada

Hvorfor skrive det med stort. Fordi katedralen er meget vigtig på Caminoen og fordi den er enorm. Byen er ikke ret stor og slet ikke middelalderdelen. Men katedralen overskygger alt.
Bygningen er et gammelt kloster, der er udvidet med en kirke af enorme dimensioner. Kirketårnet er en bygning for sig. Klosterbygningen er i dag museum for alle de kostbarheder som klosteret og katedralen besidder. Katedralen er ikke til at beskrive i detaljer, så når der komme billeder fra katedralen så se på dem.
Årsagen til netop, at katedralen ligger hvor den gør er, at en gammel munk i middelalderen satte sig for at bygge veje, så pilgrimmene kunne komme frem, han lod også kirker og hospitaler bygge og blev så helgenkåret da han døde. Kloster og kirke blev så tilegnet ham og derfor blev det en vigtig kirke at valfarte til.
Katedralen er meget velbevaret og restaureret og benyttes som almindelig kirke.
Der er en helt særlig ting ved katedralen. De holder høns. Og de holdes i et bur i katedralen. Se billederne.
Og hvorfor så det? Jo, der er en legende om et tysk pilgrimsægtepar i middelalderen der sammen med deres soen skulle på pilgrimsfærd til Santiago. De skulle overnatte på et herberg i byen og herbergets tjenestepige blev forelsket i den unge tyske dreng. Da de næste dag skulle forlade herberget skreg tjenestepigen op om at sønnen havde stjålet noget sølvtøj fra herberget, fordi sønnen ikke ville ligge med hende om natten. Dommeren i byen afsagde kendelse om, at sønnen skulle hænges for sin forbrydelse og det blev han. Imidlertid gik forældrene i forbøn for sønnen. Dog ville dommeren ikke omgøre sin dom. Imidlertid kom folk løbende til dommeren og sagde at sønnen ikke var død i galgen og samtidig sprang de 2 høns som var tilberedt til dommerens middag lys levende op og kykkeligkyede. Dommeren blev skrækslagen og forlangte sønnen skåret ned og at han kunne gå fri for dom. Fra den dag og til nu, har der været høns i kirken/Katedralen.
Om katedralens kostbarheder kan jeg sige, de er enorme. Altertavler, der overgår alt jeg har set, malerier, grave og mausoleer. Altersølv, træskærearbejder helt tilbage til middelalderen og udhuggede friser, tronstole og mange andre indretninger.

i tilbagelagde i dag 28 km på Caminoen. Om den er der ikke så meget at sige, men det er der om de 2 byer vi kom igennem. Så derfor er der særlige indlæg om dem. Den første er Santa Domingo de la Calzada. Byen er katerdralby. Og hvilken katedral. Samtlige domkirker i Danmark er intet sammenlignet med den. Så derfor får den en særlig beskrivelse. Og den anden by er den vi stoppede i Granon. Og hvorfor så lige der, fordi vi overnattede i en kirker. Så også mere om den under det emne. Om vejen kan vi kun sige at, der ikke er rigtig noget at fortælle om, blot at landskabet skifter. Det er ikke rigtig lunt og vi havde igen rigtig strid vestenvind, der går gennem marv og ben og man må stride sig frem. Og ansigtet må man vende til siden. Det er ret ubehageligt at gå i. Vi går nu igen mod højderne og er i ca. 700 m højde og det bærer klimaet præg af. Læs bloggen om Katedralen og Kirken og blik klogere om Caminoen og dens væsen. 

Kirken i Granon 

Har nogen af jeg sovet i en kirke? Næppe mange. Men det gjorde Manfred og jeg i nat. Kirken er en middelalderkirke, som alle de vi passerer på caminoen, men denne kirke er speciel. Det er den, fordi den er et gammelt pilgrimshospital og skikken er ført videre til i dag. Alle pilgrimme - der kan dokumentere at de er pilgrimme - pilgrimspasset - kan få ophold for en nat, aftensmad og morgenmad. GRATIS. Det var der så 38 andre der også havde valgt i nat. Vi var 40 mennesker og snart sagt ligeså mange nationaliteter. Vi sov i 2 sale og på madrasser på gulvet side om side. Aftensmaden fik vi efter, at der i kirken var holdt katolsk messe. Alle pilgrimmene var med til messen - ikke fordi det var noget krav - det var blot en naturlig ting at gøre, når du kan overnatte og spise GRATIS. Det var en katolsk aftensmesse på ca. 1/2 time. Byens lokale beboere var der jo også. Og der var nadver, som alle deltog i. Også jeg. Alle pilgrimme kom op til alteret og fik en særlig velsignelse og lykke med den forsatte pilgrimvandring. Det var utrolig rørende, at en katolsk præst på gebrokkent engelsk gav hver pilgrim en velsignelse. Caminoen tager og Caminoen giver. Aftensmaden var 3 rette, salat - fantastisk - spaghetti med skinke - og til dessert en yogurt efter smag. Min var banan. Rødvin og vand til. Morgenmad var vi ikke til, da vi stod op kl. 6.00 og startede næste dags vandring. Det var en en helt særlig oplevelse. Princippet med gratis var - at yde efter evne og tag efter behov. Vi betalte sammen 10 Euro til kassen. De var overmåde glade for bidraget. Dagen før havde de kun haft 7 pilgrimme. Så 40 var lige i overkanten. Men ingen pilgrim afvises, så får de lov til at overnatte i selve kirkerummet.
Hvad skal man sige? Denne pilgrimsvandring bliver mere og mere anderledes på mange måder. Der sker ting, som man ikke i sin vildeste fantasi kan tænke sig. Så der er noget om den Magiske Camino til Skt. Jacob! Der sker noget med én. Man bliver mere venlig og hjælpsom overfor andre og acceptere også sider med pilgrimme og deres nærvær og særheder på en anden måde. Hvad det er der sker, må vi jo så se og hvad det er der sker, må vi jo så se og høre lidt mere om hen af VEJEN.