Ingen tvivl om, at det ville blive en hård dag. Lang dags vandring. Og mange højdemeter. Men også en meget spændende dag, hvor jeg skal vandre op til Mount Tabor og ned igen.
Så det var om at komme tidlig op og få noget morgenmad. Min værtinde var også tidlig oppe og vi spiste morgenmad sammen. Ganske hyggeligt.
Jeg fik afregnet for mit ophold og betalte 100 $ for overnatningen.
Vejret var igen i dag ikke det bedste, vådt og klamt var det og heller ikke særlig varmt, denne morgen.
Det positive var, at der ikke skulle ud at vandres mere på mudrede markveje. Hele dagens vandring var faktisk på fast grund, nemlig på asfaltvej og fortove.
Vandringen over til Mount Tabor kan ske enten på de lokale veje, eller ved Shibli kan der vandres direkte på en sti op af "bjerget" til kirken og klosteret, der ligger oppe på toppen af "bjerget".
På grund af vejret var det ikke tilrådeligt at vandre af stien op til kirken og klosteret. Derfor måtte jeg vandre rundt om "bjerget" og op af kørevejen ved Deburiya.
Vandringen over til Mount Tabor kan ske enten på de lokale veje, eller ved Shibli kan der vandres direkte på en sti op af "bjerget" til kirken og klosteret, der ligger oppe på toppen af "bjerget".
På grund af vejret var det ikke tilrådeligt at vandre af stien op til kirken og klosteret. Derfor måtte jeg vandre rundt om "bjerget" og op af kørevejen ved Deburiya.
Ved foden af kørevejen op, er der en souvenirbutik, restaurant og toilet og ikke mindst holdeplads for shotteltaxis, der kører op til kirken og klosteret.
Jeg forhørte mig og det koster 20 NIC at blive kørt op. Og man kan også blive kørt ned igen.
Så jeg satte det ene ben foran det andet og begyndte at vandre mod toppen - og det var en barsk omgang, 563 m op over 2,5 km i vådt føre.
Barsk er det at vandre op - men hvilken fornøjelse at vandre hen til døren til kirken og ind i den.
Ifølge traditionen er Mount Tabor, bjerget hvor Jesus forvandlede sig og Moses og Elias viste sig og samtalede med Jesus.
På stedet er bygget en meget stor kirke med et meget smukt kirkerum, hvor der er bemaling med motiv, der beskriver Åbenbaringen og i sidekapeller udsmykket med bemalinger med motiver af Moses og Elias.
Stedet er meget æstetisk og der er kun et meget lille udsalg af souvenirs og kaffe/the.
Da "bjerget" er et kuppelbjerg, så er der en fantastisk udsigt 360G rundt ud over landskabet. Bare det ikke var så tåget den dag. Faktisk kan Galilee Sea ses.
Efter at have besøgt denne smukke kirke på toppen af bjerget og gået rundt på toppen og set ud over landskabet, er det nu tid til at vandre den samme vej ned igen. Vejret begynder at blive bedre, støvregnen holder op og solen kommer frem og begynder at brænde fugten ud af luftet.
Vandringen ned er heldigvis lidt mere behagelig, men dog anstrengende trodsalt. Vandringen går gennem den nærliggende provinsby - Deburiya - der er en arabisk by med omkring 9.000 indbyggere. Der er en stor nyere moske med en guldkuppel og den ses som byens vartegn på vej ned.
Byen er også et godt sted at få noget frokost - og til min store overraskelse - er der en kombineret legetøjsbutik og grillforretning. Den sælger hotdogs. Så det bliver til 2 store hotdogs med noget anderledes fyld end de vi sædvanligvis får ved en pølsevogn og en dåse cola.
Efter at have fået noget at spise og drikke, er det bare ud på vejen igen og ud gennem byen og videre mod Nazareth.
Jeg benytter mig af at vandre på en lokal vej, som føre til Iksal, ligeledes en arabisk by. Da jeg vandre ind i byen er den fyldt med biler i et vejkryds. Jeg har aldrig oplevet en sådan tudekoncert fra biler, som her. Det virker helt komisk, at bilerne ikke kan komme frem for umiddelbart er der faktisk ingen grund til det kaos. Men egoismen hos chauførerne gør åbenbart kaosset.
På vej ud af byen er det igen opad og der vandres under en motorvejsbro og vandringen fortsætter på den gamle landvej mod Nazareth ved Iksal Junction.
Derfra går det igen opad nu begynder jeg at vandre ind i byen og dermed på fortov. Det er begyndt at blive skumring, da jeg vandre ind på hotellet - Casa de Maria - som jeg også boede på for en uge side.
Efter et dejligt bad går jeg en tur op til centrum for at finde et godt sted at få noget at spise. Jeg finder en grillbar og køber mig et pitabrød med noget godt fyld. Efterfølgende vender jeg også tilbage til den arabiske cafe og køber en dejlig kop te og nogle af deres gode små kager.
Jeg går yderligere en runde i byen inden jeg vender tilbage til hotellet får at få en god nats søvn, efter en af de meste hårde dage jeg har indtil videre har vandret.

Goodbye Galilee Sea - Goodbye Galilee.
Det regnede hele natten og det regnede også da jeg stod op, det regnede da jeg sad i hotellet lounge og fik en kop te og et par toast med smøreost og marmelade.
Det bare regnede og regnede.
Egentlig havde jeg planlagt at vandre fra Tiberias og tilbage til Yardenit, men oppe på bakkeskråningen.
Jeg skulle tilbage til Kinneret for derfra at vandre tilbage til Nazareth.
På grund af de massive regnvejr bestemte jeg mig for at tage en taxi til Yardenit. De første 3 taxi jeg mødte uden for hotellet ville ikke køre mig til Yardenit, blot med henvisning til at det var uden for deres område.
Den 4. taxi var dog mere imødekommende og ville gerne køre mig helt til Kfar Kich. Så det blev lidt af en forhandling. Den i øvrigt meget venlige ældre arabisk taxichauffør startede med 150 NIC for 9 km, jeg fik ham dog talt ned til 60 NIC og det endte med, da vi nåede Kinneret Junction og jeg stod af, at han ville køre mig de resterende 25 km for de oprindelige 150 NIC. Jeg afslog venligt og vi skiltes med at han fik 70 NIC for turen og hilste mig en rigtig god vandring.
