Vores første etape - dage 1 - vil gå fra León til Villar de Mazarife evt. helt til Hospital de Órbigo.
Til Villar de Mazarife er der ca. 22 km og til Hospital de Órbigo er der ikke mindre end ca. 35 km. Så vejr og vind samt bentøj afgør om det bliver det ene eller andet.
Der er nemlig ikke nogen albergues imellem Mazarife og Órbigo. Så det er enten eller.
Selve strækning og vandringen byder ikke på de store udfordringer da vi går i niveau 825
til 875 og ned til 825 m. Så det er nærmest fladt på strækningen.
Vi kommer til at gå på gode vandrestier det meste af vejen ud gennem landskabet.
Der er en alternativ rute, der er en anelse kortere, men den går langs med landevejen og byder ikke på samme stilhed og natur som den "rigtige" Camino.
Vi kommer igennem en række mindre "byer" på vores vandring, men uden de store seværdigheder.
Vi oplever også nogle små sjove indretninger. Små former for huse bygget ind i skrænter.
Jeg spurgte mig frem for at få at vide, hvad det var for nogle indretninger - de ligner "Hobbits homes"
Jeg fik at vide, at det er "bodegas" - d. v. s. en kælder til opbevaring af vin, skinke, grøntsager m.v.
Så var det mysterium opklaret.
I øvrigt er disse "bodegas" meget eftertragtede og mange af dem er gået i arv fra generation til gene ration.
León
León er også en af Nordvest Spaniens store byer. Den er også på størrelse med Odense.
I León findes en katedral med en umådelig flot og smuk glasmosaik i katedralens vinduer. Katedralen er berømt for disse glasmosaikker.
Især morgenlyset giver katedralens indre en utrolig flot lyssætning.
Vi skal besøge katedralen og gå en tur i den og beundre dens indre.
León er ligeledes en moderne handelsby med en flot gammel bydel med imposante bygning er. I den nyere del ligger blandet mange i art nouveau stil, bl. a. Casa Butines der er tegnet af Gaudi.
Der er et utrolig aften og natteliv i byen, som jo ikke er ualmindeligt for spanske byer og der er mange gode Tapas Barer - og dem skal vi ud at besøge.
Vi overnatter på enten et albergue eller et hotel om natten og starter så pilgrimsvandring en Langfredag morgen den 29. marts.
Vi fløj fra Københavns Lufthavn til Madrid T4 i får den 27. marts med fly kl. 15.40 og ankom kl.19.00. Vi indlogerede os på Hotel Novatel lidt uden for bymidten i et businesskvarter. Hotel har restaurant, hvor vi kunne indtage aftensmad inden vi gik i seng for natten.
Næste morgen kørte med bus fra Madrid og først til Burgos og ankom der omkring middagstid i halvdårlig vejr. Vi skulle slå næsten 4 timer ihjel før bussen vi skulle med til Leon afgik.
Vi benyttede en times tid på at besøge og bese katedralen. Den er imponerende og overdådig og i anledning af Påsken var der mange mennesker både i katedralen men også i byen.
Det regnede noget af tiden mens vi gik rundt i byen.
Kl. 17.30 kørte vi fra Burgos og ankom kl. 19.30 til Leon. Vi havde bestilt overnatning på et Parador - der er den spanske stats hotel kæde, hvor historiske bygninger bruges som hoteller med høj standard - her er det et gammelt kloster.
Vi brugte nogen tid på at finde indgangen og måtte have hjælp fra Susanne (Peters kæreste via mobiltelefon) for at finde den korrekte adresse.
Der var ufattelig mange mennesker i byen og vi fandt ud af, at der i anledning af Påsken var en række religiøse optog.
Der var 4 optog, hvor der blev båret på bl.a. en opstilling med Jesus med korset og en Jomfru Maria statue. Jeg tror, at der var mindst 50 personer der hver bar disse opstillinger. Alle hætteklædte og i munkedragter.
Der var mindst 50 andre ligeledes hætteklædte som fulgte efter.
Det var faktisk lidt uhyggeligt og de lignede nærmest ku-kuks-klan.
Vi fik kæmpet os igennem menneskehavet og fik et flot værelse anvist, men gamle antikviteter og en kæmpe dobbeltseng, hvor vi måtte kæmpe om dynen.
Burgos
Burgos er en af Nordvest Spaniens store byer. Den er på størrelse med Odense.
I Burgos er en af Spaniens største og mest overdådige katedraler beliggende.
