Det er ikke hverdag man har hvid dug og tøjservietter når man spiser morgenmad, men det tilføre morgenmåltidet noget ekstra, når det sker.
Igen i dag da jeg vandre ud, at det allerede varmt og der var ingen tvivl om, at det ville blive meget varmt og en varm vandring.
Jeg skulle egentligt have været til Montesquiou, men da der ikke var nogen åbne overnatningssteder måtte jeg vandre uden for Via Tolosana for at finde overnatning.
Det er fortsat disse laaaange bløde bakker, der vandres igennem og der også i dag langt mellem byerne og dermed steder, hvor der kan holdes frokost eller få noget at drikke.
Jeg slæber derfor ud med 3 liter vand og en halv pizza, så jeg har noget at stå imod med på vandringen,
Der er lidt højdemeter i dagens vandring, men det er ikke så anstrengende, men bare noget som skal overstås, for der er ikke meget at se på vandringen. den går fortsat mest på små lokale veje med gangske lidt trafik. Man bliver faktisk forskrækket når der kommer et køre- tøj og bryder stilheden. Mirande hedder dagens slutmål, hvor jeg har booket værelse på et hotel i en sidegade til hovedgaden, der går ud i byens torv. Et ældre hotel, med skal det vise sig en fantastisk restaurant.
Byen er på 3.500 indbyggere. En beskeden provins by i departementet Gers med en tidlige katedral i dag Eglise Sainte Maria fra 1400 tallet sydgotisk byggestil, tung og mørk.
Kirkens tårn er forankret i et fundament på den anden side af gyden og giver kirkebygningen et særpræget udtryk.
Til aften valgte jeg at spise i hotellet restaurant, hvor måltidet blev serveret i den tilhørende terrasse i gården. Det skulle vise sig at være et udsøgt valg. En 3 rettes menu - helt fantastiske gastronomiske retter, der var en perfekt afslutning på endnu en dags pilgrimsvandring.
Det er en del af oplevelsen at møde disse dejlige madsteder og man kan nyde nogle udsøgte rette.
Jeg havde booket overnatning på Logis Hotel Restaurant Métropole og for overnatning inkl. morgenmad betalte jeg €64.
Jeg er nu tilbage i Gascogne - De 3 musketerers - land. Dette bølgede terræn med den ene lange bakke efter den anden, vor der dyrkes maj og solsikker.
Der er langt mellem byerne her, så først en mindre hyggelig by og ingen på de sidste 20 km inden der vandres ind i Auch.
Vandringen var igen på en blanding af små lokale veje og nogle få markveje.
Som nævnt var der en enkelt mindre by, hvor det var muligt at tage pause og der købte jeg pizza både til min frokost og til at have med i rygsækken til senere på dagens vandring.
Det er uhyggeligt varmt op mod +35C, så jeg fik også købt vand til resten af dagens vandring. For der er ingen mulighed for at handle ind før i Auch.
Langt inden der vandres ind i Auch kan man se den højt beliggende katedral.
Auch ligger ud til floden Gers og er en provins by med 25.000 indbyggere og er regeringsby for regionen Gers.
Katedralen ligger på byens højeste sted og man skal vandre op gennem den gamle bydel op den meget store katedralplads og der er så yderligere en stor plads foran regionsrådet bygning. Når jeg vandre frem til mit overnatningssted der er et ældre fasionabelt hotel liggende ud til det store torv ved regionsbygningen og med udsigt til katedralen.
Efter at have tjekket ind og været i bad for at få mig kølet af og vasket det svedigvådt tøj, gik eg en tur ud i byen og ned til katedralen.
Alle bærer mundbind i det offentlige rum og naturligvis også indendørs.
Katedralen er indviet til Jomfru Maria - Cathedrale Sainte Maria, der er en gotisk katedral med 2 firkantede tårne opført fra 1489, som en af de sidste gotisk katedraler i Frankrig.
I det gode vejr er udeserveringen på cafeerne godt besøgte og oven på en lang vandring er det skønt at sidde i skygge og drikke et godt koldt glas hvidvin.
