Alle indlæg af ErikHjulmand

TOLOSANA II – HJEMREJSEDAG

Start byToulouse til København
Dato19. juli 2020
Vejr+20C – +25C   sol / sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt204 km
Det er hjemrejsedag i dag jeg skal med Air France fra Toulouse kl. 9.15 fra Blacnac, derfor er jeg nede at spise morgenmad kl. 7.00.
Jeg skal blot over til stationen, der kan tage en taxa til lufthavnen.
Der næsten ingen passagerer i lufthavnen. Der er kun 5 gates åbne ud af de 45 gates der normalt bruges.
Jeg skal via Paris - Charles de Gaulle som transit til København.
Flyet ankommer og afgår til tiden i Paris. 
Paris Charles de Gaulle lufthavnen er også en skygge af sig selv. Der er kun en terminal åben
til at betjene ankomster og afgange og der er vel 10 gates til at betjene flyene.
Ved afgangen/gaten tages temperaturen på passagerne inden vi får lov til at gå ombord alle med mundbind på.
Flyet afgår til tiden og er kun 3/4 fuldt til København.
Efter ankomsten til København kl. 14.15 går jeg direkte over i det hvidetelt på den anden side af Terminal 3, hvor jeg kan blive testet for Cowid19.
Testen er negativ.

TOLOSANA II – HVILEDAG 2

Start byToulouse til Toulouse
Dato18. juli 2020
Vejr+25C – +30C   sol / sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt204 km
Jeg ved godt, hvorfor jeg har denne ekstra ufrivillige hviledag. To årsager er grunden der til. Dels at jeg ikke fik vandret længe frem mod Col du Somport, da jeg ikke rigtig kunne finde en sikker løsning på at kunne få transport tilbage til Toulouse, hvor jeg i morgen har booket fly til København.
Fleksibiliteten i transport er desværre ikke så stor i Coronatiden som under normale tilstande. Så hviledagen er ikke så spændende også fordi jeg har set det meste der er se i Toulouse, da jeg har været her flere gange. Men dagen skal jo bruges.
Så efter morgenmad på hoteller, i øvrigt et udmærket morgenmåltid, begav jeg mig ind mod centrum af Toulouse. På et gadehjørne fandt jeg en lille hyggelig café og fik et dejlig kop the og en friskbagt croissant.
Jeg tullede rundt og havnede ved katedralen og brugt lidt længere tid på at bese den. Videre til også at bese Basilique Saint-Sernin de Toulouse. Ind imellem gik jeg igennem den utrolig smukke park, som ligger i midten af centrum
På vej retur til hotellet købt jeg ind til frokost, som jeg kunne spise på værelset og derefter tage i middagslur.
Normalt nævner jeg ikke, at jeg faktisk arbejder når jeg er ude at vandre. Jeg er stadig aktiv inden for administration af ejendomme og da jeg har en enkeltmandsvirksomhed, så kan jeg ikke bare lægge arbejdet bag mig i flere uger. Så her om eftermiddag fik jeg lidt administrativt arbejde og et par telefonopringninger klaret.
Hotellet jeg har booket ligger 5 min. gang fra Toulouse Banegård, hvor der altid holder mange taxa, så der var ingen grund til at bestille transport til lufthavnen i morgen.

