Så blev det hjemrejse dagen - endnu engang afsked med Santiago de Compostela.
Kl. 04.00 står jeg op - jeg skal med fly fra Santiago Aeropuerto, hvor jeg skal med Iberia Express kl. 6.30 til Madrid - Aeropuerto Barajas - T4.
Det er mørkt da jeg tjekker ud fra hotellet og en taxa venter på mig til at bringe mig til lufthavnen. 25 € og det går hurtig denne tidlige morgen, hvor der ikke er noget nævneværdig trafik.
Det tager kun et øjeblik at tjekke min rygsæk ind og der er tid til en gang morgenmad til ågerpriser i lufthavnen.
Afgang til tiden kl. 6.30 med ankomst til Madrid, hvor jeg skal vente 3 timer på fly til København.
Jeg ankommer som planlagt til København.
Som da jeg tog afsted benytter jeg S-toget og på Hillerød Station bliver jeg hentet af Peter - min søn.
Så der er altså noget som trækker i også de personer, som ikke vil kalde det pilgrimsvandring.
Hvad er det så der trækker dem på pilgrimsruterne?
Er det den nemme adgang til overnatninger? Er det de velafmærkede vandreveje? Er det de mange kulturminder? Er det at møde andre mennesker fra alverdens lande? Er det fællesskabet? Er det ensomheden i trygge rammer?
For mig er pilgrimsvandring stadig, at vandre fra et hellig sted til et andet hellig sted. At vandre i stilhed, sammen med andre og opleve og se de mange kulturminder langs pilgrimsvejen giver mig en fornøjelse at opleve naturen, menneskene, kulturminderne og opleve den særlige "ånd", der er på de gamle kultur- og pilgrimsveje og se og besøge de mange kirker, katedraler, klostre og andre religiøse mærker som er på vejen.
Denne pilgrimsvandring starter i Portugal og jeg startede i Lissabon (Lisboa).
Fra Lissabon Katedral til katedralen i Santiago en vandring på 659 km, hvoraf de 651 km på Camino Portugúes, selvom katedralkontoret har målt caminoen op til 575 km. Hvor differencen er ved jeg ikke !!!
I alt vandrede jeg 23 dage og det bliver jo så ca. 28 km - altså en god dags arbejde - ca. 7 timers vandring pr. dag.
For mig er pilgrimsvandring stadig, at vandre fra et hellig sted til et andet hellig sted. At vandre i stilhed, sammen med andre og opleve og se de mange kulturminder langs pilgrimsvejen giver mig en fornøjelse at opleve naturen, menneskene, kulturminderne og opleve den særlige "ånd", der er på de gamle kultur- og pilgrimsveje og se og besøge de mange kirker, katedraler, klostre og andre religiøse mærker som er på vejen.
Denne pilgrimsvandring starter i Portugal og jeg startede i Lissabon (Lisboa).
Fra Lissabon Katedral til katedralen i Santiago en vandring på 659 km, hvoraf de 651 km på Camino Portugúes, selvom katedralkontoret har målt caminoen op til 575 km. Hvor differencen er ved jeg ikke !!!
I alt vandrede jeg 23 dage og det bliver jo så ca. 28 km - altså en god dags arbejde - ca. 7 timers vandring pr. dag.
Den længste var på 40 km og den korteste på 14 km.
Vejret har været fantastisk - kun 2 dage med småregn, rest var med tørt vejr og sol. Temperatur op til 35 C, dog nogle dage koldt om morgene, når jeg kom længere nord på.
Vandringen fra Lissabon til Porto er interessant i sig selv, men denne del overskygges af landskabets skønhed og udfordring fra Porto til Santiago. Den del vandres i et bakket landskab med mange kulturminder.
Højdepunkterne på vandringen er byerne Lissabon, Tomar, Coimbra, Porto, Ponte de Lima, Valenca, Tui og Padrón.
Landskabsmæssige højdepunkter må nok være vandringen langs Rio Tejo fra Lissabon og nord på, vandringen fra Porto til Vila do Conde langs Atlanterhavet og vandringen op til Alto da Portela Grande i 405 m højde.
Det blev noget sent i går aftes. Jeg var i seng kl. 01.30.
Vi havde aftalt at mødes efter aftenmessen for i samlet flok at gå ud at spise. Vi var blevet 9 i flokken som kendte hindanden fra vi havde mødes on and off under vejs helt tilbage fra Aguerda. Altså længere tilbage end Porto.