Jeg har booket overnatning på Hotel de France i Auch og betalte inkl. morgenmad €75.
Fra Léguevin og madras på gulvet til en hel lejlighed i Gimont med dobbeltseng og eget køkken på 1. sal midt i byen og 34 km imellem.
Jeg sov faktisk udmærket og spiste morgen mad for derefter ved 7 tiden at vandre ud.
Det var en solrig dag allerede fra morgenstunden. Vandringen ville blive på lokale småveje med lidt eller næsten ingen trafik.
Vandringen vil kun gå gennem en enkelt by. Landskabet der skal vandres igennem er dette bakkede landskab med de laaange bakker op og ned.
Vejen går forbi Grand Lac de L'Isle Jourdan, der er et stort fritidsområde for vandsport, der ligger ved byen af samme navn, hvor det er muligt at få noget at spise og drikke.
Det var sol fra morgenstunden og det blev rigtig varmt længere op på dagen.
Det er landsbrugsland der vandres igennem, mange marker er med solsikker, der står i flot flor nu og vender deres hoved mod solen.
Det blev godt nok en lang vandringsdag, men det at finde egnede overnatningssteder i disse tider er lidt udfordrende. Derfor blev det den mindre handelsby Gimont, der lagde overnatningssted til på dagen.
Det blev til 9 timer på Via Tolosana i dag, 3 l vand og 2 halve fanta senere vandrede jeg ind i Gimont.
I Gimont ligger en større gotisk kirke - Eglise Notre-Dame opført i det 14. århundrede - et mørkt kirkerum.
Gimont har et stort torv, der er delvist overdækket som anvendes til de ugentlige torvedage.
Mit overnatningssted er en hel lejlighed i et renoveret byhus, hvor jeg har hele den øverste etage med stor opholdstue/køkken og separat soverum med dobbeltseng. Et god badeværelse. Så det er bare ud og få købt ind til aftensmad og morgenmad, da der nu er køkken til disposition.
Mit overnatningssted har jeg booket på Booking.com - Étape Gimontoise 32 - midt i byen. Jeg betalte € 55 for overnatningen.
Den eneste rengøring jeg skulle gøre var at vaske op efter jeg havde spist.
Jeg havde booket overnatning på et hotel, som jeg forstod lå i dagens planlagte vandremål Brax.
Senere tilbage til det.
Jeg startede ud efter en lidt specielt morgen mad, der blev serveret som buffet, hvor hver enkelt emne var pakket ind, og kun med een gæst kunne blive betjent ad gangen.
Da jeg forlod hotellet støvregnede det og med mundbind vandrede jeg ud på Toulouses gader med regntøj og mundbind. En lidt særegen kombination. Med nogle problemer med duggede briller gik det derudaf.
Vandringen ud af Toulouse forløb problemfrit med god afmærkning og senere kom jeg ud på lokale veje med ringe trafik og et par gange på stier.
På vejen skulle jeg lige kontrollere afstanden til mit bookede overnatningssted og blev noget overrasket over at vandrede over 85 km dertil.
Det viste sig, at der er to Brax med 70 kilometers af stand.
Så gode råd var dyre, da jeg simpelthen ikke kunne finde overnatning inden for 20 km, så jeg ikke skulle vandre ud over 40 km på første dag. Da jeg vandrede over en jernbaneoverskæring til Léguevin efter 20 km måtte jeg finde ud af om jeg kunne overnatte i omegnen. Det viste sig, at der var et offentligt herberg midt i byen, men efter det oplyste, var det lukket ned midlertidigt på grund af corona.
Da jeg vandrede lidt rundt i byen blev jeg mødt at en ændre dame som på godt engelsk spurgte om jeg savnede et overnatningssted. Det kunne jeg jo kun bekræfte. Hun ledte mig frem til herberget og der fik hun kontakt til en hospetalero, som oplyste at herberget var lukket. Den ældre dame tog mig i ærmet og sagde at nu gik vi op på rådhuset, for så måtte de hjælpe mig med overnatning.
Efter en del snak og telefonopringninger kunne hun begejstret oplyse mig, at det var lykkedes hende at få herberget åbnet, så jeg kunne overnat ter der, men selv måtte klare min aftensmad og morgenmad.
