Det var en småkold nat og morgen. Der var ikke varme op værelset og det viste sig, at der om morgene heller ikke var varmt vand.
Så en gang koldt vand i hovedet og tandbørstning blev det til.
Morgenmaden var brødet, ost og pålæg købt dagen før. Dog var der en elkedel, så det blev også til en gang varm the.
Jeg havde planlagt at nå til Sarzana på dagen, da jeg her havde booket en hotellejlighed for overnatningen.
Vejret blev som de forgående dage en let overskyet dag med temperatur omkring de 25 C og over længere ud på dagen.
Jeg besluttede mig for at dagens vandring blev landevejen SS 62, der ikke var så befærdet.
Lige efter Villafranca vandrede jeg over Ponte Marga og mod Aulla, der er en gammel pilgrimsby.
I øvrigt var den en meget flad og ret interesseløs vandringsdag, hvor der ikke var meget at se på. Så derfor kan jeg heller ikke opfylde dagens kvote for billeder.
Sarzana er en pæn stor by på størrelse med Hillerød.
Igen er der den gamle bydel og den nye by er vokset ud omkring den.
På vejen gennem byen ville jeg besøge katedralen - Concattedrale di Santa Maria Assunta di Sarzana. Desværre var den ikke åben.
Mit overnatningssted var ud til Via Francigena i den sydlige del af den nye by. Det viste sig, at hotellejligheden var beliggende i en ganske få år gammel bygning, så der var alle moderne faciliteter og dermed varme. Det var så ikke nødvendigt, da vejret var ganske godt og lunt om aftenen.
En vandretur ind i den gamle bydel på 2-3 km var nødvendigt, dels for at se bydelen og dels for at få noget aftensmad.
Der var ingen grund til at købe ind til morgenmad, da der var morgenmad inkluderet i overnatningen.
For engangsskyld virkede Wifi OK, det har der ellers været nogle problemer med, så for en gangs skyld kunne jeg på min Ipad se dansk Tv-avis.
Fra hotel Napoleon, hvor jeg overnattede i Pontremoli og til Filetto er der ca 22 km på en flad strækning.
Jeg har booket overnatning på et B&B i Filetto, der er en gammel borgby.
Udgangen fra Pontremoli går gennem de gamle smalle gyder i middelalderbyen. På katedraltorvet er der allerede opsat markedsboder tidlig på morgenen. Katedralen - Duomo di Pontremoli - Concattedrale di Santa Maria Assunta.
Den nuværende katedral er opført i barok stil og holdt meget lys.
Efter at have forladt byens udkant må jeg have lidt hjælp til at finde den rette vej videre og ved et stort vejkryds, hvor der også er en kirke, spørger jeg en person om hjælp til at finde den rette vej ud. Vedkommende er præst i kirken og leder mig igennem den om på den anden side og peger i den retning jeg skal gå, hvor der samtidig kommer 2 andre pilgrimme vandredende og så er det bare at følge efter. Efter at have vandret nogen tid på stier parallelt med hovedlandevejen, ender det med at der skal ud og vandres SS 62 og SS 2.
Hovedlandeveje som bliver en del af den senere vandring mange gange.
Senere på dagen går vandringen igennem en lille by på en bakketop - Filattiera - hvor jeg bruger nogen tid på at finde den rigtige vej. Årsagen ligger i at jeg ikke rigtig tror på min Apps vejviser og føler mig klogere end den. I øvrigt er det en lille køn by med smalle gyder, som i en labyrint.
Efter udgangen af Filattiera vandres der på grusveje gennem marker og skov. Her møder jeg 2 danske pilgrimme - et ægtepar - der forøvrigt er meget fåmælt - så der bliver blot til en venlig hilsen. Jeg ser dem et par gange mere senere uden at det bliver til andet end en hilsen.
Ved tretiden når jeg Filetto og melder mig ind på mit B&B. Overnatningen er et moderne værelser med bad i en del af borgbyens gamle sammenbyggede huse.
Egentlig er borgen blot en del af den list større by Villafranca in Lunignana.
Efter at have taget bad og vasket tøj - som jeg er noget af det første der sker dagligt på overnatningsstedet - så vandre jeg lidt rundt i byen for at se om der er noget interessant at tage i øjesyn.
Men bortset fra kirkepladsen og hovedtorvet, er der ikke meget at se på og den nye bydel er som alle andre småbyers lidet interessant. Aftens måltidet må jeg gå 3 km for at få, idet alle restauranter er fyldt op, så det bliver en tur ned i Villafrancas interesseløse bykerne for at finde et pizzaria.
