Jeg kan godt mærke i mine ben og lår, at det er første lange vandredag i lang tid, så det er rart at morgenmaden i morgen søndag først er kl. 8.00. Så er der tid til af blive restitueret. Jeg startede med i morges at gå til Odense Banegård for at tage Svenborg toget 6 min og stå af på Fruens Bøge Station. Det er 6 km. Herfra vandrede jeg de næste 22 km til Brobyværk og overnatte på Brobyværk Kro. Brobyværk ligger godt nok noget uden for pilgrimsvejen, men det er jo nu engang vilkårene, når jeg ikke vil overnatte i shelter og selv tilberede aftensmad. Man er vel luxuspilgrim. Når tilbage til vandringen, der de første 10 km er på asfalteret sti, der senere går over i grussti og følger Odense ås løb. I Bellinge – efter besøg i kirken – der skulle være begravelse her lørdag formiddag – vandres ud på landevejen mellem Odense og Fåborg. Ved Fangel godt 5 km længere fremme er det muligt at vandre ind på lokal sognevej gennem Borreby med voldstedet ved åen, som dagens kulturminde. Magrethe den 1. forlangte i midten af 1400 tallet at adelens borge blev revet ned og det gjaldt også for Borreby Fæstning. Så nu er der kun en stor jordhøj tilbage. Herfra og de sidste 9 km var vandring i venstre side af landevejen mod Fåborg gennem Nørre Broby til dagens overnatning. Ikke så spændende. Jeg overnatter på Hotel Brobyværk. Det er et dejligt overnatningssted, med et fantastisk køkken, hvor jeg har et stort nyt værelse.
For overnatning i stort enkelt værelse inkl. morgenmad betalte jeg 1.045 DKK.
Da jeg bor i lidt vest for Holbæk foretrækker jeg at køre i bil til Slagelse Station og parkerer der i de dage jeg er ude at vandre, når der startes i Odense. Skal jeg med tog fra Holbæk skal jeg skifte i Roskilde og om jeg kører til Roskile eller Slagelse er stort set det samme. Jeg valgte at overnatte på hotel i Odense centrum, selvom jeg faktisk skal starte pilgrimsvandringen i Blommens Lyst, der ligger ca. 6 km sydlig for Odense Centrum. senest jeg vandrede til Odense vandrede jeg de samme 6 km ind til centrum. Efter at være tjekket ind på hotellet, gik jeg en tur hen til St. Knuds Kirke i centrum, men den var for længst lukket for dagen. Ikke så langt fra ligger St. Albani Kirke, der til gengæld var åben og der var aftenmesse, der blev forrettet på Polsk.
Jeg havde booket overnatning på Milling Hotel Windsor ca. 300 m fra stationen og betalte for overnatning og morgenmad 836 DKK.
Vejrudsigten om aftenen viste, at det ville blive regn og blæst. Det sidste var en realitet, da jeg stod op og det med regnen blev det aldrig til. Jeg havde faktisk planlagt at vandre de knap 6 km langs stranden til lufthavnen, men havde om aftenen bestilt taxa, da det jo ville blive regn. Taxaen ankom kl. 8:00 og det tog kun et kvarter til lufthavnen, så jeg ankom alt for tidligt. Flyet fra Aegean jeg havde booket angik kl. 10:55 Athen, hvor jeg havde 1½ times transferer til flyet til København. Både lufthavnen på Rhodos og Athens lufthavn er nogle triste lufthavne. Derimod må jeg rose Aegean for gode fly og rigtig god betjening og at flyene afgik og ankom til tiden. Jeg ankom faktisk før annonceret tid til CHP.