Jeg takkede hende rigtig mange gange for den store hjælp og spurgte hvad jeg kunne give hende for ulejligheden.
Hun sagde tænd et lys for mig i den næste kirke du besøger. Hvilket beskedent eller stort ønske det var?
Jeg fik anvist en madras på gulvet i et oplagsrum, fordi gulvet i soverummet lige var blevet lakeret og skulle tørre.
Jeg betalte €10 i donation. Fantastisk hjælp.
På vandringen var jeg på besøg i Basilica Sainte-Germaine og eglise Sainte-Gemaine. Der er valfartskirker på grund af en ung pige der som 22 årig døde i 1601 og blev i 1867 helgenkåret.
Vi er midt i Cowid19 pandemien, smittetrykket er ikke særlig højt lige nu og Udenrigministeriets rejsevejledning fraråder ikke rejser til Frankrig. Flytrafikken er så småt igang og oplysninger om at butikker, hoteller og restauranter er åbne, men der er krav om at gå med mundbind indendørs og hvor der udendørs er mange mennesker forsamlet.
Spanien har været lukket ned og har restriktioner der gør, at pilgrimsvandring ikke er mulig der. Alternativ må derfor findes og det bliver så Frankrig.
Det er situationen og derfor vælger jeg at optage vandringer på Via Tolosana, hvor jeg mangler at vandre fra Toulouse til Col do Somport.
Jeg har booket AirFrance fra København til Toulouse via Paris. Afgang kl. 8.00 med 3 timers transfere i Charles de Gaule Airport med indenrigsfly til Toulouse. Ankomst kl. 16.00.
Københavns Lufthavn er en skygge af sig selv. Flyet er næsten fuldt og fra indgangen i lifthavnen er det obligatotrisk at bære mundbind til man er ude af ankomst lufthavnen - Toulouse. Lufthavnen i Paris er også en skygge af sig selv. Vel mindre end 1.000 passagerer venter på diverse afgange. Der er vel 10 gates åbne og alt foregår i en enkelt ankomst/afgangshal i lufthavnen.
Fly afgår til tiden og ankommer til tiden og det gør mit også til Toulouse. Toulouse lufthavn, der ellers er godt besøgt, er også skyggen af sig selv og alt er lukket ned i den.
Rækken af taxa er beskeden og man bliver nærmest overfaldet for at blive taget med på tur ind til centrum.
Hottelet jeg har booket er åbnet fra kl. 17.00, så der er tid til at besøge Basilique Saint Sernin, der er af Frankrigs største kirker.
Jeg ankommer lige efter messen og en af menigheden ser at jeg leder efter sakrestiet og sørger for beredvilligt at jeg bliver forsynet med et stempel i mit pilgrimspas og ønsker mig god vandring.
Det viser sig til min store overraskelse, at det ikke er muligt at få kontakt til nogen på hotellet og efter 3/4 times venten beslutter jeg at overnatte på et andet. Det ligger så direkte ud til Via Tolosana for starten på min vandring næste morgen.
Efter at have tjekket ind, gå jeg mod Cathedrale de Toulouse for at besøge denne. det er en pæn gåtur gennem centrum. Toulouse har ca. 500.000 indbyg gere.
de fleste cafeer er åbne med udeservering. Jeg spiser aftens mand på en restaurant der alene serverer and som hovedret. Det var veltilberedt. Jeg overnatter på - Hotel Mercure Toulouse - for overnatning inkl. morgenmad betaler jeg 110€
Kl. 10.25 af går det fly jeg har booket plads på til Istanbul og derfra videre til København. Der er ca. 14 km til Tbilisi International Airport. Jeg har bestilt taxa til turen. Tbilisi lufthavn er på størrelse med Billund Lufthavn. Jeg flyver med Türkish Airlines via Istanbul til København. Der er 2 timers tidsforskel mellem Tbilisi og København, så den samlede rejsetid inkl. ophold i Istanbul er på knap 8 timer. de 3 er i Istanbuls nye lufthavn. Den er enorm stor og det tager ca. 30 time at vandre fra de yderste punkter i lufthavnen, som jeg har fornøjelsen af. Ankommer og af går til tiden. På rejsen serveres et måltid på hver flyvning. Fra Kastrup er det bare at komme hjem og få pakket ud og vasket tøj.
