Donneville ligger lidt uden for Via Tolosana, men tæt på til Canal du Midi. Byen har ca. 1.000 indbyggere og kan med lidt god vil e betragtes som forstad til Toulouse. Der er ikke meget at berette om byen, hvor der er en kiosk og et bageri, hvor der kan provianteres. Den alternative rute af Via Tolosana har et forløb langs Canal du Midi. Det har mange fordele at vandre langs kanalen. Det er en god vandre- og cykelvej på kanalens dige og forløbet er helt ind til centrum af Toulouse.  Det er en smuk rute. Den dag jeg vandrede langs kanalen var der ikke meget liv på kanalen, så jeg fik ikke set sluseværkerne i funktion. Der ligger mange husbåde langs bredden og jo tættere på centrum jo flere. Man skal være opmærksom på, at der er langt mellem mulighederne for at få noget at drikke og/eller spise på dagens vandring. Jeg provianterede til et mellemmåltid i kiosken og spiste aftensmad i restauranten til motellet. Det var et veltilberedt måltid.
Motel Resturant l'Enclos valgte jeg fordi den ligger nær Canal du Midi. Overnatningsstedet har små murede hytter, der udgør et dobbelt værelse med en ekstra seng og badeværelse og separat toilet. "Hytterne"  ligger på en grund op til restauranten.  Morgenmåltidet var ligeledes velassoteret. For overnatning, aftensmad og morgenmad betalte jeg €110.

Byen Avignonet-Lauragais ligger ca. 3 km fra havnen ved Canal du Midi. Byens kirke - Eglise Notre-Dames-des-Miracles er fra det 14. århundrede. Ikke langt fra kirken er Tour Poiviere, der er et vagttårn fra det 17. århundrede. Fra byen er der udsigt over engarealerne ned til Canal du Midi. Mellem byen og kanalen, er der et trasporttrache, kanalen for båd trafik, på diget er cykel og vandresti, derefter toglinje, så landvej og endelig motorvej. For at komme til havnen skal man krydse alle disse linjer. Hele om rådet er en motorvejsraste plads med alle faciliteter, havn, tankstation, overnatning og proviantering og indkøb. Dagens vandring har jeg faktisk bragt ned fra 41 km til 25 ved at benytte de lokale veje i lige linje og ikke som guiden foreskrev zikzak kurs fra Le Casses til Avignonet. Imidlertid betød det, at jeg måtte forcere nogle bakker og da det blæste mere end kuling, var det en hård omgang. Man bliver helt kulleret i den blæst, når man nærmest må stride sig igennem. Vindmøllevingerne gik så hurtigt, at man nærmest kunne snitte agurk med vingerne. Vandring ned af bakken og over engarealet var også en blæsende omgang. Jeg valgte et overnatningssted noget uden for Avignonet-Lauragais, nemlig ved Canal du Midi - La Couchee, hvor der er en havn og raste plads ved motorvejen - Relais Fasthotel "La Couchée" Avignonet. 
Hotellet er både til overnatning for de trafikerende og bådfolket i havnen. Der er et stort cafeteria og en stor restaurant, der har døgnåbent. Der er også cafe og butik. Jeg har booket et enkelt værelse med eget bad/toilet. Det er pænt værelse i god standard, rent og ordentligt. For overnatning inkl. velassoteret morgenmad betalte jeg € 56.

Dagens slutmål er Revel er en by på ca. 10.000 indbyggere og er en "bastid" - en fæstningsby, der har lige gade der ligger vinkelret på hinan den ud fra et torv med en overdækket torvebygning. Byen har ved dens størrelse alle faciliteter, som en pilgrims har brug for. Da jeg ankommer tidligere end overnatnings stedet åbner, tager jeg en pause ved et af tovets cafeer og konditorier. Det søde værtspar havde stillet et dejligt morgenbord frem til mig og da jeg ikke havde en lang vandringsdag foran mig, nød jeg morgen bordet. På dagens vandring - der ikke bød på nogen nævneværdige udfordringer, vandrede jeg igennem den lille by - Soreze - der er en gammel universitetsby og har et gammelt kloster, der nu bruges til udstilling af Dom Obert - en munk fra Calcat - der brugte et helt liv på at væve nogle fantastiske flotte vægtæpper med imponerende motiver i skønne farver. Jeg kunne godt have brugt noget mere tid på besøget, men jeg skulle dog trods alt videre. Vandringen var overvejende på lokale veje uden den store trafik. De sidste dage er vandring nu uden de mange bakker efter jeg har forladt Mantagne Noir - De mørke bjerge - og er nede i kote 200 m. 
Jeg har booket overnatning på Hotel Restaurant du Midi, der er et provinshotel af pæn standard. Det ligger lidt uden for den gamle bydel ud til landevejen, som man vandrede ud af næste dag. Jeg betalte 65€ for overnatningen inkl. morgenmad.