Dagen i dag blev til at flytte overnatningssted fra Rhodos gamle bydel til Ialysos, der ligger midtvejs til Rhodos Lufthavn. Jeg havde en forventning om dagen efter om morgene at vandre til Rhodos Lufthavn, der ligger 6 km fra Ialysos. Men vejrudsigten vil det anderledes i morgen – regn og blæst – så jeg har bestilt en taxa for at køre mig til Rhodos Lufthavn. I formiddags gik jeg til messe i Maria Bebudelse Kirke, der ligger ud til indsejlingen til Rhodos Mandraki Havn. Her er også øens vartegn – de 2 søjler med hhv. en han og en hun hjort, der står på hver side at indløbet. Da den godt nok lange søndagsmesse var afsluttet, gik jeg op i den gamle bydel for at se Granmaster Palace of the Knights of Rhodos. Palaset blev på ordre af Mussolini restaureret i 1940. Rhodos blev i 1912 befriet af italienerne fra Det Osmanniske Rige, der havde regeret Rhodos fra begyndelsen af 1500 tallet. Først i 1947 blev den græsk. Oprindelig var Rhodos en selvstændig bystat. Det er et meget stort og imposant fæstningsværk og man kan tydeligt se, at der ved restaureringen er et italiensk præg. Fæstningen og Rhodos er fra 1100 tallet bl.a. brugt som udskibningshavn i forbindelse med korstogene og erobringen af Jerusalem. På min vandring mod Ialysos, vandrede jeg langs havet og stødte her på en lidt underlig grotte ned mod vandet, som var indrettet med et spartansk alter og utallige ikoner, der er dækket af sod fra de mange vokslys, som besøgende i gennem tiderne har tændt og brændt. Da jeg vandrede langs havet, skulle jeg naturligvis prøve vandets temperatur, var vandet ved at være på kanten til, at man ville våge sig ud på en badetur for de mindre kuldesky. Mit overnatningssted ligger faktisk midt i Ialysoss, der er en rigtig kyst og turistby, med hvad der følger af det med restauranter m.v. Jeg har booket en mindre lejlighed på 2. sal ud til et grønt område. Palm Square Appartment. Det er en rigtig god lejlighed med køkken og et stort soveværelse og badeværelse samt stor altan. For overnatning betalte 66€
På slaget kl. 8 holdt taxaen med den ældre venlige chauffør, som jeg i går aftalte med, at lørdag køre mig til Monastery Panormitis, hvor der er ca. en 1/2 times kørsel dertil. Da jeg ankommer – er jeg den eneste besøgende på klosteret – og inden jeg vandre retur til Symi Havneby – besøger jeg det særlige rum, der er indrettet til de besøgende som ønsker at tænde levende lys. Lysene er tynde og lavet af voks. Jeg står en kort stund og ser på lysene inden jeg går ud af klosteret. Efter at have foldet vandrestavene ud og taget rygsækken på, begav jeg mig nu ud på de godt 19 km tilbage til Symi Havneby. Vejret var skyfri himmel med sol. Omkring +20C fra morgenstunden, men det skulle blive varmere. De første 8 km går vejen bare op og op gennem det ene hårnålesving efter det andet, uden at der er vandrette passager. Det meste af vandringen op er stigningsprocenten 10. Det er godt nok hårdt i den stadig stigende varme. Vejens underlag er ganske god og på vej op møder jeg måske under 10 biler. Da jeg når pashøjden er det i ca. 550 m højde og jeg er godt nok godt slidt af konstant vandre op. I pashøjden fandt jeg et nåletræ med stor krone, som gav god skygge og her sad jeg omkring en time for at få kræfter til de næste 11 km. De går så “bare” ned og ned, med mindre småstigninger til afveksling. Det er faktisk lige så krævende at vandre ned som op. De sidste 2 km er igennem et virvar af små gyder med masser af trin ned gennem Symi by ned til havnekajen. De sidste par km er faktisk de værste på vandringen, da det kræver ens opmærksomhed både med at vandre den valgte rute og se på belægningen og trinene i takt med de skal vandres. Uden jeg talte trinene jeg trådte på må der være mellem 300 og 500 trin af vekslende kvalitet højde og belægning. Så da jeg kom helt ned til havnekajen, var jeg “godt brugt”, træt og udaset, havde drukket 1 1/2L vand og kunne se på mit termometer på rygsækken, at det var over +30C i solen. Det kunne jeg nordbo i øvrigt også godt mærke i huden. Så det var en noget træt og slidt pilgrim, som vandrede ind på en cafe ved havnen omkring kl. 15.30 lokal tid og bestilte en stor cappuccino, en stor kold flaske vand og et stykke lagkage, for at fyldt væske og sukkerdepotet op. Kl. 17.35 lokal tid rejste jeg med katamaranen retur til Rhodos by for igen at overnatte på samme overnatningssted og i samme værelse, som i forgårs. Det har været en stor oplevelse at besøge og se Monastery Panormitis, måske en mindre spændende oplevelse at vandre retur, men som det jo så tit er med den første pilgrimsvandring i det ny år, skal man lige i gang igen. Det var nok den værste start på sæsonen at vandre de 19 km. Men nu er det gjort og pilgrimssæsonen er i gang. Overnatning igen på Saint Michel Boutique Hotel i Rhodos gamle bydel. For overnatningen betalte jeg igen 50€.
