Gegerti Trinity Church kan tilgås på 3 måder fra Stephansminda. Man kan vandre af kørevejen der ligger til højre for kirken og den er på ca. 8 km har en stigningsprocenten op til 12. Den anden er faktisk at angribe vandringen direkte fra byen lige under kirken i kote kote 1.733 m og vandre mere eller minde direkte op til kote 2.173 m, Den sidste og mest benyttede er, at vandre gennem landsbyen Gegerti og vandre med uret rundt om bakken fra venstre, som kirken ligger på og vandre ind fra højre side op til kirkeindgangen. Vandringen er på ca. 4 km op og det samme ned af asfaltvejen. 
Vandringen op til kirken går gennem Gegerti og i udkanten af byen vandres til venstre ud af byen. Når man er ude på den nedtrampede sti, kan man enten straks gå op af en meget stejl bakke til højre eller vandre ligeud og dreje til højre langs en lille brusende bæk, der så er til venstre.
Her fortsætter man vandringen på stien ved et gammelt vagttårn og vandre op af den smalle nedtrampede sti med en slugt til venstre, her fortsætter man frem stadig rundt til højre.
På et tidspunkt vandres skarpt til højre hvor stien flader lidt ud og man vandre over en lidt fladere areal. Herefter kan kirken ses skråt op til højre. Her vandre man direkte mod kirken og op ad stien til kirken og dens indgang til kirke pladsen.
Det er ikke nogen enken vandring, der er stejle og smalle stykker på stien og der er langt ned mod en kløft. På det sidste stykke er det et stort grønt areal der vandres på.
Det tager mellem 1 time til 5 kvarter, at vandre ca. 450 m op. Og det tager ca. 1 time at vandre ned af asfaltvejen, hvis det er den man vil bruge. Den er faktisk ganske udmærket at vandre ned af. Her kan man vandre til højre ned gennem landsbyen Gerti til Stephansminda.
Det er en flot natur, især i når man kan se Kazbeki uden skyer eller i tåge. Når man står ved kirken, er der stadig over 3.000 m op til toppen af bjerget og det virker enormt stort som kulisse til den lille kirke, når man står ned i Stephansminda

Et overdådigt morgenmåltid, hvor jeg sørgede for at tage brød og ost med mig, da der ikke forventes at være mulighed for at købe mad og vand.  Det er der så alligevel. Først gang ved Russian-Georgian Friendship Monument og ved Mineral Springs køber jeg en velvoksen hotdog Georgisk type. De skide hunde er stadig et problem, især her ude i ingenting. De passer på får for hyrderne. Dem er jeg ved at være stresset af og efter 14 km vandring af de i alt 25 km vælger jeg at kontakte en taxa og bliver kørt de 11 km til Sioni. Noget af en oplevelse. Trods den lille by, lykkedes det ham ikke af finde hotellet, der i øvrigt ligger ud til Military Highway.
På vandringen i dag skal jeg vandre yderligere op, jeg skal over Jvari Pas, der er det højeste punkt på Military Highway i pashøjden 2395 m. Passet er kun 70 meter lavere end Col de Saint Bernard Passet mellem Schweiz og Italien. Og i passet ligger der også et lille kloster. Jvari betyder på georgisk - kors. Det står i dag noget væk fra vejen. Længere fremme står det store mildest talt usædvanlige russisk/georgiske monument -  Russian-Georgian Friendship Monument. Det er et turistmæssigt tilløbstykke. Dets størrelse og dets placering gør, at det er spetaku-lert og udsigten fra monumentet er utrolig flot.
Umiddelbart efter monumentet går vandringen lidt yderligere op, og herefter er det nedad mod den sidste by i Georgien inden Rusland - Stephansminda.
Jeg skal dog nogle få kilometer kortere i dag til byen før Sioni. Inden da skal jeg over floden Baidara og det sker nær Mineral Springs, hvor det jernholdige vand strømmer ud igennem sprækker i bjerg et og farve det brunt.
Sioni er en lille by hvor Military Highway går igennem. Den ligger i dalen hvor floden Terek løber. Dalen er omkranset af disse høje lidt bløde bjerge, hvor kun spidsen er skarp og med sne på toppen.  Byen før Sioni - der er endnu mindre - Kobi - er en lille skiresort med en flere kilometer skilift op til pisterne i over 2000 m højde. Sioni er en strategisk beliggende by helt fra tidligere end middelalderen. I dag er der et middelalderligt vagttårn beliggende på en bakke. Byens bebyggelse er vildt spredt og hvor købmanden og bageren ligger skal man vide for at kunne finde dem.
Da jeg kørte de sidste 11 km til Sioni fik jeg et indtryk af denne fantastisk beliggende dal, der godt nok er bred, men virker klemt med disse høje bjerge på hver side. Folk der bor her siges at være mere hedninge end kristne, men de er nu uhyre venlige og hjælpsomme og det skal vi se på i morgen.
Hvorfor nu et billede af en gammel bulldozer? Lige efter den nye bro som bulldozeren har været anvendt til og her stopper jeg dagens vandring.
