Det er ikke første gang jeg har hviledag i Santiago de Compostela. Dagen kan bruges til både at være pilgrim og turist. Når jeg mener det er det fordi rygsækken nu er lagt væk og muslingeskallen gemt til næste pilgrimsvandring, men først er det ofte en tur på katedralkontoret for at få udstedt et Compostela og et afstandsbevis og som dokumentation vist pilgrimspasset med alles dets stempler til embedspersonen på katedralkontoret og stået i en lang kø for at få det udstedt.
Herefter er traditionen at deltage i pilgrimsmessen, der holdes til middag sammen med alle de øvrige pilgrimme, der er kommet til Santiago og turisterne. At deltage i pilgrimsmessen er en helt speciel oplevelse, når man har vandret i mange dage for at nå frem til målet – katedralen. Især første gang er en dejlig oplevelse der vil følge én resten af livet. Det gør er fantastik indtryk, at står der i dette fantastiske kirkerum og overvære messen og eventuelt også deltage i nadveren. Og høre oplæsningen at pilgrimme der er kommet til Santiago med så og så mange fra de forskellige byer og der selv kunne høre at man er én af dém der nævnes.
Når man så efter messen begiver sig ud på den imponerende katedralplads, så bliver man turist i denne spændende og befolkede by med dets mange cafeer, restauranter, isbarer, overnatningssteder og souvenirbutikker med alskens tengeltangel. Katedralen har også en butik, hvor der er kvalitets souvenir og som er værd at besøge.
Når det er godt vejr er der mange mennesker på cafeerne og i restauranterne og det er hyggeligt at vandre rundt i de hyggelige gader og gyder i den gamle bydel omkring katedralen. Og så ind imellem møde en man kender fra sin vandring.
Det er en af de varmeste dage på Camino Inglés. Det er rigtig varmt. Det er mindst +40C i solen. Og den bager fra en skyfri himmel. Og det bliver en lang dag. Jeg starter tidlig lige i solopgangen og nyder de første timers friskhed og kølighed. Landskabet er stadig dette bakkede landskab med spredt bebyggelse over alt enten som små flækker eller som enkelt huse/gårde. Det er rigtig bakket landskab, så derfor er der mange højdemeter på etapen. Og i varmen tager det på kræfterne og der bliver drukket meget vand. Heldigvis er der ikke langt mellem barerne, så det liver også til lidt mad og vin og mere vand på vandringen. Forstæderne til Santiago mødes næsten 10 km inden katedralen, så den sidste strækning bliver en form for byvandring. en vandring gennem de forskellige byggeperioder i byens udvikling. Jeg har booket overnatning på samme hotel i Santiago, som jeg for få dage siden boede på. Det er relativ nyt og en international hotelkæde. Så service og værelser er i top og det er restaurationen også, så jeg har valgt at spise i hotellets restaurant. I morgen er det så slut for denne gang. Jeg skal tilbage til hverdagen.
Det er en af de dage, hvor alting ikke sker som forventet. I Hospital de Bruma, er eneste overnatningsmulighed et albergue. Den næste overnatningsmulighed ligger 8 km længere fremme, men jeg ved ikke om dette B&B er optaget. Og faktisk har jeg heller ikke lyst til at vandre de 8 km. Så det bliver alberguet. Det er i øvrigt også flækkens eneste attraktion. Ikke engang en bar.
Den anden forventning, der ikke blev opfyldt var dagens distance. Den er næsten 3 km længere end guidebogens oplysning. Og det virker faktisk træls. Landskabet er dette bølgende galisiske bakkelandskab med mange spredte bebyggelser med kort afstand imellem. Alberguet er få år gammelt og indrettet med 26 senge. Bad og toilet skal man over til gennem gården. Der er 15 andre pilgrimme og det undre mig, da jeg ikke synes at have mødt meget andet end 3 spanske venner, der får kørt deres rygsække til næste overnatning, en østriger med hvem jeg i dag har slået følge, en koreaner og en fransk kvinde. Men sådan er det jo, vi mødes ved overnatnings stedet eller en bar på vejen og går så i øvrigt i hver sit tempo under dagen. Aftensmåltidet kommer fra baren i den nærliggende by og er en sædvanlig 3 retters pilgrims menu. Den er i øvrigt ganske udmærket og indtages i fælleskab med de øvrige pilgrimme. Ja, vejret er stadig fantastisk. Igen disse +25 C fra en skyfri himmel. Det vejr er bare så fantastisk flot.