Heldigvis har pizzariaet også et lille udsalg af ost og pålæg, så jeg få også købt ind til morgenmaden.
Vejret var igen dejligt vandrevej med lette skyer og 25-28C.
Vejret var let overskyet og omkring 18C og senere på dagen 25C. Så igen pragtfuldt vandrevejr. Skulle jeg nå Pontremoli, den næste større by, skulle jeg ud på omkring 40 km. Så et godt morgenmåltid og en sandwich til frokost ville være nødvendig. Derfor morgenmad på den lokale bar. Og sandwich i rygsækken og ud af døren.
Der er 4 muligheder at vandre til Pontremoli. Jeg valgte asfalt vejen. Op til Passo della Cisa, men først skulle jeg gennem Berceto en katedralby før passet.
Jeg besøgte Berceto katedral, der er indviet til Skt. Moderanus og er opført i romansk byggestil. Mørk og enkel. Men med en meget spændende indgangsportal.
Vandringen var som nævnt på landevejen op til pashøjden. Der var ikke meget trafik, så vandringen var faktisk ganske behagelig, især i betragtning af det fantastiske landskab her midt i Appenniniernes pashøjde.
Når passet er nået er det nedad til dagens endemål - Pontremoli. En by på størrelse med Køge. Men selv alderen på byen er ældre end Køges.
I øvrigt ligger byen ikke ud til hav med ud til floden Magra, som løber igennem byen og deler den op i den gamle middelalder by og den nye.
Inden Pontremoli nås vandres igennem adskillige hårdnålesving, da er vandres ned i niveau 230 m. Eller næsten 800 m ned. Det kan godt mærkes i benene.
Jeg har igen valgt at booke en overnatning på hotel. Hotellet ligger i den nye bydel ca 1 km uden for Via Francigena.
Hotellet er et pænt provinshotel, hvor alt er i rigtig pæn kvalitet.
Beliggenheden er ud til et stort torv, hvor der er flere muligheder for at kunne få aftensmad. Jeg ender på et lille pænt pizzaria, hvor jeg får en god pastaret.
Min vært og hans kone var tidlig oppe. Efter et godt morgenmåltid og en snak med ægteparret, viste konen mig en genvej ud på Via Francigena, så jeg ville spare et par kilometer på dagens vandring.
Som betaling for ophold, aftens og morgen mad gav jeg i donation € 50.
Dagens vandring ville ikke blive så lang, da jeg ikke kan nå til Prontemoli på en dag, men må tage et ophold under vejs. Der er kun 2 mulig heder et nedslidt hotel og et otello i Cassio.
Vejret er flot 25C og let overskyet, godt vandrevejr.
Nu er Appinninerne inden for rækkevidde og det er blevet et bakket terræn med mange op og nedstigninger. Ca. 1.200 højdemeter op og ca. 400 m ned. Det kan godt mærkes i bentøjet.
I Terenzo ligger en kirke Chiesa si San Stefano på en bakketop med en fantastisk udsigt. Her møder jeg et australsk ældre ægtepar som en på vandring frem til Seina.
Jeg får en snak med dem og ser dem så ikke yderligere på vandringen, før om aftenen på baren i Cassio.
Det går bare mere og mere op i løbet af dagen og der vandres nu mere på grusstier og skovstier igennem nogle naturskønne områder med kik ud på det bakkede terræn med småbyer spredt rundt i bakkerne.
,Da jeg ikke har booket hotel for natten er jeg lidt spændt på, om der er overnatningsmulighed. Hotellet kan anvise mig et dobbeltværelse, som indholdsmæssigt har kendt bedre dage, men sengetøj ser OK ud. Bad på gangen. Men da der åbenbart kun er mig som overnattende, får jeg det for mig selv.
Hotellet har en restaurant som udmærker sig ved at kunne fabrikere en udmærket pizza og en isdessert. Så sulten blev stillet.
Om aftenen gik jeg op på byens bar og fik lidt snacks og hvidvin og møder her det australske ægtepar, som også overnatter på Hotel Cassio, så vi få os en hyggelig snak.
Vandringen om morgenen ud af Fidenza var gennem mennesketomme gågader og ud gennem et nyere industrikvarter langs en morgenbefærdet landevej, som er fødevej til Autostradaen.
Via Francigena er ikke en bestemt rute, der gives næsten hver dag alternative muligheder for dagens vandring. Og når man ikke tidligere har været på egnen, er det vanskeligt at vurdere, hvilken af alternativerne, som findes bedst for dagen. Beskrivelsen i guidebogen er ikke altid fyldestgørende til et valg.
