Da dagens vandring ikke er så lang, kom jeg først afsted omkring kl. 8.00 også fordi jeg måtte vente på at hotellets bar blev åben, så jeg kunne få morgenmad.

Den traditionelle morgenmad består af 1 eller 2 stk. toastet brød afhængig af størrelse, smør, marmelade, 1 kop te og en Zumo - friskpresset appelsinsaft.
På den måde får du et godt måltid, der kan holde mange kilometer, der er kulhydrater, fyld i maven og væske nok til de første kilometer.
Igen vandring i landbrugsland. Ikke de store indtryk og ned fra et lille pas med en hældning på 14%. Det er faktisk stejlt. Resten af turen er faktisk flad.
Spurgte på vejen inde i byen efter hvor der var et hotel. Fik åbenbart kontaktet en person, som havde noget at gøre med pilgrimsarbejdet, for han var meget ihærdig for at overbevise mig om, at jeg burde bo på det lokale albergue.
Men han viste dog vej til hotellet. Det lå så i øvrigt på det næste hjørne.
Fik i dag købt ind til morgenmad og frokost, da der ikke er nogen muligheder for at få noget som helst mellem start og slut.

Villafranca de los Barros
 
Byen er en moderne handelsby uden de store seværdigheder bortset fra en smuk hvid kirke, der ligger ved udgangen fra byen.
Byen har 13.000 indbyggere og ligger lige midt i Extemaduras vinområde og olivenområde.
Byen har flere store vin fabrikker og olivenoliefabrikker og er områdets centrum for handel med vin og olivenolie.

Da dagens vandring ikke er så lang, kom jeg først afsted omkring kl. 8.00 også fordi jeg måtte vente på at hotellets bar blev åben, så jeg kunne få morgenmad.

Den traditionelle morgenmad består af 1 eller 2 stk. toastet brød afhængig af størrelse, smør, marmelade, 1 kop te og en Zumo - friskpresset appelsinsaft.
På den måde får du et godt måltid, der kan holde mange kilometer, der er kulhydrater, fyld i maven og væske nok til de første kilometer.
Igen vandring i landbrugsland. Ikke de store indtryk og ned fra et lille pas med en hældning på 14%. Det er faktisk stejlt. Resten af turen er faktisk flad.
Spurgte på vejen inde i byen efter hvor der var et hotel. Fik åbenbart kontaktet en person, som havde noget at gøre med pilgrimsarbejdet, for han var meget ihærdig for at overbevise mig om, at jeg burde bo på det lokale albergue.
Men han viste dog vej til hotellet. Det lå så i øvrigt på det næste hjørne.
Fik i dag købt ind til morgenmad og frokost, da der ikke er nogen muligheder for at få noget som helst mellem start og slut.

Villafranca de los Barros
 
Byen er en moderne handelsby uden de store seværdigheder bortset fra en smuk hvid kirke, der ligger ved udgangen fra byen.
Byen har 13.000 indbyggere og ligger lige midt i Extemaduras vinområde og olivenområde.
Byen har flere store vin fabrikker og olivenoliefabrikker og er områdets centrum for handel med vin og olivenolie.

Vi startede ud tidligt - før det blev lyst.
Det første stykke vandrede jeg med de franskmænd og den tyske dame jeg mødte på casa rual dagen før.
Selve vandringen gik igen gennem efterårs pløjede marker, skiftende med vinmarker og senere på dagen olivenlunde.
Der er et stort irritationsmoment og det er fluer. Der er h.... mange fluer og de er nærgående. De vil gerne sidde i næsen eller i håret og man vifter med hænderne hele tiden for at holde dem væk. Så man kan godt blive lidt irriteret i løbet af dagen.
Dagens slutmål er Zafra, der har en gammel bymidte.
Jeg gik ind i byen efter at have gået på det lokale jernbaneterræn, hvor der er opmagasineret jeg ved ikke hvor mange kilometer jernbaneskinner. Det er nærmest en hel spøgelsesby med række efter række af skinner - det dækker et kæmpe område.
Lige før byens meget flotte park fik jeg overnatning på et hotel. Det mærkelig var at både hotel og restaurant ville lukke kl. 18.00, da der var en eller anden fest i byen. Det gik ikke op for mig hvad det var for en fest.
Så alt var lukket - udtagen den lokale kineser restaurant - den var åben - nok fordi de både øjnene en chance for lidt omsætning og fordi de ikke er spanier. Så det blev kinesisk mad og som altid ganske udmærket og hurtig ekspedition.
Så aftenliv blev der ikke meget af og jeg kunne ikke få købt proviant ind til næste dags vandring.

