Det havde regnet om natten, og nu her til morgen var det hele frisk. Som dagen skred
frem, så om solen tilbage og dermed heden.
kl. 6.45 vandrede jeg ud af Zamora og ud af byen for igen at vandre på Mesetaen. Der er 2 mindre byer på dagens vandring, så lidt spænding bliver der da, nemlig om der er barer i byerne. I den første by var der en bar, så det blev til morgen mad. Ellers er det bare ret lige ud de næste 15 km.
Der er en del motorvejsbyggeri i området og derfor er caminoen omlagt midlertidigt. Da der også er byggeri af en ny højhastigheds jernbane, går det helt galt med omlægningen af caminoen og skiltningen er hen i vejret. Det betyder noget forvirring og længere vandring og at man skal over et relativ befærdet kryds.
I Montamarta kan jeg få frokost i designerbar. Den ligger for enden af byen næsten ud til Embalse de Ricobayo. Resten af dagens vandring går langs den kunstige sø med en fantastisk udsigt til søen. Senere på dagen vandres forbi en gammel borgruin, hvor kun ydermurerne står tilbage.
I dag er det samtidig sidste dag på Via De la Plata, da caminoen i morgen splittes i en fortsættelse via Astorga eller at vandre ind på Camino Sanabre/Mozarab.
Jeg overnatter på alberguet. Der er ikke andre muligheder i byen. Da jeg ankommer, er der en engelsk pilgrim og en spanioler. Og derudover ankommer en østriger på min alder.
Der er mulighed for i en bar på hovedvejen uden for byen at få aftensmåltid, så østrigeren og jeg slår følge og spiser en pilgrimsmenu af den mere sædvanlige karakter, men i øvrigt udmærket.
Østrigeren og jeg får en hyggelig aften sammen. Da vi kommer retur til alberguet, er vor 2 medpilgrimme allerede gået til køjs.
Regio del Camino
Regio del Camino har 130 indbyggere og er en typisk landsby på Mesetan, men gamle huse, en kirke og en bar. Baren ligger ud til hovedvejen, som snart bliver endnu mindre befærdet, når motorvejen blive åbnet i sin fulde længde.
Så hensyner byen endnu mere end den er i dag, men det er udviklingen i Vestspanien.
Fra i dag fortsætter jeg så vandringen ind på Camino Sanabrés - hvor du så kan følge resten af vandringen til Santiago de Compostela
Det blev igen i dag en rigtig, rigtig varm dag. Om +40C var det højeste, ved jeg ikke rigtig. Idiotisk som jeg var, havde jeg hverken taget solarie og for brunet mig inden jeg tog af sted eller taget solbeskyttelsescreme med. Jeg havde faktisk ikke troet, at det blev så varmt og at solen var så hård.
Så i løbet af dagen kom jeg mere og mere til at ligne en kogt hummer i hoved på arme og ben. Og især næsten tog farve.
Starten på dagen vandrede jeg langs en jernbanelinje. Den er nedlagt, men spor og signaler er intakt. Næsten 1½ time langs linjen i stilhed.
Igen i dag en vandring på Mesetaen, som er er blevet mere bevokset og grøn.
Der er igen disse lange lige strækninger der vandres uden de store højdeforskelle. Så det bliver en lidt monoton vandring i denne hede.
Jeg havde 1½ l vand med - og det er for lidt på sådan en dag, så jeg bliver nødt til at rationere vand på den sidste del af vandringen.
Før jeg vandre over Rio Duero i udkanten af Zamora, er jeg vandret lidt ned gennem forstaden og kan i det fjerne se den dominerende katedrag fra 1100 tallet i romansk/gotisk arkitektur.
Ved bredden af Duero er der en udendørs restaurant, hvor jeg kan få en godt måltid - kanin med svampe og koldt vand og hvidvin. Og nu kan jeg mærke, at jeg har fået sol.
Jeg vandre over den nye vejbro ind i byen - måske ikke den bedste løsning - for derved kommer man faktisk ind i bagenden af byen. En omvej end at vandre på den gamle bro.
Jeg har booket hotel ud til caminoen. Jeg kan bare ikke lokaliseret hotellet. Men opfattelse er at det ligger uden for centrum. Går ind på en bar og bestiller noget koldt at drikke og dum som jeg er beder jeg barejeren om at bestille en taxa. Da den kommer og jeg fortæller navnet på hotellet - tager han sig til hovedet og peger 200 m hen mod centrum og peger på det. Det kostede ca. 5€.