På byggepladsen fik jeg kontakt med en ung polsk bygningsarbejder og spurgte om han kunne engelsk. Jo, da og norsk. Han hjalp mig med at få kontakt med et taxaselskab, så jeg kunne blive kørt de sidste 11 km til overnatningsstedet i Sioni. Jeg følte mig stresset af de agresive hunde, som jeg også 3 gange i dag har mødt. Efter en halv times venten kom en gammel Toyta personvogn med lange revner i frontruden, en passagerdør der kun kunne åbnes inde fra, et bagage klap, der kun kunne åbnes med Supermandskraft. Chaufføren var vel i 60'erne og kunne ikke tale engelsk. Russisk. Jaså. Kørte meget besynderligt med slukket motor ned ad bakke og så i 4 gear, når motoren skulle startes for at køre op.
Hotel Sioni er en stor 2 etagers villa, hvor værten bor i stuetagen og der er værelser på 1.sal. Et nyt byggeri med gode faciliteter og pæne værelser med miderne badeværelser. Der er et stort fællesrum, hvor der serveres morgenmad. Aftensmad må jeg selv sørge for. På vej retur fra besøg i Sioni Basilica, kommer jeg forbi en lille købmandsforretning og køber igen en dåse tun, pølse og ost. Igen ikke noget brød. Ser et gammelt slidt skilt med et brød og virkelig, der er et bageri, hvor du køber et stort brød for 1 GEL. Godt forsynet kan jeg nu spise igen et koldt aftensmåltid. Bedre end intet. Overnatningen  inkl. morgensmåltid betaler jeg 65 GEL.

Det er dagen jeg har vente på med stor spænding og glæde. At vandre op til Gudauri i over 2100 m højede og over kort afstand og så gennem befærdede hårnålesving. men først skal jeg vandre gennem Kveseta og Kvemo Mleta og besøge en lille smukt udsmykket kirke. Vandre over broen og forlade Aragvi floden for at vandre op i Det Høje Kaukasus, der venter deroppe ved Gudauri. Jeg skal gennem Gudauri forbi en række yderligere hårnålesving, hvor der er en fatastisk udsigt. Gudauri er et stort vintersportsresort med mange pister og ski lifte. Men lige nu er det bare grønt lidt småtåget og lidt småkoldt. Vågner efter en god nats søvn og for serveret et godt sædvanligt morgenmåltid, der lægger en kl. 9.00. Vejret er lidt koldt,  men det er nu blevet tørt og kun med lidt tåge.  Dejligt at slippe for den røde regnfrakke. Vejret bliver mere lyst og mod middag er en trøje nok. Lang smal lige vej lidt op til Kvemo Mleta, hvor der inden overgangen over floden Aragvi ligger en lille smuk kirke, hvor man kan have en pause inden man grør sig physisk og fysisk klar til den store opstigning.
Mens jeg står i kirken - for man kan ikke sidde ned, der er ingen bænke - tænker jeg på at kirken er indviet til Saint George - helgenen der redde en princesse fra en farlig Drage -  er den udfordring jeg nu står overfor, jeg skal kæmpe en kamp, som er af- gørende for om jeg kommer videre. På den anden side af Mleta Bridge, er en plads, som be nyttes af de store lastbiler til at parkere på. Der er en lille kiosk som frekventeres af lastbilchauf førerne. den dag er de fleste af lastbilerne fra Azerbaijan og Armenien. Jeg starter nu på at gå langs bjergvæggen, som  fører op via en række hårnålesving med en stigningsprocent på gennem snitlig 8.
Det første stykke vej på 1,2 km er rimelig fladt, de næste 1,2 km går ca. 130 m op til kote 1547m, fra hårnålesvinget til det næste er ca 1 km og i alt er der ca. 4,8 km med i alt 4 hårnålesving, der når op til kote 1764 m. Og derfra er der yderligere 6,2 km, hvor det går yderligere 250 højdemeter op mod Gudauri til kote 2115 m. På 12 km vandres der ca. 800 m op. Da der andres på asfalt vej er det faktisk ikke så krævende som man kunne tro selv med en rygsæk på. det er også godt vandre vejr, og trafikken er faktisk ikke så slem på dette stykke.
Stigningen på vejen og det at der er hårnålesving gør, at hastigheden både op og ned ikke er så høj. Lastbilerne skal ned i gear både op og ned. Op er farten for en fuld lastet 18 m trække med trailer max 50 km og ned noget nær det samme med motorbremse.
Selvfølgelig er hastigheden noget større for personbiler, når der ikke er lastvogne.
Gudauri ligger imellem kote 2100 og kote 2200 m og er et populært skiresort for russere. Det ligger ca. 2 timer med bil syd for den russiske grænse, ca. 2 timer i bil fra Tbilisi Airport og ca. 4 timer fra Kutaisi Airport. Området ligger over trægrænsen og ligger ligeledes i et lavinefrit område. Der er 64 km pister med 15 skilifte. Den højeste beliggende piste er i kote 3.200 m og de er op til flere kilometer lange. Der er et stort antal hoteller af størrelse og kvalitet. Der er flere B&B af høj kvalitet. Det centrale Gudauri har alle faciliteter, herunder politistation, mange restauranter og cafeer, banker m.v. I Gudauri bor der kun 56 indbyggere.