Monastery Panormitis – et det 6. kloster på Via Sancti Michaelis og det næst sydlige på linjen fra Skellig Island ud for Irlands sydkyst til Mount Camel i Israel.
Kl. 8:00 afgik færgen – en katamaran – fra Rhodos Havn til Symi. Færgeoverfarten tag 50 min og i dag foregik den i dejligt vejr med solskin og et hav med ikke nævneværdige bølger, så det var en rigtig rolig og dejlig overfart. Symi er en meget kuperet ø på størrelse med Fanø, men den har kun 3.000 faste indbyggere. Øen har små bjerge på op til 650 m midt på øen og langs øens kystlinje er der mange skønne strande med krystal klart vand. Ved ankomsten til Symi Havneby – stort set den eneste samlede by på øen – var detmin plan først at lokalisere mit overnatningssted, som jeg senere kunne tjekke ind i. Efterfølgende at hyre en taxa til at køre mit til Monastery Panormitis, der ligger 20 km fra havnebyen, fort at jeg kan besøge klosteret og lade taxaen vente på mig og køre mig retur til havnebyen og mit logis. Planen var næste dag – i morgen – igen at blive kørt til klosteret, hvor jeg så vil vandre tilobage derfra til Symi Havneby. Nær mit overnatningssted er både taxa holdeplads og busstation. Det skulle vise sig, at der holdt en taxa – Skoda SUV – hvor der var en ældre meget venlig taxachauffør, der kunne lidt engelsk. Med ham aftalte jeg, at han skulle køre mig til klosteret på den sydlige del af øen, vente på mig mens jeg besøger klosteret og derefter køre mig tilbage til havnebyen. Det fandt vi en aftale om, at jeg skulle betale 55€. Videre aftalte jeg med den ændre venlige taxachauffør, at han igen næste morgen kl. 8:00 – lørdag – at køre mig til klosteret for at jeg kunne vandre derfra – de 18 km tilbage til havnebyen. Vandrevejen er kortere end kørevejen. Så startede køreturen mod klosteret med, at køre op fra havnen og op gennem de smalle gyder på bjergryggen, hvor Symi by er beliggende – med en fantastisk udsigt over havet og de øvrige ører inden for synvidde og med udsigt til den tyrkiske kyst. På toppen efter halvvejen, var der udsigt over hele øen rundt og nedkørslen derfra var gennem det ene hårdnålesving efter det andet hele vejen ned til Moastery Panormitis, der ligger ud til en lagune. På lagunens landside ligger klosterbygningen ud til en stor havneplads. Det er en klassisk pompøs hvid og gulkalket bygning med et meget smukt klokketårn. Efter at være gået op af trappen og ind i klostergården, ligger klosterkirken i en beskeden gul bygning til venstre. Kirkerummet er – som i de græsortodokse kirker – et orgie i ikoner, vægmalerier, olielamper og lysekroner. På et 3-bensstativ – nær alterrummet står den iøjenfaldende og meget store sølvikon af Skt. Michael. Ikonen er den, som klosteret og klosterlivet er bygget op om. Det var bestemt en stor oplevelse, at besøge kirkerummet og stå i det en tid og se og opleve rummet og fornemme stilheden. Inden jeg forlod klosteret fik jeg på klosterkontoret en lang snak med en af klosterets medarbejdere og fik af vedkommende et stempel i mit pilgrimspas. Det blev noget over middag inden jeg fik min taxachauffør til at køre mig tilbage til