I øvrigt var det et ganske godt hotel med en dejlig morgenbuffet - og i øvrigt til en fornuftig pris.
Jeg finder et apotek og får købt faktor + 50 solcreme - for nu gå det altså ikke længere - min hud på armene og i hovedet er ved at have små blærer med væske. Så jeg står i halvvarm/halvkoldt brusebad i nogen tid i håbet om, at det kan medvirke til at jeg bliver nedkølet og at blærerne kan aftage.
Før aftensmaden går jeg op i den gamle bydel for at bese katedralen. Den er efter min menig lidt skuffende. Jeg havde faktisk troet, at den var mere eksklusivt udstyret end tilfældet er, dog er en meget imponerende sølv hovedaltertavle.
Hvad jeg ikke tidligere har set, er en imponerende gobelin med Jesus, der er ved at blive taget ned fra korset.
Mine tidligere medpilgrimme har jeg intet set noget til hele dagen.
Zamora
Zamora er jo en af de her "must see" byer på Via de la Plata, som man skal se. Byen er på 66.000 indbyggere, så helt lille er den jo ikke.
Jeg er ved at sige, som altid opdelt i en gammel velholdt bydel og så den nye, der er vokset uden om middelalderdelen.
Den centrale bygning er katedralen med en ikke særlig stor katedralplads, men hævet op over resten af den oprindelige middelalderby.
Zamora ligger ud til Rio Duero og sædvanligvis kommer man ind til byen via den gamle bro over floden.
Det er en hård start på vandringen. Starter ud med en dagsvandring på 37 km. Jeg har ikke langdistance vandret i et halvår. Imidlertid er det meste af vandringen på gode stier, dog meget af den langs motorvej og ud gennem Salamancas forstæder. Der er ikke de mange højdemeter i dagens vandring.
Så mon ikke jeg overlever - og vejret lover rigtig godt.
Landskabet er dette træløse, småbrune landskab med de endeløse vidder uden bebyggelse og hvor der rigtig langt mellem landsbyerne.
Det bliver relativ varmt som dagen skrider frem. Sol fra en skyfri himmel og bukserne bliver kortet af og t-shirten får korte ærmer.
Men der er et problem - jeg har ikke fået solcreme med. Og det skalsenere give problemer. I øvrigt bliver det rigtig hot op ad dagen.
Dagens slutmål er en lille bebyggelse ned ca 400 beboere, hvor der er små 20 km i radius til nærmeste lignende lille by.
El Cubo de la Tierra del Vino - langt navn til en lille by - har et enkelt albergue, som det viser sig er fuldt belagt med 5 beboere, men jeg bliver anvist et skønt B&B i nærheden hos en ældre sød og venlig dame, der lejer 3-4 værelser ud.
Pænt, rent og ordentligt værelse med fælled bad (jeg er dog den eneste beboer) Jeg får samtidig anvist aftensmåltid og morgenmad på alberguet. Så det er jo en super løsning.
Efter en utrolig veltilberedt "pilgrimsmenu" vandre jeg ud i "byen" og falder ind på vel nok byens eneste bar (tror jeg) for at få et glas vin og lidt snacks (ansjoser og oliven). På TV vises der tyrefægtning fra arenaen i Sevilla. Bargæsterne flokkes om fjernsynet og huer og jubler som var de tilstede i arenaen. Det hele ender jo med, at den stakkels tyr for sabelsikket og vel bliver til nogle gode bøffer på en eller andens spisebord om nogle uger.
I den anden ende af byen ligger kirken, der ikke er nogen arkitektonisk perle, hvad byen desværre heller ikke er. Kirkerummet byder heller ikke på de store oplevelser.
Inden dagens vandring og hen ad den har jeg ikke set en eneste medpilgrim, men nu er vi trodsalt mindst 6 - og det skal vise sig, at der er flere på vej. I øvrigt er det 2 franskmænd, en tysker, der er yderligere en franskmand(?) en hollænder, en englænder og nu mig.
El Cubo de la Tierra del Vino
El Cubo de la Tierra del Vino lyder flot og bør være til en flot og stor by.
Det er den bestemt ikke - den er lang og smal og støvet og småtrist og det er dens ca. 400 indbyggere også.