Men dagens vandring blive igen på en del mindre veje med asfalt og på en sti langs autostradaen.
Vel halvvejs på dagens vandring angiver dagens valgte, rute, hvor man skal igennem en viadukt under motorvejen og man efterfølgende skal vandre langs Fiume Taro - floden Taro.
Rigtignok før et meget stort fabriksanlæg (hvor der bygges boligpavilloner) skal jeg gennem en smal viadukt under motorvejen. Og den er fyldt med ulækkert vand i ca. 15 cm højde.
Tidligere vandrere har forsøgt at være hjælpsomme med at smide lidt sten af vekslende størrelse ud i sølet men tæt på betonsiden, men de når ikke hele vejen igennem.
Der er ikke nogen anden vej end frem. Rask beslutning er så hurtigt som muligt at løbe igennem det ulækre vand med sko og strømper på. Og sådan gjort. Æv for en oplevelse.
Næste udfordring er på den anden side er at finde den rigtige sti i et overgroet terræn, hvor der ikke rigtig er nogen egentlig sti og guidebogens angivelse kan tolkes, som man selv vil.
Med brug af GoggleMaps, guidebog og kompasretning lykkedes det efter godt et kvarters afsøgning i denne bevoksning, at finde nogle cykelspor og skoaftryk og som viste sig at lede mig på rette spor. Så nu var jeg på vej i ret retning og til Fornovo di Taro. Byen ligger på modsat side af floden.
Jeg har ikke kunnet booke nogen overnatning i byen og forsøger på en bar før broen at få oplysninger om overnatningsmuligheder. Da vært og gæster ikke kan engelsk og jeg ikke italiensk går det hele op i hat og briller.
Forsynet med en seddel hvor jeg troede der stod Hotel Ricco i Sante Maria gik jeg fornøjet over broen og som sagt til venstre ind i byen. Mødte en politibetjent som forklarede mig vejen til Otello Sante Maria i Ricco - 4 km ud af vejen og 2 gange til højre. Altså bagud.
Otello Sante Maria viste sig at være en oase, da der først viste sig en hospetalero (vært) Han var for øvrigt parkistaner og kristen. Så er det sat på plads.
Vel modtaget sidst på dagen med igen våde fødder, tog jeg et bad og tog rent tøj på. Fik et dejligt aftensmåltid sammen med værten og hans kone. Flygtet for 7 år siden fra Pakistan på grund af forfølgelse af kristent mindretal.
Min overnatning var en lejlighed i 2 etager med køkken og 2 badeværelser og opholdsstue og soveværelse. Ren luksus.
Liggedag på allerede 2nd dagen er ikke lige lykken.
Men efter gårsdagens lange vandring med våde fødder, er det nødvendigt at få fødderne i orden.
Så derfor en slapperdag. Det er dog rigtig rart, at det er en større by - Fidenza - en by på størrelse med Roskilde.
Vejret er slået helt om. det er solskin og dejlig lunt og det giver jo lyst til efter et godt morgenmåltid på hotellet, at gå en tur rundt i byen.
Bymidten er som i mange andre byer gågader med butikker, cafeer, restauranter og handelsstrøg.
Også Fidenza er opdelt i den gamle by og den nye bydel. Den gamle by er rundt omkring katedralen - Cattedrale di San Donnino - der har sine tårne under renovering.
En slentretur gennem den gamle bydel byder også på rådhustorvet med en Garibaldi Obelisk foran Rådhuset og ikke langt fra den første port ind til byen med port tårnet.
Jeg var selvfølgelig på min byvandring inde i katedralen og blev ledt ind gennem den Hellige Dør og det var man slet ikke i tvivl om, Det er åbenbart et retual, at døren er udsmykket, her med blomsterranker.
Ellers bød dagen på at finde Via Francigena ud af Fidenza, hvilket i øvrigt var nemt og den var afmærket.
Jeg bor på et hotel midt i centrum, som i øvrigt har en udmærket restaurant.
Som god pilgrim tidlig i seng, så jeg er klar til at fortsætte vandringen i morgen tidlig.
Collegiata di San Fiorenzoe Fiorenzuola d'Arda
Katedralen i Fiorenzuola D'Arda er der ikke mange oplysninger om. Dog har jeg fundet frem til at den er fra ca. 1273 og den er blevet restaureret i 1933.