Den 15. sept. blev jeg kørt til David Gajera Monastery og fik besøgt dette betagende beliggende hulekloster. Om aftenen gik jeg ud for at spise og en tur rundt i den gamle bydel. Jeg er faldet for denne del af Tbilisi. Den 16. september bliver sidste dag i Tbilisi for denne gang. Jeg har været rundt mange steder i by en, men i dag har jeg valgt en særlig oplevelse, jeg skal en tur på til en forlystelses park fra 1905, der ligger oppe ved TV tårnet i Tbilisi og så skal jeg med Funicular op på højen Mtatsminda Hill. Hen på eftermiddagen og den tidligere aften går jeg ned til en lille park, hvor der en lille blostermarked og foodmarket omme i en større sidegade.
Fra morgenstunden går jeg ned i en helt anden gammel bydel med hyggelige små bolig og butiks huse. Blandt husene er også en ældre kirke Anchiskhati Basilica, som jeg besøger og kikker rundt i. Som nabo tæt til kirken ligger en meget usædvanligt bygningsværk - The Leaning Tower - der er vartegn til et Marionette Theater. Efter en vandring i de små gyder og gader i kvarteret retter jeg nu min gåtur mod en moderne bydel , som jeg skal igennem.
Den er nu ikke så spændende. Jeg har planlagt at tage en køretur med en kabel bane op til den vestlige høj, hvor der er en stor bygning med restauranter og bag en forlystelsespark.
Både bygning, restauranter og forlystelses park er bedaget og ikke så tiltrækkende. Oppe på højen er der den flot udsigt over Tbilisi til tre verdenshjørner rigtig flot. Hen på den sene eftermiddag går jeg en tur ned i Mtkvari floden i det nye kvarter og går langs floden på højre bred op til Rike Park, der er den nyeste park i byen, hvor der er et stort springvand, der oplyst i farver og springer efter musik. Imponerende at se og lytte til.
Tbilisi Funicular er en turistattraktion, der er mere en 100 år gammel Kabelbanen er blevet moderniseret inden for de senest år og har nu 2 moderne togvogne trukket af en tykt jernkabel. Rejsen op tager ca. 10 min. over de omkring 500 m op til kote 800 m med en fantastisk ud- sigt over Tbilisi. Oppe ved toppen af Mount Mtatsminda er der en forlystelsespark, der er etableret i 30'erne af russerne og var i den russiske periode en stor attraktion. Den dag jeg var der, var der temmelig stille. Det lykkedes mig at købe en virkelig god hotdog. Ved forlystelsesparken er der en meget stor restauration, hvorfra der er en flot udsigt over Tbilisi mod øst.
Det er muligt både op og ned muligt at stå af midtvejs, hvor der er mulighed for at besøge en større kirke og så tage enten resten af turen op eller ned.
David Gareja Monastery ligger omkring 60 km sydøst for Tbilisi i Kakheti regionen, der ligger op til Azebaijan i en bakket halvørken. Klosteret ligger næsten på til grænsen mellem Georgien og Azebaijan. Selvom klosteret ligger omkring 60 fra Tbilisi, tager et besøg til klosteret frem og retur det meste af en dag. Vejen gennem dette halvørken område er noget af en oplevelse i sig selv. På vejen frem og tilbage kommer man kun gennem een by - Udabno - der oversat betyder - Ørken - og det må man sige også næsten er tilfældet. To træer på denne halvørken er en skov - det er nu ikke helt rigtigt, idet der netop i disse år plantes store arealer med mandeltræer, der er hårføre og økonomiske fordelagtige for området. Ved klostret skal man have en god kondition og klatreevne for at komme op for at besøge det både udenfor klosterområdet og indenfor. Men anstrengelserne er det hele værd. Dette kloster er noget helt særligt.