Jeg fandt aldrig supermarkedet - og fik derfor ikke frisk vand på falske. Men baren og kirken og Plaza Mayor fik jeg dog set. Byen ligger stort set halvvejs mellem Salamanca og Zamora og er overnatnings-
sted for pilgrimme på Via de la Plata.
Jeg vandrede fra min gadedør i Hillerød til Hillerød Station for at tage toget til Kastrup Lufthavn.
Jeg fløj med Iberia direkte til Madrid og det lykkedes at tage bus kl. 19.15 og ankom til busstationen i Salamanca kl. 22.15 om aftenen.
Jeg overnattede på hotel i Salamanca så jeg næste morgen kunne vandre ud på Via de la Plata. Hotellet ligger lige ud til caminoen.
Det var en lang dags rejse, så det var bare at komme i seng tidligt.
Det var tidlig op kl. 5.00 for at blive vasket og børste tænder og kommer afsted til busstationen.
Nok havde jeg fly hjem til København, men afstanden mellem Salamanca og Madrid lufthavn er ikke så lang at det berettiger til at der flyves mellem disse to destinationer, Der køres så til gengæld i luksusbus og den afgår præcis kl. 7.00.
Der er ca. 270 km til Madrid lufthavn og der vil mit fly afgå kl. 11.45 fra Terminal 4 til Kastrup.
Jeg skal med Iberia Express - flyet afgår præcist og vi ankommer til Kastrup et kvarter før planlagt tid. Dejligt. Men til gengæld så fungerer bagageudleveringen i Kastrup ikke efter planen, Vi må vente ca. 3 kvarter på at få bagagen udleveret.
Da det er fredag så er der utrolig mange rejsende i lufthavnen. Jeg skal med tog hjem til Fredensborg, så jeg må pænt stille mig i kø med alle de øvrige som skal købe billet ved en af billetautomaterne, der er for få af, og som de stakkels udlændinge ikke forstå at betjene optimalt, hvorfor det tager utrolig lang tid af få købt billet. Med billetten i hånden ned til togafgangen mod Hovedbanegården, hvor der så skiltes med, at toget er forsinket ca. 10 min. Videre med S tog mod Hillerød, som er forsinket på grund af signalfejl på Hovedbanegården. Endelig med S toget, som ankommer for sent til at korrespondere med Lille Nord i Hillerød, hvorefter jeg må vente ca. 20 min. på at komme videre. Velkommen til Danmark.
Mine pilgrimsvenner rejse så videre i dag , mens jeg ligger en dag over yderligere. Samantra, Stefan, Hans og Dieter vandre videre mod Santiago, hvorimod Jean og jeg rejser hjem hhv. i dag og i morgen.
Det har været en stor fornøjelse at vandre med disse skønne mennesker, som man får et tættere forhold til i løbet af den tid man er sammen.
Det er jo en del af dette pilgrimsfælleskab som opstår spontant og er så særligt for vandringer på caminos i Spanien.
Jeg kan nu godt mærke, at når slutningen på vandringen er nået, så vil man også gerne hjem igen. Så får man den uro i kroppen om at komme videre.
Så dagen gik med at se nogle af de mange seværdigheder som Salamanca byder på. Jeg gik til San Estaban Klostret, som er et af de mest imponerende i Spanien og mest velbevarede klostre. Og var ligeledes en tur på universitetet, som er et af de ældste i Europa og har været et af de meste innovative i tiden mellem 1300 og 1500 tallet. I dag er det et moderne universitet med over 30.000 studerende, heraf mange udlændinge, da Universitet har et godt ry og veluddanner i spansk.
Jeg har jo indlogeret med på byens mest eksklusive hotel - Parador de Salamanca. Et ***** hotel beliggende med udsigt til katedralen.
Da man kommer som pilgrim får man en klækkelig rabat - det gælder alle Paradors - så derfor er det ikke dyrere end at indlogere sig på et almindeligt *** hotel i byen.
Salamanca
Salamanca er en storby med hvad der hører sig til af moderne transport, moderne kontorbygninger, shopping arkader, stormagasiner, men også præget af en bykerne med gågadesystem især omkring katedralerne og universitetet, hvor også der turistmæssigt er flest restauranter og småbutikker, der betjener turisterne. Og så er der selvfølgelig den fantastiske plads - Plaza Mayor. Desværre er der netop som jeg ankom gang i en opstilling af boder på hele pladsen i anledning af en eller anden byfest.