Inden var jeg gået til aftenmessen, som denne aften også bød på at det store røgelseskar - Botafumeiro - blev svunget gennem katedralen - til stor fornøjelse for de fremmødte.
I øvrigt var aftenmessen som sædvanlig med nadver, som jeg også som sædvanlig deltog i.
Det er altid hyggeligt at vandre gennem det gamle Santiagos gyder og ned på katedralpladsen - Praza Obadorio - og se på pilgrimmene der kommer vandrende ind til sent ud på aftenen.
Aftenens vejr er rigtig godt, så der er rigtig mange der skal hænge ud på byens mange barer og restauranter.
Det var så gårs dagens aktiviteter. Som nævnt blev det ret sent, men trods det, havde vi sat hinanden stævne til middagsmessen kl. 12.00. Det lykkedes trods jeg var sent oppe, at nå til middagsmessen og til overraskelse var der igen til denne messe sving i røgelseskaret.
Katedralen var totalt fuld af kirkegængere og pilgrimme, så jeg måtte nøjes med en ståplads skråt bag alteret.
Efter messen mødte jeg Andrea og Karina og vi spiste frokost på en af de mange restauranter i den gamle by.
Andrea vil tage toget tilbage til Porto, for at rejse hjem til Berlin derfra. Karina bliver yderligere en dag i Santiago. Jeg skal med fly fra Santiago i morgen kl. 6.30.
Så vi bliver enige om at mødes senere på aftenen for at tage afsked med hinanden for denne gang.
Så dagen bliver benyttet til at slentre rundt i Santiagos gamle bydel og købe lidt turistgaver med hjem fra bl. a. katedralens souvenirbutik.
Da jeg skal op omkring kl. 04.00 i morgen tidlig og kom sent i seng, tager jeg mig et lille hvil inden jeg endnu en gang tager en vandretur op til katedralpladsen for at tage afsked med min caminofamilie inden vi spredes for alverdens vinde til alverdens hjørner.
Endnu en aften i Santiago de Compostela gik til ende.
Santiago de Compostela
Galiciens regionhovedstad med ca. 100.000 indbyggere og pilgrimsmål.
Bedste kendt for sin katedral med relikvierne af Skt. Jakob.
Grand Hotel Santiago
International ****hotel med 143 værelser i høj kvalitet beliggende ca. 20 min. vandring fra katedralen.
Hotellet har veludstyrede værelser af høj kvalitet.
Prisen er uden morgenmad
85 €
"Morgenstund har guld i mund". Jeg starter ud kl. 7.00, da jeg ikke har bestilt morgenmad på hotellet. Men på hovedlandevejen lige inden den gamle bydel, er der en cafe som har åben tidlig. Jeg får to crostadas, en kop the og en Zumo (friskpresset juice).
Det er ført ved at blive lyst, da jeg vandre ned gennem den gamle bydel og vandre naturligvis vild i de små gyder fordi jeg tror jeg kan huske hvor caminoen starter. Må have fat i GoogleMaps og efter en korrektion finder jeg vejen uden af Padrón over Rio Sar.
Vandringen starter med at gå igennem nogle små kringlede hyggelige bebyggelser og langs den lokale jernbane og senere ud på lokale veje og forbi en større sognekirke.
Der er lidt højdemeter i dagens vandring, da der startes i næsten kote 0 og der skal vandres over Agro dos Monterios i kote 260 m, ned til Rio Sar i kote ca. 150 m og op til Santiago i kote ca. 230 m.
Og vejret er bare så flot i dag - herligt med sol ind i Santiago.
Andrea og Karina er vandret i forvejen, da Adrea gerne selv ville vandre ind i Santiago. På vejen møder jeg Karina og vi slår følge.
I Milladoio omkring 10 km før Santiago får vi frokost på en cafe og møder her adskillige medpilgrimme, som i heden her til formiddag har stået sig ned. Det gør vi også. Vi har rigelig tid til at vandre ind i Santiago.
Det har været en noget bakket dag i næsten 35C varme. Så der må friske forsyninger af kolde drikke til. Og en torlilla er altid en god ret at holde pause på.
Vi fortsætter mod Santiago og senere møder vi igen et hold medpilgrimme fra Holland som er lidt desorienteret om vejen ind mod Santiago.