Zafra
 
Zafra er pæn stor stationsby. Den har en meget smuk park og så har den en ældre meget smuk bydel. Zafra er handelsby, men også en by som turister kommer til.
Byens gamle bydel har et skønt lille torv, hvor alle bygninger har overdækket kolonnader og der er et stort palmetræ på pladsen.
Byen har en stor middelalderborg, der er et Parador (den spanske stats luksushotelkæde i gamle historiske bygninger).

Jeg havde en ret dårlig nat, ikke på grund af overnatningsstedet. Jeg havde bare ondt igen alle steder. Enten er det af at gå for meget eller også ligge for meget.
Overnatningsstedet var som taget ud af en dårlig amerikansk gangster film med et nedslidt 50'er hotel i provinsen. OK til de 20 Euros jeg måtte give til bestyreren, der stak pengene i lommen (??).
Igen ud at få morgenmad i nærmest bar i mørke og så ellers ud gennem denne lange by. Gik flere kilometer langs et vandløb og derefter på grusvej med stengærder langs siderne. Terrænet var i dag bakket men bestemt ikke ubekvemt. Det var derimod den tykke kolde tåge, som herskede her i landskabet.
Igen ud i Dehesaen, som nu er blevet mere sparsom bevokset og uden græs nok til at dyr kan græsse derude.
Så nogle små smukke violette blomster, nærmest som krokus. Virkelig skønt at se på.
Hvor jeg skulle krydse et vandløb, kom en hyrde med sin hund og vel omkring 500 får, som han ville have over vandløbet.
Det var lidt af en forestilling mellem hyrde, hund og får, men til sidst fik han fårene over.
Samtidig skulle 2 tyske cyklende pilgrimme og 2 tyske vandrende pilgrimme også over, så der var godt med trafik.
Det er de første pilgrimme jeg nu har set i flere dage.
Jeg overnatter i dag i et Casa Rual midt i Fuente de Cantos som er dagens slutmål.
En underlig sjov by med en masse smalle gader og gyder som ligger i et virvar, så det næsten er nødvendigt med et nogle snor for at finde hjem igen,
Overnatningsstedet er et Casa Rual i 2 etager med stor terrasse, swimmingpool og en skøn have med springvand. Rigtig sydspansk stil.

Fuente de Cantos
 
Byen ligger på en bakkeside. Putter sig i bakken. Har små gader, gyder og stræder. Man kan meget nemt fare vild i virvaret. Men har sin egen charme. Byen har ca. 5.000 indbyggere, så lille er den ikke.
Byen er kendt for en person. Zubarán. Hvem er så Zubarán? Jo, han er Spaniens mest kendte maler fra barokken. Har malet mange religiøse billeder og blev udnævnt til hofmaler i 1600 tallet.

Det bliver jo først lyst når klokken er omkring kl. 8.30. Dagens vandring bliver enten 14 km eller også bliver den 35 km.
Da jeg vandrede ud fra værelset vidste jeg ikke, om det blev en kort eller lang dag.
Men jeg kunne fra den kølige morgenstund mærke, at jeg havde "gode ben" og satsede på de 35 km.
Jeg kunne stoppe efter 14 km i en lille by eller fortsætte yderligere 21 km.
Vejret tegnede til at blive varmt. Jeg havde 2 l vand med. Jeg valgte at springe El Real de la Jara over og fortsætte til Monesterio.
Vandringen gik gennem Dehesaen og en del på landevej. Men vandringen startede faktisk rigtig hyggeligt med at møde en stor flok Iberiske sorte grise, som rigtig gik og hygge sig omkring et vandhul. De var meget interesseret i hvad det var for en hvid gris, der kom midt ind i flokken og flere var henne og snuse til mig.
Videre forbi en nybygget finca med egen bro, kom jeg til næsten en Zoo oplevelse. En stor flok får med lam, der ikke var stået op som lå og solede sig. Der var en stor flot hund som vogtede dyrene. Den gad ikke engang sige vov, da den så jeg ikke gik hen til flokken.
Lidt senere mødte jeg en flok sprælske gedder, der stod og ventede på at få foder. Og lidt senere igen sorte grise og fritgående køer. Og sluttelig en flok tyrer. De sidste var hegnet ind.
Man går igennem mange store låger som skal åbnes og lukkes forsvarligt så dyrene ikke løber ud.
Ellers var det et afvekslende landskab med korkege, stenege og buske og grønne arealer i bakker.