Dagen er startet som en ren turistdag. Stod sent op og fik morgenbuffet på Paradoret. Efterfølgende fik jeg opdateret denne hjemmeside. Ved middagstid gik jeg til den nye katedral for at se den. Den er imponerende og virkelig en skøn katedral. Derefter var det tid til at tage en tur til den nye bydel for at handle nogle småindkøb.
Til aften kl. 19. har vi sidste pilgrimme sat hinanden i stævne igen for et fælles aftensmåltid og så bliver det spændende at se hvor mange som kommer.
Salamanca
Salamanca er en storby med hvad der hører sig til af moderne transport, moderne kontorbygninger, shopping arkader, stormagasiner, men også præget af en bykerne med gågadesystem især omkring katedralerne og universitetet, hvor også der turistmæssigt er flest restauranter og småbutikker, der betjener turisterne. Og så er der selvfølgelig den fantastiske plads - Plaza Mayor. Desværre er der netop som jeg ankom gang i en opstilling af boder på hele pladsen i anledning af en eller anden byfest
Idag vandre vi så ind til Salamanca. Alle vandre ud stort samtidig og humøret er højt alle har en glad forventning om mødet med Salamanca.
Jeg slår følge med Stefan fra Tyskland og vi vandre stort set sammen hele vejen til Salamanca og taler sammen i næsten 5 timer. Vores liv bliver der talt om, vores familieforhold, vores livssituation, vores syn på verden, religion og meget andet. Stefan er socialarbejder i Münster og omkring de 50 år og arbejder for den katolske kirke i byen. Så tiden går hurtigt og det gør kilometrene også og snart er vi så tæt på, at i kan se katedralen i Salamanca. Utrolig som tiden kan gå i godt selskab. Og hvor ubesværet vandringen kan være når man har en god vandring og et dejligt samvær.
Caminoen tager og Caminoen giver. I dag gav den til overflod.
Omkring kl. 14.00 går vi ind af "bagdøren" til Salamanca. Vi gik ind gennem en lille forstad og derefter over en fantastik flotte romerske bro med udsigt til katedralen i Salamanca lige i front. Et betagende syn. Stefan gik mod alberguet og jeg gik op forbi katedralen får at få et stempel i mit pilgrimspas i katedralen, som afslutning på første del af den samlede Camino til Santiago.
Og hvem møder jeg så siddende og får en forfriskning på en gaderestauration - alle de pilgrimme vi startede med fra morgenstunden og har vandret med de sidste snart 14 dage. Hvor dejligt og egentlig rørende at være sammen igen.
Vi blev enige om at gå ud at spise kl. 19.00 på en restaurant på Plaza Mayor. Vi fik Menu del Dia og hyggede os til omkring kl. 22.00 hvor vi tog afsked med hinanden.
Salamanca
Byen med de 2 katedraler - den gamle og den nye. Salamanca har en utrolig flot gammel bymidte med en af Europas mest smukke pladser, Plaza Mayor. Et firkantet torv med renæssancebygninger med nogle utrolig fine facader og en plads omkraset af arkader. Byen er universitetsby og har været det i næsten 700 år. Var et af Europas førende universiteter. Byen i dag har ca. 200.000 indbyggere og der er knyttet ca. 30.000 studerende til byens universitet.
Jeg duer bare ikke til at sove sammen med andre. 20 mennesker i samme rum med mindre end 1/2 m mellem sengene i 2 etager. Der er pæne og ordentlige bade og toiletforhold. Ikke noget at klage på. Men jeg vil helst have mit eget. Så jeg sov dårligt.
Dagens etape er på 32 km, men her til morgen hvor vi alle mere eller mindre vandre ud samtidig er der mest stemning for at kun vandre til nærmeste by - den er kun 27 km væk.
Jeg har en rigtig dårlig dag kan jeg mærke. De første mange kilometer vandre jeg sammen med Samanta fra Irland en sød lille spinkel dame på omkring de 40, der har en utrolig god fysik. Vokset op i en landbrugs familie, der avler heste og som har en gård hvor de lejer heste ud og holder kursusvirksomhed.
Efter et par timer bliver vi begge enige om, at hun vandre foran, da hun vandre hurtige end jeg. Vi skal i øvrigt ud på en lille klatretur, nemlig fra niveau 900 m til niveau 1.140 m ved Cruz de Santiago i Sierra de la Dueña og så dur det ikke at snakke og vandre fordi det bl.a. er en sti du vandre på.