De følger med os ind mod byen og vi får en aftale med Andrea om at mødes uden for katedralen på katedralpladsen kl. 15.00.
Da vi har god tid sætter vi os på endnu en bar og får os et glas koldt hvidvin.
Stor er gensynsglæden da vi møder Andrea på katedralpladsen.
Vi går til katedralkontoret og må stå i kø næsten 2 timer for at få udstedt vore Compostelas og afstandsbeviser. Her møder vi igen vore skotske venner og vi få en aftale om at mødes til aftensmad. Men først til aftenmesse i katedralen.
Santiago de Compostela
Galiciens regionhovedstad med ca. 100.000 indbyggere og pilgrimsmål.
Bedste kendt for sin katedral med relikvierne af Skt. Jakob.
Grand Hotel Santiago
International ****hotel med 143 værelser i høj kvalitet beliggende ca. 20 min. vandring fra katedralen.
Hotellet har veludstyrede værelser af høj kvalitet.
Prisen er uden morgenmad
85 €
Vi starter ud i samlet flok kl. 8.30 efter at have fået traditionel spansk morgenmad på hotellet. Ingen af os har særlig travlt med at komme af sted - vandringen i dag er ikke særlig lang og vi skal kun over en enkelt bakke i ca. kote 165 ved Corgullón.
Der er ikke så mange små byer i dag, men trods det, er der rigelig med steder for stop til at få kaffe/the/forfriskninger.
Vandringen er både på dejlige skov- og markstier og på små lokale veje.
Andrea og Karina har valgt at vandre videre ca. 2,5 længere frem og overnatte på et hotel der.
Det har været en hyggelig vandringsdag, i skønne omgivelser og i et udmærket vandringsvejr.
Efter at være installeret på mit overnatningssted og fået et godt bad, så tager jeg en tur rundt i byen for at se på det attraktiviteter, bl.a. Iglesia de Santiago y Padrón.
Andrea, Karia og jeg vandre lidt on and off idag. Vore to skotske venner, vandre for sig selv og dem ser jeg først igen i Santiago.
Det var jo ikke nogen lang vandring og jeg var tidlig i min overnatningsby - Padrón - som jeg så kan gå på opdagelse i.
Padron ligger lige ud til Rio Sar, hvor der er en lang promenade og byen er som de øvrige delt i en gammel bydel og en ny.
Padrón er interessant, idet området er hvor Skt. Jakob var missionær, før han vendte tilbage til. Han havde ikke den store succes i sin missionering.
Men i byen er der indviet en kirke i hans navn som indeholder O Pedrón - der er en fortøjningspæl i sten, der ifølge overleveringen er den fortøjningspæl som Skt. Jakobs stenbåd blev fortøjet til. I Iglesia de Santiago, er der endvidere et maleri, men Skt. Jakob og den båd som førte ham til Galicien.
Her udover er der Convento do Carme - et gammelt kloster med en stor klosterkirke, der har en monomental beliggenhed og nedenfor en imponerende drikkefond.
Hen på eftermiddag drikker jeg the med kage på et meget og lækkert indrettet konditori.
Om aftenen indsager jeg aftensmad på hotellet. Køkkenet er utrolig godt og den trerettes menu med en dejlig suppe, en meget veltilberedt kødret og en dejlig kage som dessert.
Ved siden af mit bord er to gæster på samme alder som mig og det viser sig at være et amerikansk ægtepar, som også er på vandring på caminoen. Vi får en hyggelig snak om pilgrimsvandring, og det viser sig, at de også er ret aktive pilgrimsvandre på de Europæiske pilgrimsveje.
Padron
Padron er historisk en meget vigtig by og har været det i århundrede.
Byen er et vigtigt religiøst sæde, med flere kirker og med nabobebyggelsen Iria Flavia, hvor Sct. Jakob flød i land i sin stenkiste, som et vigtigt punkt, er byen et samlingspunkt.
Padrons nærhed til Santiago, gør samtidig at byen er en vigtig overnatningsby for pilgrimme.
Hotel Chef Rivera
Hotellet ligger tæt på det gamle centrum, i en stille sidegade til byens gennemgående hovedvej.
Der er har pæne og gode faciliteter, pænt værelse med toilet og bad af nyere standard.
Hotellet har en udsøgt restaurant med et højt gastronomisk niveau.