Russisk inspireret hotel i moderne omgivelser beliggende i kote 2.115 m i skiresortet Gudauri. Det er et mo dernet hotel med værelser af forskellig størrelse. Jeg har booket et 1 værelses rum.  Det er et ganske nydeligt værelse med pænt badeværelse - og så er der dejligt varmt. Jeg ankommer rimeligt tidligt og før bad får jeg vasket tøj. På hotel- let er der alene morgenmad. Overfor hotellet er et mindre supermarked og det eneste der ikke kan købes, er brød. Så jeg får købt en dåse stor tune, pølse og ost. Det bliver så min aftensmad. Heldigvis har jeg booket med morgenmad. 70 GEL inkl. morgenmad og varme på værelset.

3. dag i streg med regn og det bliver mere koldt. Heldigvis er dagens vandring ikke så lang. Så er det måske muligt at få vasket tøj og få det tørt. Godt jeg har 3 par strømper med. Første besøg er i den lokale kirke for at se den indvendig og være lidt i tørvejr.  Denne dag er nok den mest kedelige indtil nu, ikke meget at se på bortset fra store lastbiler og russisk indregistrerede personbiler, der kører som bare fanden. Man bliver møg våd og beskidt når de kører forbi uanset hvilken side man vandre i på vejen. Dagens overnatningssted er åbenbart velbesøgt med flere russiske gæster kan man se på  bilernes nummerplader. Det er ved at være deprimerende med al det regn dag efter dag. Deprimerende at være kold og våd både indvendig og udvendig. Deprimerende ikke at kunne få vasket tøj og få det tørt - især uldsok ker. Deprimerende ikke at se solen, men kun se skyer og tåge i dis se smukke omgivelser. Deprimerende at overnatte på kolde værelser og gå i bad i kolde badeværelser. Når, så fik jeg hældt vand ud af ørerne. Dagens vandring var ikke særlig interessant og der var ikke noget interessant at se eller opdage bortset fra de få køer der gik lidt forpjusket i vejsiden og de par hunde, der også var drivvåde og ikke rigtig gad løbe efter mig, når jeg gik forbi det de skulle passe på.
Det er jo nødvendigt at tisse når man vandre. Jeg fandt et tomt busstopskur satte min rygsæk, vandrestave og regnfrakke på bænken, da jeg kom om til bænken igen stod der en stor hund logrende. Jeg fik et chok, men heldigvis var den kontaktsøgende og logrede helt vildt. Jeg fandt en kiks i rygsækken og gav den den og den spiste den glædeligt. Så venlige hunde er der også. Jeg er nu i næsten i kote 1300 m og det gør jo ikke vejret meget bedre. Fra Tbilisi og her godt 115 km længere nord på har jeg vandre godt 1000 m op. Det er sket meget umærkeligt, men det er jo i realiteten kun 1 % på strækningen. I Tbilisi var det sommer og her er det efterår og koldt. Her er der ikke varme på værelserne, man tager bare en trøje mere på eller et tæpper over sig. Så her til aften sidder jeg på værelset med sengetæppet over mig og skriver dagbog og ser danske nyheder fra TV2 på min Ipad. Der er wifi på alle overnatningsstederne og der er i det hele taget fantastisk god internetforbindelse over alt i Georgien. 
Khachapuri - er det berømt georgiske ostebrød. Det serveres i mange afskygninger - det originale som billedet nedenfor - bagt af hvedebrød  med georgisk gedeost og et æg i midten. Det findes også som pizza med ost og f.eks. spinat eller tomat imellem. Det spises til både morgenmad, frokst og som aftensmad. Der spises ofte en god salat med agurk og tomat blandet med et godt krydderi. Et dejligt populært måltid.  Khachapuri spises også som supplement til en valgt ret, som man sædvanlig vælger brød til.
I øvrigt er det hurtigt at spise, billigt og giver god mæthedsfornemmelse.
Aragvi Guest House er både restaurant og hotel med moderne værelser. Det ligger direkte ud til Military Highway og med Aragvi floden i baghaven. Bag den er der de høje bjerge, nu hvor der også er sne på toppen. Jeg er tjekket ind på et stort værelse med dobbeltseng og en separat seng, pænt badeværelse. Det eneste der mangler er lidt varme på værelset. Restauranten er pænt besøgt, måske fordi der er pejs og tændt op i den og jeg tror at de fleste værelser er booket. Der holder flere biler med russiske nummerplader uden for. Den nærmeste by er ca. 4 km længere nord på. Et pænt og hyggeligt sted med venlig servering. Pris for overnatning inkl. morgenmad er 70 GEL.

