Som nævnt under Vandredag 26 ankom jeg til Rom den 27. maj lidt over middag.
På en pilgrimsfærd slutter man jo gerne pilgrimsfærden af med en messe i den kirke man ankommer til.
Men i Peterskirken er der ikke sådan adgang til en pilgrimsmesse som i Santiago de Compostela i Spanien efter vandring på en camino.
Så derfor havde jeg i anledning af, at Paven har udmeldt et Helligt År og derfor var Den Hellige Dør i Peterskirken åben, anmodet om at kunne gå igennem Den Hellige Dør. Rikke ville gerne deltage.
Så om eftermiddagen den 27. maj vandrede vi så sammen ind i Peterskirken gennem Den Hellige Dør, samen med tusinder af andre besøgende.
Peterskirken er jo i sig selv imponerende både i størrelse og i overdådig udsmykning.
Vi vandrede rundt i kirken for at se dens indre om udsmykningen og få en fornemmelse af denne ikoniske kirke.
Men det er jo dagen efter - nemlig DAG 1 i Rom - jeg skal berette om.
Rikke og jeg havde aftalt, at formiddagen havde vi for os selv - idet Rikke havde bestilt billetter til besøg i Vaticane Museet og med besøg i Det Sixtinske Kapel og krypten.
Da vi ankom kl. 10,00 var der for besøgende som ikke havde bestilt biletter og tid 2½ times ventetid i 30C og sol fra en klar himmel.
Vi andre kunne komme ind i løbet af ganske kort tid. Men der var simpelthen så mange besøgende at vi faktisk stod som sild i en tønde.
Det var næsten umuligt at kunne beundre de mange udsmykninger fordi du hele tiden blev presset fremad.
Besøget i Det Sixtinske Kapel, var ikke den oplevelse som jeg havde regnet med, dertil var der alt for mange mennesker.
Krypten var også godt besat med besøgende og resten af museet ligeledes.
Så alt i alt imponerende, men skuffende ved at der er så mange besøgende på samme tid.
Formiddagen blev afsluttet med at vi på en cafe fik os et glas hvidvin og en skøn isdessert.
Eftermiddagen gik med at vandre rundt i Rom.
Vi var ved den Spanske Trappe (der er under renovering) ved Piazza di Spagna og kvarteret omring pladsen og en tur rundt i shoppingsgaderne. Vi var også en tur omkring kvarteret ved Højesteret.
Sammen med Susanne og Peter spise vi aftensmad på en cafe i nærheden af vores overnatningssted.

For at få morgenmad skulle jeg retur til en af cafeerne uden for den gamle bydel. Det kunne jeg nok have sparet en croissant og en kop te - det var en tyng kop te at starte på.
Ned gennem den gamle bydel igen og ved katedralen gik jeg hen for at se om den var åben. Og sandelig det var den, så jeg var en tur rundt i katedralen.
Vandring ud af byen er ned med en fantastisk udsigt til byen som ligger på bakkeskråningen.
Det er godt at have en ap og godt at have GoogleMaps, men når vejene ligger ganske tæt på hinanden uanset om det er sogneveje eller markveje, så kan det godt give problemer med at finde ud af om det er den ene eller den anden, især når det er i en skov. Og her gik det da også galt da jeg først skulle finde den rette vej mod Sutri. Men det løste sig efter at have vandret lidt rundt. De første par kilometer var på markvej og her mødte jeg en lokal forstmand, som kunne engelsk og vi snakkede sammen om  løst og fast. På et tidspunkt sagde han farvel og vandrede op på en skrant og gennem skovtykningen. Sådan kan et møde også være ude i ingenting.
Længere fremme blev det vandring på en lang lige lokal vej med moderat trafik og ind i Sutri.
Sutri er ligeledes en renæssanceby med en gammel bykerne. Sutri er tillige katedralby.
En skøn formiddag med godt vejr - det var vel allerede 25C og skyfrit - bragte mange mennesker ud i byen.
Katedralen - Doumo di Santa Maria Assunta - var åben og jeg gik ind for at se den og her blev jeg mødt af en rengøringshold på vel 10 dame på omkring min egen alder, som var i gang med at vaske gulv, tørre af og ordne bænke og stole.
Egentlig har jeg ikke tidligere tænkt over, at der i både katedraler og kirker gennemgående er ryddelig og pænt og rent og selvfølge kan jeg se, at det netop er venerationen fra menigheden der gør om bygningen inde og ude er holdt pænt og rent er baseret på frivillighed.