35 €
Jeg spiste tidlig morgenmad i hotellets bar. Typisk spansk morgenmad. Ikke særlig spændende men OK. Uden for hotellet ventede jeg på Andrea. Vi havde aftalt at vandre gennem og ud af byen kl. 8.30. det er jo mørkt på det tidspunkt på året. Sjovt nok havde flere andre pilgrimme fået den samme tanke, så vi var faktisk mange som vandrede ud af byen her i morgengryet.
Vejret var ikke det bedste, det småregnede ind imellem og var småkoldt. Ved den første bar på dagens vandring var der lige pludselig trængsel, da alle skulle holde hvil og have noget at spise. Der kom nemlig en regnbyge så alle søgte ly indendørs. Da vi vandrede ud igen var regnen holdt op. Vandringen var overvejende på grus og skovveje hen over dagen. Gruppen vi nu vandre sammen med har aftalt at overnatte på et hotel, der ligger et par km uden for Caldas de Reis.
Jeg er ikke meget for at vandre i en større gruppe, det giver ofte at der er for meget støj og snak og der ikke vandres i et kontinuerligt tempo, der er for mange stop og pauser.
På den anden side er det da ganske hyggeligt at kunne snakke lidt sammen om alt og intet og høre om hvad ens medpilgrimme har af holdninger, hvorfor vedkommende er her lige nu og hvilken baggrund vedkommende har og kommer fra.
Om tiden går hurtige eller langsommere har jeg egentlig ikke lagt mærke til, men jeg foretrækker at kunne vandre i mit eget tempo og ikke være afhængig af andre.
Når men vi når til byen i mere eller mindre samlet flok og får os alle tjekket ind på hotellet.
Vi er der relativ tidlig. Vi har aftalt nu hvor vi er Andrea, en posk pige, 4 irske mænd og mig at spise aftensmad sammen i hotellet restaurant.
Inden da har jeg tid til efter at have været i bad og vasket tøj, at vandre op i byen og et besøg i byens kirke og rundt i den.
Retur er der tid til at få en drink i baren sammen med de andre inden vi går ind til aftensmaden. det bliver et hyggelit måltid og en hyggelig aften, hvor snakken går mellem engelsk og tysk.
Caldas de Reis
Er en provinsby i den nordvestlige del af provinsen Pontevedra i Galicien. Byen har ca. 10.000 indbyggere og er grundlagt og er grundlagt tilbage i romertiden, da romerne regerede på den Spanske Halvø. Byen er ikke særlig interessant nu om dage.
Hotel Sena.
Hotellet er et udmærket ** feriehotel med en stor udmærket restauration og pæne værelser. Ikke prangende men udmærket og pænt og rent. For overnatning inkl. morgenmad betalte jeg €34.
Morgenmaden blev indtaget i baren ved siden af hotellet og var de sædvanlige 2 stykker crosados med smør og marmelade, juice og the.
Koldt var det her til morgen, så fleecejakken, hue og vanter for at holde varme de første kilometer tilbage over den moderne bro for at vandre hen til og over Ponte Sampaio, der går over Rio Verdugo.
Der knytter sig den historie til den oprindelige romerske bro, at Napolions tropper blev slået tilbage af den spanke/britiske hær i begyndelsen af 1800 tallet og var den franske hærs retræte fra Galicien.
Broen går over til en lille by på nordbredden og ganske kort efter skal der vandres over Alto da Canicouva og derefter ned til Pontevedral.
Dagens vandring er ganske kort og det gør at jeg er tidlig fremme i Pontevedra, der er ligger ud til Ria de Pntevedra og Rio Lérez.
Andrea og jeg har kommunikeret om at mødes i Pontevedra. Den gruppe af piger hunvandrede med er brudt op på grund af at den ene havde fået dårlige fødder og ikke kunne gå særlig langt og kun langsomt.
Dagens vandring er planlagt kun at gå til Pontevedra, der er en stor provinshovedstad.
Vandringen er overvejende igen på lokale små veje og stier igennem det bakkede landskab og mest ned mod byen.
Vejret er op på dagen blevet behageligt uden at blive helt varmt, men vi er også kommet ind i oktober og nu meget nord på ind i Galicien.
Andrea og jeg mødes sidst på eftermiddag og sjov nok uden vi har talt om det, har vi booket os ind på det samme hotel.
Andrea er "godt slidt" da hun har vandret over 40 km mod min kun 14 km. Så vi bliver enige om, at mødes til aftensmad.