TOLOSANA II – HENREJSEDAG

Start byPau til Toulouse
Dato17. juli 2020
Vejr+25C småregn / sol
Højdemeter opn/n m
Højdemeter nedn/n m
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt204 km
Det er jo midt om sommeren og Coronaen holder mange mennesker hjemme, hvorfor der er få turister i Pau, der ellers er et turistmål, da byen er porten til Pyrenæerne.
Det er obligatorisk med mundbind indtil du har sat dig til bordet på restauranten, så da jeg gik til morgenmad, havde jeg mundbind på.
Morgenmaden var bestilt på en "spiseseddel" dagen i forvejen og var serveret da jeg kom ned i morgenmadslokalet.
Jeg skal med tog til Toulouse med afgang kl. 9.56, så efter morgenmad gik jeg omkring Pau Katedral er indviet til Saint Jacques. Det er en lidt mørk katedral, men med nogle flotte mosaikruder, der giver et fint lys. Sidst jeg besøgte katedralen for nogle dage siden, sad der en ældre dame i et lille aflukke, hvor der kunne købes de sædvanlige postkort m.v. og af hende fik jeg et stempel i mit pilgrimspas.
På vejen kom jeg også forbi Kong Henrik den IV residens, hvor han opholdte sig fra 1553-1610.
Jeg helt pjattet med den lille "bjergbane" som jeg tog ned til stationsområdet.
På station og tog skal der bæres mundbind under hele rejsen.
Togrejsen til Toulouse tager ca. 2½ time. Der er ikke mange passagerer med på rejsen.
Nu har jeg været i Toulouse nogle gange. Det er en flot by med over 1 mio. indbyggere, så jeg har vandret lidt rundt i den.
Min planlægning af rejsen hjem er ikke særlig god
da jeg skal have en hel dag i Toulouse i morgen.
Det er ikke muligt at ombooke flyrejsen under pandemien.
Mit hotel jeg har booket for 2 overnatninger ligger på den anden side af den store banegårdsplads.
I Toulouse er der en meget stor flot park, som jeg går en tur igennem.
Sidst var den lukket på grund af dårligt vejr i Toulouse, så nu er det muligt at vandre rundt i det gode sommervejr.
Der er et hav af cafeer og restauranter i midten af byen og jeg finder en som ikke er så besøgt og indtager en god frokost.
På vejen retur til hotellet køber jeg nogle gode pizzastykker og noget at drikke, som bliver min aftensmad.
Jeg havde booket 2 overnatninger på IBIS Style Hotel Toulouse og for overnatninger inkl. morgenmad betalte jeg €103.

TOLOSANA II – PILGRIMSFÆRD

Start byPau til Col du Somport til Pau
Dato16. juli 2020
Vejr+22C sol / overskyet
Højdemeter opn/n m
Højdemeter nedn/n m
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt204 km
Jeg havde egentligt regnet med, at jeg kunne nå at vandre til Somport Passet i på denne pilgrimsvandring.
Desværre havde jeg ikke tid nok og yderligere var der problemer med at kunne booke overnatning med en passende dagsvandring. Corona har sat sit præg på hvordan man kan vandre på dette tidspunkt i pandemien.
Men når der nu var mulighed for at køre fra Pau til Somport var det et alternativ.
Fra Lourdes over Pau til Somport er der 123 km og fra Pau er der 83 km. 
Så jeg skulle bruge 5 dage mere for at komme retur til Pau.
Jeg gjorde det, at jeg kørte gennem de byer, som man vil vandre igennem.
Fra Lourdes er det Lahitte-Toupiére, Morlaás,Lescar (Pau), Oloron-Ste-Marie, Saarance, Borce, Col du Somport.
Jeg forventer på et senere tidspunkt at vandre fra Lahitte-Toupiére og til Col du Somport og videre til Pamplona.
Hvorfor?
I 2012 (på min første pilgrimsvandring på Camino Aragonés/Camino Francés) startede jeg i Somport Passet.
Efter jeg kom til Somport Passet og stillede den lejede bil på parkeringspladsen på den Franske side af grænsen, gik jeg op til selve grænsen til Spanien og kikkede ud over landskabet - så jeg bag øjnene min ankomst i 2012, hvor jeg sammen med min medpilgrim Manfred fra Düsseldorf, som jeg traf i bussen fra Oloron- Ste-Marie til Somport - vandrede sammen med til Léon omkring 500 km.
Vi startede ud ultimo marts i sne og slud.
Vejret i dag sol og over 20C indbyder til jeg igen kaster mig ud på vandring på Santiago.
Da jeg i dag stod der ved skiltet med 858 km til Santiago, kom følelserne op i mig og jeg måtte knibe et par tåre, for det var et stort øjeblik at starte på den første pilgrimsvandring. 
Det betød en fantastisk ændring af mit liv. Noget mange oplever efter den første pilgrimsvandring.
Jeg har fået indsigt i et univers, som jeg ikke havde noget kendskab til. Hvor er jeg i dag lykkelig for at det blev mig forundt.
Og lykkelig over hver time og skidt jeg har bevæget mig på disse pilgrimsveje.
Det var lige her på grænsen mellem Frankrig og Spanien jeg trådte det første skridt i mit nye liv.
Store ord - men også en stor ændring i mit liv.
Hvor har jeg mødt mange spændende og dejlige mennesker på disse pilgrimsveje og hvor har jeg fået indsigt i en livstil, som mange mennesker fra alle vegne af  verden kaster sig ud i.