På vej ud af Sutri vandre forbi et Etruskisk amfiteater og nogle huler, der af etruskerne og romerne blev benyttet som gravpladser og  som er hugget ind i klippevæggen.
Dagens vandring skal afsluttes i Campagnano di Roma og er en vandring på ca. 31 km. Jeg har booket hotelværelse ved en restaurant som har værelser og som ligge i den sydlige del af byen ud til Via Francigena.
Der er også et par forskellige ruter at vælge imellem i dag og det går lidt skidt med at få valgt, så jeg havne på Via Cassia igen altså SS 2 med en helvedes trafik. Jeg er jo ved at være tæt på Rom.
Ved Bivio del Pavone vandres der over en vejbro, hvor der til siden er et lille vandfald. En hyggeligt og naturskønt sted, hvor der så står en salgsvogn med mad og is og bænke. Et rart sted at få frokost.
Der er en del højdemeter i dagens vanding og som sædvanlig vandre man i af byens "bagdør" og her er det godt nok nogle højdemeter op ad bakke og ind i den gamle bydel, som egentlig først er en gyde og senere et torv og en lang gade med husrække på hver side med forretninger, cafeer o. lign.
Da jeg ankommer og skal tjekke ind skal jeg præsentere mit pas - men det har jeg ikke - så koldsved på panden - hvor er det blevet af??
Selvfølgelig! I morges vandrede jeg ud tidligt og der var ikke nogen i receptionen og jeg glemte at få mit pas om aftenen dagen før.
Heldigvis har jeg et foto af mit pas og viser det til værten som acceptere det som legitimation. Værten kan engelsk og hedes datter kan tysk.
Værten foreslår at vi ringer til hotellet i Capranica, en da jeg ikke har hverken nummer eller navnet, må værten finde frem til det på internettet. Hun får fat i værten på hotellet i Capranica og han vil køre til Campagnano di Roma med passet tidlig på aftenen.
Han ankommer omkring kl. 19.00 og jeg bliver forenet med mit pas. Han undskylder at jeg ikke fik passet og jeg betaler ham 15€ for benzin og ulejlighed.
Pyha - det kunne være gået grueligt galt for om få dage skal jeg med fly retur til København og jeg ved ikke om man der vil acceptere et billede i en mobiltelefon af ens pas. Men godt jeg havde taget billede af passet under alle omstændigheder.
I øvrigt er det et udmærket overnatningssted med en en god restaurant.

Vejen ud af Viterbo giver lidt problemer. AppVF har været en stor hjælp, men i dag giver den problemer. Vejene ligger tæt og den ene går ned og den anden op. Jeg kan ikke se om det er den ene eller den anden jeg skal ud ad.
Til sidst lykkes det efter at have brugt et kvarter på GoogleMaps, App og guidebog.
Samtidig lykkes det at komme forbi katedralen denne morgen - Cattedrale di San Lorenzo - og den var åben, så jeg besøgte den. Den er meget spartansk selvom den har været pavens residens i det trettende århundrede.
Vejen ud af Viterbo går gennem den oprindelige etruskiske bydel og ud af byen gennem en lokal vej, der er boret eller gravet igennem en eller anden bjergart.
Senere vandres der gennem marker og plantager med oliven og på et tidspunkt overser jeg en vejvisning og ender oppe på hovedlandevejen SS 2, der godt nok er meget trafikeret. Det lykkes at komme tilbage på grusvejen og frem til Vetralla.
Vetralla er en katedralby og et passende sted for at spise frokost. Tilfældigvis er der både en bar og et bageri overfor katedralen.
Da jeg besøger katedralen - Duomo di Sant' Andrea - der på første stolerække en ældre dame som sammen med præsten er i dyb samtale. Så af hensyn til dem sørger jeg for at jeg ikke er for vedkommende.
Da den ældre dame rejser sig og præsten er på vej ud i sakristiet gør jeg opmærksom på, at jeg gerne ønsker et stempel i mit pilgrimspas, hvilket bliver venligt imødekommet.
Og det er jo ikke hver dag man oplever en meget meget mørk præst.
Jeg er på vej til Capranica, som er den provinsby jeg har booket overnatning ved i et B&B, der godt nok ligger et par km fra byen.
Vejen til Capranica går gennem er Naturpark, der ligge ud til Lago di Vico og det er bare at vandre de sidste 15 km gennem området på grusveje.