havnebyen. Vi aftalte at han hentede mig ved mit logis næste morgen. Jeg gik på vagt efter et supermarked for at få købt ind til aftensmad og til morgenmad. Det lå på den anden side af havnen og på bjergsiden der, lå der en kirke oppe på kanten. Så derfor vandre jeg op til kirken, som desværre var lukket. Som tidligere nævnt er det jo uden for turistsæsonen, hvorfor at de fleste butikker og restauranter på Symi endnu ikke åbne. Mit overnatningssted ligger i en husrække direkte ned til kajen i havnebyen. Det er et mindre overnatningssted, der tilbyder et pænt værelse med eget bad/toilet, køleskab og adgang til fælleskøkken, så der kan tilberedes lette måltider. For overnatning på B&B Elena, betalte jeg 69€ .
For at komme til klostret på den lille græske ø – Symi – tæt på Tyrkiets kyst, bliver man nødt til at tage et ø-hop til Rhodos. Derfor rejste jeg med fly fra flyselskabet Aegan fra København via Athen til Rhodos. En rejse på små 6 timer – hvor der var 5 kvarters transferere i Athen Lufthavn. Da jeg ankommer hen på den tidligere aften – kl. 18.20 lokal tid, kan jeg ikke på ankomstdagen på Rhodos rejse videre med færge til Symi før i morgen. Det er uden for turistsæsonen, så der er ikke mange turister og caféer, restauranter, butikker m.v. lukker tidligt eller har ikke åbnet endnu. Turistsæsonen starter først om en måneds tid. Jeg overnatter på et lille hyggeligt overnatningssted i den gamle Rhodos by, der ligger inden for bymuren og indenfor 10 min gang til Rhodos Havn. Da det er uden for turistsæsonen har hotelværten oplyst mig om, at jeg ikke kan få morgenmad og da jeg skal være ved færgen kl. 7,30 i morgen tidlig, så måtte jeg ud at finde et indkøbssted må til aftensmad og morgenmad, Det lykkedes at finde en kiosk for morgenmad og et pizzaria for at få aftensmad. For overnatning i et stort rart værelse på Saint Michel Boutique Hotel, betalte jeg 50€
Pilgrimsruten er en af Englands ældste og mest benyttede fra omkring begyndelse af 1100 tallet og frem til ødelæggelsen af klostrene i midten af 1500 tallet.
Pilgrimsmålet i Walsingham med Our Lady of Walsingham i klosteret i byen , var det fjerde største pilgrimsmål i middelalderen, som alternativ til de tre andre, Jerusalem, Rom og Santiago de Compostela.
Pilgrimsvejen forløber nordpå fra London ved Soutwalk og forløber meget af længden langs floderne og kanalerne som går ud fra London og nordvest på.
Pilgrimsvejen er bl.a. kendetegnet ved ikke at have mange højdemeter, men trodsalt igennem et skønt Engelsk landskab. Der er mange nedrevne klostre at vandre til og mange skønne sognekirker, som overvejende er åbne og kan besøges både ud og inde. Herudover er der andre kulturminder at besøge, for slet ikke at nævne Southwalk Katedral og Saint Edmondsbury Katedral, der ligger midtvejs.
Og så er der selvfølgelig pilgrimsmålet i Walsingham, som i nyfortolkning er som kopi indrettet i den angliskanske kirke i Walsingham og for katolikker The Slipper Chapel med den religiøse figur – Our Lady of Walsingham. Walsingham besøges i disse år af et stadigt større antal pilgrimme og nu også af vandrende pilgrimme.