Starter ud efter morgenmad igen på en regnvåd dag. Det er blevet lidt koldt nu. Er nu i kote 700 m og skal yderligere 400 m op i dag. Dagens vandring er stort set langs med Aragvi floden. Kan høre dens brusen og se det urolige vand det meste af dagen. I dag der mange lastbiler på Military Highway. Det er mandag. Jeg ser, der er lys i en lille kirke, der ligger i noget der ligner en lille have. Går ind i kirken og er lige pludselig til messe med 2 præster og en meget gammel dame. Præsterne kikker bare på mig og fortsætter messen uberørt. Jeg kommer igennem et par mindre landsbyer og møder her et kobbel hunde og en enkelt venlig en.
Dagen er regnvåd og jeg må igen have den røde regnfrakke på. Inden under har jeg min blå regnjakke for at holde duggen ude fra mit øvrige tøj, så det ikke bliver vådt og jeg kold. Det virker. På vej ud af Ananuri kommer jeg forbi en lille gul kirkebygning, hvor der er lys i vinduet. Det kan tyde på, at der er åbent, så nysgerrig går jeg ind og kommer lige ind i en messe. Der er 3 personer, 2 præster og en meget gammel dame, og nu mig.
Ingen tager notits af at jeg kommer. Jeg står og følger med i messen i vel et kvarter og vandre så ud i regn vejret igen og fortsætter.
Ikke langt fra bliver jeg mødt af en hund, som jeg må true af for at få fred, da den løber efter mig.  Omkring middag kommer jeg ved en bro og nogle huse forbi et lille supermarked og får købt et par røgede pølser og noget brød. Ved det ene af de to borde med en parasol over står 3 russiske mænd som også spiser pølse og brød og drikker vodka af ølglas. Jeg bliver budt og takker pænt nejtak. Det gør en venlig hund ikke, da den får et stykke pølse den griber i flugten.
Aragvi River løber over 112 km sydvest fra Kaukasus sydside og jeg har den på venstre side i dag. Den er brusende, da den snævre ind her. Jeg har også et gammel vagt tårn ovre på den anden side af floden. Efter at have vandret op ad en bakken, går der adskillige køer i vejsiden og midt på vejen, så selv de store lastvognstog må sænke farten og næste stoppe op, når køerne vil over vejen. Vejen går rundt i en kurve og der er et lille markedsområde med boder. Der er flere personer og biler. Pludselig kommer der en stor lys hund løben bagfra mod mig og gør voldsomt og det tilkalder yderlige en 4-5 andre hunde især en arrig sort schæfertype, der er rigtig aggressiv. 
Jeg får brug for begge mine stave og langer ud efter dem. En af mændene ved bilerne får set min kamp og kommer til hjælp og får jaget flokken væk bortset fra den arrige sorte, som følger mig mere end 1 km., det giver noget stress.
Nogle kilometer længere frem er jeg på vej ind til dagens slutmål Pasananuri, der herude er en stor by, den har 2 parallelt løbende gader. Der bor ca. 1300 indbyggere. Der er en akutsygestue med sygesenge og har ambulance stationeret. I bil er der omkring 1½ time til Tbilisi. De store lastvogne kører gennem byen, så de 2 gader er ensrettet. Byen har supermarked, bank, postkontor, en lille politistation og andre faciliteter. Byen ligger langs floden og med de høje bakker på hver side., hvor der vokser skov på dem. Jeg kan forstå, at området er et attraktivt jagt område. Det er mørkt i vejret og det bliver derfor tidligt mørkt på dagen. Jeg fik ikke set noget videre af byen, da det blev med at øse ned med regn og det er småkoldt ude den aften.
Garden Hotel ligger i "centrum" af byen. der er restaurant og supermarked knyttet hotellet. Plaskvåd kommer jeg ind til indtjekning. Får anvist et pænt dobbeltværelse med 3 senge og pænt badeværelse. Samtidig med at jeg går i bad vasker jeg min t-shirt, underbukker og strømper, det er faktisk vådt i forvejen. Regnfrakken og regnjakke bliver hængt til tørre sammen med rygsækcoveret, der også er vådt. I restauranten får jeg mig et godt måltid, bl.a. skoldhed suppe. Senere på aftenen får jeg en kop te og en dessertkage. Jeg får også handlet ind til morgensagens vandring. Overnatningen er inkl. morgenmad. Pris i alt 65 GEL.

Da jeg stod op regnede det voldsomt, nok derfor jeg ikke fik den bestilte morgenmad. Traskede ud i morgenregnen på tom mave og fortsatte nord på af en våd vej, hvor lastbiler kaster kold våd spray op på mig. Den første cafe er åben og udvalget er en halvtør og kedelig kage og en kop industrite. Videre går det umærkeligt op ad uden andet end vandre i venstre side. Hos en bager køber jeg en lækker hotdog og en Fanta til middag. Landskabet bliver mere bakket. Vejen bliver fra at være meget lige og bred også til at være med sving og smallere op over pashøjden 995 m. Sidst på dagen begynder det at gå lidt ned mod Ananuri. Vandre over landevejsbroen ved Ananuri Fortress Complex stadig i regnvejr. Efter besøg på borgen og kirken  inden for borgmuren, vandre jeg til mit overnatningssted omkring 1 km længere fremme.