Monesterio
 
Monesterio ligger i Extremadura og er den iberiske grise skinkes højborg. Byen har et Skinke Museum. Og der er utrolig mange virksomheder der har med skinke at gøre. Ellers er byen kendt for det kloster som ikke er i byen mere og som nu kun er en kirke. Byen er også ret lang og har omkring 4.500 indbyggere.

I morges da jeg vågnede havde jeg ondt alle steder. Jeg var faktisk i tvivl om jeg kunne klare dagens vandring på godt 30 km.
Når, men afsted skulle jeg og jeg vidste at dagens vandring ville for halvdelen være på landevej og den resterende ud gennem Naturreservatet - Sierra Norte - på grusstier.
Så der var jo ikke så meget andet end at få tøjet på, rygsækken på ryggen og staven i hånden og så af sted.
 Det var mørkt da jeg lagde ud, men jeg skulle ned gennem byen og også have noget morgenmad.
Der var godt nok ikke mange biler på vejen den morgen og gennem naturparken så jeg ikke et øje.
Men der var jo god tid til at se på landskabet og den flotte natur og så var der lige de 50 tyrer som gik bag et hegn og hyggede sig. De var for øvrigt ganske sky, selvom de nok vejede 500 kg stk. og havde nogle lange horn. Helt sikkert tyrer der skal buges til tyrefægtning.
Det sidste stykke til dagens overnatningsby Almadén la Plata var ikke for tøsedrenge/piger.
Det var nærmest en bjergklatring de sidste 250 m op, hvor hældningsgraden tangerede de 25 % og heller ikke nedstigningen var at kimse af også vel over 25 %, så det var lige før man var nødt til at kravle ned.
Fandt et godt overnatningssted i en hyggelig bar.

Almadén de la Plata
 
Almadén de la Plata er en lille hyggelig by på 1.600 indbyggere. Byen er stolt over sine 3 seværdigheder. Byens enorme og højde palme - der har sit eget torv - et klokketårn, der er rødt og en del af det lokale kommunehus og har eget torv og endelig kirken og kirketorvet. Byen har også en tyrefægterarena.

Vandringen i dag er ikke så lang og godt det samme, for det er svært at komme igang igen siden jeg sidst var på Caminovandring.
Den første pilgrim jeg har set er idag, hvor jeg mødte en polak, der jagtede Santiago på 30 dage. Ham om det. Han havde dårligt tid til en snak. Jeg mødte også en ungarer der havde lange ben, han havde dog tid til at tage en snak.
Begge samtaler var på tysk.
Ingen af dem har jeg set siden.
Man skal lige vende sig til, at det er lange vandring er uden der er byer eller andre bebyggelse og at der er meget få mennesker.
Da vandringen jo var ret kort i dag ville jeg komme temmelig tidlig til mit bestemmelsessted.
Når man er træt har man det med, at gå ind på det første og bedste overnatningssted man møder og er det tiltalende, så bruger man det.
Det var et hotel vil jeg tro opført i 40'erne, pænt og nydeligt og med en stor swimmingpool i baghaven. Der var ikke mange gæster. Og restauranten var ikke åben.
På den anden side viste det sig at være et dårligt valg, for det viste sig, at byen er ca. 3 km lang, og alt foregik i den anden ende af byen.
Her lå restaurationer, byens plads, hvor alt foregår om aftenen, kirken, supermarkedet m.v.
Det var ret surt at skulle gå der ned for at handle ind, få aftensmad og være til messe. Så det skulle planlægges.

Castilblanco de los Arroyos

Castilblanco er som navnet siger - en hvid by.
Alle huse er hvide. Ingen andre farver er åbenbart tilladt udtagen døre og vinduer, der så er i kontrast farver. Byen ligge på en lille skråning og har denne maget lange hovedgade.
Der boer ca 5.000 indbyggere.
Som i alle spanske byer har den et torv. Torvet er hjertet i byen. Og her er om aftenen stort set alle i byen forsamlet og udelivet sker der.
Den lokale kirke er utrolig flot indvendig og meget velholdt.