De skulle det så ikke blive. Det regnede og regnede, mens jeg langsomt og mere og mere våd fik slæbt mig op til Sea Level - kote 0 eller 210 højdemeter over ca. 3 km. Jeg nåede op til Elot Viewpoint i kote
+368 m - altså havde jeg vandret i regnvejr 578 m op over ca. 10 km.
Og nu skulle jeg så videre, men herfra skulle jeg ud på markveje og markstier.
Da jeg kom ud på markvejen, der fører ud gennem citrusplantagerne, måtte jeg erkende, at vandringen nok ikke blev den mest behagelige. Dels væltede det ned med vand fra himmelen og dels var vejen en gang mudder.
Så hver gang jeg tog et skridt kom der mere mudder under og på vandreskoene. Og så kom der i øvrigt også vand i skoene.
Efter kun nogle få hundrede meter var det en ekstra byrde af munder under skoene, der efterhånden vejede vel op mod et kilo mere.
Og med udsigten til at skulle vandre adskille kilo meter i dette mudder, kunne jeg godt se, at det ville blive noget af  en opgave - og det blev det.
De sidste 8 km af dagens vandring var godt nok noget af en prøvelse. Markvejen var det rene mudder og megen af vandringen gik med at finde et underlag f. eks. græs eller noget lav beplantning, som gav et underlag, så jeg ikke sank ned i flere centimeter mudder. Heldigvis hørte det op med at regne, så det kun blev småbyger og til slut holdt det helt op, men da var jeg på vej ind i flækken, som jeg vil kalde bebyggelsen Kfar Kish.
Kfar Kish ligger ude ude i et lavtliggende landbrugsområde - Tabor Land -  hvor der dyrkes, citrusfrugter, dyrkes vin og forskellige grøntsager. Der er ingen tvivl om, at jorden er god landbrugsjord, det ses på at så langt som øjet rækker, er der mark efter mark med afgrøder.
Kfar Kish er en bebyggelse, der opridelig er grundlagt af jødiske soldater umiddelbart efter 2. verdenskrig, da de engelske styrker trak sig tilbage fra Israel. Senere er der kommer beboere fra Østeuropa og Rusland til. Så det er en jødisk bebyggelse.
Min overnatning er på et B&B. Det viser jeg at det er i meget stor moderne villa i en af byens gader, hvor der ligger den ene store moderne villa efter den anden. Villaen ejes af en middelalderen meget venlig jødisk dame. Da jeg ankommer bliver jeg bud velkommen en dejlig stor kop varm the og småkager.
Min værtinde siger, at hun er vant til, at gæsterne kommer vandrende og at de har møgbeskidte sko og udstyr, så ude i overdækket indgang, kan man stille sine vandresko og efterfølgende gøre den rene.
Min overnatning er med morgenmad, så jeg må selv klare aftensmaden og få stillet hele køkken/alrummet til rådighed. Med min sparsomme ration, jeg har købt i går, giver det ikke rigtig nogen mening. Jeg har noget brød, en dåse tun og en stor tomat. Min værtinde tilbyde mig at køre ind til det nærmeste supermarked, der ligger et par kilometer væk, da hun selv skal købe ind.
Så dejligt med en sådan service, så jeg køber supplerende ind, så jeg kan få lidt mere at spise, nemlig ost, noget mere brød og noget mere pålæg.
Jeg har fået et pænt stort værelse og som den eneste gæst har jeg også egen adgang til gæstebadeværelset.
I løbet af aftenen, da jeg bliver budt på the, får vi en snak om forholdene i Israel og det giver et noget nuanceret billede af forholdet mellem jøder og muslimer, israelere og arabere, bosættelser, forholdet til Israels naboer m.v. Et billede der godt nok er noget andeledes en det vi hører og ser via nyhederne og nyhedsmedierne.

At sidde og se ud over Galilee Sea en tidlig morgen og samtidig have en dejlig morgenbuffet i en restaurant til 250 mennesker og være den eneste, der spiser morgenmad, det er ikke mange forundt.
Skøn morgen med sol og dejlig temperatur. Men det skulle vise sig, at også hernede kan vejret skifte i løbet af et kort øjeblik.
Det havde regnet lidt dagen før mens jeg vandrede og det regnede også sidst på eftermiddagen og aftenen.
men nu lagde op til et skybrud. Midt ude mellem Yardenit og Tiberias på hovedlandevejen stod jeg og modtog de første dråber og nåede at få min røde langærmede regnfrakke med plads til rygsækken på, inden det væltede ned med vand.
5 min. efter var det solskin og skybruddet var slut.
Vandringen i dag var ganske kort og planlagt.
Ringen var sluttet i Tiberias og Galilee Sea var vandret rundt, da jeg lige over middag vandrede ind i byen.
Fra Yardenit og til Tiberias er det uafladeligt en vandring op, fordi Tiberias ligger på en bakkeskråning ud til søen.
Tiberias er den største by ud til søen, den er på ca. 45.000 indbyggere og er grundlagt af romerne på Jesus tid.
De romere har altid kunnet finde behagelige placeringer af deres byer - og denne er ingen undtagelse - der er nemlig varme kilder i udkanten af byen.
Jeg overnatter på et nyere hotel midt inde i centrum og bliver budt velkommen af et meget venligt værtspar.
Dagen går med at være på sightseeing i Tiberias. Det er jo nærmest en halv hviledag. Så det bliver til en tyr rundt i centrum. Jeg sætter mig under et overdækket fortov du for en shawarmarestaurant og bestiller en shawarmarulle. Hvad jeg ikke ved er, at den med alt fyld vejer næsten 1 kg. Så det er et større måltid end jeg kan overkomme, så resten kommer i en plastikpose, så der er lidt til senere.
Mens jeg spiser, kommer der et nyt skybrud og vandet væltede ned på kørebanen. Heldigt at jeg opholdt mig under overdækningen.
Da det bliver opholdsvejr igen vandre jeg ned til promenaden ved søen og på vejen følger jeg efter en lidt spændende person. En ældre jøde, som lukker sig ind i et hus, som jeg tror er en synagoge.
Dagens vandring går langs hovedlandevejen fra Yardenit til Tiberias. Langs med hovedlandevejen er der vandrestier. Enten kan man vandre langs søbredden eller også kan man vandre op på bakkeskråningen.