Katedralen er meget stor og imponerende udsmykket med mange altertavler med indlagt gulv og sølv, statuer, sarkofager, glasmosaik ker, udskæringer både i sten og træ, religiøse billeder og kirkesølv af ufatteligt omfang.
Vi skal besøge katedralen og gå en tur i den og beundre dens indre og de mange religiøse genstande.
Burgos er også en moderne handelsby med en flot gammel bydel med imposante bygninger i barok og renæssancestil og i den nye bydel flotte butiksgader med et utroligt liv.
Vi bliver i Burgos i ca. 4 timer, da vi skal med bussen videre til León sidst på eftermiddagen den 28. marts.
Camino Aragonés er fortsættelse af Via Tolosana der udgår fra Arles i Frankrig og slutter i Col de Somport.
Col de Somport er det næst højeste pas på nogen spanske caminos og er det som ligger længst mod øst i forhold til Santiago de Compostela.
Camino Aragonés gå på sydsiden af Pyrenæerne i regionen Aragon frem til regionen Navarra.
Camino Aragonés tilslutter sig Camino Francés ved den smukke ottekantede korsridder kirke i Eunate - Iglesia de Maria de Eunate.
Camino Aragonés er officielt på 165 km og kan vandres på 6 dage.
Caminoen er langt mindre vandret end Camino Francés fra Saint Jean pie de Port over Col de Lepoeder.
Caminoens forløb ned langs sydsiden af Pyrenæerne er både krævende og utrolig smuk.
Pilgrimsvandringer gennem regionen passerer nogle af caminoens ældste kirker og klostre og dens betydning i middelalderen, som værn mod at muslimer kunne besætte Frankrigs sydlige regioner, ved at der vandrede pilgrimme fra Frankrig til Santiago.
Infrastrukturen er knap så udbygget som på Camino Francés, men der er gode albergues med passende afstande og der er byer der vandres igennem med de nødvendige faciliteter for pilgrimme.
Så det kan kun anbefales at vandre denne smukke camino.
Nu er min pilgrimsvandring næsten slut. Hamburg blev forladt her til morgen med kurs mod København med et ICE tog via færgen til Rødby. Nu har jeg prøvet en række europæriske trafiksystemer. Vi bør kikke sydover og se hvordan man i Spanien har et uovertruffet bussystem og mod Frankrig/Belgien med et hurtig togsystem. Nordtyskland og Danmark er bagud på point med tog. Det er dejligt at sætte fødderne på dansk grund igen. At høre og tale dansk har jo været noget fremmet de sidste næsten 45 dage. Engelsk har været kommunikationssproget bortset fra barer og overnatninger i Spanien, der nødvendigvis er på spansk. Og så meget spansk fik jeg lært før og under turen, at jeg fik mad og drikke og husly hverdag. Det bliver så den sidste blog. Men lidt redaktionsarbejde henstår til de nærmeste dage. Tak fordi du fulgte min færd og tak for de mange dejlige indlæg. Håber du har fået lidt indblik i turen og læs mon Epilog når den i løbet af den kommende uge bliver lagt ind. Her finder du også lidt mere stof om mine tanker og overvejelser vandringen har medført.
Jeg har nu gjort lidt statistik over forløbet af Caminoen. Om den er helt nøjagtig, ved jeg ikke rigtigt, men det må I leve med. Jeg har været under vejs i 42 dage. Heraf har jeg vandret de 39 dage. Camino Aragonés er 165 km, Camino Frances er 708 km. Til Finisterre er 87 km. Til Muxia er 28 km. Til La Pena var der 27 km. Lidt ekstra kilometer i Paris, Leon, Pondeferra og andet skønnet til 16 km. I alt 1.051 km. Det bliver til, at jeg har vandret 27 km i gennemsnit pr. dag jeg har vandret. Min skridt- længde er mellem 68 og 74 cm. Det giver, jeg har trådt 1.518.000 skridt. Jeg har overnatter på 22 albergues, 6 Casa Rual, 2 Hostals og 12 hoteller. Det har regnet 19 af de 42 dage. 23 dage har således været uden regn. Det har været -2 grader da det var koldest og 34 grader da det var varmeste. Den største højde var 1. dag med 1.640 m og sidste dag i Muxia med 18 m. Den laveste. Værste vejr var 1. dag. Bedste vejr dag 31. Værste dag at gå var dag 29 og bedste dag at gå var 2. dag til Finisterre. Jeg har drukket 84 liter væske (vand, sodavand, vin m.m.) Økonomisk ser det sådan ud. Overnatninger ca. 720€ fortæring 715€. Drikkevarer 100€ . I alt ca. 1.525 € eller ved aktuel valutakurser ca. 275 DDK pr. dag.