Vi vandre kort rundt omkring Praza da Peregrina midt i byen ved den runde pilgrimskirke i barok stil - Iglesia de la Virgen Peregrina.
Efter en hyggelig aftensmad, hvor vi fik snakket om de sidste dages vandring gik vi tilbage til hotellet. Det var blevet småkoldt her til aften.
Vi aftaler at mødes til morgenmad og vandre ud sammen.
Det blev faktisk til en næsten halv hviledag i en storby.
Pontevedra
Pontevedral er provinshovedstad med næsten 90.000 indbyggere.
Byen er oprindelig havneby og har været en af Galiciens vigtigste handelsbyer.
Byen er grundlagt helt tilbage i oldtiden, idet det siges at det var græske købmænd der grundlagde byen.
Byen har en utrolig flot bymidte med pladser og krydsende gågader.
Hotel Comercio
Centralt beliggende hotel i bymidten ikke langt fra caminoen, hvor den fortsætter gennem byen.
Hotellet har bar og restaurant.
Det er et pænt og nydeligt provinshotel med udmærkede faciliteter.
Overnatning og morgenmad
45 €
Kl. 7.00 er jeg klar til at spise morgenmad. Hvor er der stor forskel på det spartanske spanske morgenbord og det overdådige portugisiske. Så et par toast, marmelade og te og juice bliver det til, inden rygsækken bliver svunget op på skulderne og stanven tages i hånden og der i halvmørket vandres ud af byen.
Det er der faktisk mange andre medpilgrimme som har fået samme ide at starte tidligt, så vi er et helt kompagni af travende folk ud af byen og ud i bakkerne.
Første stop er ved en landsbykirke med et stort torv og et par cafeer. Kirken er åben og viser sig at være med en meget imponerende udsmykning i barokstil. Så det er ret imponerende at se i en sognekirke.
Vi er vant til når solen står op, så kan vi se den i vores flade landskab. Sådan er det ikke lige her, for til højre for mig er der en lille bakken på omkring 300 m som skygger for den opgående sol, så det er en underlig morgen med et særligt skygget lys.
I øvrigt er det en meget dejlig vandring i et smukt landskab, nu hvor det igen er med udsigt til vand, denne gang Ria de Vigo.
Arcade bliver dagens overnatningssted, da jeg har booket overnatning på et hotel, som ligger med en smuk udsigt op gennem Ria de Vigo.
Vandringen foregår i dag på en række lokale veje og for at nå frem skal jeg lige vandre over Monte Corneda i kote 235 m og lidt senere over en anden bakke i kote 145 Alto da Caniciuva.
På den anden side er Redondela beliggende ud mod fjorden.
Der er en fantastisk udsigt fra pashøjderne ud over fjorden.
På vejen gennem Redondela kom jeg forbi en restaurant, hvor jeg bestilte et godt varmt måltid med et glas hvidvin.
Igen i dag er der flere medpilgrimme på caminoen og den brasilianske familie mødte jeg også i løbet af formiddagen.
I øvrigt fik jeg et opkald via Messinger fra Adrea - en af de tyske piger, som jeg mødte nogle dage før Porto, hvor hun nævner, at hun er på vej til Pontevedra.
Så det kan være at vi mødes i Pontevedra og få snakket om, hvad vi har oplevet i de dage som er gået.
Da jeg når mit hotel, hvor jeg overnatter, skal jeg lige over 2 broer, der går over Rio Verdugo.
På hotellet bestiller jeg aftensmad og derefter går jeg en lille tur ned til floden for at finde den bedste vej retur, da jeg gerne vil vandre over Ponte Sampaio, der har en særlig historie.
Andrea og jeg har været i kontakt hinanden og mødes i Pontevedra i morgen. Det bliver hyggeligt med genforening.
Arcade
Arcade er en nyere by, der gennemskæres af den meget trafikerede N-550 og ligger ud til Ria de Vigo.
Byen er en turist by uden nogen seværdigheder.
Tæt ved Arcade mod vest ligger den gamle Ponte Sampaio over Rio Verdugo
Hotel San Luis
Hotellet ligger ud til N 550 efter man er kommet over den nye landvejs og jernbanebro.