På grund af vejret har jeg valgt at vandre langs med søen, da stien er med fast underlag.
Langs med bredden er der flere private strande, så det er lidt af en zik zak vandring, fordi de private strande er lukket af fir sæsonen. Så det bliver lidt on & off hovedlandevejen. Men en stor rød regnfrakke er jo bedre end en trafikvest.
Da jeg vandre ind i byen kommer jeg forbi et sted, hvor det damper op af jorden. I udkanten af  Tiberias er et område, hvor der er varme kilder. Selv romerne benyttede sig af dem. På den anden side af vejen er anlagt en stor svømmehal, hvor bandet fra de varme kilder benyttes.
Jeg har booket et nyere hotel - G Hotel Tiberias - midt inden i centrum af Tiberias. Værelset er med en stor dobbeltseng- som næsten fylder hele rummet. Der er et pænt badeværelse. I indgangen til hotellet er en bar og et lounges område, hvor der er forfriskninger.
Jeg betalet 225 NIC for overnatningen med morgenmad, men da jeg har aftalt, at jeg skal afsted kl. 7.00, har jeg fået besked på at jeg bare skal varme vand på elkedlen i loungeområdet og tage brød fra brødbakken og tage det jeg har behov for i køleskabet. Jeg skal også bare låse døren op og lukke den efter mig, når jeg vandre ud næste morgen.
Jeg vandre ud i byen og jeg skal have købt noget proviant ind, da jeg skal overnatte på et B&B i Kfar Kish og ikke har nogen anelse om, om der på vejen er indkøbsmuligheder til aftensmad.
På turen rundt i byen kommer jeg bl.a. forbi en gammel moske, som ikke har været benyttet i en menneskealder og den står som et monument, som viser at der tidligere har været brug for den. Senere kommer jeg forbi en kirke, der ligesom er beliggende i en gyde. Det er Skt. Peter's Kirke, som er bygget af de korsfarende i 1100 tallet og i 1700 tallet blev renoveret og er nu under franciskaner munkenes beskyttelse. Desværre er den ikke åben, selvom der står åbningstider. Kirken er særlig ved, at loftet har form af en omvendt båd.
Lidt længere oppe på en høj, ligger byens gamle fort. En del af det er stadig i brug resten ligger hen som ruin.
Sidst på aftenen går jeg en tur ud i byen for at se julebelysningen i mørket. Det er lidt særegent. Her i Tiberias at se julebelysning, men vi er jo også i begyndelsen af december og her holdes altså også Jul.

Aftenen i går og morgenen i dag var lidt at en oplevelse. Ejeren måtte jeg kontakte pr. telefon og jeg fik oplyst hvilken hytte jeg skulle overnatte i og så aftalte vi, at han skulle komme kl. 8.00 for at få sin betaling $ 100. Han kom først kl. 8.30 lige da jeg var ved at vandre ud fra Tivoliet. Han fik sin betaling, som nok var lidt høj i forhold til årstiden. Hytten var faktisk til 5 personer og i øvrigt ganske udmærket.
Jeg var godt nok sulten her til morgen. Min aftens mad var det store pitabrød og de par stykker kylling jeg tog med fra restauranten og under vejs plukkede jeg 2 kæmpe grapefrugt. Den ene som dessert og den anden som morgenmad. Og så havde jeg 5 chokoladekiks til morgen teen.
Men man bliver klog af ikke at sørge for at få provianteret når tid er, og der var faktisk for 2 dage siden. Men hvem kunne vide det. Nu ved i det!!!
Vandringen på vestsiden af Galilee Sea er en lang dags vandring. Der er ikke meget andet end natur.
Der er 2 kibbutzer mellem Jordan River i nord og Yardenit i syd.
Så for at gøre vandringen lidt mere spændende vandrede jeg helt ned til søen, de steder det var muligt og gik i vandkanten fra Ramot til Kibbutz Ein Gev.
Det kan godt lade sig gøre, men det er hårdt for fødderne, for det er mest sten der vandres i.
På et tidspunkt kan man ikke gå langs stranden, da der er et større ferieresort, som man kun som gæst kan komme ind i og umiddelbart derefter er det et minefelt. Ja, jeg skrev minefelt. Det strækker sig oppe fra Golan Højderne, ned gennem en dal og ned til søbredden. Det er vel afmærket. Hovedlandevejen går igennem, så jeg vandrede op på dagens højeste punkt og fik en fantastik udsigt over søen mod østsiden og Mount Arbel med Golan Højderne i ryggen.
Kibbutzerne er fra i slutning af 1930'erne og er etableret af jødiske bosættere, som kom fra Rusland og de østeuropæiske lande lige før 2. Verdenskrig. Det var landmænd og de gik i gang med at gøre området til landbrugsarealer og indførte malkekvæg. I dag er der stadig malkekvæg, der går inde under nogle meget store "carportlignende" overbygninger. Landbrug er udskiftet med grøntsagsdyrkning, citrusplantager og banandyrkning under enorme store teltlignende over dækninger. Den den har et meget velbesøgt Gårdudsalg, hvor der er en virkelig god restaurant. Og der fik jeg dagens først måltid omkring kl. 14.00.
Videre syd på langs søbredden ned til sydenden ved Ma'agan og Yrdenit, som er bygget sammen.
Det er ligesom at komme i Paradis i den ende af søen, der er frodigt, der er palmer, der er blomsterende træer og buske og klimaet er behageligt.
Yardenit er en relativ stor moderne by lige op til grænsen af de gamle våbentilstandslinjer fra 1947 og 1967.
Israel har godt nok annekteret Golan Højderne på vestsiden af Galilee Sea, men der er ikke sket israelske bosættelser bortset fra de oprindelige gamle jødiske kibbutzer. Det er bl.a. derfor, der ikke er ret meget og ingen nævneværdige byer mellem søen og Golan Højderne på vestsiden. Arealerne ligger uberørte hen, bortset fra kibbutzernes landbrugsarealer og den udlagte bredde hovedlandevej.
Hovedlandevejen er flittig benyttet af såvel civil trafik, som militærtrafik af forskellig karakter og bl. a. med store trækkere med sættevogne med kampvogn og andet militærudstyr og en livlig trafik med 4 hjultrække fra UN med stort blåt FN flag som markering.