21 km er der fra Pontedeume til Betanzos. Jeg er nu begyndt at bevæge mig væk fra kysten og det fik jeg en forsmag på i dag. Det er noget af en kraftig stigning ud af Potedeume. Byen er en kystby der ligger ud til Ria de Ares, men bag byen ligger mere end en bakke. Det er en stigning på næsten 200 m på ganske kort afstand. Og det er så den første ud af 3 kraftige stigning i løbet af dagen. Men dagens højdepunkt er, at jeg ankommer til en lille landsby nogle få minutter i kl. 12 og ser at kirkedøren er åben. Det har været en særsyn, at kirkerne er åbne. Så jeg går ind i kirken. Til min forbavselse er den stuvende fuld og søndagsklædte kirkegængere. Og snart begynder messen. Jeg får anvist en plads og der rykkes sammen på bænken. Efter messen får jeg anvist vej til sakrastiet, hvor præsten er ved at tage sin kjole af. Da han forstår, at jeg ikke taler tilstrækkeligt spansk, slår han over i engelsk. Jeg får stempel i mit pilgrimspas og en velsignelse med på vejen. Det er en af de dejlige oplevelser man møder på caminoen. Efter denne behagelig pause, er det tid til at forcere de næste stigninger i dagens vandring. Betanzos er en pæn stor by på 13.000 indbyggere og har derfor alle faciliteter og en dejligt hotel nær Plaza Mayor. Jeg kan ikke finde ud af de spanske spisetider. Så det lykkes mig kun at få nogle tappas og 2 pølser og pommesfrit ved en pølsevogn. Æv.
30 km er der fra Ferrol og til Pontedeume. Byen er en kystby der ligger ud til Ria de Ares. Som kystby er den også et ferieparadis med en god strand. Vandringen ud af Ferrol sker stort set gennem hele byen. Der startes ved lystbådehavnen i den nordligste ende, hvor en stor granitsten angiver hvor Camino Inglés begynder. I Ferrol er der en stor flåde havn for den spanske flåde. Derfor domineres byen af et orlogsværft og mange maritime kompekser og flåde installationer. Byen har ca 70.000 indbyggere. Den ligger ud til Ria de Ferrol. Omkring bugten er der næsten en sammenhængende bebyggelse frem til Mondin ca 20 km af dagens vandring. Camino Inglés løber stort set de meste af disse 20 km langs kysten eller er kystnær. Caminon er overvejende på stier og små biveje. Man møder Puenteduerme fra den lange bro over Ria de Ares. Jeg valgte at overnatte på et hotel, der ligge lige for enden af broen og med udsigt over bugten. Vejret er fantastisk. Sol fra skyfri himmel og mellem 20-25C. Så i solen er der varmt og det er varmt at vandre. Dagens vandring bød ikke på de store udfor dringer bortset fra et par mindre bakkedrag, der skulle forceres.
Selvom jeg nu har været i Santiago 5 gange tidligere og kender nu snart hver en krog i den gamle bydel, så er der noget særligt at stå på katedralpladsen og se denne endeløse strøm af pilgrimme komme ind på pladsen og se deres reaktion.
Jeg var også rørstrømsk første gang og brast i tåre - det er stort at vandre i 40 dage og så endelig komme til katedralen.
Nu kan jeg mere på afstand se hvordan nogen er utrolig glade, andre med tårer, nogen humper i stor smerte de sidste meter og andre hopper og danser.
Det er stort at nå sit mål - og det er en stor forløsning af forventninger, som nu får frit løb.
Pilgrimsmessen kl. 12.00 er vel som sædvanlig totalt "udsolgt". Der er stuvende fuldt i katedralen.
Jeg kom tidligt og har fået en siddeplads længst fremme. Jeg sidder ved siden af 2 svenske kvinder i 40érne og får os en sludder om vandring på caminoen. De er der heller ikke for første gang. I dag må vi desværre undvære det svingende røgelseskar, som jo er en imponerende forestilling, som i øvrigt klappes af, når den er færdig. Men det har man jo gjort i århundreder.
Jeg skal jo videre i dag, jeg skal nord på til Ferrol, for at starte på vandringen af Camino Inglés i morgen, så jeg skal med en bus kl. ca. 16.00 fra busstationen i Santiago.