Et vældig irritationsmoment er - fluer - nogle små sataner, der er rigtig aggressive - vil gerne ind i øjne og næse og mund. De holder til under de mange stenege - store enkeltstående træer - og når det er varmt følge de med bl.a. kreaturerne og så os vandrede. Så ud over heden, at vandre op og har høj puls og åndedræt, skal du kæmpe en kamp med de fluer. Du er ved at blive idiot af at vinke dem væk. Her ville et fluenet omkring hovedet have været et gode.
Vel over bjergryggen går det stejlt ned gennem denne egeskov med fluer og det jævner sig så ud i niveau 1.000 og ud på Mesetaen. Dette kæmpe øde og træløse område.
I løbet af vandringen som jeg nu vandre alene begynder først rygsækken ikke at sidde rigtigt føler jeg, så er det for varmt, så en drikkevandet blevet lunkent, så skal du op ad en lang bakke på et par kilometer uden skygge overhovedet, så er det under hatten du sveder - hele tiden noget i vejen og de sidste kilometer bliver uendelige. Endelig når du ned til overnatningsbyen. Tørner ind i den første bedste bar og til din overraskelse sidder alle dem du var sammen med i går i baren og får sig noget styrkende. Kold hvidvin, Cola eller Fanta og får noget at spise hos en utrolig sød værtshusholder.
Det viser sig at der både er albergue og Casa Rual i sammen bygning, vi kan få aftensmad og morgenmad. Det er jo sidste dag inden vi skal vandre ind i Salamanca, hvor mange af os stopper og tager hjem fra.
Vi bliver enige om at have fælles aftensmad og enige om at have fælles morgenmad næste dag kl. 8.00 fordi vandringen næste dag ikke er så lang.
Så det blev en god dags oplevelse til sidst. Dejligt.
San Pedro de Rozados
Jeg er fristet til at sige denne by er som de andre. Ligger nu godt kun 25 km fra Salamanca, men det er en øde egn. 320 indbyggere i en meget velholdt by med nye huse, så jeg kan tænke mig, at der bor mennesker som arbejder i Salamanca. Og det er nok byens overlevelse.
Jeg er nu kommet op i niveau 900 m ved Puerto de Béjar og vandre i dag ind i provinsen Castilla y Leon, den meget tyndt befolkede provins, dobbelt så stort som Danmark med halvt så mange indbyggere.
Igen bliver det en lang dag, hvorfor jeg som ene mand fra ovenatningsstedet, hvor jeg også har boet som den eneste, må starte ud i mørke med lygte i hånden, fordi jeg straks skal ud på en vandresti. Der er mindst 1 1/2 time til det bliver solopgang og bjergene skygger også. Jeg skal ned til en flodover gang, som de gamle romere har anlagt, så nedstigningen på næsten 200 m er rimelig at vandre og over denne gamle bro i mørke. Efterfølgende skal jeg vandre op igen i Sierra Béjar til omkring 1.000 m. Efter igen en lang vandring nu over Mesetaen i eftermiddagsheden når jeg frem til min overnatningsby meget ude i ingenting. Eneste mulighed for overnatning er det lokale albergue som har 70 sengepladser. Det er den lokale præst der bestyrer alberguet og du betaler "donertivo" d.v.s. donation. Du får en seng, aftensmad i fælleskab med de øvrige pilgrimme og morgenmad næste morgen kl. 7.00.
Det bliver en rigtig hyggelig aften, for nu er alle dem jeg har mødt kommet til det samme sted. Og det er der jo en god grund til. Dels er det den eneste by du kan overnatte i på op mod 60 km og dels det eneste overnatningssted.
Fællesspisning med et rigtigt godt måltid, suppe, salat med forskellig pølser og ost til og som dessert syltede ferskner og selvfølgelig masser af brød, vin og vand. Fælles anretning og fælles opvask. Hvad andet ??? Fælles hygge efterfølgende indtil lyset slukkes præcis kl. 22.00. Godnat.
Fuenterroble de Salvatierra
Igen en af disse øde beliggende byer ude på Mesetaen. En samling huse krøbet sammen i en bunke omkring en kirke et par barer en lille købmand med det mest nødvendige og bare 270 indbyggere. En pæn og velholdt by.