Dourgne er der heller ikke meget at berette om. En nydelig kirke og en markedsplads, en tankstation, et lille supermarked. Det er vist det. 1.300 indbyggere har deres hjem her. Fra gammel tid har beboerne ernæret sig ved at forarbejde skiffer til skifferplader. Dourgne er nok mest interessant for de to benediktiner klostre der ligger uden for byen. Abbaye d'En Calcat for munke og Abbaye Sainte Scholastique for nonner. Begge klostre modtager gæster, der deltager i munkenes /nonnernes hverdag. Mænd på ophold hos munkene og kvinder hos nonnerne. Når en overvejelse værd. Nu er jeg ude af de høje bakker og har nu en bred dal af vandre i, hvor Montagne Noir er til venstre og højre for een. Fladt er det næsten blevet, ikke mange højdemeter i dagens vandring. Det meste af dagen på lokale veje med meget lidt trafik. Første interessante besøg er En Calcat, et benediktiner kloster med 55 munke. Desværre er klosteret lukket. Det er jo Påske. Næste interessante besøg er nonneklos teret lige uden for byen. Her besøgte jeg klosterkirken ligesom der var messe. Vi var en lille menighed. Messen blev forrettet af en nonne, der sad på en form for altan bag en skærm i 1.ste sals højde. 
B&B La Boal ligger nær byens kirke og byens plads. Kort tid efter jeg ringede til værtsparet for at kunne tjekke ind, kom de og anviste mig et værelse på 2. sal i deres hus. Moderne indrettet og udstyret værelse med eget badeværelse og toilet. Flot udstyret. Jeg blev tilbudt at kunne spise aftensmad sammen med værtsparret, hvilket jeg takkede ja til. det var et veltilberedt og et hyggeligt måltid.  Værten var pensioneret politiofficer og talte godt engelsk. Morgenmadsbordet var overdådigt. For overnatning, aftensmad og morgenmad betalte jeg € 100.

Hviledagen blev brugt til at vandre en tur rundt i byen og besøge seværdigheder. Castres har flere muligheder at byde på Cathedrale Saint-Benoit, som jeg besøgte og fik et stempel i mit pilgrimspas. Jeg besøgte også Musee Gyoa og beså dens samling af både de religiøse kunstværker, Goyas malerier og andre berømte billedkunstnere. Videre var jeg en tur på lørdagsmarkedet på markedspladsen, hvor der blev solgt grønt og frugt fra kæmpeboder, hvor der var slagtere og solgt ost og brød i lange baner. Fantastisk lokal kvalitet og derfor var der også kødrand af kunder rundt om udsalgsstederne. Som nævnt var jeg turist i byen og rundt i den. Jeg gik en tur langs floden Adour for at se på husene, der har facade ned mod floden. De har flere forskellige farver, den historisk årsag er, at byen har haft en stor tekstil produktion, hvor tekstilerne blev farvet i farverierne nede ved floden. Da byen er administrativt centrum, har byen nogle imposante administrationsbygninger, men også inde i centrum i gyderne, er der også nogle akitektoniske perler og spændende bygninger, som er værd at se. På vejen rundt i byen havde jeg spist min frokost og til aften var jeg ude på en restauration ud til marekdspladsen.
Da jeg har planlagt en hviledag i Castres, har jeg booket 2 overnatninger på Europe Hotel, der ligger midt i Castres centrum ud mod markeds pladsen. Hotellet er et rigtig gammelt hotel, der er moderniseret og hvor der er atmosfære. Hotellet har store moderniserede værelser med et flot badeværelse/toilet. Til hotellet hører en bar/cafe og en morgenmadssal. For 2 overnatninger inkl. morgenmad betalte jeg €124.