Hotellet er opført i 80'erne og har **
Der er restaurant og cafe knyttet til hotellet, der ligger med udsigt over Ria de Vigo
40 €
I dag er dagen hvor grænsen mellem Portugal og Spanien skal krydses. Det sker over Ponte International, der er en stålbro til brug for tog, biler og gående, over Rio Miñho og den forbinder byerne Valenca og Tui.
Jeg starter tidlig ud efter en utrolig lækker mogensbuffet.
Det er småkoldt her til morgen vel omkring 12C og tåget.
Det går videre ud i det bakkede landskab, hvor jeg har overnattet på nordsiden af Alo San Bento og skal så vandre ned mod Rio Pedreira og Valenca.
Vandringen er for det meste af formiddag ned og ud på et fladt landskab og skal gennem den gamle grænseby Valenca med dens befæstning og smalle gader, der er fuld af turister.
Ude på broen mødes Portugal og Spanien og på den anden side vandres ind i katedralbyen Tui, der ligger på en bakketop med udsigt til Rio Minho.
Jeg vandre ind i Tui ved middagstid og tager en pause for frokost i en restaurant med udsigt over floden.
"La viva es peregrina" stod der sjovt graffiti malet på en lille bygning til en pumpestation.
Frit oversat "Det er livet at være pilgrim".
Det gav nogle overvejelser - og det er jo faktisk rigtigt - livet er en stor vandring både fysisk og psyksisk.
Så der var jo ikke andet end vandre videre ud i morgentågen og senere kom jeg frem til en hoben vejskilte med afstande til alverdens steder. Der manglede bare Rom og Jerusalem.
På dagens vandring mødte jeg igen en brasiliansk familie på 6 medlemmer som var på pilgrimsvandring fra Porto til Santiago. 2 af dem var ældre mennesker som var meget dårlig gående, men de kæmpede sig frem og med passende mellemrum ventede de øvrige 4 på dem. Hvilket sammenhold må det ikke være og hvilken oplevelse for dem alle.
Caminoen går gennem Valenca smalle gader og ned til Ponte International, som der vandres ud på. Et stykke ude er grænsen mellem Portugal og Spanien og det er markeret med en lille inspirerende graffiti.
På den spanske side vandres op i Tui, forbi katedralen, som desværre ikke er åben. Efter en frokost i byen vandre jeg videre, da det er for tidligt for mig at stoppe dagens vandring.
Derimod vandre jeg til Porriño, som ligger op mod en bjergskråning, som er meget arret efter brydning af granit. Vandringen ind i byen er gennem et meget sort industriområde på en meget bred og lige utrolig lang gade.
Porriño
Porriño er en industriby, der ligger ikke langt fra den store trafikhavn i Vigo.
Byen har ca. 20.000 indbyggere.
Byens industri er baseret på den granit som brydes i bakkerne uden for byen.
Porriño kan dateres tilbage til det 3. århundrede.
Hotel Internatonal
Hotellet ligger lidt ubekvemt i forhold til Camino Portugués.
Der skal vandres gennem det meste af byen.
Hotellet smykker sig med et flot navn, men er en smule nedslidt dog OK til prisen, der er inkl. morgenmad
40 €
Efter en god nats søvn stod jeg tidlig op of var en af de første på hotellet, der var over morgenbuffeten. Den var for øvrigt ganske flot.
Vejret var skiftet og det var dejlig svalt her til morgen. Først en 200 - 300m langs Rio Lima og hen til middelalderbroen, som har en flot arkitektur og op og hen over broen (jeg mistede ikke hukommelsen ved at kommer over Rio Lima).
På den anden side af floden vandres ud i et smukt bakket landskab og dagens højdepunkt i mere end en forstand er at vandre op til Alto da Portela Grande i 405 m2 højde.
Udfordringen er, at vandringen faktisk sker i en lang stigning på lidt over 300 m. Udfordringen er også, at det er på skovstier og ind i mellem - nummeret før bjergklatring - så stigningen er voldsom.
Når det så er sagt, så er det en dejlig vandring med flotte vue ud over de skovklædte bakker. Jeg ved snart ikke hvor mange kilometer jeg har vandret på romerveje. Det er efterhånden rigtig mange. De romere, var dygtige vejbyggere og lade veje på rigtig fornuftig strækninger i terrænet og bad nogle steder sammen, hvor det var både militært og behageligt at grundlægge en by.
Så i dag vandre jeg flere strækninger på Via Romana XIX.