Dagen skulle blive ret våd. Regnen var begyndt før jeg stod op og det fortsatte lagt efter jeg igen var gået i seng. Jeg måtte finde min store røde langærmede røde rengfrakke - der kan indeholde en rygsæk - frem og have den på hele dagen.
Om jeg har den på eller ikke er nærmest lige meget, da jeg bliver lige våd udvendig, som indvendig på grund af duggen den danne, når man er kold udvendig og våd og varm indvendig.
Derfor har jeg en regnjakke på inde under regnfrakken. Det er et være arbejde at få alt tøj af og på for ikke at tale om rygsækken der er inde under regnfrakken og skal have et regnslag på.  Når det er regnvejr, er det også besværligt og vådt at tage mobiltelefonen frem under alt det regntøj for at tage regnvåde billeder med det. Derfor er der ikke så mange billeder på regndage. Man bliver også sjask våd i vandreskoene af alt det regnvand.
Vejen eller pilgrimsvejen i dag er faktisk ikke særlig interessant, forstået, at der ikke rigtig er meget at se på. Der er selvfølgelig Zhinvali Resevoir, et besøg i en lille landsbykirke, lidt slagsmål med et par uregerlige hunde og et besøg i Ananuri Fortress Conmplex inden mødet med det venlige værtspar på det B&B jeg skal overnatte i. Zhinvali er imponerende at se på mens man vandre til og langs den. Et stort ingeniør- og opstemningsprojekt.
Da jeg besøgte den lille landsbykirke var messen næsten færdig og jeg blev budt på nadverbrød og måtte kysse præsten kors. Menigheden kikkede noget på den røde trold med vandrestav. Da jeg vandrede over Anunari Bridge kan man se borgen på den anden side af kløften. Jeg besøgte borgen og dens kirke, som er et interessant turismål. Lige nu har jeg to følgesvende. Før denne vandring havde jeg kun een. Den sorte tynde vandrestav af kulfiber, der vejer under 150 g og kan foldes sammen, så den kun er 30 cm lang. 
Den anden er blot et stykke 4 kantet stykke træ der er ca. 180 cm lang, 1½ cm på hver side. Jeg fandt den i vejsiden, måske tabt af en vogn med byggematerialer. Nu er den min ven. Jeg har brug for den, har jeg fundet ud af. Den kan sammen med den sorte vandrestav holde de uregerlige vejside-hunde på afstand. I dag har jeg igen måtte tage truende adfærd op over for et par lidt nidkære hunde, som holder på deres ret til, at jeg ikke skal vandre forbi deres revir i rødt. Der er dog et problem, jeg er nemlig vant til kun at vandre med en stav og det virker akavet at vandre med 2 uens stave. Så derfor slår jeg den sorte vandrestav sammen, når jeg ikke ser, der er brug for den. 
Villa Ananuri ligger lidt nord på efter Ananuri Fortress Complex og er et B&B i en kæmpe villa, der ligger ud til Military Highway.  Jeg har fået overladt et meget stort værelse i stueetagen. og stuens store badeværelse. Da jeg var ankommet og har været i bad og vasket tøj efter dagens regnvåde vandring. I min overnatning er kun aftalt morgenmad og da jeg spørger til aftensmad, får jeg svar om at der kun kan serveres de samme retter som resten af familien skal have som aftensmad. Det viser sig at være et festmåltid for en sulten pilgrim. Der er dejlig varm te og kage som dessert. Da det simpelthen vælter ned med regn, har jeg ingen lyst at vandre ned i byen og bliver på værelset resten af aftenen og går tidlig i seng. Overnatning, aftensmad og morgenmad alt inkl. 100 GEL.

I dag skal jeg videre mod nord fra Mtskheta til Misaktsieli hvor jeg skal overnatte. Vandringen er noget rodet noget de første flere kilometer. Først på hovedlandevejen, der her ikke er særlig befærdet. I øvrigt langs motorvejen, som jeg skal over noget længere fremme. Først skal jeg igennem en landsby og derfor bliver jeg ført op på en lokalvej, der går over en bakkekam, hvor jeg kommer i klammeri med 2 ret hysteriske hunde, som jeg må overbevise om jeg skal forbi. det lykkes at finde vejen over motorvejen og derefter ind på Military Highway ved 0 km. Nu er det blot at vandre mod nord, det meste af den i venstre side. Der er på det første stykke ret meget færdsel, men der er også meget bebyggelse og dermed bred rabat at vandre på.
Dagen starter med den obligatoriske og rituelle morgenmad på hotellet. Derpå vandre jeg ud i mod Mtskheta gamle by, hvor jeg skal besøge den store Svetitskhoveli Cathedral. Langs katedralens ene ringmur er der mange boder med det sædvanlige turistsouvenirs.
Da jeg ankommer vandrende, var der allerede mange besøgende ved og i katedralen. Jeg var lidt af et blikfang, da jeg vandre de rundt med rygsæk og vandrestav.