Castres er administrativt centrum for departementet Tarn. Byen har omkring 45.000 indbyggere og har deraf alle faciliteter. Byen benævnes også Frankrigs Venedi, med henvisning til husene langs floden Adour. Byens katedral er - Cathedrale Saint-Benolt fra det 17. århundrede. Byen har et kunstmuseum med værker af Goya, Picasso m.m. Midtpunktet i byen er den store markedsplads. Byen har sin egen charme med fortovscafeer rundt om pladsen og de små gyder omkring den er et besøg værd. Efter et godt morgenbord kl. 7.00 vandrede jeg ud på vej mod Castres. Jeg havde besluttet at vandre en dobbeltetape. Det var et utroligt blæsevejr, nærmest storm. Jeg valgte det meste af dagen at vandre på landevej D61 eller stien og vejene langs med den og pålokale veje. Det meste af dagen var det vandring ned, selv om der var højedmeter op. Der er faktisk ikke nogen bymæssig bebyggelse indtil Boissezon og derefter Castres. Det meste vandring er gennem agerland ned i dalområdet langs floden Urerque. Vandringen ind i Castres var gennem de små gader i byen og over floden til byens markedsplads og centrum.
Jeg har booket overnatning på Hotel Europa nær markedspladsen. Mere om det i morgen.

Anglès - Tarn er en lille landsby med omkring 600 indbyggere. Der er en enkelt cafe, der har begrænset begrænset udvalg. Der er et lille super- marked, så der kan provianteres. Ellers er der faktisk ikke noget at besøge, bortset fra den lokale kirke. Byen er hensygnende og den virker ikke særlig interessant. Mange huse står tomme eller er i direkte forfald. Efter en god morgenbuffet fik jeg taget mig sammen til at vandre ud igen i en småkold morgen med blæst. Det meste af vandringen var langs søen Lac de la Raviege. Vandringen er på lokale veje og på nogle markveje og stier over dagen. Der er kun nogle små flækker i løbet af vandringen, så det er nødvendigt at have vand og proviant med på dagens vandring. Der er i øvrigt ikke meget andet en udsigt til søen, så det er ikke den mest spændende vandringsdag. 
La Bastid Saint Poul, er et gitte med 2 selvstændige værelser med eget bad og toilet. Herudover er der en sovesal med 6 senge. Det er en utrolig venlig snaksalig vært, der kan et godt engelsk. At finde indgangen til gittet er lidt vanskeligt. Det værelse jeg fik tildelt, var med et nyindrettet badeværelse med toilet og et retro indrettet værelse, Ganske hyggeligt overnatnings sted. Både middagsmaden og aftensmaden blev pizza på den lokale cafe. Indkøb til næste vandringsdag fik jeg klaret i det lokale supermarked.

La-Salvetat-sur-Agout. Byen ligger ud til floden Agout. Byen har omkring 1.200 beboere og der er nogle få butikker i byen, så der kan provianteres. Byen er ikke særlig interessant. Den lever mest af turisme i forbindelse med den kunstige sø - Lac de la Raviege, der er på 450 ha og 12 km lang. Derfor er der i byens centrum mange ferieboliger og der langs søen opført feriehuse og campingpladser. Søen byder på vandsportsmuligheder og der er indrettet strand faciliteter. Det var lidt vanskeligt at rejse sig fra morgen bordet og vandre ud i det småkolde vejr, hvor det ikke var 2 cifret varmegrader og det blæste. Vandringen var et stykke langs floden Vebre og derefter langs Lac du Laouzas på de lokale asfaltveje. Lige nu er jeg oppe på et platau i 800 m højde og det gør at foråret ikke rigtig er ankommet. Det meste af dagen er vandringen en veksling mellem på asfalt veje og markveje. Der er lidt højdemeter i vandringen, men mindre end de foregående dage. Vandringen frem til overnatningsstedet er ca. 3 km efter selve byen. 
Overnatningsstedet jeg har valgt liger ud til Lac de la Raviege og er et hotel rettet mod sommergæster. Hotel Logis La Plage, der samtidig har en restaurant med udsigt over den kunstige sø. Hotellet er vel opført i 60'erne og har 12 værelser. Værelserne er ikke særlig store og med et normalt badeværelse og toilet. Der er pænt og rent, men ikke prangende udstyret. Restauranten har derimod et højt niveau og serverede et lækkert aftensmåltid. Hoteller ligger som nævnt ca. 3 km efter byen, men ud til Via Tolosana. Om sommeren vil det være et dejligt ophold når udefaciliteterne kan benyttes og man kan tage sig en dukkert i søen.