David Gareja Monastery er grundlagt i det 6. år- hundrede af 13 syriske munke, der ankom på samme tid. i det 9. århundrede blev klosteret ud- videt. I det 12. og 13. århundrede havde klosteret sin storhedstid. Stedet var et kulturelt og religiøst center for det georgiske Kongedømme. Klosteret overlevede både en massakre på klosterets munke i 1600 tallet. I 1920 blev klosteret lukket på grund af Boshevikernes brutale overtagelse af Georgien. I 1997 blev klosteret igen beboet af munke og præster og har så været det siden. Da klosterkomplekset ligger på grænselinjen mel lem Georgien og Azerbajain, har der gennem tiderne været diskussioner om grænsedragningen, da der for begge nationer er nationale interesser om at kunne regere over om rådet på grund af dens strategiske beliggenhed. Imidlertid er landene enige i at disse diskussioner skal ske gennem samtaler og ikke militær løsning. det afholder dog ingen af parterne fra, at der er militær tilstedeværelse fra begge sider i området. For turister og pilgrimme er det dog tilladt at krydse grænsen for at besøge kompleksets bygninger og huler.
David Gareja Lavra var den oprindelige del af det samlede kloster og blev allerede i det 6. århundrede grundlagt som et hule kloster med celler for de daværende munke. Senere er der udvidet med enn kirke, der også er hugget ud i bjergvæggen og suppleret med et fritliggende klokketårn og endnu senere med murstensbygninger, tårne og ringmur. Dermed bliver der en lukket klostergård. Murstenbygningerne er dels boliger og dels studer-lokaler.
I overleveringerne nævnes det, da klosteret var på sit højeste var det beboet af 6.000 personer.
Den lille udhuggede kirke er smukt dekoreret med fresco og smukke ikoner, der har relation til de oprinde ligere munke og hellige, der grundlage klosteret. Selvom det er hugget ind i bjerget, er den lille kirke utrolig lys indvendig.
Klosteret var i middelalderen et kulturelt og religiøst centrum og var meget betydende for Georgiens konge dømme og kongedømmet udvikling i den gyldne og fredelige periode. Det var muligt på grund af den øde beliggenhed og de fredelige omstændigheder at opnå lærdom og skrive Georgiens historie. Desværre er al den historiske viden og de nedskrevne vidnesbyrd forsvundet på grund af at klosteret blev øde lagt og munkene myrdet under mongolernes hærgen i regionen i 1600 tallet. At se og besøge klosteret giver en en meget god fornemmelse af hvor isoleret det er beliggende og hvor omfangsrigt arbejdet har været med at etablere det og hvor hårdt det må have været at leve der. På den anden side har det været beskyttet, både af klippen/bjerget og det, at det ligger i denne halvørken, hvor der kun er få som har haft viden om det og kendt til det uden for de religiøse samfund.
Jeg bad hotellets reception om de kunne finde en chauffør og en bil til at køre mig de ca. 140 km frem til David Gareja Monastery og retur. Om morgenen næstedag blev jeg mødt af en ung mand, der kunne en lille smule engelsk og en Toyota Hybrid. De første 30 km var ud af Tbilisi på en bred landevej mod sydøst. De sidste 30 km var for at sige det midt rædselsfulde. Ofte måtte vi næsten stoppe ved huller i vejen der var 10-15cm dybe og flere m2 store og køre i zigzag med 10 km/t. Derfor tager det så lang tid til klosteret. Ofte må der køres på alternative markveje over bakkerne. Det er et flot landskab. Min chauffør og jeg holder frokost på vej hjem i den ene landsby på vejen på en polsk restaurant . Et godt traditionelt måltid. Vi var var retur sidt på efter middagen.