Og indtil nu er det hvad jeg har set til militær i Israel. Politi har jeg heller ikke set meget til, hverken uden for Nazareth, ude på landet eller i de mindre byer/flækker.
Yardenit er en stor by med eget universitet, hvorfor alle vidensvirksomhederne har slået sig ned i området i moderne og nye bygninger. Der er et stort moderne indkøbscenter og blot et par kilometer længere nordpå, er der også en kibbutz, der har et stort feriecenter ud til søen. Og der har jeg så booket overnatning for natten.
Inden jeg kommer til Kibbutz Kinneret, hvor jeg skal overnatte, skal jeg vandre over Jodan River sydlige udløb fra søen. Fra broen over floden kan man til venstre se Yardenit Baptismal site.
Ifølge den kristne tradition, er det stedet hvor Johannes Døberen døbte Jesus.
I dag er der indrettet et complex med en meget stor souvenirbutik, hvor du kan leje en hvad badekjortel og et badehåndklæde og købe et certifikat om, at du har eller er blevet gendøbt i Jordan Flodens vand. Der er også et par restauranter. Hele complexet er indrettet på, at de som ønsker at blive døbt eller gendøbt, kan gå ned i flodvandet (der i øvrigt er småkoldt og brungrønt) og der få en dåb enten ved selv at gå ud i vandet og dykke ned under det eller af en præst blive gendøbt.
Jeg nøjedes med at dyppe tæerne i Jordans vand. Det var nok for mig - jeg er jo døbt - og i øvrigt er der ikke omklædningsfaciliteter, det regnede, vandet var småkoldt og det er svært at holde øje med sine ejendele, når mand er alene og der er mange mennesker. Men jeg fik da dyppet tæerne og det var vel en oplevelse i sig selv.
Mit overnatningssted i Ohalo Manor Hotel i Kibbutz Kinneret har ikke restauration, så senere måtte jeg en rut på 3 km tilbage til shoppingscenteret for at få noget aftensmad. Der er flere pizzariaer og andre spisesteder, så det blev pizza, pommes frites og Cocacola. Til en afveksling. Efter det gik jeg på isbar og fik en isdessert.
Dagens vandring har ikke budt på mange højdemeter - bortset fra en enkelt bakke ved Ein Gev, hvor der er en fantastisk udsigt over søen.

Dagens vandring har været under stor planlægning. Det er ikke den nemmeste dag at vandre, fordi der er så mange steder af bibelhistorisk betydning og der er langt til næste overnatningssted.
Så op før det blev lyst. Heldigvis er restauranten åben tidligt, så det er muligt at få morgenmad.
At vandre ned er naturligvis ikke så anstrengende som at vandre op, men det er hårdt for benene at skulle vandre 6 km nedad.
Så er det jo godt, at der efter ca. 3 km er første historiske sted at besøge - Mount of Beatitudes - stedet for Jesus Bjergprædiken. Det er et utrolig smukt område med syn ud over hele Galilee Sea.
På stedet er der bygget en kirke og et kloster, på stedet hvor traditionen foreskriver at prædiken fandt sted.
Videre ned mod søen og lidt mod syd ligger en lille bebyggelse Tabgha, som er hjemstedet for hvor Skt. Peter boede ud til søen.
Over det sted, der efter traditionen er stedet, hvor fiskeren Peters hus lå, er der bygget et kapel, der under kapellets alter har fundamentet til huset.
Kapellet ligger i standkanten til søen og er omgivet af en usædvanlig park, hvor det for forsamlinger er muligt at holde messe i det fri med udsigt til søen.
Som alle øvrige de kristne hellige steder i Det Hellige Land, så er stederne under fanciskanermunkeordenens beskyttelse, idet ordenen sammen med den Ortodokse Kirke er "vogtere" af de hellige steder.
Kun er par kilometer fra Peters hus ligger Capernaum, hvor Jeses det meste af sit voksne liv levede og boede.
Capernaum ligger også ud til Galilee Sø og man vandre der til på en smukt anlagt vandresti.
På Jesus tid boede omkring 400 mennesker i byen og i dag er byen udgravet og over det sted, hvor det efter traditionen, er at Jesus og Peter havde til huse er bygget en ultramoderne kirke
At være og opholde sig på disse tre meget betydende og hellige steder, er en særlig oplevelse, når man her kan se bibelhistorien "in natura", se det område og de steder, som Jesus og hans første disciple opholdte sig i og vandrede rundt i og opleve de små afstande indenfor hvilket den kristne religion udsprang fra.
Det er en særlig intens oplevelse at vide, at det er her kristendommen fik sin første begyndelse.
Dagens oplevelse i Jesus fodspor er for mig vanskelige at beskrive og jeg kan kun anbefale, at man selv tager til Galilee og oplever disse steder.
Jeg skal også så lige sige, at det er der så også mange pilgrimme der gør. De kommer i den ene bus efter den anden. Og det er mennesker fra alverdens lande og det er overvejende fra katolske/kristne menigheder.
Den dag var de fra Korea, Japan, Indonesien, Sydafrika, Rusland m.fl. Dem var jeg så sammen med hele formiddag, jeg kom bare vandrede lidt efter de var ankommet i bus.
Så hele formiddag til lidt over middag gik med at besøge disse steder. Som nævnt er den Ortodokse Kirke også "vogter", så ved Capernaum, er der en ortodoks kirke. Det er en oplevelse i sig selv at gå ind i en ortodoks kirke. Især denne er en arkitektonisk perle med en indre i et farveorgie af væg og loftmalerier uden sidestykke.
Da jeg skal vandre rundt om Galilee Sea, skal jeg videre nord på. Herfra er der kun ca. 6 km til Jordan River, det nordligst punkt på søen. Vandringen nord på sker på en veludlagt vandresti nær søen i et mærkeligt suptropisk landskab, hvor der er fritvoksende palmer, sivskove, nåletræer og et mindre træ, der har nogle sylespidse torne, som man skal holde sig fra at komme til at røre. Fra dette træs fine grene, blev Jesus' tronekrone flettet.
Men inden Jordan Rivers udløb i søen nås, så er der tid til at få et måltid mad på det, der skulle vise sig at blive dagens sidste og eneste spisested indtil næste dags middag. Det er en meget stor restaurant, velbesøgt og har en stor udsøgt salatbuffet og flere spændende retter at vælge imellem. Enhedspris inkl. softdrik/vin 100 NIC. Så det er bare at lange til fra salatbaren og prøve alle de spændende indbydende salater, grøntsager, frugter, brød m.v..