TOLOSANA II – HENREJSEDAG

Start byLourdes til Pau
Dato15. juli 2020
Vejr+21C småregn / blæst / sol
Højdemeter opn/n m
Højdemeter nedn/n m
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt204 km
Den eneste årsag til at tage rygsækken på er, at jeg skal have den med på min togrejse til Pau.
Jeg skal med lokaltoget fra Lourdes til Pau, det tager en lille halvtime.
Dejlig ren station og tog i disse Coronatider, hvor ophold på stationer og tog kræver at man har mundbind på. Så det har jeg så.
Fra stationen og op til centrum i Pau er der en lille bjergbane - Funiculaire - på 200-300 m længde. Pau ligger oppe på en bakke, så det er en behagelighed. Det er en gratis transport og den kører efter behov.
Vel oppe ved centrum går jeg frem til adressen på  det hotel jeg har booket får tjekket ind. Jeg har booket 2 overnatninger, da jeg imorgen har tænkt mig at leje en bil for at tage på en pilgrimsfærd.
Jeg var i Pau i 2012, men var dengang ikke rundt i byen, så i dag tager jeg tur rundt i byen.
Der er mange mennesker i byen, mange har mundbind på, hvilket i øvrigt også er et krav, når der er mange samlet uden afstand, i butik ker og på restauranter indtil man sidder ned.
Jeg går en tur ned af gågaden og finder en udendørs restauration, hvor jeg spiser frokost
På min tur rundt i Pau besøger jeg byens store kirke med et meget højt tårn. Det er en meget smuk kirke med en imponerende altertavle og øvrige religiøse kunstværker.
Byen har flere imposante bygninger og det viser at Pau har været og er en velstående by og har mange flotte bygninger og pladser.
Jeg tager den lille bjergbanevogn ned til stationen, hvor der er kontorer for udlejning af biler. 
Jeg besøger først Avis, der afviser mig med henvisning til, at der ikke er ledige biler, men har opfattelsen af at min alder er grunden.
Eurocar har ingen problemer med at leje mig en bil i morgen for hele dagen.
Om aftenen går jeg ned på gågaden og spiser aftensmad på en restaurant.
Jeg har booket 2 overnatninger på Hotel Adour inkl. morgenmad og betaler for dem € 103.

TOLOSANA II – HVILEDAG 1

Start byLourdes til Lourdes
Dato14. juli 2020
Vejr+25C overskyet / sol
Højdemeter opn/n m
Højdemeter nedn/n m
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt204 km
Hotellet jeg havde booket lå ud til gågaden, som ligger ned mod floden De Gave de Pau og som går under gaden og videre på den anden side af det store parkområde, hvor Grottekirken og Grotten ligger. der er vel 10 min. gang ned til den imponerende store Grottekirke, der er delvist bygget oven på den grotte, hvor den unge pige Bernadette, hvor hun angiveligt så Jomfru Maria flere gange.
I dag er Lourdes et af de største kristne pilgrimsmål i Europa med over 5 mio. pilgrimme, der besøger kirken og grotten og deltager i de messer der afholdes fra tidlig morgen til sen aften på mange modersmål.
Min hviledag skulle naturligvis bruges til at få et større indblik i hvorfor stedet tiltrækker så mange pilgrimme og hvilken oplevelse, det må være.
Da jeg besøgte Lourdes er det jo under Coronapandemien og på dagen var det vanskeligt at vurdere om der var færre pilgrimme end under et normalt tidpunkt. Sikkert færre, selv om kirken var fyldt til messe og det samme var grotteområdet også under den messe som jeg fulgte om formiddagen.
Uden om parkområdet, hvor kirken og grotten er beliggende er gaderne op til fyldt med hoteller, restauranter, cafeer og naturligvis et utal af souvenirbutikker af vekslende kvalitet og størrelse.