Pilgrimsruten er inden for de seneste år blevet genopdaget og beskrevet og infrastrukturen er ved at komme på plads, med overnatninger med afstand på en normal dagsvandring. Det er muligt at overnatte i kirker, hvis der kontaktes med nogle dages varsel. Ellers er der Inns, hoteller og B&B at overnatte hos.
Pilgrimsvejen er af god kvalitet – den er ikke afmærket – men det er muligt at upload pilgrimsruten til GuruMaps, så man kan se i realtid, hvor man er på pilgrimsvejen.
Planlægger man at tage på pilgrimsvandring fra London to Walsingham, er det anbefalingen at man tilrettelægger sin vandring, så man har sikkerhed for at overnatte efter det antal kilometer, som med sikkerhed kan vandre med et tillæg på 5 km.
Du er meget velkommen til at kontakte mig for informationer og gode råd – men du vil opleve en dejlig pilgrimsrute.
Vor Frue Basilica i Walsingham blev etableret omkring 1061, da Richeldis de Faverches ifølge teksten til Pynson-balladen (c 1485) bad om, at hun måtte påtage sig et særligt arbejde til ære for Vor Frue.
” Jomfru Maria førte Richeldis i ånden til Nazaret og viste hende huset, hvor englen havde hilst på hende. ” Se, datter’ sagde Jomfru Maria. ‘Tag målene af dette hus og opfør et andet lignende i Walsingham, dedikeret til at prise og ære mig. Alle, der kommer der, skal finde hjælp i deres nød.
Det skal være et evigt minde om den store glæde ved Bebudelsen, grunden og oprindelsen til alle mine glæder og roden til menneskehedens nådige Forløsning. Dette skete gennem Gabriels budskab om, at jeg ville være mor gennem min ydmyghed og undfange Guds søn i jomfruelighed. (Balladen om Pynson 1485)
Lady Richeldis var en hellig kvinde med en stor kærlighed til Guds Moder. Hun bad Jomfru Maria om en måde at ære hende på, og det var fra dette ønske i hendes hjerte, at begivenhederne i Walsingham udfoldede sig. Richeldis var ikke visionær som børnene i Lourdes og Fatima. Hun var en troende kvinde, hun grundede, mediterede og bad. Som svar på hendes bøn førte Jomfru Maria hende i ånden til Nazaret, viste hende Bebudelsens hus, hvor englen hilste på Maria, og bad hende om at bygge en kopi i Walsingham som et evigt mindesmærke over bebudelsen.
Dette hellige hus blev bygget, og et religiøst samfund tog ansvaret for fundamentet. Selvom vi har meget lidt historisk materiale fra denne periode, ved vi, at de augustinske kanoner med pavelig godkendelse byggede et kloster (c 1150). Walsingham blev en af de største helligdomme i middelalderens kristenhed.
Walsingham er derfor en mariansk helligdom for inkarnationen, et pilgrimssted for alle, der ville glæde sig sammen med Maria over “bebudelsens store glæde”.
Lad os, ligesom Maria, undfange ham i vores hjerte, så vi kan føre ham frem i vores verden og glæde os sammen med hans mor. Lad os finde hjælp i vores nød her i Marias gamle helligdom, hvor vi sammen med Guds Moder glæder os over sandheden om, at “Ordet blev kød og levede iblandt os.”
EFTER REFORMATIONEN
I 1538 førte reformationen til, at Priory-ejendommen blev overdraget til kongens kommissærer, og den berømte statue af Vor Frue af Walsingham blev ført til London og brændt. Intet er tilbage i dag af den oprindelige helligdom, men dens sted er markeret på græsplænen i “The Abbey Grounds” i landsbyen.
Efter ødelæggelsen af helligdommen ophørte Walsingham med at være et pilgrimssted. Hengivenhed var nødvendigvis hemmelig indtil efter katolsk frigørelse (1829), da offentlige udtryk for tro var tilladt.