Når man sådan går i gennem et skovområde, der bare fortsætter og fortsætter, så kan man godt går lidt over i  en form for søvngængergang, så på et tidspunkt vågner jeg op og finder ud af, at jeg faktisk er gået en anden vej en Via Francigena. Lidt forvirret får jeg fundet ud af, at jeg er gået lidt for meget mod vest og ind på en i øvrig udmærket grusvej, som er ca 2-5 km længere end nødvendigt. Ægerligt.
På et tidspunkt kan jeg høre, at der er en bag mig og bliver indhentet af en mand som kan engelsk og med ham får jeg information om, at jeg faktisk er på rette vej.
Og endelig lidt senere kan jeg vandre ind i den nye del af Capranica og videre frem til den gamle bydel, som jeg skal igennem for at komme uden for byen.
Da jeg vandre ind i den gamle bydel har jeg vandret næsten 36 km og er faktisk godt træt.
I husrækken ser jeg at der står "Hotel Capranica" og jeg går ind. I receptionen sidder en ældre dame og da jeg spørger om der er et ledigt værelse kommer en mand på min alder og på godt engelske bekræfter at jeg for 25€ kan få et værelse inkl. morgenmad.
Det acceptere jeg og blæser så på, at jeg har booket overnatning på et B&B uden for byen. Jeg gider ikke vandre mere i dag og i øvrigt er den gamle bydel hyggelig.
Jeg aflevere mit pas og det skal senere vise sig at være en rigtig dårlig ide. Men mere om det i morgen.
Efter det obligatoriske bad og vasken tøj, vandre jeg ud i byen og op til torvet lige uden for den gamle bydel, hvor der er nogle cafeer.
Her får jeg et par sandwich, hvidvin og en te.
Det er igen rigtig godt vejr. Det har været op til 25C og solskin, så det er lunt her tidligt på aftenen.
Jeg tuller lidt rundt i byen for at finde katedralen - Duomo di San Giovanni - men den er lukket ved besøget.
Senere vender jeg tilbage til torvet for at få aftensmad og spiser på en af cafeerne en gang pasta og kage med te som dessert.

Morgenmaden på hotellet er ikke særlig spændende, men OK til at begive sig ud på dagens meget interessante vandring.
Det er igen en dag med mange højdemeter over dagens vandring.
Jeg har for den kommende nat booket mig ind på et hotel midt i Viterbo - en gammel rænaissanceby med ikke mindre end 23 kirker og en katedral. I dag bor der 60.000 borgere i Viterbo, så det er en betydende by.
Mellem Bosena og Motefiasone vandre man ind på Via Cassia Antica, hvor man vandre på den oprindelige belægning, som er over 2.500 år gammel.
For mig er det en helt særlig oplevelse og her ude, hvor der ikke er nogen forstyrrelse, kan man næsten mærke historiens vingesus og nærmeste høre de romerske legionærernes sandaltramp på stenene og officerernes råb og raslen fra sværd og brynjerne.
Her går du i fodsporet på hærfører og andre dignitarer, som senere er blevet kejsere i Rom. Det er en særlig oplevelse.
Dog skal jeg først vandre ind i - eller rettere sagt på i - Montefiascone - ligeledes en renæssance og katedralby med en af en katedral, der har den 3dr største kuppel, kun Peterskirken i Rom og Firenzes katedrals er større.
Montefiascone ligger 100 km fra Rom.
 Spanien skal man vandre 100 km for kunne opnå et Compostela, men i Italien skal man på Via Francigena vandre fra Acquapendente, som ligger 150 km fra Rom for at kunne opnå et Testamonium.
I Montefiascone, som faktisk ligger midtvejs på dagens vandring besøger jeg naturligvis katedralen og i en moderne cafe spiser jeg nogle rigtig lækre sandwich
som frokost.
Når man vandre de sidste 5-8 km mod Viterbo, er det som om byen ikke vil komme en imøde, den bliver ved med at holde en distance. Man vandre på en flad slette og byen ligger fra sletten og op af den bagved liggende ret høje bakke. Men endelig kommer man frem til den gamle bydel port.
Dagens vandring bliver på 33 km, som for det meste er vandret på meget lidt befærdede veje, grusveje og markveje i øvrigt igennem et naturskønt landskab.
Efter at have tjekket ind på hotellet og fået et bad, gik jeg ud i Viterbo. Det første jeg faktisk stødte på var Chieza di Santa Rosa, som faktisk efter traditionen er den første kirke en pilgrim skal besøge og bede ved hendes grav.
Jeg leder efter katedralen, men opgiver at finde den, for i morgen skal jeg alligevel vandre forbi den, når jeg skal videre.