Startede ud fra Sevilla før det blev lyst. Det bliver først lyst omkring kl. 8.30 på de kanter.
Der var megen morgentrafik og de først ca. 5 km var gennem forstæder.
Efter at være kommet over Guadalgivir gik jeg langs floden og her opdagede jeg hvor øde der kan være.
Første beboede område er ved den gamle romerske by Italica, hvor der er udgravet et amfiteater.
Efter Italica går Via de la Plata igen ud gennem marker og væk fra andre veje.
Gik i over 3 timer ude mellem markerne indtil jeg kom til dagens destination Guillena.
Jeg var nødt til at gå på den lokale skadestue for at få udskrevet en recept på nogle piller, som jeg desværre ikke havde fået nok med af hjemmefra.
En sød og venlig ung spansk læge, der kunne engelsk, hjalp mig med at få recept og mod at vise EU sygesikringskortet kostede udstedelsen intet. Super.

Guillena

er en typisk spansk by, Byen ligger mellem en hovedvej og en flod. Som byer er, er der et gammelt centrum og en ny bydel samt lidt uden for byen - et handels- og industriområde.
Jeg boede på en lokal cafees Hostal - pænt rum med bad.
Byen har alle faciliteter, skadestue, kulturcenter, indkøbscenter, skole m.v.
Byen har 11.000 indbyggere og med afstanden til Sevilla kan den godt betragtes som en forstad.

Jeg havde booket fly hos Iberia fra København kl. 6.45 via Madrid til Sevilla, hvor jeg ankom kl. 13.00. Jeg havde booket overnatning på et lille hotel nær katedralen. Det er et af de mindste værelser jeg indtil nu har overnattet i. Men det er et hyggeligt og pænt hotel.
Vel ankommet og tjekket ind på hotellet gik jeg som turist en tur rundt i


SEVILLA


Min pilgrimsvandring starter den 1. okt. fra katedralpladsen i Sevilla.
Sevilla er på størrelse med København og den 4. største by i Spanien. Sevilla er også kendt som den storby i Europa, der har de højeste temperaturer. Byen ligger ved floden Guadaquivir. Det var i Sevilla Columbus lagde til, da han kom tilbage fra det netop opdagede America den 31. marts 1493. I øvrigt kun et år efter at det sidste kalifat i Spanien var blevet nedkæmpet.
På grund af de guldskatte, som efterfølgende blev udskibet fra America, blev Sevilla en meget velstående by i 1500 tallet og blev et kulturcentrum.
Katedralen De Santa Maria de la Sede i Sevilla er den 3. største katedral efter Peterskirken i Rom og Sct. Poul´s Cathedral i London.
Jeg har fundet et lille charmerende hotel ikke langt fra Katedralen og starten på Via de la Plata. I øvrigt ganske billigt.
Selvfølgelig var jeg inde og se katedralen, der er imponerende, men stadig står katedralen i Burgos i et mere imponerende lys for mig. Katedralen i Sevilla er flot og imponerende stor. Var oppe i klokketårnet og se Sevilla der fra.
Gik ned til floden Guidalgevir og stå Torre del Oro - Guldtårnet - og gik en tur til Plaza del Torro og fik en guidet tur gennem tyrefægterarenaen. Det var en særlig oplevelse. Guiden kunne i øvrigt ikke selv lide tyrefægtning, men som hun sagde "det er del af vores kultur - og den kan vi ikke ændre på".
Var til aftensmesse i Katedralen. Det var lidt af en spøjs oplevelse. Der var 2 præster. Den ene lignede Sean Connery, da han spillede munken i The Name of the Rose.
Han var hele "forestillingen" værd. Han var åbenbart hjælpepræst. Sørger for at biblen var slået op på den rigtige side, hentede nadveren og delte den ud og sang for. Og så havde han en sjov mimik.

Via de la Plata
 
Via de la Plata er en af de mange romerske veje i Spanien.
Den er nok den mest kendte fordi den både er den mest velbevarede og den længste.
Både på bl.a. Camino Frances, Camino del Norte og Camino Primitivo er der fortsat bevarede brudstykker af de romerske veje.
Romerne var sande mestre i at bygge veje og broer. Hvorfor?
Fordi romerske legioner skulle kunne flyttes hurtigt fra en provins til en anden.
Oprindelig var vejene så brede, at en romerske kolonne på 5 mand bred kunne gå ved siden af hinanden.
Det fortælles, at en legion kunne tilbagelægge op til 45 km om dagen og det vel at mærke i sandaler, rustning og med våben samt medfølgende forsyningsvogne med koner og børn.