Og det var også nødvendigt. For som jeg opdagede og godt nok formodede, var der ingen steder at proviantere før næste dags middag. Så jeg fik pakket et større pitabrød ind i en serviet, et par stykker kylling i en anden og fik tilkøbt 2 ekstra flasker vand, inden jeg begav mig ud på de sidste ca. 15 km til mit overnatningssted.
Oppe ved Jordan Rivers udløb i søen skal der vandres over en beton bro, men inden ser man tre gamle flydebroer, som israelerne bruget under krigen om Golanhøjderne i 1967. De står stadig, hvor de blev efterladt af militæret. En form for mindesmærke over en krig.
Når man har vandre over broen er man på den vestlige side af søen. På vestsiden er der faktisk ingen byer, der er et par Kibbutzer og nogle ferie resorts ud til søen. Golan Højderne går ned til søen og imellem dem er der kun en meget bred lige hovedlandevej, der forbinder nord med syd enden af søen. Der vandres langs søen så højre arm kan nå vandet, det meste af de godt 25 km søen er lang.
Jeg har booket overnatning i Ramot - i et Ferie Resort - som viser sig at være et vandland og Tivoli, der er lukket ned for sæsonen, så der er skumring inden jeg kommer frem. Og alt er lukket og slukket. Og der står jeg så efter ca. 30 km vandring.
Der er nogle hytter, men de er alle uden lys. Jeg ringer ejeren op og få at vide, at jeg bare skal tage dem første hytte. Nøglen sidder i døren. Og det gør den så.

Efter det bedste morgenbord jeg indtil nu er blevet budt på, på nogen pilgrimsvandring og med et vejr, der er så pragtfuldt, er det svært ikke at gå en skøn vandringsdag i møde, selv om den vil byde på mange højdemeter inden dagen er omme.
Kun ca. 2,5 km fra hvor jeg overnattede har jeg vandret op på Mount Arbel, det første af de bibelske steder hvor Jesus prædikede i Gallilee og ved søen.
Mount Arbel er en del af Arbel National Park og et meget besøgt turist sted. Derfor skal der betales for at vandre igennem området. Betalingen bruges til at vedligeholde parken.
Mount Arbel - altså bjerg - er i princippet blot en bakke på ca. 100 m, når den ses fra øst, men ses den fra Gallilee Sea, så er det et bjerg med en stejl side på ca. 350 m højde.
Det er et utrolig smuk naturområde og vandre på til kanten af Mount Arbel er ikke særlig udfordrende.
Når man står på kanten af "bjerget" og ser ud over landskabet, hvor hele Gallilee Sea ligger for ens fødder, giver det et sug i magen af skønhed. Gallilee Sea er kun 60 km rundt, så det er ikke nogen stor sø, men den ligger nede i en gryde, hvor klimaet er totalt anderledes end resten af Israel. Alt er grønt, alt er frodigt og temperaturen er væsentlig højere og der er fugtighed i luften.
Jesus Trail går faktisk op til Mount Arbel og ned på den anden side til Wadi Hamam. Nedgangen på bjergsiden er ikke for de sarte. Det er klatring på en jerntrappe og ved at man holder fast i nogle jernkæder. Så det valgte jeg fra, når der både er rygsæk og vandrestav.
Så i stedet vandrede jeg tilbage af samme vej som jeg vandrede op. Så det blev noget af en omvej, på ca. 7 km. Og det blev det så, fordi jeg skal ned og vandre mellem Mount Arbel og naboen  Mount Nital i et gammelt flodleje.
Vandre igennem flodlejet var ikke nogen udpræget fornøjelse, idet du vandre i sten i størrelse fra fodbolde til tennisbold størrelse. På grund af den smalle dal, er det tørt og temperaturen er høj og der en ingen nævneværdig skygge.
Men vandringen i mellem disse 2 "bjerge" og ned til en by, der ligger ganske kort fra søen, er en stor oplevelse, hvor man vandre ned, ned og ned fra et klima til et andet.
Og når man så er nede - hold da op hvilket syn man har.
Når man har vandret gennem flodlejet, når man frem til udkanten af Wadi Hamam, der ligger i kote - 187 m om omkring et par kilometer fra Gallilee Sea. Her vandre man ind i Ginosar Valley.
Hele området langs med øst siden af Gallilee Sea er et stort gartneri.
Området er udlagt til frugtplantager overvejende til citrusfrugter som appelsiner, grapefrugt, clementiner, bananer, meloner i alle afskygninger og grøntsagsmarker med peberfrugt, tomater o. lign.. Bananplantagerne er overdækkede i form af enorm store telte.
Langs søens bred er udlagt Hovedlandevej 90, der forbinder syd med nord på østsiden. Den er ret trafikeret, men en forholdsvis bred landevej. Mellem landevejen og søbredden er store del af arealerne ligeledes udlagt til gartnerier.
Vandringen forløber på udlagte markveje i gennem det flade landskab på venstre side af landevejen. Der er på den ca. 10 km lange strækning mellem Wadi Hamam og den bibelske bebyggelse Tabgha en enkelt by med mulighed for forsyninger og en tankstation.  I Tabgha er der ingen butikker eller forsyningsmuligheder.
Ved Kfar Nakhum Junction (der bruges engelske udtryk - de bruges også i Israel) forløber Jesus Trail videre langs søen nordpå. Mere nordøst på fortsætter Hovedlandevej 90 mod Korazin og dermed op fra søen og op til plateauet. Baggrunden for jeg beskriver dette forløb er, at der er relativ få overnatningsmuligheder i dette område og de 3 som er er alle mindst 4 km fra The Jesus Trail.
Den overnatningsmulighed der er ligger ved Vered Hagalil, godt 6 km off road The Jesus Trail, men har to fordele, den ene er at overnatningsstedet er et Holiday Resort med hytter (a la Lalandia - men for hestfolk), hvor der er restaurant. Den anden fordel er, at vandringen tilbage til The Jesus Trail giver mulighed for at besøge Mount of Beatitudes på vej mod både Tabgha og Capernaum. Så hvad der er skidt for noget er godt for andet.