Duomo di Donnino - Fidenza
Katedralen i Fidenza er genopbygget i 1177 i romansk byggestil efter jorskælvet nogle år før.
Katedralen er 85 m lang og 32 m bred og klokketårnet er 71 m højt.
Katedralen er udsmykket med relieffer fra Sankt Donnino liv.
Mødet med Piacenza var måske ikke det bedste. Efter at have tilbagelagt ca. 1 time i
tog fra Milano steg jeg af toget og vandrede fra stationen mod syd ud af byen.
Piacenza er en by på ca. 100.000 indbyg gere og ligger på sydsiden af Po mellem floderne Trebbia og Taro.
Ca. 2 km fra centrum havde jeg booket værelse på et hotel ud til Via Francigena.
Velankommet blev jeg mødt med besked om, at hotellet var fuldt booket. Det beklagede man og henviste mig til et andet hotel 1 km nærmere centrum.
Det var så i øvrigt et langt pænere hotel.
Efter at have fået et godt morgenmåltid vandrede jeg ud på den første dags vandring mod syd, hvor dagens etape ender i Fidenza.
De første ca. 8 km er på Via Emilia (SS). Det skal vise sig at være noget af den mest trafikerede hovedlandevej, som i øvrigt mellem Piacenza og Fidenza og den får jeg så bekendtskab med over halvdelen af dagen. På et tidspunkt i løbet af formiddagen begynder det at regne og det vare ved on and off i løbet af dagen.
Efter små 15 km vandring kommer jeg ved Roveleto til et vadested. Det er fyldt med dog klart vand, men så højt, at det er nødvendigt at zip af til korte bukser og sko og strømer af. Ikke just nogen fornøjelse i regn, hvor det er umuligt på den anden side at få tørret fødder.
Efter ca. 2 km yderligere vandring er der igen et vadested, men denne gang er vandet mudret og der er megen strøm og umuligt at passere på forsvarligvis.
Jeg må finde en alternativ vej over det kraftige vandløb og det kommer så til at koste mig en omvej på 2 x 4 km nemlig først nord på og så igen syd på.
Cattedrale di Santa Maria Assunta e Santa Giustina
Piacenza
Katedralen i Piacenza er opført mellem 1122 til 1233 og er en af de flotteste romanske kirkebygninger i Norditalien.
Katedralen har et tårn på 85 m højde og facaden er 32 m høj.
Jeg har nu gennemført anden del af min pilgrimsfærd til Rom. Den er gennemført fra 1. maj 2016, hvor jeg vandrede fra Piacenza til Peterskirken i Rom.
En vandring på 668 km gennem Italien.
Jeg vandrede ind i Peterskirken den 27. maj kl. 12.00 på min 70 års fødselsdag.
Min datter Rikke, der bor i South Devon UK mødte mig på Petepladsen, hvor vi sammen siden vandrede ind i Peterskirken gennem Den hellige Dør.
Det blev en stor oplevelse for både Rikke og mig
Men endnu mere overraskende var det, at resten af min familie også var mødt op på Peterspladsen og vinkede mig i møde med Dannebrogsflag. I alt 10 familiemedlemmer var kommet til Rom for at fejre min fødsels dag og min afslutning på min pilgrims vandring.
Jeg fløj med SAS fra København den 1. maj om formiddagen til Milano. Kom til Milano omkring middag og tog bus fra lufthavnen til Hovedbanegården.
Med assistance fra en meget hjælpsom ung mand fik jeg købt billet både til Metroen til katedralen og til toget til Piacenza.
Det kostede mig efter forhandling 8 Euro for hjælpen.
I Milano besøgte jeg Katedralen og fik stempel i mit pilgrimspas.
Ved præsentation af mit pilgrimspas fik jeg adgang uden om besøgskøen til katedralen gennem en særlig bevogtet adgang. Her blev jeg ledt til sakristiet og fik stemplet pilgrims
passet.
Senere på dagen tog jeg tog ca. 1 time til Piacenza for at overnatte i byen. Jeg overnattede på hotel ud til Via Francigena.
Den 2. maj startede jeg pilgrims vandringen derfra og syd på mod Rom.
Duomo Santa Maria Nascente - Milano
Det er en af verdens største kirkebygninger. Den gotiske kirke er på ca. 40.000 m2 og måler ca 160 m i længden og ca. 90 m i bredden. Den indvendige højde er 65 m og med spiret er højden 108 m. Katedralen har 135 spir.
Grundstenen blev lagt i 1386 og byggeriet blev afsluttet 1965.