Jeg gik ind i katedralen for at tage den i øjesyn og vandre rundt for at se på ikonerne og kalkmalerierne og de øvrige udsmykninger. Videre vandre jeg over til Samtavro Convent og kommer frem til, at der er messe. Der er mange kirkegængere. Der er et nonnekor, der synger under messen. Jeg bliver lidt og ser på. Går rundt i conventets gård og stiller mig foran Nino Korset, der er ved ind gangen til conventet. Heller ikke denne gang lykkedes det at få så meget som et billede inde fra kirken. Jeg må videre og vandre ud på den lokale vej.
Vejen jeg vandre på fører mig forbi en gammel borgruin, der ligger oppe på en bakker, hvor der er udsigt over hele Mtskheta. Nede igen fra udsigten vandre jeg ud af landevejen og kommer gennem en bebyggelse, hvor der holder flere taxa er, som spørger til om jeg ikke ønsker at blive kørt. Jeg afslå venligt og jeg kan se, at snakken går livligt bag mig. Omkring en km længere frem går landevejen ned i motorvejen i den forkerte retning. Lige før til højre er en asfaltvej op i en klynge huse, hvor GoogleMaps leder mig rundt af småveje og ud på en grusvej. På grusvejen op ad en bakken står 2 store gulbrune hunde og begynder at gø og komme imod mig. De er bestemt ikke venlige og bliver mere og mere ophidsede da jeg nærmer mig.
Jeg er klar til at tage kampen op, da de begynder at cirkle omkring mig. den ene får et slag med staven. Og den anden går bag mig. Jeg går videre frem og de følger mig. Jeg gør anfald mod dem. Og endelig lusker de tilbage.
Endelig kommer jeg ned fra grusvejen og frem til et stort kryds, hvor motorvejen skille i 2 og ud i Military Highway. Jeg er ved 0 km og jeg er halvvejs både på dagen og på dagens vandring. På den første restaurant spiser jeg en let frokost. Herefter vandre jeg ud igen på rabatten, der her er nærmeste et meget bredt nødspor med fastkørte sten, senere går det at vandre på noget som ligner et fortov eller gang- areal uden for husene og butikker m.v., der ligger langs vejen. Vejen er bare lige ud og den er flad. Hastigheden er begrænset til 80 og gennem de små bebyggelser 60 km. Ingen overholder de grænser, trods de op- satte trafikkarmaraer og advarsler om hastighedskontrol og selv om politiet kører op og ned i biler med blåt og rødt blik på. Det er lige som der er en stiltiende overenskomst om, at der ikke er hastighedskontrol.
Jeg har booket en overnatning på Caucasus Gate Hotel, der ligger ud til Military Highway. Det ligger noget uden for bebyggelse. Jeg har ikke tænkt på aftensmad. Morgenmad er inkluderet. Da jeg booker ind får jeg anvist et værelse i en bagbygning, hvor der er indrettet en række værelser. Stort rum med et pænt og udmærket kombineret toilet og badeværelse. Vejret har været ret lunt og her er mulighed for at hænge det vaskede tøj ude. Der er godt nok mørkt her ude på landet. Jeg har bestilt aftensmad, som kommer som bestilt. det begynder at regne og tordne med lyn senere på aftenen. Overnatningen er inkl. morgenmad og betaler i alt 75 GEL.                               

Min pilgrimsvandring slutter i dag i Mtskheta, der er den oprindelige hovedstad i det samlede middelalder Georgien og hvor 3 af det mest søgte religiøse steder for georgierne er beliggende nærheden af hinanden. Vejen ud af Tbilisi forløber gennem forstæderne mod nord og vandringen foregå det mest på den meget brede 4 sporede landevej med masser af erhvervsbygninger, butikker, tankstationer o. lign. De sidste 6 km er på en sidevej op til den mest besøgte kirke i Georgien - Jvari Church, der er et pilgrimsmål for de georgiske ortodokse kristne. Det er umuligt at vandre fra Jvari Church til den gamle bydel i Mtskheta. Det er temmelig indviklet bl. a. på grund af der skal over to floder og 2 motorveje.
Min pilgrimsvandring starter i Tbilisi og fortsætter frem til den russiske grænse i det Høje Caucasus. Fra det lille hotel i den gamle bydel vandre jeg først ned forbi Sioni Church før jeg vandre over The Peace Bridge og over på den anden side af floden - Kura - for at vandre op ad bakken til The Holy Trinity Cathedrale. Da jeg kommer er morgenmessen i gang.
Der er ikke mange kirkegængere denne morgen og særlig en person tiltrækker min opmærksomhed - en ældre sovende gammel præst.