Det er længe siden jeg har spist en burger, så jeg finder en burgerbar og bestiller en økologisk burger med Fanta (!!!) og det bliver så min aftensmad.
På hotelværelset er der for en gangs skyld en WIFI der fungerer, som på den medbragte IPad bliver det nu muligt at se DR nyheder, så det bliver godnat historien den aften.

Først må jeg starte med at vandre de 2 km ned til Via Francigena ved katedralen og her er en bar åben så jeg kan få lidt morgenmad inden jeg vandre ud til dagens mål.
Vejret er som i går skønt, med sol fra en skyfri himmel og 25 C bliver det i løbet af dagen.
Igen er der muligheder for at vandre af flere ruter. Det er en flad rute i dag og jeg valgte at tage den nemmeste nemlig på SS2 der på denne del ikke er befærdet af andet en lokal trafik.
Så de første godt 10 km er på asfalt - til en afveksling - og resten af vandringen ned mod Bolsena, der er mit endemål i dag bliver så på grusveje, markveje og stier.
Bolsena er et af disse særlige pilgrimsmål på vejen, da der er en valfartskirke i byen.
Bolsena er udover byen og søen Bolsena, der er skabt ved et vulkansk udbrud i fordoms tid.
Vandringen fra San Lorenzo Nuovo er en utrolig skøn vandring med udsigt over Bolsena sø det meste af vejen og der er en del højdemeter i den sidste halvdel af vandringen. Bolsena er ikke nogen stor by, men den er utrolig turistpræget, netop fordi den har en flot stor lido langs søen med hoteller i international klasse.
Så det er lidt af et ferieparadis. Og der er også utrolig smukt.
Hotellet jeg har booket mig ind på har jeg svært ved at finde på grund af fejl i Google Maps, men det lykkes til sidst. Det ligge lige ud til SS 2 og ved syd indgangen til den gamle bydel og 300 m fra lystbådehavnen ved søen.
Hotellet kan kendt bedre dage og bestyres af en gammel dame og hendes søn, der passer baren.
Bolsena har det hele, ridderborg, kirker, gyder, søen, promenaden, international atmosfære.
På vej ind i byen besøger jeg ridderborgen, hvor der er en enestående udsigt over Bolsena Søen. Ved siden af borgen er der en kirke Chiesa di San Salvatore med et billede af Skt. Jørgen som kæmper mod dragen.
I den anden ende af byen er Chiesa di Santa Cristina, som er en pilgrimskirke med de relikvier af en kristen martyr Christina. Der knytter  sig i øvrigt også et mirakel til stedet.
Udover en byvandring, gik jeg også ned til søen  og lystbådehavne og fik et kik ud over søen fra den side.

Det siges, ifølge traditionen, at en pilgrimsfærd skal indeholde prøvelser for pilgrimmen.
For en moderne pilgrim er det at der ikke i 2 dage har været WIFI en stor prøvelse.
En anden prøvelse i dag er, at det er den hårdeste vandringsdag indtil nu. Længden på 36 km kan naturligvis være hvad det er, men antallet af højdemeter overgår alt tidsligere på Via Francigena.
De 36 km tilbagelægges mellem San Quirico d'Orcia og Radicofani.
Radicofani ligger på et af de højeste punkter i sydøst Toscana på grænsen mod Lazio regionen.
Vejret er lidt mindre varmt end tidligere 18-20C og det blæser herude i de høje træløse bakker, hvor dagens endemål ligger i kote 814 m.
Fra morgenstunden vandres igennem en lille charmerende by - Bagno Vignoni - der har termiske bade og bidt i byen er Piazza d'acqua og efterfølgende vandres over en gangbro over Fiume Orcia og derefter vandres gennem mindre skove og ud på marker.
er efter foregår vandringen faktisk i 2 dele, den første på en landevej bygget op i sten - ikke brosten - som idag kun benyttes sporadisk, men tidligere har været den eneste forbindelsesvej nord-syd Via Cassia.
Via Cassia kommer I til at høre mere om - meget mere.
Via Cassia forbinder en række i dag mindre byer og følger niveaumæssigt det bølgende landskab, hvorfor der er mange højde meter i dagens vandring. Ca 10 km før Radicofani i Ricorsi vandres der dels på og dels langs SS 2 - som I tidligere har hørt om - og som et Via Cassia Nuova og er en ret befærdet hovedlandevej.
Og her ude på landet skal jeg bare lige nævne - at her køres der altså meget hurtig.