Den ligger ikke så langt væk fra hotellet, så det er bare at vandre til den.
Så det bliver ikke til sightseeing i Santiago i denne omgang, det må vente til om nogle dage når jeg igen er tilbage i Santiago.
Santiago de Compostela har en af Europas flotteste katedralpladser.
Den er omkranset af den lokale parlaments bygning, bispesædet, katedralen og Parador.
Parador er den spanske stats luxushotelkæde, hvor der i historiske bygninger er indrettet 4 og 5 stjernede hoteller, er beliggende på helt særlige naturskønne steder, eller har en helt særlig arkitektur.
På parlamentsbygningen er der på frontfacadens spids en helt særlig figur.
Sankt Jakob som mauerdræber.
Historien er den, at Sankt Jakob skal have vist sig i et slag mellem den kristne konge og den muslimske sultan, hvor Sankt Jakob på en hvid hest dræbte flere tusinde muslimske krigere.
Sankt Jakob er derfor Spaniens skytshelgen.
Dagen igår den 21. maj 2015 ankom jeg til Santiago de Compostela efter at have afsluttet min pilgrimsvandring på Via de la Plata, efter at have startet i Salamanca den 6. maj 2015. Jeg havde yderligere en uge til rådighed, så derfor besluttede jeg at tage til Ferrol for at vandre på Camino Inglés. Den lille skønne camino havde jeg dels hørt en del om og dels sat mig ind i caminoens forløb og den tiltalte mig til en lille uges vandring. Vejret havde endvidere været rigtig godt vandrevejr og vejrudsigten var, at det ville fortsætte. Jeg overnattede på et hotel i Santiago og skal så næste morgen tage en bus til Ferrol. Om morgene efter morgenmad går jeg op til busstationen i Santiago og tager Alsa Bus til Ferrol. Det tager lidt under 1½ time med bus på de ca. 90 km mellem byerne. Ferrol er en havneby på ca. 70.000 indbyggere og har en gammel lang maritim historie, hvor den spanske flåde historisk har haft havn. Ellers er byen en havne- og handelsby på den nordlige kyst med adgang til Atlanterhavet. Jeg har booket overnatning på Paradoret i Ferrol, der er indrettet i et gammel palads, der ligger med udsigt over havnen. Parador er den spanske stats hotelkæde - der er i eksklusive og i international kvalitet og stil. Mit værelse har udsigt over havnen. Efter ankomsten omkring middag tager jeg på sightseeing i byen og omkring havnen. Vejret er sommerligt og der er mange mennesker på gaden og på cafeerne. Jeg tager en tur ned ad gågaden/handelsgaden i byen og spiser frokost på en gadecafe. Jeg har valgt at vandre efter guidebogen og tage overnatninger i de valgte byer, idet de daglige vandringer passer mig udmærket efter at jeg har vandre i mere en 2 uger og er i god træning og har god kondition. Den sidste vandredag på Camino Englés er en af de lange på caminoerne - den er på 42 km. Der er ingen overnatningsmulighed i mellem. Om aftenen tager jeg ned på havnen og spiser aftensmad på en af restauranterne.
I dag afsluttes vandringen i Santiago de Compostela. Ingen tvivl om det. Selvom det bliver en sej omgang vandring. Det bliver nærmest en "maraton" jeg skal ud på.
Vejret starter med et godt vandrevejr tilpas temperatur og som alle øvrige dage er der ikke en dråbe regn i udsigt.
Caminon er overvejende på stier, men går gennem disse mange små flækker, der ligger på de galisiske bakkedrag, der afløser hindanden.
Især overgangen af Rio Ulla skal blive en spændende og naturskøn oplevelse med et drop på over 150 højdemeter på kort afstand og så en opgang på 200 højdemeter ligeledes over kort afstand.
Jeg er kommet ifølge med på italienere, som taler engelsk og vi har følgeskab en del af dagens vandring. De herre har dog ikke i sinde at vandre til Santiago i dag.
Inden man vandre ind i Santiagos forstæder skal man lige over endnu et vandløb, Rio Arines, så det er en tur ned og igen en tur op. Men da Santiago er beliggende i kote 260 er det næsten 150 højdemeter på de sidste ca 5 km. Så det er bare op, op og op.
Det bliver uhyggeligt varmt som dagen skrider frem. Rigtig varmt. Vel op mod 40-45 når du er ude i solen. De mange højdemeter gør at du skal have væske - og gerne megen væske, så derfor er det dejligt, at der ligger den ene bar efter den anden som perler på en snor. Og flere af dem bliver grundigt besøgt.