Ikke for jeg ikke havde lyst til at vandre, især da jeg så 3 andre vandre på vejen fra Stephansminda til klosterkomplekset. Havde bestilt taxa, der ankom præcis, som jeg var færdig med morgenmaden og tjek out. Bliver kørt de 12 km til den russiske grænse. Bad vognmanden om at vente, mens jeg besøgte Klosterkomplekset og jeg vandrede ned til grænseovergangen. Herefter kørte vi mod syd - mod Tbilisi ved 11 tiden. Min vognmand var erfaren chauffør og kendte vejen, så det gik ganske hurtigt selvom der var rimelig trafik og dyr på vejen. Helskindet kom jeg indtil, hvor de udenbys taxaer sætter passagerer af ca. 9 km fra centrum. Over i en bytaxa med en utålmodig chauffør, der kørte mig til MyCity Hotel ved den gamle bydel. Fra morgenstunden efter et godt morgenmåltid er jeg klar til en lang dag. Egentlig skulle jeg have vandret op til grænsestationen og tilbage. Der er 12 km og så det samme retur. Imidlertid har jeg valgt at blive kørt derop i taxa. Nu hvor vejret er godt, så ærgrer jeg mig over at vælge at blive kørt. Det, der er slutmålet for min vandring, er Dariali Monastery Complex. Og så en bonus at vandre over til græsestationen. Jeg havde set den på afstand og nu har jeg mulighed for at gå ind i grænsebygningen og i cafeen for at købe noget at drikke.
Klosterkomplekset er omkring 10 år gammelt og stadig under udbygning. Der er en meget flot kirke med et stort lyst kirkerum smagfuldt udsmykket med ikoner og religiøse genstande. Hertil hører den sædvanlige selvstændige klokke bygning. Selve conventet er en selvstændig bygning i 2 plan. Det hele er beliggende i et smukt anlagt parkområde.
Jeg vandre retur til taxaen ved klosteret. Aftalen er at vognmanden kører mig til Tbilisi, som den eneste passager. Vognmanden vil holde to stop og købe frokost. Og sådan blev det. Han kørte behændigt op og ned af bakkerne på Military Highway syd på til Tbilisi. Trafikken var ikke særlig intens og der var ikke mange lastbiler, så det går smidigt frem til holdepladsen, hvor udenbys taxa stopper og hvor bytaxaerne tager over. De resterende 9 km er med bytaxa frem til den gamle bydel, hvor jeg igen overnatter på MyCity Hotel.
De sidste 12 km nordpå fra Stephansminda er et meget øde område. Der er ingen bebyggelser, kun de høje bjerg med Terek Dalen, hvor floden løber stort set langs den og hvor Military Highway er lagt og følger den i forskelligt niveau. De flade grønne arealer langs floden benyttes egentligt kun til græsning for enten kvæg eller får. Der er ingen boliger eller bebyggelser og ingen erhverv. End ikke en tankstation findes herude. Så den sidste bebyggelse før grænsen er klosterområdet og grænsestationen. Grænsestationen er taget i brug året efter Ruslands krig mod Georgien i 2009. Faciliteterne er fælles med Rusland. Herfra er der et lille stykke på et par kilometer inden der køres ind i en tunnel, der er 8 km lang og ender inde i Rusland.
Jeg har booket overnatninger i Tbilisi på det lille hotel, som jeg boede på i juni og som ligger lige mellem den gamle og den nye bydel. Rigtig praktisk med gåafstand til de vigtigste og mest interessante attraktioner og religiøse steder. Hotellet er ikke særlig stort vel omkring 10 værelser med et sødt og venligt personale. Der er døgnåbent i receptionen. Mit værelser er et pænt rum med dobbelt seng samt toilet og bad. Det er pænt og rent og så er prisen overkommelig af en storby at være. Hotellet ligger lidt nede ad en sidegade, hvorfor der er stille og roligt. Der serveres traditionel morgenmad. For 3 overnatning har jeg betalt 320 GEL svarende til ca. 725 DKK inkl. morgenmad.
Ikke det store morgenbord men OK. Jeg havde bestilt taxa til at køre mig de 8 km til Stephansminda og blev sat af på torvet. Vejret var rigtig vandrevejr og det blev en anstrengende vandring op til den lille kirke.
Vandringen op til og ned fra Gegerti Trinity Church er ca. 10 km.
Tilbage fra kirken bestilte jeg frokost på en restaurant med udendørs servering. Sidst på eftermiddag vandre- de jeg op til NOA Hotel Kazbegi og gik i bad og fik vasket mit tøj. Senere bestilte jeg aftensmad i overnatnings stedes lille restaurant. Der var for langt at vandre ned i byen om aftenen.