Men jeg skal også lige love for, at man kommer ikke let til overnatningsstedet. Fra Kfar Nakhum Junction (der går faktisk busser herfra til alle verdenshjørner) er der ca 6 km vandring opad hele vejen tilbage til plateauet i 0 m og derefter yderligere +100 højdemeter. De sidste 6 km udgør dermed næsten halvdelen af dagens vandrede højdemeter. O det er er så på hovedlandevejen, der i øvrigt er med hårnålesving.
Men hvor bliver man belønnet på vejen op, når man vender sig om og kikker ud over landskabet og Gallilee Sea. Hvilken storslået udsigt. Og næste morgen når man vandre ned er det et fantastisk udsigt man har hele vejen.
Vered Hagalil er en bebyggelse med 10 huse og det nævnte Holiday Resort, hvor det er en hytte man overnatter i. Det resortet hører udover en stor restaurant hestestalde, ridebaner og naturligvis en masse heste. Så det er et helt La Redo.
Hytterne er veludstyrede med moderne baderum og toilet og et stort sove/opholdsrum med køkkenfaciliteter. Den hytte jeg fik tildelt havde en flot udsigt over søen.
Restauranten havde et udmærket køkken, så det blev igen til et ganske udmærket aftensmåltid inden jeg kunne gå til ro og få en god nats søvn oven på dagens skønne, men anstrengende vandring.

Man skal lige vende sig til, at er lidt tidligere lyst om morgenen (på denne årstid) og man skal også vende sigt til, at lyset er et andet end i DK. Og man skal vende sig til, at det hen på tidlig eftermiddag begynder at blive tusmørke.
Når, men jeg var tidlig oppe for når man er den eneste gæst, så er der stille og man kan begynde dagen langsom.
Dagens morgenmad var meget varieret og godt og da jeg ikke havde nogen anelse om, hvordan det ville være med hensyn til at få noget at spise i løbet af dagen. Så jeg fik smurt et par stykker brød med belagt med hård ost.
Og formiddagen gik med vandring igennem et meget tørt og meget forskelligt landskab.
Den første del af vandringen var igennem Tur'an Valley ud gennem Beit Kesh Forrest. Skov? OK. Jo, der er skov men det er noget rørt noget på denne årstid.
Vandringen var også forbi og omkring en militær zone og frem til Kibbutz Lavi er der ingen mulige forsyningssteder bortset fra en lille meget besøgt cafe. Cafeen ligger lige ved hovedindgangen til militærforlægning. Den kunne byde på nogle rigtig gode sandwich. Så der røg en ekstra i rygsækken og der blev også tanket op med væske.
Vandringen var også forbi og omkring en militær zone og frem til Kibbutz Lavi er der ingen mulige forsyningssteder bortset fra en lille meget besøgt cafe. Cafeen ligger lige ved hovedindgangen til militærforlægning. Den kunne byde på nogle rigtig gode sandwich. Så der røg en ekstra i rygsækken og der blev også tanket op med væske.
Der vandres ikke ind i Kibbutz Lavi men uden om landsbyen og frem til Horns of Hattin, som er et meget historisk betydende punkt. På Horns of Hattin blev i 1187 den franske korsfarerhær totalt udslettet af den muslimske hær ledet af Saladin
Lad mig nævne, at Horns of Hattin var også nær ved at tage livet af mig, næsten.
Horns of Hattin er et platau ca. 100 m højre end omgivelserne og er noget besværligt at vandre op på, da man nærmest skal kravle op. Når man kommer op på det flade platau, har man en fantastisk udsigt ud over hele området 360g rundt.
At komme ned i den modsatte ende lykkedes mig ikke, da jeg ikke fandt vejen ned, som nærmest måtte være en nedstigning fra et bjerg. Så jeg besluttede at klatre ned den samme vej som jeg kravlede op.
Det gav så nogle andre problemer, nemlig at jeg måtte vandre en omvej og forcere pigtrådshegn.
Nu er jeg kommet ud i et meget spændende landskab, stenet, tørt og ensomt. Langt mellem bebyggelserne og langt mellem de spredte landbrugsbygninger. Bevoksningen er spredte buske, der er tornede og i forskellig størrelse, omfang og højde. Der er iblandet en form for tidsler også i varierende højde. Der er ikke stier der er vandret til, så man er nødt til at være opmærksom på de markeringer der er på de større sten og klipper. Men det er ikke svært at finde retningen.
Uden for skovområderne og men ude på markerne, er det er udspændt pigtrådshegn imellem jordlodderne (selvom de er store), så man skal over hegnene foregår det enten gennem låger, som der enten skal kratres over eller lukkes op og lukkes igen eller igennem en form for sluse, som kvæg ikke kan komme igennem. Og endelig er der på veje og de brede stier et anlæg i vejen vor kvæg ikke kan komme over og som skal passeres med varsomhed.
Som nævnt er der mange pigtrådhegn, da det er naturligt at hegne marker både med og uden afgrøder ind. Så det er ikke bare sådan at man kan lave nogle "shotcuts" gennem terrænet for det er ikke sikket man kan komme over eller under hegnene.
Da jeg skulle tilbage fra Horns of Hattins, må jeg ud på en mark. Jeg fik lov af en traktorføre, at vandre over marken og han gav orientering om, at der på et bestemt punkt var muligt at krybe under hegnet og senere på den anden side at finde en udgang til den lokale vej. Så jeg måtte ned på maven og krybe under pigtrådshegne ved at smide rygsækken og vandre staven over først. Det kunne lige med nød og næppe lade sig gøre.
Da jeg var nede på dalbunden igen, måtte jeg vandre langs en befærdet vej, hvor der også var lastvognstrafik. Og det er vist ikke særlig tit at trafikkanterne oplever rygsækvandre på landevejen, så der var ikke meget hensyn. Og der var kun den hvide stribe at vandre på.
Jeg skal overnatte i Moshav Arbel i et eksklusivt Hollyday Homes Area, hvor der er selvstændige huse med ferielejligheder og en centralbygning med en skøn restaurant. Det er ikke et billigt sted at overnatte, men det er faktisk kun 3 overnatningssteder i området og det ligger mest centralt for næste dags vandring op til Mount Arbel.