Så lakker eventyret mod slutningen. I formiddags tog jeg taxa fra Muxia og var ved middagstid i Santiago. Fik købt busbillet til Bilbao. Jeg skal med bussen kl. 18.00. Jeg tog en sidste rundtur i SaNtiago og hvem møder jeg på vej ud af sit hotel - Manfred. Vi sætter os på en restaurant for at få et glas rødvin sammen og hvem kommer så forbi. Det gør det danske ægtepar fra Århus, som vi har truffet flere gange og gået sammen med. Utroligt ikke. Der er altså noget ved den Camino. Nu venter jeg på bussen. Jeg vil efter planen være i Bilbao kl. 6.00 i morgen tidlig. Jeg har fundet ud af, at der køre tog fra Bilbao kl. 20.00 som er i San Sanbastian kl. 21 dagen efter. Så det satser jeg på. Husk jeg næsten 1.000 km vest ude. Det tager sin tid at komme hjemefter. Mere om rejsen senere.
Fra i går kl. 18 til i morges kl. 5 har jeg kørt i luksusbus fra Santiago til Bilbao. Lidt af en både god og dårlig oplevelse. Landskabet langs Spaniens nordkyst - Costa Verde - Den grønne Kyst - er en oplevelse i skønhed og frodighed. Det er et rejsemål værd i sig selv. Det var det gode. Det dårlige er at sidde i en halvfyldt bus i 10 timer på veje der ikke kun går op og ned, ind og ud af byer, men også igennem et utal af sving til højre og venstre, gør at du ikke kan sove. Så da jeg i mørke kl. 5 ankom i Bilbao fil jeg en hotelseng og overnatter til i morgen. Her efter 5 timers søvn stod jeg op, fik noget mad og gik så en tur i byen. En storby på ca. 1 mio. indbyggere. Mit mål var at se Guggenheim Museet ude og inde. Fred Perrys bygning er speciel og imponerende, ligger ud til floden, der går gennem Bilbao, men ligger også halvvejs under en bro. Udstillingen synes jeg er lidt tam, imponerende men ikke min smag. David Hoggny har p.t. en særudstilling af landskabsmalerier, som er udmærket, men ,Oluf Høst er bedre. Så en ah ha oplevelse var det ikke. Derimod er det en flot arkitektur der er skabt. Det er forbudt at fotografere i bygningen. Men lidt blev det til. Se når billederne når de er lagt ind. Eftermiddagen er brugt på at få fundet vej hjem med offentlig trafik. Planen er nu den. I morgen kl.11. Bus til Irun(?) og måske Hendaye. Ellers bus fra Irun til Hendaye. Her tog til Bayonne. Her tog til Othres. Hvor jeg formoder jeg kan tage tog til Paris.
Det tager sin tid at komme hjem. Husk jeg har været ca. 3.000 km fra København. At få transportmidler til at passe sammen er lidt af en kunst i 4 lande med hver deres måde at transprotere sig på. I går kom jeg fra Hendaye til Paris med bl. TGV tog der sine steder kører op til 320 km/t. Så jeg endte i Paris som planlagt. Her til middag er jeg så igen i TGV tog over Bruxelles til Køln. Her skal jeg skifte til tog til enten Hamburg eller København. Jeg skal vente 1 time på toget til Hamburg og kan være der kl. ca. 22 eller vente 7 timer i Køln på nat toget til København. Så det bliver Hamburg med en overnatning. Toget til København afgår lørdag ca. 9.30 og jeg er i København ca. kl. 14.30. Det er faktisk rart at rejse med tog. Nu er det jo så også på 1. klasse og dermed mere komfortabelt. Men busserne i Spanien er supermoderne luksusbusser og med som i går 42 grader udenfor så er aircondition et must.
Så er jeg nået til Hamburg. I dag tog jeg tog fra Paris med Thalys, der er et særligt TGV tog selskab der har ruter i Frankrig, Beligien, Holland og Tyskland, og som har komplet nye hurtigtog. Så det tog kun 3 timer fra Paris til Köln og var en fornøjelse at køre med. I Köln fik jeg tog med DB til Hamborg. Selvom det var på første klasse, var det en rædselsfuld tur. Toget var for det første 40 min. forsinket. Dernæst sprang vi fra den ene perron til den anden på grund, at DB åbenbart ikke kunne få plads til toget til Hamborg på grund af forsinkelsen. Köln banegård er enorm mere end 15 perroner. Så ankom der noget, der lignede togvogne fra før Andens Verdenskrig. Da det endelig kom i gang tog det en krig at komme ud fra Köln banegård. Jeg tror toget standsede mere end 25 gange paa strækningen på grund af signaler der var røde. Vi ankom mere end 1 time forsinket. DB er åbenbart ikke et hagl bedre end DSB. Når, men jeg er i Hamborg og tager toget til København over Puttgarten i morgen tidlig. Det skal så lige tilføjes, at vejret har været fantastisk flot de sidste dage i denne del af Europa.