Fra Military Highway i Sioni kan man se ned på Stephansminda, der er sidste større by inden Rusland og udgangspunktet for besøg på det spetaku- lært beliggende Gegerti Trinity Church i kote 2200 m. Der er kun 8 km mellem Sioni og Stephansminda, men jeg har valgt at køre i taxa dertil. Grunden er, at jeg er træt af løse og aggressive hunde. Da jeg køre i taxa, ser jeg imidlertid ingen. Er jeg blevet paranoid? Måske! Det skal så siges, at den del af vejen ikke var særlig interessant. Dog er Stephansminda interessant, men det er på grund af en lille middelalder kirke, der ligger foran det 3. højeste bjerg i Kaukasus - Kazbek. Det giver et fantastisk view til og fra den lille kirke.
Det enorme Kazbek, der er 5.069 m højt virker imponerende, når man står ned i byen, men også når man står oppe ved kirken. Da dagens afstand ikke var særlig stor, kan jeg uden problemer når at vandre op til Gegerti Trinity Church inden jeg skal tjekke ind på mit overnatningssted. Efter at være sat af taxaen begynder jeg min vandring op til kirken.
Jeg valgte at tage taxa til Stephansminda. Værten på overnatningsstedet i Sioni bestilte en taxa og der kom en 7 personers minibus.
Værten kendte vognmanden og med hans mellemkomst bestilte jeg kørsel næste dag kl. 10.00 fra hotellet i Stephansminda til den russiske grænse for 40 GEL op til grænsen og retur. Vognmanden kunne noget engelsk og med ham aftalte jeg, at han uden andre passagerer skulle køre mig til Tbilisi for 150 GEL. En tur på knap 4 timer i alt for knap 200 GEL eller DKK 450.
Det er så med 2 tissepauser og frokost i bilen. Jeg havde ellers planlagt at vandre op til grænsen næste dag, men igen med tanke på de aggressive hunde valgte jeg så at blive kørt de i alt 25 km frem og tilbage. Selvfølgelig så vi ingen hunde da vi kørte næste dag. Derimod så vi 3 vandre på vejen. Hvilken ironi.
Da jeg tog fra Sioni havde jeg et halvt brød, et stykke pølse og noget ost i rygsækken at slæbe på. Det røg i skraldespanden i Gegerti, da jeg ikke ville slæbe på det op og ned til kirken. Vejret var blevet rigtig godt da jeg kom til Stephansminda og jeg kunne vandre i bare arme. Man kunne mærke solen på huden. Dejlig fornemmelse oven på de våde og kolde dage. Der var mange turister i byen og der var faktisk mange der vandrede op til kirken og endnu flere turister deroppe. Der blev kikket noget på mig vandrende med stor rygsæk. Andre havde kun en lille dagrygsæk eller vand i hånden. Da jeg kom retur fra kirken gik jeg ind på en restaurant ved byens torv og bestilte en traditionel frokost med ostebrød, tomat og agurkesalat, et glas dejligt georgisk hvidvin og vand med brus. Sad og nød frokosten i det dejlige vejr NOA Hotel Kazbegi - Kazbegi er det russiske navn for Stephansminda. Hotellet ligger på den østlige side af dalen og op af bjerget Shani. Der er en flot udsigt til Gegerti Trinity Church og Kazbek. Hotellet er delt op i et hovedhus og en fritliggende bygning, hvor der 4 værelser med hver sit badeværelse/toilet. Værelserne har stort vindue ud mod vest. og udsigt til Kazbek. Der er en lille familie restaurant og her har jeg bestilt aftensmad. Egentlig skulle jeg være 2 døgn i Stephansminda, men jeg har afbestilt det sidste døgn, da der er hulens koldt her. Der er ikke varme på værelset og det holder jeg ikke ud. Værelset fejler ikke noget, det er rimeligt nyt og veludstyret og rent. Jeg betalte 90 GEL inkl. morgenmad for en overnatning.