Katedralen har lagt hus til mange begivenheder bl.a. Napoleons kroning som konge af Italien.
Via Francigena er en oplevelse man ikke bør være foruden.
Er man til religionshistorie og historie i øvrigt og er man til vandring i meget forskellige regioner i 4 europæiske lande og vandring i naturskønne og varierende omgivelser fra flade marsk områder til vandring i bjerge, så udfordre Via Francigena alle disse ønsker.
En pilgrimsfærd eller pilgrimsvandring på
Via Francigena bør man ikke bare lige kaste sig ud i, den kræver nogen forberedelse bl.a. på grund af overnatningsmulighederne overvejende i Frankrig. I Schweiz er overnatningssteder ikke så problematisk og i Italien er de som på caminos i Spanien.
Er vandringen en pilgrimsvandring - som jo er en vandring til en helligdom - så får man mere en hvad hjertet kan begære. Der er katedraler, klostre og kirker i overflod og de fleste er åbne og er alle rige på kunstværker fra imponerende altre og altertavler til skulpturer i sten til træ, relikvieskrin, religiøse billeder og andre kunstgenstande, den ene smukkere end den anden - den ene mere værdsat en den anden - den ene finere end den anden. Alt ud fra den som betragter dem.
Udover det religiøse, er der naturligvis både arkitektur og politik, som er interessant af få viden om på en pilgrimsfærd. Man bliver mere klog på de forskellige arkitekturperioder fra romansk byggestil, gotisk til barok og moderne byggerier.
Men man bliver også klog på den politiske baggrund for hvorfor netop at denne katedral, dette kloster eller denne kirke er opført lige netop der, hvorfor og hvilken betydning den havde tidligere og har i dag.
Derfor er pilgrimsvandring ikke blot en vandring i naturen men også en vandring i fortid og nutid. Og så er der den samtidig en indre vandring eller rejse om man vil.
Den indre vandring/rejse, er den indre dialog man har med sig selv, når man kilometer efter kilometer har tid til at vende og dreje et emne, en oplevelse, en situation, en bekymring, en glæde, en sorg, en fantasi, en .... hvad som helst.
En sådan indre vandring/rejse kan give en afklarethed, en stillingtagen, en livsændring, en styrke, en ..... nævn det selv.
Ud over oplevelsen på det religiøse og kundskabsmæssige plan, får man også en fysisk oplevelse. At vandre dag efter dag - i mange dage - giver den vandrende en bedre fysik, en bedre mental tilstand, et bedre helbred, men det rummer også mulighed for overbelastning og skader, hvis man ikke lytter til sin krop.
Via Francigena er faktisk ganske udmærket fysisk at kast sig ud i, da de første godt 600 km er mere eller mindre fladt, hvor man har lejlighed til at bygge sin fysik og styrke op til de mere vanskelige passager over bl. a. Alperne på grænsen mellem Schweiz og Italien og senere i Italiens bakkede landskab.
Hvad fik jeg ud af det?
Jeg har tidligere vandret lidt i Sydvest England, men her fik jeg set England fra en helt anden side, når man vandre fra Canterbury til Dover.
Et England, som man ellers ikke se, når man kører i bil.
Og hjælpsomhed fra lokal beboere og interesse i hvem man er og hvorfor man vandrede.
I Frankrig transporterede jeg mig med tog godt 650 km fra Calais til Besancon. Hvorfor det?
Min begrundelse var dels, at jeg ikke havde lyst til at vandre i et fladt landskab mange kilometer om dagen, fordi jeg ofte har gjort dette i Spanien. Anden begrundelse er der ikke.
Til gengæld opnåede jeg at se et afvekslende landskab gennem, en togrude. Og så opnåede jeg at kunne stå af i de Franske katedralbyer og bruge mere tid end når man vandre gennem byerne og har et lidt andet dagligt mål. At finde et egnet overnatningssted.. Og egentlig er det jo bare en dårlig undskyldning.
Det som slog mig mest - er den store forskel der er i den måde den kristne tro udøves på i de forskellige lande. I forhold til Spanien, hvor der er overdådige katedraler og kirker og hvor der et pomp og pragt, er det engelske kirkesamfund meget mere afdæmpet og verdsligt. De franske katedraler og kirker er spartanske og ribbet for meget pragt, men det katolske grundlag fornægter sig ikke. I Schweiz er de overvejende protestantisk og det afspejler katedral og kirker, ligeledes ved at være spartanske.