SLIPPER KAPELLET ER RESTAURERET
I 1896 købte Charlotte Pearson Boyd Slipper Chapel fra det 14. århundrede, det sidste af vejkantskapellerne på vej til Walsingham, og restaurerede det til katolsk brug.
I 1897 ved reskript af pave Leo XIII blev helligdommen for Vor Frue af Walsingham restaureret med bygningen af et helligt hus som Lady Chapel i den katolske kirke af bebudelsen, King’s Lynn.
PILGRIMSREJSER BEGYNDER IGEN I 1897
Guild of Our Lady of Ransom, bragte den første offentlige pilgrimsrejse til Walsingham den 20. august 1897. Besøg i Slipper Chapel blev hyppigere, og som årene gik, steg hengivenhed og antallet af pilgrimsrejser.
SLIPPER CHAPEL ERKLÆREDE NATIONAL SHRINE OF OUR LADY FOR KATOLIKKER I ENGLAND I 1934
Den 19. august 1934 førte kardinal Bourne og biskop Lawrence Youens biskopperne i England og Wales sammen med 10.000 pilgrimme til Slipper Chapel. På denne pilgrimsrejse blev Slipper Chapel erklæret for at være National Shrine of Our Lady for romersk-katolikker i England.
I KRIGSÅRENE
Walsingham var en begrænset zone og lukket for besøgende, men mange servicemænd og -kvinder viste interesse for helligdommen. Den 17. maj 1945 organiserede de amerikanske styrker den første messe i Priory-området siden reformationen.
DEN FØRSTE PILGRIMSREJSE TIL STUDENTERKORSET
Dette og det store korsbærende pilgrimsrejse for fred, bod og bøn i 1948 begyndte traditioner, der fortsætter i dag. Hvert år går Student Cross stadig til helligdommen i den hellige uge.
Mellem 1968 og 2015 havde maristfædrene pleje af helligdommen og var sammen med maristsøstrene og andre ansvarlige for tjenesten for pilgrimme. Med udnævnelsen af den sidste Marist Shrine Director, Rt. Rev Alan Williams SM som biskop af Brentwood, var samfundet ude af stand til at tilvejebringe en efterfølger, og kardinal Vincent Nichols og biskoppens konference i England og Wales udpegede Monsignor John Armitage som rektor for National Shrine. Maristsøstrene og forskellige sekulære præster fortsætter deres tjeneste ved helligdommen
SLIPPER’S KAPEL STATUEN TAGES TIL WEMBLEY
Under pave Johannes Paul II’s besøg i England i 1982 blev Slipper Chapel Statue taget til Wembley Stadium og blev båret rundt på stadion forud for den pavelige messe forud for direktøren for den romersk-katolske helligdom (Fr Clive Birch sm) og administratoren af den anglikanske helligdom (Rev Christopher Colven).
MERE MODERNE UDVIKLING
Den eksisterende butik, café og kontorer ved helligdommen blev udviklet i 1988. Senere udviklinger forbedrede faciliteterne yderligere.
BEBUDELSESVINDUET
I 1997 var der festligheder for at markere hundredåret for den første pilgrimsrejse efter reformationen, der fandt sted den 20. august 1897. En af de varige arv fra hundredeårsfestlighederne er Bebudelsesvinduet i Slipper Chapel, som var en gave fra Vor Frue af Ransoms Gilde, hvis forfædre havde organiseret pilgrimsrejsen i 1897. Guilds anliggender administreres nu fra nationalhelligdommens kontorer
PILGRIMSREJSER I DAG
Helligdommen tiltrækker nu omkring 150.000+ pilgrimme i pilgrimsrejsesæsonen med omkring 35 store pilgrimsrejser fra katolske, bispedømmer eller etniske grupper og katolske samfund eller foreninger samt mange sogne- og oversøiske grupper. På nuværende tidspunkt er vores største pilgrimsrejser dem fra det tamilske samfund, der kommer hver maj (ca. 6.000) og igen i juli med omkring 15.000 pilgrimme, nogle er kristne og nogle hinduistiske i troen. Syro-Malabar-samfundet bringer omkring 5.000 pilgrimme på deres nationale pilgrimsrejse i juli.