Jeg besøgte Grottekirken, der som så mange andre store bygningsværker, altid er under rearation/restauration og denne var ingen undtagelse, så kun det nedre kirkerum var på dagen tilgængeligt for besøg. Kirkerummet er smuk udsmykket med temaer fra Bernadettes syn af Jomfru Maria malet på væggene.
Når pilgrimme har været til en af de mange messer er traditionen, at pilgrimmen køber et eller flere lys og tænder dem/det i nogle overdækkede store områder.
På mig virker det lidt usmageligt, at man i en automat kan købe lys fra små 5 -10 cm almindelige alterlys til flere meter høje lys til flere hundrede Euro.
Herefter er det traditionen, at pilgrimmen fylder en flaske eller i det mindste tager en slurk af vandet fra floden, da det efter traditionen er helbredende. derfor er der indrettet rækker af vandposte, hvor pilgrimme kan fylde sin flaske eller i flere tilfælde 10 liter dunke, for at tage dem med på sin videre færd.
Jeg valgte for 2€ at købe en lille smuk udsmykket flakon for at hælde nogle få dråber vand i den og har den  ny stående herhjemme.
det skal nævnes, at der ved vandposterne lakonisk står, at vandet er renset og kan drikkes. 
Så man ser mange pilgrimme slæbe rundt på tomme dunke ud af souvenirbutikkerne og slæber dem fyldte med ud fra parkområdet. 
Netop souvenirbutikkerne er et særligt emne for sig selv. Men det er jo langt fra usædvanligt, at der ved store hellige steder eller andre seværdigheder er entreprenante handelsfolk med næse for at kunne gøre god forretning med og hjælpe de søgende og turister. Og her mangler den evne overhovedet ikke.
I butikkerne kan købes alt hvad hjertet begære at souvenir rettet mod Jomfru Maria og den unge pige Bernadette, hvor alt fra krus, kuglepenne, halskæder, krystalglas og træskærerarbejder, tøj, postkort og bøger og for at sige de lige ud en masse ragelse kan erhverves for penge, samt pallefulde af flasker, dunke m.v.
Der er plads til alle i nogle af de souvenirbutikker der er på størrelse med et stort pænt supermarked.
Og er man træt af vandre rundt og lytte til messer og handle souvenir og dunke ind, ja, så er der tilstrækkelig med restaurationer, cafeer, barer m.v. som også kan forsyne de søgendes kulinariske ønsker. I øvrigt er Lourdes den by uden for Paris i Frankrig, der har flest hoteller.
Som med så mange andre byer rundt om i Verden, der har et stort tiltrækkende religiøst eller turistmål, er resten af byen ikke så interessante og det gælder også Lourdes.
Det var en udmærket dag at besøge Lourdes på og få en oplevelse af hvordan der er forskel på de pilgrimsmål, som man opsøger som pilgrim.

TOLOSANA II – VANDREDAG 8

Start byTarbes til Lourdes
Dato13. juli 2020
Vejr+30C let overskyet
Højdemeter op50 m
Højdemeter ned50 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag22 km
Afstand tilbagelagt i alt204 km
Inden jeg vandrede ud af Tarbes, lagde jeg vejen forbi byens katedral - den er oprindelig fra 1100 tallet, men ikke særlig interessant og i øvrigt lukket til tirsdag.
På dagen er der meget vandring igen på hovedlandevej nu N21 ud af Tarbes.
Derefter er der vandring på nogle lokale små veje, hvor jeg vandre igennem nogle små, rigtig kønne landsbyer med velholdte huse og haver. 
I byerne var der også velholdte landsbykirker, men de var desværre ikke åbne.
I en af byerne er der et åbent bageri, hvor jeg for købt en sandwich, som jeg uden for en af byerne ved et sportsanlæg satte mig på en bænk og fik spist og drukket en sodavand i varmen.
Senere på vandringen kommer jeg forbi den lokale lufthavn Tarbes-Lourdes-Pyrenees.
Jeg var egentlig ikke klar over, at der var en lufthavn i regionen, men det giver trodsalt mening, da der jo er ca. 5 mio. pilgrimme, der rejser til Lourdes for at besøge kirken og grotten.
På den sidste strækning ind mod Lourdes vandres der på grusveje langs en skov ind til nærmeste bebyggelse før Lourdes. Derefter vandre jeg ind i selve byen ned under jernbanen.
Da jeg vandre ind på gågaden i Lourdes er det første jeg møder et pilgrimscenter for Sankt Jakob pilgrimme. En ældre herre gav mig glædeligt et stempel i mit pilgrimspas. Desværre kunne vedkommende ikke engelsk.
Efter at have fundet det hotel jeg havde booket, der lå på gågaden og tjekket ind, været i bad og fået rent tøj på, gik jeg en tur ned af gågaden mod kirken og grotten. 
Kirken, som er bygget over grotten, hvor den unge pige - Bernadette Soubirous - i 1858 mente at have set Jomfru Maria og da der i årene derefter skete, mange helbredelser, blev grotten et meget stort pilgrimsmål.
Kirkegrotten er et af Europas største pilgrimsmål med over 5 mio. pilgrimme om året.
Vandet fra floden Le Gave de Pau menes at have helbredende virkning, så mange pilgrimme tager vand med fra kirkeområdet, hvor de tapper det på flasker og dunke, der købes i souvenierbutikkerne på gågaden. Der ses søgende slæbe på dunke op til 10 l.
Kirken er åben, da jeg kommer for at besøge den indvendig og der har lige været afholdt en messe. Jeg besøger også området ved grotten, hvor der forrettes en messe på engelsk. Den var selv i disse coronatider velbesøgt. Messen afholdes jo ude i en del af grotten.
Efterfølgende gik jeg en tur rundt på kirkeområdet bl.a. er det overdækninger, hvor der kan købes og stilles tændte lys.
Jeg har booket overnatning på Hotel Saint Etienne, der ligger på gågaden ned mod kirken, for overnatning og morgenmad betalte jeg for to overnatninger inkl. morgenmad € 88.