Dagens vandring var nok en af de bedste. Landskabet var enestående smukt med store Lynge og gyvelklædte høje bløde bakker. Små velholdte bysamfund i bakkerne. Ca. kl. 10 fik jeg det første glimt af Atlanterhavet med et kysttogtskib i horisonten. Herefter begyndte nedtællingen til at komme vandet nærmere både i længden og i højen. Stor og lang nedstigning mod Cee og pludselig er du i højde med vandet. En ca. 2 km lang lang og flad sandstrand indbød til at vandre barfodet i vandkanten og for første gang i snart 40 dage at se, lugte og mærke havvand. Vejret var ved starten af dagen regnfuldt så ponchon skulle på, men fra omkring middag var det flot solskin og behageligt varmt for vandring. I Finisterre ventede Manfred og han og jeg gik det sidste stykke til hotellet sammen. Efter en dag på 38 km trænger tøjet og en selv til vask. Da det var overstået gik Manfred og jeg sammen ind i byen for at spise lokal mad. Omkring kl. 20.30 gik vi de sidste ca. 4 km ud til fyret og det absolutte nul kilometer punkt for vandringen. Præcis kl. 21.56 gik solen ned og vi fik set solnedgangen. Da vi var på vej hjem mødte vi en flok andre pilgrimme vi tidligere have mødt flere gange og sammen drak vi afskedsrødvin i behagelig mængde.
Da jeg skulle tidligt op brød vi op så jeg var i seng kl. 0.30. Manfred og jeg fik på den måde taget endelig afsked med hinanden.
Præcis kl. 21.56 gik solen ned og vi fik set solnedgangen. Da vi var på vej hjem mødte vi en flok andre pilgrimme vi tidligere have mødt flere gange og sammen drak vi afskedsrødvin i behagelig mængde. Da jeg skulle tidligt op brød vi op så jeg var i seng kl. 0.30. Manfred og jeg fik på den måde taget endelig afsked med hinanden.
I dag ligger jeg over på et albergue, der ligger i Ponte Olveira efter at have vandret ca. 33 km. Her ude på landet - for jeg er rigtig ude på landet - må man tage den overnatningsmulighed, der giver sig. Der er ca 15 km mellem landsbyerne herude i vest Gallicien - A Curona hedder provinsen. Det er landbrugsland. De få borgere der boer herude, har til gengæld nok noget af verdens skønnest udsigter. Til milde bakker med lyng i violet, gule gyvel, eucalyptustræer, grand og fyrretræer. Vejret i dag er ret blandet. Det har været solskin og lunt, småregnet, så ponchoen måtte tages på og af, men regnen er mild og alt tørre hurtig når solen kommer frem. Alberguet er ikke noget at skrive hjem om. Det er en kontorcontainer med plads til 5 senge med 2 senge i højden, badeværelse og toilet. Så er der en bar, der i øvrigt serveres god mad. Landskabet er som nævnt fuldstændig ændret igen, bakker (3 - 400 m høje) og nærmest nøgen og med klipper på toppen. Der er faktisk rigtig mange vandre på vejen her til Finisterre. Det overrasker mig faktisk, da det siges, at de fleste tager bussen fra Santiago. Jeg har i hvert fald ikke fortrudt, at jeg også tager de sidste ca. 115 km til fods. P.t. er jeg lige i underkanten af, at have vandret ca. 1.000 km.
Så er jeg på farten igen. I dag starter jeg med at vandre til Negreira. Ca. 22 km. Vandringen sker som hidtil på en blanding af små asfaltveje, grusbelagte stier, skov og markveje i vekslende kvalitet. Og så går det meget op og ned. Altså noget med 200 m i højdeforskel. Gennem eucalyptus skove, marker og grønt landskab med charmerende byer. Fra morgenstunden var der udsigt til Katedralen i Santiago. Det var en flot afsked. Der er faktisk mange der vandre til Finisterre. Bl.a. 4 andre danskere. Manfred tog afstedkom i går og han venter i Finisterre. Vi kan stadig få stempler i vort pilgrimspas, da vi i Finisterre kan få et nyt bevis på at vi har vandret til Verdens Ende.