Endelig nås punktet ca. 7 km uden for Santiago, hvor du kan se katedraltårnene første gang.
Det er altid et stort øjeblik at kunne se tårnene, for så ved man at det vare ikke så længe så står man på katedralpladsen og kan sige "Jeg gjorde det" - igen. Men det tager dog et par timer fra tårnene ses til man er på pladsen.
Jeg kommer sent ind på pladsen. Jeg har bestilt hotelværelse til de næste to dage, så jeg styrer straks mod Katedralkontoret for at få mit Compostela og afstandsbevis udfærdiget.
Der er faktisk mange som står i kø og det tager ca. 1½ time at komme til skranken.
Herefter tager jeg en taxa - det er 1½ km til hotellet - for nu gider jeg ikke vandre mere i dag. I øvrigt til stor fortrydelse for taxachaufføren, at det er så kort en tur. Ham om det.
Jeg bor på et moderne kædehotel i international luksus stil. Men jeg kan bo på hotellet i 2 dage for lidt under 150€ inkl. lækker morgenbuffet med alt hvad hjertet kan begære.
PS: Det 2. billeder til venstre er taget, fra jernbane broen hvorunder der for 2 år siden skete en frygtlig togulykke, hvor et højhastighedstog blev afsporet og 80 mennesker blev dræbt og 146 kvæstet.
Santiago de Compostela
Santiago de Compostela er på størrelse med Ålborg og huser ca. 94.000 indbyggere.
Alt i byen drejer sig om pilgrimme og den gamle velbevarede bydel. Så oftest glemmes at Santiago er en meget driftig handelsby.
Pilgrimme og turister oversvømmer nærmest byen og der er mange overnatningsmuligheder lige fra gamle ombyggede klostre, albergues, hoteller i alle kategorier, Parador og bed and breakfast.
Det er jo egentlig ganske fantastisk, at man i mere end 1.000 år, har kunnet holde liv i en myte og kunnet få millioner af europæiske pilgrimme til at vandre til den mest vestlige by med en katedral bygget til ære for en apostel: Skt. Jacob.
I dag slog vejret helt om, det er godt overskyet og blæsende, så for første gang har jeg fleecejakken på.
Vandringen i dag er gennem det galisiske bakkelandskab, så det er en del op og ned hele tiden, vekslende på biveje, markveje, skovstier, stier, rundt om hjørner, langs gårde og gennem små bebyggelser. Typisk galisisk.
Vi vandrede stort set alle ud samtidig. Den første bar havde åbent og ind og få et morgenmåltid.
Senere på dagen blev det også til en frokost, for nu er der ikke så langt mellem barerne og dermed bliver det en lidt anden vandring. Det bliver mere præget af fornøjelse end "rå" vandring.
Det er såmen hårdt nok med de mange højdemeter i løbet af dagen, men det er mere
behageligt fordi du kan holde pauser uden at skulle finde et fornuftigt sted at sidde på en sten, væltet træ eller direkte i grøftekanten, hvis der da er en grøft.
På den anden side, så går det også lidt langsom mere.
Det er såmen hårdt nok med de mange højdemeter i løbet af dagen, men det er mere
behageligt fordi du kan holde pauser uden at skulle finde et fornuftigt sted at sidde på en sten, væltet træ eller direkte i grøftekanten, hvis der da er en grøft.
På den anden side, så går det også lidt langsommere.
Dagens endemål er valgt - det blev Silleda, hvor der er ca. 42 km til Santiago.
Sidst på eftermiddagen vandre jeg sammen med en del af min caminofamilie ind i byen. De vil bo på et privat albergue og jeg vil se om jeg ikke kan finde et hotel/hostal.
På hovedgaden ligger en bar og jeg går ind for at få noget at drikke og spørger til hvor der er et hotel eller hostal. Værtinden oplyser, at hun har værelser til udlejning for 15€ med eget bad og toilet. Det er blot to husnumre længere henne i gaden.
Pænt værelse - rent og nydeligt, som en del af en stor mondæn herskabslejlighed. Jeg antager at jeg faktisk er den eneste overnattende gæst.