Mura-sur-Vèbre, er endnu en lille landsby med knap 1.000 indbyggere på Via Tolosana. En by der ligger ud til landvejen der går igennem den. Byen ligger også ud til den lille flod Vèbre, som den tager navn fra. Byen har købmandsbutik, hvor jeg fik handlet ind. Bageri, hvor jeg fik køb brød og tærte til næste dags vandring. Ellers er der ikke meget at skrive om, bortset fra at byen har en høj Menhir - bautasten - fra præhistorisk tid. Jeg gik en tur rundt i byen og fik også købt vand til næste dag og lidt snacks. Der var for langt ud til byens kirke, som jeg i øvrigt kommer forbi i morgen. Hver dag sine høje bakker at vandre over, i dag var det ved Col de la Croix de Mounis. Da vejret var dårligt var det tilrådeligt at vandre på de lokale veje, så jeg valgte den korteste D 622. Der var nu ikke meget trafik, hvilket også var forståeligt på grund dens mange (hårnåle)sving og dens til tider stærke stigning. Vejret var ikke til den store udsigt, men man fik dog et godt indtryk af den fantastiske udsigt over bakkemassivet ved Croix de Mounis i kote 852 m. Da jeg valgte landvejen, kom jeg ikke forbi den store præhistoriske bautasten ved ind gang til byen. Der er ikke megen valg i overnatningssteder i denne region, hvor jeg nu er nået til - Tarn. 
Byen har ét hotel - Hotel Duran - der er et ældre provinshotel med restaurant. Venligt ældre værtspar tog imod og jeg fik et pænt stort værelse med rent og ordentlig badeværelse/toilet. Og da det var koldt, var der varme på værelset. Restauranten har lukket ind til aftensmad, der serveres ved kl. 19.30 tiden. Det var i øvrigt et rigtig godt måltid - 3 rette, hvor desserten var speciel - nemlig noget der havde konsistens af Marsmellows med vaniljecreme. Betalte € 76 for overnatning, aftensmad og pæn morgenmad.

Saint Gervais-sur-Mare er en mindre landsby der ligger op til Mont d'Orb. Den lokale kirke er fra 1100 tallet og er det eneste kulturminde af betydning i byen. Da jeg ankom var kirken, som så mange andre lukket. En vandring ned til byen og rundt i den var ikke særlig interessant. Byen har en restaurant og et pizzaria, en bager og stort set ikke meget andet at byde på. Igen i dag måtte jeg en tur op over endnu en af de høje bakker, derop hvor vindmøllerne gror. Så der er mange højedemeter, faktisk den etape på Via Tolosane, der har flest højdemeter op og ned. En af stierne i dag var noget af en udfordring, hvor der var store terrænspænd, som det er krævende at passere med rygsæk på, når det samtidig er lige som i en hulvej. Flot vandring langs floden l'Orb et lille stykke af vandringen. Det var udmærket vandrevejr, så selv om det var en krævende vandring blev man mødt med et fantastisk flot syn over egnen. 
Hotel l'Otensia ligger i udkanten af byen og godt op på bakken. Der er mange trin op til indgangen, der ligger fjernest når man kommer nede fra byen. Nyindrettede værelser med lækre badeværelse med toilet. Gode forhold. På dagen var restauranten ikke åben (har lukket mandage og tirsdage), så jeg måtte ned i  byen for at købe en lækker pizza, som jeg spiste på værelset. Hos den lokale bager havde jeg købt et par mindre tærter som frokost til næste dags vandring. Betalte €91 for overnatning og et lækkert morgenbord med dejligt varmt nybagt brød.