Under messen tænder jeg et stort lys ud for en ikon af Ærkeenglen Michael. Det vil være ved hans ikon i Dariali Monastery of the Archangels St. Michael and Grabiel, hvor jeg afslutter min pilgrimsvandring. På min vej ud af Tbilisi vandre jeg på den befærdede ud/indfaldsvej der fører til Kutaisi (næststørste by i Georgien) og til Batumi - badebyen ved Sortehavet. Jeg kommer forbi den meget store og flotte statue af den største af de middelalder konger som skabte Georgien - King David The Builder- der er placeret meget iøjenfaldende. Ved Gate to Caucasus skal jeg vandre til højre af en sidevej, der viser 6 km til Jvari Church, som er mit mål for dagens vandring. Hidtil har vandringen været uden særlig mange højde meter, da vandringen foregår i dalen til floden Kura. Vejen op til kirken er befærdet med biler og busser med besøgende til kirken. Kirken er det mest besøgte pilgrimsmål i Georgien Se nærmere herom under Jvari Church. På vejen vandres forbi et mindre og nyere kloster, der ligger skønt i en stor park. Fra Jvari Church er en storslået udsigt over Mtskheta, hvor de to store floder løber sammen. Den mørke fra nord - Aragvi og  den grønne fra vest - Mtkvari - løbe sammen mod sydøst. Vandringen er meget op gennem nogle hårnålesving og gennem et flot naturområde. Fra Tbilisi og nord på er forløbet på befærdet landevej. Ved Gate of Caucasus starter den lavere del af det sydlige Kaukasus op gennem først dalen med floden Aragvi på højre hånd, hvor landskabet over omkring 100 km langsomt stiger fra omkring 600 til 1.800 m højde. Det er en umærkelig højdeforskel, da del løber over så lang en distance. Ved Gudari ca. midtvejs på The Military Highway sker et højdemeterløft på ca. 700 m op til Jvari Passet i kote 2.395 m. og der vandres ind i dalen med floden Terek, der for det meste vandres langs til den russiske græns på sydsiden af det High Caucasus med bl.a. det 3. højeste bjerg i Kaukasus - Kazberg - på 5.065 m. Fra Gudari i High Cacasus er det en ganske anden natur og vejr, der venter end i den sydlige del. Her mærkes, at det nu er et højtliggende platau.
Jeg har booket overnatning i Mtskheta, desværre lidt i den forkerte retning, på "Hotel Mtskheta Palace". Jeg har overnattet på flere hoteller, der har haft Palace i navnet. Det her var så et af de bedre. En hel stor lejlighed på 1. sal med terrasse og udsigt over floden. Stort badeværelse med et løst toiletbræt.  Oven på dagens vandring fik jeg vasket tøj og kunne hænge det til tørre på terrassen. Og et blev tørt. Ovre på den anden side af floden er en større restaurant. Jeg gik derover og fik et traditionelt georgisk måltid. Da hotellet lå i den forkerte retning af Mtskheta, gik jeg tilbage til hotellet for at gå tidlig i seng og få en god nats søvn. Overnatningen inkl. morgenmad blev i alt 120 GEL.                                         

Jeg ankom til Tbilisi Airport kl. 16.30 med fly fra Türkish Airlines via Istandbul fra København. Flyet afgik kl. 7.30. Der var 3 timers tranfer i Istanbuls nye enormt store lufthavn. Rejsen forløb planmæssigt. Jeg hyrede en taxa fra lufthavnen til mit hotel inde i den gamle by. 35 GEL.  Jeg har booket hotel i den gamle bydel. Efter at have booket ind er det første jeg gør, at få købt vand og proviant til næste dages vandring. Herefter var jeg en tur rundt i den gamle bydel og ude at spise. Vejret var lunt denne aften og der var mange mennesker ude. Jeg gik op i den nye bydel omkring Freds Pladsen og i Galleria Tbilisi for at få noget at spise på en restaurant. Efterfølgende gik jeg en tur ned til Rike Park for at kikke på aftenlivet, som det udfolder sig. Det er en skøn aften i det sensomre Tbilisi, lun dag og aften. Der er mange mennesker på gaden - men det tror jeg der altid er . Det var der også i maj/juni. Der er et folkeliv uden lige, men vejret giver det også mening. Fra mit værelse har jeg udsigt til  The Holy Trinity Cathedral. Den er både markant om dagen og om aftenen. Den er ikke til at holde ude af syne. På min rundtur denne aften, er jeg både i den gamle bydel og i den nye .
Jeg har hele aftenen for mig og slentre rundt. Først igennem den gamle bydel til Sulfer Baths Squar og langs åen op til vandfaldet i den anden ende. Derefter vandre jeg gennem de små gader op til Liberty Square ned langs bygningerne rundt om pladsen. Det var på pladsen at Rosenrevolutionen i 2003 fandt sted, hvor præsident Eduard Sjevardnadse blev afsat ved en fredelig revolution. Det er fra det tidspunkt georgierne regner deres nye frihed. Sulfer Baths er en attraktion i Tbilisi og har været det i mange århundrede endda fra før Persernes tid. Svovlbadene er populære, så man skal bestille tid i de mest fashionable. Badene er delt op i et par  eksklusive og i nogle mere almindelige og i nogle, som man kan folkelige. I juni besøgte jeg et af de mere fashionable badhuse. Jeg bestilte tid 2 dage i forvejen og på det bookede tidspunkt mødte jeg op og blev forsynet med en hvid badekåbe, et stort hvidt håndklæde, badesko og en Coca Cola. Baderummet lejes for 1 time var til 2 personer (man kan få op til 24 personer), stort rum med stole og bord, bruserum og stort rum med badekar. Vandet er ca. +45C og lugter ganske lidt af svovl. Behageligt og beroligende bad. Koldt brusebad afsluttede opholdet som var en rigtig god oplevelse. Rundt om svovlbadehusene er der en grøn park og en lang promenade langs et åløb, der ende i et vandfald. Langs parken og promenaden er der restauranter og cafeer og masser af vekselbutikker. Veksling af valuta foregå i vekselbutikker og der er overvejende kontant økonomi.