Nu har jeg været på adskillige pilgrimsvandringer i de sidste 5 år og stadig kan jeg blive begejstret over den imødekommehed der vises en som pilgrim og berørt over den måde man modtages på i kirker, når man går til messe og nadver. Man er på en eller anden måde velkommen som fremmed. Og man behandles mere respektfuldt end blot en turist.
Den største oplevelse på denne pilgrimsfærd var at vandre op til Col du Grand Saint Bernard i 2.473 m højde i dårligt og regnfuldt vejr. En oplevelse - en stor oplevelse. Jeg ved godt der er mange før mig der har gjort det. Men prøv det selv? Og så selvfølgelig at gå til messe i klosteret, der i mere end 1.000 år har taget imod pilgrimme og rejsende og få en velsignelse af munkene med ønske om god og fredfyldt vandring/rejse videre frem.
Col du Grand Saint Bernhard til Milano til København
Dato
25. august 2015
Vejr
+5C – + 25C overskyet / sol
Højdemeter op
n/n
Højdemeter ned
n/n
Sværhedsgrad
n/n
Afstand tilbagelagt i dag
0 km
Afstand tilbagelagt i alt
359 km
I går aftes bestilte jeg fly fra Milano til København. Flyet afgår kl. 20.00.
Da jeg vågner kl. 6.00 er det koldt, mørkt og vådt, men tågen er lettet.
Hotellets morgenmadsbuffet er velforsynet med megen god morgenmad. Så det er bare at tage for sig.
Kl. 10.00 afgår der fra den Italienske side bus fra passet og ned til Aosta på den italienske side af Alperne. Det tager ca. 1 time med bus.
Efter at have tjekket ud af hotellet går jeg over på den italienske side for at vente på bussen.
Efter at have kørt 2 min. begynder nedkørslen fra Sankt Bernhards passet og frem for sig har man noget af den skønneste grønne dal og det går gennem småbyer.
Ikke så længe efter viser temperaturmåleren i bussen en udetemperatur på over 20 C og senere bliver det over 25C jo længere vi kommer ned igennem dalen.
Nu er det, at jeg sidder her i bussen og ærgrer mig over, at jeg ikke besluttede at vandre de godt 33 km ned til Aosta og blive en dag mere. For jeg har faktisk tid til det. Men flyet venter i aften.
Da jeg ankommer til busterminalen i Aosta skal jeg have booket en plads i bussen til Milano.
Den afgår ca. 2 timer senere mod Milano - dog til et trafikknudepunkt noget uden for, hvor jeg skal med Metroen til centrum.
Der er tid til at gå ind i Aosta centrum. Aosta er en gammel romersk by og har nu 36.000 indbyggere.
Vejret er fantastisk flot næsten 30C og skyfri himmel.
Jeg spiser frokost på en restaurant på gågaden og nu er det mere humane priser. Her koster en salat med sodavand til, DKK 45, noget af en omvæltning i forhold til Schweiz.
Kl. 14.00 afgår min bus mod Milano og jeg ankommer ca. kl. 17.30 til Lampugnano, hvor metrostationen er.
Jeg skal enten med bus eller med tog til Malpensa lufthavnen fra centrum (Hovedbanegården), Lufthavnen ligger også lidt uden for Milano.
Straks jeg er ankommet tager jeg metrolinjen til Milanos Hovedbanegård.
Jeg kan se, at tiden bliver alt mindre og begynder nu at være i tvivl om, hvorvidt jeg kan når min flyafgang. Med bus fra Hovedbanegården er der ca. 55 min til lufthavnen, men det er nu et af de værste tidspunkter for biltrafik og det viser jeg også, at det bliver 5 kvarter busturen til lufthavnen kommer til at tage.
Jeg er i lufthavnen ½ time før afgang og jeg skal først have tjekket ind. Heldigvis er jeg åbenbart den eneste der skal have tjekket bagage ind til SAS flyafgangen kl. 20,00. Så det går hurtigt. Derefter hen i køen til sikkerhedstjek. Den er lang. Men sikkerhedsvagten ser, at jeg skal flyve om 25 min og viser mig ind i fasttrack, hvor jeg hurtigt kommer gennem sikkerhedstjekket.
Småløbende skal jeg helt ud i den anden ende af terminalen - selvfølgelig. Så der er fart på.
Som en af de sidste passagerer bliver jeg tjekket ind og en del forpustet kan jeg sætte mig på min plads i flyet.
Jeg nåede det lige!!!
2 timers flyvetur, så er jeg i Kastrup, hvor Peter - min søn - henter mig for at køre mig hjem.