Senere går jeg en tur ud i byen og kommer forbi en kirke, hvor der er en begravelse ved dens afslutning. Rustvognen bugner af kæmpe store blomsterudsmykninger og der udover er der yderligere en vogn med samme kæmpe blomsterdekorationer.
Alle i følget er i mørkt tøj. Om det er en kendt person eller blot den måde begravelser er på fik jeg ikke opklaret!
I min værtindes bar fik jeg en god pilgrimsmenu med lokal hvidvin. Der var faktisk hyggeligt i baren og blev hængende ud på aftenen.
Silleda
Silleda har 9.200 indbyggere, så det er en pæn stor by. Mest handelsby.
Byen har ikke så meget at byde på af arkitektur. Der er ikke nogen seværdigheder, men er en nydelig provinsby med handelsgader.
Beklager jeg ikke kan beskrive byen meget bedre.
Det var knapt lyst da jeg afregnede med hotellet og gik ud af døren for at vandre ned til katedralen og der vandre vest på. Første gennem gågaden, hvor der endnu ikke var ret meget aktivitet, for siden at vandre over den romerske bro til vestsiden af byen.
Lidt ude i den første forstad skal der tages et valg. Hvad valget egentligt går ud på er lidt vanskeligt at afgøre. Jeg valgte at gå til venstre, hvilket jeg ikke ved om var et godt eller skidt valg.
Det der mødte mig en time senere kan være at valget var skidt, fordi jeg skulle vandre 300 højdemeter med en 19 % stigning. Og det er uden hårdnålesving, det er på en asfalt vej og det er med morgentrafik både op og ned.
Nok har jeg prøvet snart al vandring op, men denne morgen er nr. 1.
Jeg må indrømme at det er noget af det hårdeste jeg endnu har prøvet. Jeg fandt en rutine ved at stå stille når en bil kom for at passere mig. Derved fik jeg en kort pause. Der var i øvrigt rigtig mange af dem.
Efter at have forceret denne højde, var det blot vandring på markveje, stier og noget asfalt for at nå frem til Cea. Lige uden for Cea skal der igen træffes et valg.
Om man vil vandre en kort rute frem til O Castro Dozón eller man vil vandre over Monasterio de Oseira, der er ca. 7 km længere. Jeg valgte den korte.
Valget skete fordi jeg faktisk er ved at begive med ud på 1½ dagsetape og gerne skulle nå frem til overnatningsbyen, hvor der kun er et offentligt albergue. Og med det antal pilgrimme der nu er på caminoen, så skal man ikke komme for sent frem.
På vejen fik jeg følge af en spanier, der har boet hele sit liv i Sydfrankrig. Han kunne en anelse engelsk. Han var i vinfaget og faktisk fik vi os en hyggelig snak om vin og vinfremstilling.
På vejen havde vi en noget særartet oplevelse. Da vi skulle til at vandre fra asfaltvej og ind på en ret dårlig markvej, der førte op mod en lund eller skov, kom en ældre Opel Corsa med 4 unge mennesker med hæj fart kørende ind på markvejen så vi næsten måtte springe til siden. Bilen fortsatte med stor fart.
Min medpilgrim samlede en stor sten op og sagde at nu skulle vi være på vagt.
Da vi kom op i lunden blev markvejen til en sti og få hundrede meter længere fremme skulle vi over en å, hvor der var lagt en stor badoursten som bro.
Der var ingen "sideveje" frem til åen. Men bilen og de 4 unge mennesker så vi ingen steder.
Så min ven smed så stenen efter nogle kilometer. Jeg må indrømme at jeg ikke følte mig egentlig bange, men måske utryg og især mere på min vens vegne end mig selv.
Vi nåede frem til god behold og fik hver en underkøje (de er mest eftertragtet af mænd +60).
Det var et ret stort albergue, som lå lidt uden for byen mod nordvest - altså på den rette side af morgendagens vandring. Vandrede ind på alberguet omkring kl. 18.00.
Sammen med nogle af min medpilgrimme gik vi til den nærmeste bar - 10 min. - for at få den obligatoriske pilgrimsmenu.
O Castro Dozón
O Castro Dozón er en by på 1.760 indbyggere. Men byen ligger i den modsatte retning af hvordan caminon forløber næste dag og hvor alberguet ligger.
Derfor kom jeg aldrig ind i byen og så hvad den egentlig rummede.
Men sådan er det så tit, lange dages vandring giver ikke tid til eller overskud til udflugter.
Beklager jeg ikke kan beskrive byen.