Jeg har faktisk et hus for mig selv, hvor jeg har en af de 3 lejligheder. Stor himmelseng, spabadekar, stor opholdsstue med fladskærm, toilet med brusebad og køkkenafsnit. Hvad skal jeg bruge al den plads til? Ren luksus.
Kl. 20,00 skal jeg spise en 3 rettes menu og sammen med et ældre engelsk ægtepar og et jødisk ægtepar er jeg åbenbart de eneste der skal spise aftensmad. Alle de øvrige gæster ved ikke hvad de gik glip af den aften. Det var et udsøgt skønt måltid. Til det bestilte jeg israelsk hvidvin og afsluttende med en kop the.
Hele opholdet inkl. det bedste morgenbord jeg indtil nu har fået en morgen - og jeg har prøvet nogle utrolig dejlige - måtte jeg betale 160$. Så betalingskortet måtte på arbejde.
Vejret denne aften var lunt og dejligt, så jeg var ude at se nattehimlen, hvor der var så mørkt, at hele stjernehimmelen kunne ses. Selv de mindste og svageste stjerner. Og tænk sig kun få kilometer ude i horisonten, der ligger Galilee Sea 350 højdemeter nede. Det blive en spændende ny dag.

Første vandredag. Spændende at komme ud at vandre igen. Var tidlig oppe for at spise morgen mad.
Om eftermiddag dagen før, havde jeg været oppe i den gamle bydel for at lokalisere hvilken vej jeg skulle vandre ud af Nazareth.
Starten på The Jesus Tral er fra Bebudelseskirken og op gennem gyderne i den gamle bydel - ca. 150 højde meter op via 406 trappetrin fra Den Hvide Moske gennem The Brites Market og op til Ru'us el Jibal Street ved Mosque Nabi Saeen - der er et landmærke for Nazareth - hvor dens guldbelagte kuppel ses meget markant.
Herfra vandres ud over bakkerne til Zippori National Park
De godt 8 km ud til Nationalparken vandres på dels lokale veje, markstier og direkte gennem terrænet op og ned af bakkerne i et meget stenet underlag.
Ved Zippori, kan man vandre ud til Sepphoris, der er en ruinby fra det 7. århundrede FC. Udover en velbevaret tempelridderborgtårn, er der udgravning af byen med nogle af Mellemøstens bedst bevarede og flotteste mosaikker. Bl.a. "Mona Lisa of the Galilee"
Det er værd at vandre de godt 4 km ekstra og  betale de 20 NIC for adgang. Der er i øvrigt mulighed for for- friskning/toilet/skygge.
Videre vandres gennem den arabiske by Mash'had, hvor der er en imponerende moske.
Næste by er Kfar Cana (Cana), der er en relativ stor by, som huser 4 kirker og 1 moske.
Cana er kendt for, at Jesus ved et bryllup i Cana gjorde vand til vin. I Bryllupskirken i Cana, er efter den kristne tradition et af de kar, der indeholdt vand, som Jesus gjorde til vin. Karet stort i kirkens krypt.
Kirken er katolsk og på den modsatte side af vejen ligger et ortodoks kloster.
Bryllupskirken bliver brugt til mange vielser.
Den gamle bydel er utrolig velbevaret og ligger på den højeste del af byområdet.
Vandringen gennem det gamle Nazareth er en oplevelse i sig selv. Der vandres igennem gyder på kryds og tværs og bare op og op og på over 400 trappetrin. Når pashøjden er nået, er der en fantastisk udsigt over Nazareth. Og udsigten væk fra Nazareth ud over Zippori National Park er et flot syn. Pashøjden er 487 m. Når Nazareth by forlades, vandres ud igennem et meget stort nybygget kvarter med højhusbryggeri kombineret med villaområder. Men før du vandre videre er der tid til et besøg i den meget spektakulær beliggende Nabi Saeen Moske, hvis kuppel er guldbelagt. Jeg havde fornøjelsen at blive vist rundt i moskeen af en meget venlig "kirketjener", som beredvilligt lod mig se både stueetagen med bederum og 1. salens bedesal med den mest flotte udsigt over Nazareth. Det indre af kuplen er utrolig flot.
Jeg spurgte til om jeg måtte fotografere, hvilket blev venligt imødekommet - og jeg kunne mærke på min guide, at han var meget stort over at kunne vise moskeen frem for en besøgende.
Inden jeg vandrede ud i terrænet var jeg på besøg i en katolsk kirke, bestyret af den franske katolske kirke.
Vandringen ud i terrænet var en forsmag på, hvad der ventede. Der er ikke nogen dissideret vandre sti og det følger af, at der er mange sten og grus at vandre på, hvorfor der også er en god afmærkning malet på de større sten. Man skal bare se sig godt for ved at se mindst 2-3-4 afmærkninger frem for at finde den rigtige retning og ikke vandre ud i problemer. Men afmærkningen er fantastik god. Mere om det senere.
Ude ved indgangen til Sepphoris, er der ca. 2 km op til det historiske område, hvor udgravningerne er og hvor tempelridderborgens tårn er. Vandringen til ruinbyen er rigeligt tiden og anstrengelserne værd.
Jeg har set mange udgravninger af byzantinske og romerske bebyggelser, men denne her slår alle disse med længder.
De fantastiske mosaikker - der er overdækkede og overbyggede - er meget velbevaret og intakte. Et fantastisk syn.
Vejen retur og frem til Mash'had er med en del højde meter og i byen kommer man forbi en moske som efter traditionen indeholder Jonas' grav. Jonas som blev slugt af en hvalfisk.
Videre til Kfar Cana, hvor jeg skal overnatte i Cana Guest House, der ligger som nabo til Bryllupskirken.
Har eget værelse med fælles bad og toilet. Forholdene er lidt sparsomme men OK. Prisen er 55 $ for overnatningen og 80 NIC for aftensmad og 25 NIC for morgenmad. Ca. 700 DKK.
Efter det obligatoriske bad gik en tur i byen og efterfølgende besøgte jeg Bryllupskirken, hvor der i krypten efter traditionen er det ene af de 6 kar som Jesus gjorde fra vand til vin under brylluppet i Cana.
Jeg var nok den eneste gæst den nat, så jeg havde en rolig aften og nat og havde en hyggelig snak med min vært under aftensmaden. Aftensmade var i øvrigt et godt måltid med kylling/lam og masser af lokale grøntsager og nogle gode salater.