Der er bevaret eller renoveret flere strækninger med belægning.
Det er interessant og lidt spændende at vandre på disse gamle traceer, hvor der er blevet vandret i over 2000 år, de er udlagt i terrænet, hvor det vil være lettes at vandre og ofte i kortest afstand mellem byer. Så derfor er de stadig i brug.
Men inden jeg når der til, skal jeg lige over en lille bakke på 400 m i højden.
At komme over den, er en lille udfordring, fordi det stort set er en stigning på 300 m der skal vandres op i omkring 15-20 %.
Og det er faktisk en udfordrende vandring op, da stien der vandres på er fuld af sten i størrelsen fra tennisbolde til fodbolde, som er noget forfærdeligt at vandre op ad i.
Men hele udfordringen er det værd, når man står og ser ud landskabet. Og så er der vandringen ned mod overnatningsstedet.
Da jeg ankommer til B & B Casa de Capela, er der allerede kommet gæster og møder 4 amerikanere, 2 hollændere, en belgier og 2 østriger.
Paredes de CouraSao Bento da Porta Alberta
Jeg ved ikke rigtigt om man kan kalde bebyggelsen - en by.
Der er absolut intet i bebyggelsen at foretage sig, der er ingen butikker, ingen cafeer, ingenting.
Og alligevel besidder bebyggelsen nogle kvaliteter, fred og ro og dejligt landskab og søde mennesker.
B & B Casa de Capela
Det er et luxus B & B.
Det er tip top moderne i en større villa direkte op til et kapel.
Flot værelse med alle faciliteter.
Der er aftensmad og morgenmad af meget høj kvalitet.
Kvalitet er dyr og i alt betalte jeg 125€
Ganske kort uden for Barcelos vandres ud på de lokale veje der går gennem et meget bakket og bevokset landskab, hvor der er længere mellem de små bebyggelser og byer.
Vandringen er dejlig afvekslende, men der er nu en ny udfordring. Det er vejbelægningen. De lokale veje er belagt med granit brosten, som har skarpe kanter og som ikke ligger helt plant. Det er meget trættende at vandre på og fødderne er meget belastet. Så belastet, at jeg er i tvivl om mine min ellers velplejede fødder kan holde. Men da dagen er omme, har mine fødder holdt til belastningen.
Vejret er fantastisk, så det kan der ikke klages på. Og omgivelserne er dejlig grøn og eucalyptustræerne dejlige duft.
Nu er der også kommet flere medpilgrimme på caminoen, nogle af dem har kun en lille endags rygsæk på med en flaske vand i hånden. Og så derudad.
Der siges, at man mister sin hukommelse, når man skal over Rio Lima. Så derfor var det afgørende, at vor gamle venner - romerne - fik bygget, den i øvrigt meget smukke rundbue bro over floden. Så alle vi nu kan komme tørskoet over Rio Lima og ikke miste vores hukommelse.
Derfor står der i dag på bredden af floden en legion romerske soldater og er klar til at gå over floden på kommando af deres fører, som er på den anden side af floden og kommandere dem over.
Det var legenden om Rio Lima og hvorfor broen er blevet opført.
Rio Lima er en bed flod, som dovent flytter sig i sit 135 km lange løb.
Byen Lima ligger med en bred promenade ud til floden.
På caminoen til Lima har jeg vandret sammen nogle andre medpilgrimme on and off og det er jo ganske hyggeligt at få en sludder med andre, når man vandre.
Efter at være tjekket ind på hotellet jeg skal overnatte på, begiver jeg mig en tur ind i den gamle bydel nede ved floden.
Jeg når endda at komme til aftenmesse i den lokale kirke inden jeg på en restaurant med udsigt til middelalderbroen få en lækker pizza og noget koldt hvidvin.
Ponte de Lima
Det siges at Ponte de Lima er Portugas ældste by.
I dag har byen ca. 45.000 indbyggere.
Byen ligger op til broen over Lima som oprindelig blev opført af romerne.
Byens smukke beliggenhed ud til floden Lima tiltrækker turister, som også kan besøge de ugentlige markeder langs floden.
Hotel Imperio do Norte
Hotellet ligger ud til promenaden langs floden Lima.
Hotellet er fra 80érne og moderniseret og meget veldrevet.
Det ligger kun få hundrede meter fra den gale bydel og middelalder broen over floden.
60 € for opholdet inkl. morgenmad.