Fra Ricorsi vandres der kun op, op, op, ...resten af vejen til Radicofani. Nogle gange vandres der væk fra den asfalterede landevej ind på markveje og stier, men det er dels for at skære et hårnålesving af, men en del højdemeter til følge - så om det er bedre at vandre på landevejen eller op og ned på stierne, kan vel nærmest komme ud på et.
Det er lige slemt og lige anstrengende hele tiden at vandre op og op over ca. 10 km.
Jo højere du kommer jo flottere er udsigten over syd Toscana.
Radicofani er en en gammel renæssanceby med en borg og et borgtårn, der i øvrigt kan ses milevidt. Det har faktisk fulgt mig hele dagen og blevet større og større, indtil man står ved foden af det i udkanten af byen.
Via Francigena løber igennem byen forbi byens kirke Chiesa di San Pietro. Den aflagde jeg et besøg.
Jeg bor denne nat på et B&B midt i byen og køber lokalt ind til aftensmad, da der er køkkenudstyr på overnatningsstedet.

Der er gode dage og så er der dårlige dage.
Denne her dag var bare endnu en dag på Via Francigena. Og hvad skal det så betyde?
Jo, der er dage som er så interessante på grund af kulturminder, særlig natur eller oplevelser, der printer sig på nethinden.
Dagen i dag var bare end af mange, ikke de store naturoplevelser eller specielle byer eller kulturminder.
Bare sådan en dag hvor det er lidt sol og så lidt småregn, så regnjakken skal af og på flere gange.
Dagens vandring er ifølge guidebogen 19 km. Men den bliver 23 km. Der er godt nok 2 alternative ruter. Der står heller ikke noget om i guidebogen, at der på de ganske få kilometer er adskillige højdemeter som skal forceres. Starter ud i kote 146 m og slutter i 408 m. Lyder ikke af så meget, men der er adskillige op og nedstigninger på dagens vandring.
Der går fuldstændig kuk i at fotografere denne dag.
Da jeg kommer til San Quirico d'Orcia, kan jeg vælge at gå gennem den gamle bydel eller ned og uden om den.
Der er gode dage og så er der dårlige dage.
Denne her dag var bare endnu en dag på Via Francigena. Og hvad skal det så betyde?
Jo, der er dage som er så interessante på grund af kulturminder, særlig natur eller oplevelser, der printer sig på nethinden.
Min tanke er at gå til den gamle bydel senere på dagen, da jeg faktisk kommer til det hotel jeg har booket allerede kl. 14.00.
Da jeg har været i bad og taget andet tøj på, begynder det at regne voldsom, nærmest et skybrud og det fortsætter med at regne ud på aftenen. Så interessen for at gå et par kilometer retur til den gamle bydel er nærsten ikke eksisterende.
Det hotel jeg har booket mig ind på er et ældre feriehotel med udsigt over landskabet i den sydlige udkant af den nye bydel, bekvemt for morgendagens fortsættelse på Via Francigena.
Da jeg ankom til hotellet så det mere eller mindre nedlagt ud. Efter nogen søgen fandt jeg indgangen til receptionen.
Jeg fik det indtryk at jeg nærmest var den eneste gæst og fik i følgeskab med tror jeg ejerens hustru vist til mit værelse.
Dybt overrasket blev jeg, da jeg ved spisetid gik ned til receptionen iført regntøj fordi jeg skulle ud at finde et sted, hvor jeg kunne få noget mad, at opdage at hotellet nu summede af over 50 amerikanske turister og at der var en bar og en restaurant i hotellet. Der var bare blevet åbnet en fløjdør, der åbenbare sig disse herligheder. Så hvorfor gå ud i regnvejret, når der både var en bar og en restaurant. Og det skulle vise sig, at blive det bedste møde med det italienske køkken på vandringen indtil nu.
Så jeg nåede aldrig op i den gamle bydel, hvilket jeg nu sidder og ærgre mig meget over.
Jeg bestilte morgenmad og en lunchpakke, så jeg også havde til frokost, da morgendagens vandring er lang og lidt uden for nogen byer med cafeer.
I øvrigt mødet jeg så i løbet af dagen mine tidligere 4 italienske medpilgrimme og 4 franskemænd, så nu har jeg set vel i alt omkring 20 andre pilgrimme på vej til Rom.
Som nævnt var det blandet vejr i løbet af dagen, men stadig lunt omkring 20-22C. Det regner det meste af natten og alt er fugtigt næste morgen.