Der er regler for veksling, at der skal skiltes med aktuel kurs og om der er gebyr ved veksling. Der er stor konkurrence på kursen og gebyr. Så det er ret trygt at bruge veksel- butikker, Restauranter, cafeer, hoteller og butikker foretrækker kontant betaling. Det skal bemærkes, at Georgien er et billigt land at være turist i og turister fra vesten især EU er værdsatte, da de er mere værdsatte end dem som kommer fra nord eller øst. Georgien vil meget gerne orientere sig mod vest.
Jeg har booket overnatninger i Tbilisi på et lille hotel, som jeg boede på i juni 2019 og som ligger lige mellem den gamle og den nye bydel. Rigtig praktisk med gåafstand til de vigtigste og mest interessante attraktioner og religiøse steder. Hotellet er ikke særlig stort vel omkring 10 værelser med et sødt og venligt personale. Der er døgnåbent i receptionen. Mit værelser er et pænt rum med dobbelt seng samt toilet og bad. Det er pænt og rent og så er prisen overkommelig af en storby at være. Hotellet ligger lidt nede ad en sidegade, hvorfor der er stille og roligt. Der serveres traditionel morgenmad.  For 3 overnatning har jeg betalt 320 GEL svarende til ca. 725 DKK inkl. morgenmad.
 

Der blev for længe siden sagt "er du først begyndt på den første pilgrimsvandring, så slutter du aldrig, du få en evig trang til at fortsætte, lyst til at opdage, lyst til at vide, lyst til at lytte, lyst til at se - og lyst til at fortælle, så hun/han du møder bliver overbevist om, at hun/han også skal tage det første skridt på en første pilgrimsvandring"

Jeg starter min pilgrimsvandring på The Georgien Military Highway i  katedralen i Tbilisi og vandre de ca. 184 km på 9 etaper. Tbilisi ligger i kote 380 m - 770 m. Som du kan se af kortudsnittene er der vandring stort set op, op og op hele vandringen frem til Jvari Passet i kote 2395 m, hvorefter det blive en varieret vandring ned og op frem til den russiske grænse i Dariali kløften ved Archangel Monatery, hvor min vandring tager sin slutning. Den næstsidste vandredag er opdelt i 2 etaper, en kort etape på 8 km til overnatningsstedet og derefter en etape til Gegerti Trinity Church, der er det højst beliggende kloster i Georgien i kote 2.200 m og med Georgiens højeste bjerg på 5.100 m som baggrund.
Den moderne Georgian Military Highway er en europavej. Den er befærdet med trafik med både lastvogne og personbiler i moderat omfang. Lastvogne fra Iran, Tyrkiet, Armenien, Azerbaijan bruger vejen til Rusland lige som der er lastvogne den anden vej. Der udover kører der turistbusser samt lokaltrafik. Meget af vejen er i fin stand frem til Jvari Passet og resten er udmærket, dog er nogle mindre afsnit nedslidt og smalle strækninger i den høje del af Kaukasus.  Jeg er ikke særlig nervøs ved at vandre på vejen, da jeg jo ved selvsyn har set og kørt på den i juni i år. Det vil nok være en god ide at have trafikvest på, da en vandre næppe er det mest åbenlyse at møde på Military Highway.
Det nordlige Georgien er beliggende i det Høje Kaukasus mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav og er grænsen mod Rusland, hvor der er bjergrigt, men på en smuk og utrolig frodig måde. Store høje grønne bakker op til snegrænsen. Bjergkæden har toppe op til 5.642 m (Mount Elbrus). Georgien er beliggende i Transkaukasien, der er sydskråningen. Kaukasus har været et område, der har været omstridt i århundrede mest mellem småregioner både nord og syn for bjergkæden og altid i konflikt med Rusland og dets interesser i regionen. Senest var der krig mellem Rusland og Georgien i 2008, hvor de nordlige regioner løsrev sig fra centralregeringen i Tbilisi med Ruslands hjælp og godkendelse. Der er fortsat spredte konflikter langs løsrivelses grænsen. Senest har der været konflikt i Gori ca. 150 km vest for Military Highway, hvor der ikke har været problemer. Ind imellem er grænsen mellem Rusland og Georgien lukket i kortere eller længere tid.