VOR FRUE AF WALSINGHAMS BASILIKA
På festen for den hellige familie, 2015, under pavelig messe i Vor Frue af Forsonings kapel ved helligdommen, læste biskop Alan Hopes et dokument fra Vatikanet, hvori det hedder, at pave Frans var glad for at tildele titlen mindre basilika til helligdommen. Der er kun tre steder med denne titel i England, de to andre er St Chad’s Cathedral i Birmingham og Downside Abbey Church.
DEN KATOLSKE SOGNEKIRKE VOR FRUE AF BEBUDELSEN
I april 2005 blev den lokale katolske Parish Church of Our Lady of the Annunciation (en midlertidig struktur fra 1950’erne) i landsbyen Walsingham revet ned, og en smuk ny kirke med dobbelt så stor kapacitet bygget på stedet. På grund af dets brug af pilgrimme bosiddende i Elmham House, den katolske helligdoms indkvartering, var helligdommen medvirkende til at rejse en stor del af de £ 1.345.000, der var nødvendige for dette projekt. Kirken blev indviet af biskop Michael Evans fra East Anglia den 24. marts 2006, og tårnskulpturen blev velsignet af hans efterfølger biskop Alan Hopes den 4. maj 2017, hvilket markerede færdiggørelsen af projektet.
Shrine Church ligger på en smuk grund tæt på centrum af middelalderlandsbyen Little Walsingham. Helligdomskirken blev bygget i det tyvende århundrede og er, hvor Det Hellige Hus ligger – en kopi af hjemmet i Nazareth af Josef, Maria og Jesus (den hellige familie) – og hvor de 20 helligdomsvogtere har deres boder.
Det nye hellige hus og helligdommen
I 1930 insisterede den daværende biskop af Norfolk (Bertram Pollock) på, at Fr Patten, præsten i Walsingham, fjernede billedet af Vor Frue af Walsingham fra sognekirken. Ufortrødent søgte Fr Patten økonomisk hjælp fra tilhængere (hovedsageligt Sir William Milner) og var i stand til at købe en passende grund andetsteds med den hensigt at bygge et nyt helligt hus indesluttet i en meget lille kirke. Selvom det er en moderne kopi med et italiensk ydre, afspejler dets design (af arkitekterne Milner & Craze) mange af de funktioner, der ville have været kendt for middelalderlige pilgrimme. Fr Patten, selvom han var medlem af Church of England, var en del af den anglo-katolske tradition. Som sådan mente han, at der var en kontinuitet mellem den førreformatoriske kirke og Church of England på hans egen tid. Han mente, at der burde ske en tilbagevenden til en større grad af rigdom i Kirkens tilbedelse og udsmykningen af dens bygninger. Dette afspejles i de farverige malerier og statuer, brugen af røgelse og vigtigst af alt i den ære, der gives til Jomfru Maria og helgenerne. Disse traditioner videreføres her i dag.
Udvidelse
Det blev hurtigt klart, at denne bygning var alt for lille til det voksende antal pilgrimme. I 1938 blev helligdommen udvidet betydeligt til sin nuværende længde, og senere i 1964 og 1972 blev sideskibene tilføjet.
Det Hellige Hus
Inden for Det Hellige Hus er billedet af Vor Frue af Walsingham, udskåret i 1922 og kopieret fra segl af det middelalderlige Priory, som blev undertrykt i 1538. På væggene i Det Hellige Hus både indvendigt og udvendigt er der små hyldelamper, hver med et skjold, der bærer en indvielse – Vor Frue af Walsingham, Bed for . . . Disse lamper tændes under sprinkling og Shrine Prayers hver dag.