Det var jo lidt spændende hvordan første dags morgenmad ville være. I en overdækket terrasse var der høflig selvbetjening. Al indpakning var på hebraisk, så kun brød og varmt vand var til at identificere. Men morgenmad blev det til.
Jeg tog GoogleMaps i brug til at finde vejen til  busstationen og fandt ud af, at jeg havde rigelig tid til en afstikker ned til Middelhavet og en vandring på promenaden, hvor eksklusive lejlighedsbyggerier stod i kø for at blive færdigbygget. 30 mio. DKK lejligheder med udsigt over Middelhavet.
For at blive lidt klog på hvad det koster at køre i taxa prægede jeg en taxa for at blive kørt til busstationen.
Prisen fik jeg forhandlet til det halve 20 NIC.
Busstationen er i 7 etager og indeholder et hav af bazarbutikker og restauranter, når du er kommet ind gennem en af de 2 smalle døre med bagagekontrol og vagtpersonale.
En Mellemøstlig markedsplads med et hav at trapper, afsatser og perroner. Al skiltning på hebraisk og arabisk og så piktogrammer. Så det sidste blev brugt.
Fandt vej hjælp af udelukkelsesmetoden, den rigtige perron med direkte bus til Nazareth. Kontant betaling hos chaufføren inden afgang. Rygsæk i bagagerummet og selvvalgt plads blandt adskillige soldater af begge køn med deres våben og bajonet ved hoften. Lidt usædvanlige forhold men trygt.
Ca. 2 timers busrejse fra Tel Aviv til Nazareth på motorveje og brede landeveje i ganske høj kvalitet.
Der er ca. 150 km fra Tel Aviv til Nazareth gennem et bakket landskab, der godt nok virker tørt.
Der er ingen busstation i Nazareth, så det er om at have på fornemmelsen hvor man skal stå af og det blev lidt længere ude end godt var. Taxa tilbage til centrum, hvor jeg skal overnatte på et centralt beliggende hotel. Igen tingen om prisen for at blive kørt. Igen halv betaling af oplægget.
Nazareth har ca. 350.000 indbyggere, hvor 2/3 er arabere, resten jøder og nogle få tusinde kristne.
Nazareth er en pulserende storby med stor historie Nazareth er efter den kristne tradition stedet for Marias bebudelse om, at hun skulle føde Jesus. Derfor er det opført en ganske imponerende kirke, der huser den grotte, hvor Maria modtog bebudelsen. Kirken er opført i 1969 og kuplen danner symbolikken ved at skulle danne en hvid lilje, symbol for Maria.
Nazareths gamle bydel er fascinerende - en labyrint af gyder og stræder og pladser. Et marked med grønt sager, frugt, huskeråd og andre dagligvarer og brugsvarer. Mange mennesker, støj og farver. Og når det bliver mørkt, er der øde og beboerne tager over.
Nazareths ny bydel er en moderne voksende by, med shoppingscenter, moderne butikker, et varierende udbud af cafeer, restauranter og konditori. Mange mennesker på gaden morgen, middag og aften.
Ud over Bebudelseskirken, er der en række andre seværdigheder Josefs Kirke, der er bygget over stedet, hvor Josef havde sit værksted og nær Bebudelseskirken. Den Græskortodokse Kirke er bygget over den kilde, hvor Marie efter den ortodokse kirkes tradition fik bebudelsen.
Den Hvide Moske, der er beliggende i den gamle bydel, er bestemt et besøg værd.
Erindre, at Nazareth ligger på en høj i kote 300 til kote 500 m, hvorfor der er store højdeforskelle i byen.
Vejret har dagen igennem været som en dansk sommerdag med 20C, sol og let blæst.
Min overnatning sker på Casa de Maria, et mindre og pænt provinshotel med vel 30 værelser beliggende ud til indfaldsvejen til Nazareth. Ca. 1,5 km fra Bebudelseskirken og den gamle bydel. Pris for overnatning og morgenmad 75$.
Aftensmaden var et kapitel for sig selv. Skt. Peters fisk, et salatbord som jeg aldrig har set og israelisk hvid vin. Pris 30$.
Mere end prisen værd.
Hotellet er ejet af en gammel jødisk familie. Utrolig venlig vært.

Rejsen til Israel foretog jeg med Norwegian, der har ugentlig afgang torsdag (og nu også om søndagen) kl. 13.45 med ankomst lokal tid kl. 19.05 i Ben Gurion Airport ved Tel Aviv.
Ved ankomsten skal der søges om visum til indrejse i Israel og for dansk statsborger (og skandinaviske) sker ansøgningen ved indrejsen i lufthavnen.
En god portion tålmodighed og ca. 2 timer senere fik jeg udstedt turistvisum for 3 måneder, dog efter jeg i ca. 10 min. blev "forhørt" om grunden til min rejse til Israel, om mine planer for opholdet i Israel, om min personlige baggrund, om jeg havde booket overnatninger o. lign. Efterfulgt af et "Velkommen til Israel, håber du får et godt ophold".
Efter at have fået min rygsæk udleveret gik jeg ud for at finde en transport til det forud bookede hotel i den gamle bydel i Tel Aviv. Central Hotel, der ligger i bydelen Yafo nær strandpromenaden og gåafstand til hovedbusterminalen i Tel Aviv.
Tog taxa fra lufthavnen til hotellet ca. 30 min. kørsel - betalte 165 NIC. (NIC = shekels = kurs 200,00).
Lidt halvtrist hotel  - Central Hotel - med små sparsomme værelser, men udmærket til en enkelt overnatning. Ligger ud til en større trafikeret gade med butikker og restauranter.
Jeg købte en pizza og en cola på et lokalt pizzaria og betalte 38 NIC.
Jeg fik receptionisten til give mig WIFI kode, da min mobil var sat på flytilstand ved landingen for ikke at åbne for datatrafik.
Receptionisten var hjælpsom med at få bekræftet de oplysninger jeg havde med hjemmefra om bus afgange til Nazareth. Og jeg fik en god sludder med hende om andre forhold omkring opholdet i Israel, der var nytte for resten af pilgrimsfærden.
Det skal nævnes, at internetadgang og brug af internettet fungere perfekt også på vestsiden af Galilee Sea.
Om aftenen i Tel Aviv var det stjerneklart og 19C. Noget af en ændring i forhold til de 7C i København.