Nu er jeg ikke pilgrimme mere. Nu er jeg almindelig turist med rygsæk. Derfor ikke flere blogs om Caminoen men rejsen fortsætter dog lidt endnu. Jeg har jo stadig 115 km foran mig hvilket er 4 dages vandring til Verdens ende. Manfred startede her til morgen og vil vente i Finesterre til jeg kommer og så gå vi til Muxia, det utimative mål for turen. I dag skal kl. 12 til pilgrimsmesse i Katedralen og nævnes at der ankom 1 dansk pilgrimme fra Somport. Ellers skal jeg i byen og se den og på museum og se bøger og i Katedralen og se den nøjere. I morgen tager jeg igen vandrestaven og går så 22 km første dag som turist. Det bliver lidt mærkeligt ikke at være pilgrim og have den respekt som det giver. Mere om dagen senere.
Pilgrimsmessen i Katedralen i Santiago
En af traditionerne i forbindelse med afslutningen af pilgrimsvandringen er at deltage i den timelange pilgrimsmesse, der holdes hver dag kl. 12. Jeg vil tro der har været omkring 1.000 mennesker til messen i dag. En nonne med en utrolig flot stemme sang liturgien før og mellem bibellæsningerne. Der deltager 4 præster. Oplæsningerne er alen lange og vi rejser og sætter os i en uendelighed. Til slut er der nadver hvor de 4 præster uddeler oblater og giver hver enkel velsignelse. Så der er lang kø som man står i. Under altergangen spiller orglet og nonnen synger en hyldest til Herren igen og igen, der er utrolig smuk. Som afslutning på messen på højtidsdage, som i dag, svingede det store røgelseskar gennem kirkerummet. Det er en fantastik oplevelse at se dette meget store røgelseskar svinge helt op til loftet i Katedralen. Dette nummer udføres af 4 andre præster og er imponerende. Det er umuligt at fotografere. Der findes dels på Youtub og dels på Bertelsen på Caminoen, videoer med nummeret. Men imponerende er det. Menigheden klapper efter nummeret. Det er et stort cirkus med alvoren indlagt. Bagefter er der almindeligt opbrud. Under messen kommer og går folk og pilgrimme. Det er en enorm oplevelse med katalocismens mange facetter og aspekter. Men for den troende spaniere er det en del af dagligdagen.
Jeg startede ud fra Arzúa kl. 5.30 ca. 1,5 time før solen stod op. Det var bælg ragende mørkt og jeg havde kun sporadisk lys fra mobiltelefonen til orientering. Jeg tænkte hvis Vorherre vil have mig til Santiago, så må han give en hjælpende hånd. Det gjorde han så også, da jeg ikke en eneste gang var i tvivl om hvilken vej jeg skulle gå når der kunne være tvivl. Godt man har en GPS hvor man kan se at man går mod vest. Hvilken solopgang. En skøn morgen hvor benene bare gik som trommestikker, jeg havde jo blot ca. 38 km foran mig til Santiago. Jeg var i Santiago ca. kl. 14.30. Her mødte jeg Manfred der sad og ventede på mig udenfor en bar med rødvin og en Fanta. Vi fik mig indlogeret på byens mest spændende logi sted. Et gammelt pilgrimshospital ombygget til hotel med værelser i munkerums størrelse med toilet og bad. Skøn renoveret bygning.
Der efter gik vi på pilgrimskontoret og jeg fik udleveret mit Compostela. Det var et stort øjeblik at stå med det i hånden og have bevis for at have gået fra Somport til Santiago. Ca 925 km og 37 dages vandring var nu dokumenteret over for en selv og andre. Super cool. Derefter i Katedralen og takke Skt. Jacob for hjælp til at nå frem. Han skal efter traditionen have lagt armene om hans skulder. Så vi pilgrimme stod i en lang række gør at komme til det. Det var afslutningen på pilgrimsvandringen . Nu er jeg turist. Og resten af vandredagene er som almindelig vandre. Så der for vil der ikke mere stå hvilken dag på Caminoen men blot til Finisterre/Muxia. Manfred, Fransiska en irske pige, Alexandra en anden polsk pige og jeg gik herefter i det mest skønne vejr om aftenen ud at fejre dagen med en god middag og til kl.1.30 om natten med vin. Skønt.