Brønden
Når man kommer ind i helligdomskirken fra springvandsgården, er det første, man ser, en mindegrav til Fr Patten ved siden af de trin, der fører ned til brønden. Da kirkens fundament blev gravet i 1930’erne, blev Fr Patten begejstret, da arbejderne opdagede en gammel brønd, der, når den var ryddet for affald, gav en tilsyneladende uendelig forsyning af rent ferskvand. Brønden blev genopbygget og indarbejdet i Shrine Church og den helbredende tjeneste Sprinkling tilføjet til helligdommens liturgi.
Efterhånden som kirken blev udvidet, voksede også antallet af små sidekapeller, som hver især er dedikeret til en helgen. De 15 kapeller er også opkaldt efter Rosenkransens mysterier. Hvis du går ind i kirken gennem vestdørene, vil du foran dig se kapellet S. Gabriel med Bebudelsens alter. Over alteret er en kopi af det berømte Della Robbia farvede terracotta panel, der viser englen Gabriel hilsen den hellige jomfru Maria med nyheden om, at Gud havde valgt hende til at være mor til sin søn.
Dekoration
Kirkens vægge er rigt dekoreret med vægmalerier, hvoraf mange blev designet og malet af Enid Chadwick, en talentfuld kunstner og tilhænger af Fr Patten, der boede i landsbyen i mange år indtil hendes død. Arbejde af den berømte kirkearkitekt Sir Ninian Comper kan også findes i kirken – tre blyindfattede ruder, Det Hellige Hus-alteret og to sæt klæder.
Denne moderne kirke minder os om ubrudt pilgrimsrejse i omkring tusind år. Walsinghams unikke ånd er der blandt pilgrimmene, da folk i alle aldre fejrer og beder sammen.
Ud over pilgrimsfærd er der daglige fejringer af eukaristien, aftenbønnen og helligdomsbønnerne – det daglige tilbud af alle bønneanmodninger modtaget via e-mail, telefon og brev.
I
Nærværende tekster er oversat fra engelsk – fra det officielle hjemmesider – men indlagt med billeder jeg har taget fra mit besøg i september 2023.
Havde jeg ikke haft guidebogen skrevet af Andy Bull – London to Walsingham Camino, havde jeg skullet bruge meget tid for at stykke en hjemrejse sammen, hvor slutmålet skulle være Gatwick Airport. Walsingham ligger i North Norfolk omkring 7 km fra den engelske Nordsø kyst. Personalet på Elham House, hvor jeg overnattede var også behjælpelig med at oplyse om transport fra Walsingham. Så det lykkedes at stykke en rejseplan sammen. Jeg skal rejse med den lokale bus Linje 36 Lynxbus, der køre fra King’s Lynn til Fakenham, der om morgenen afgår hver halve time. Jeg tager bussen der afgår fra den gamle brønd i Walsingham og kører over East Barsham til tovepladsen i Fakenham. Det tager ca. 20 min. Ved ankomsten til Fakenham skal jeg videre med buslinjen X29 til Norwich. Bussen til Norwich holder faktisk på samme busholdeplads, så det er at hoppe fra den ene bus til den anden. Rejsetiden er sat til 2 1/2 time. Årsagen til den lange rejsetid er, at bussen er lokalbus og holder ind på samtlige stoppesteder på vejen frem til Stationen i Norwich. Så det er en lidt trættende rejse. For at komme videre til Gatwick Airport skal jeg rejse med tog via Cambridge, hvor jeg skal skifte til TamesLine. Rejsetiden tid til togskifte i Cambridge er på ca. 3 timer og et kvarter. Som så ofte med togtransport – ja så er der forsinkelser og i dag er det så fordi der er sket signalfejl på linjen fra Cambridge til Gatwick Airport Station, hvorfor der må skiftes til en anden toglinje i Cambridge end planlagt. Jeg skal nu vente på toget til Royston, hvor jeg så igen skal skifte tog. De 2 togskift og ventetid på stationerne forlænger rejsetiden med næsten 1 time, så jeg er først i Gatwick Airport ved 17. tiden mod ved lidt før kl. 16. Det betyder imidlertid ikke noget, da jeg først skal med fly næste formiddag. Jeg har booket overnatning på Sofitel i lufthavnen.