TOLOSANA II – VANDREDAG 7

Start byMaubourguet til Tarbes
Dato12. juli 2020
Vejr+18C  – 25C regn/ sol / regn / sol
Højdemeter op130 m
Højdemeter ned0 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag29 km
Afstand tilbagelagt i alt182 km
Det blev lidt af en begivenhedsrig vandringsdag 
Jeg var på vej ud kl. 7.00 i småregn og skal mod Tarbes, fordi det igen ikke er muligt at finde en egnet overnatning i en af småbyerne.
Tabes er regeringsby med omkring 110.000 indbyggere for regionen Gascogne.
De første 4 km var på den hvide stribe på hovedlandevejen D935 - der går syd mod Spanien - jeg er fortsat uden for Via Tolosana, og må Google Maps må frem på vandringen. 
Det er søndag, så det er mest personbiler og nogle busser, som jeg har fornøjelsen af blive plasket våd af.
Derefter ind på D 835 - der er en nedlagt hovedlandevej, der bl. a. går gennem provins- byen Vic-de-Bigorre, der er en utrolig lang by.
Da jeg kommer forbi byens kirke går jeg ind for dels at se kirken indvendig, men også for at komme lidt i ly for regnen, der kommer og går.
Det viser sig at messen lige er gået i gang og jeg sætte mig ned og deltager i messen. Kirken er næste helt fyldt og alle har mundbind på.
Jeg modtager nadver sammen de øvrige kirkegængere. Da jeg kommer ud er det holdt op med at regne.
På en bænk på tovet sætter mig for at få lidt at spise og selvfølgelig begynder det at regne efter et kort øjeblik og jeg må pakke sammen og tage regntøj på igen.
Igen stoppede regnen da jeg var ude af byen og nu igen skulle skifte rute. Google Maps anviste at jeg skulle til højre ud på en grusvej, som senere gik over i en smal sten/markvej og jeg blev lidt usikker på om det nu også var muligt at vandre videre, men det viste sig at være OK.
Jeg har nbmlig et par gange i Frankrig vandre efter Google Maps, hvor jeg måtte vende om og finde en ny rute.
Pyrenæerne var nu i syne - denne store mørke silhuet af bergmassivet - begyndte at vise sig og senere, hvor jeg igen måtte ud på hovedlandevejen der var plaskvåd. Der kommet mere trafik, nu hvor jeg var tættere på Tarbes.
Da det begyndte at klare op nok engang, blev Pyrenæerne meget mere tydelige.
Ved en rundkørsel var der en McDonald, hvor jeg behørigt med afsprittede hænder og mundbind fik lov til at komme ind og bestille, får udleveret og kunne spise en BigMac m.v.
Efter 7 km på små lokale veje, lykkedes det at vandre frem til mit overnatningssted - et nyere hotel lidt uden for centrum.
Som aftensmad købte jeg take away i en nærliggende café, da restauranterne alle var fuldt optaget med flere gæster end jeg brød mig om.
Jeg havde booket overnatning med morgenmand på et nyopført hotel - Nex Hotel - hvor jeg betalte €60.

TOLOSANA II – VANDREDAG 6

Start byMirande til Maubourguet
Dato11. juli 2020
Vejr+20C  – 28C overskyet / sol
Højdemeter op340 m
Højdemeter ned210 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag15 km
Afstand tilbagelagt i alt153 km
Kirken med det høje spir er en del af byen silhuet. Det ses straks jeg kommer ud fra hotellet, hvor jeg vandre ud ved halv ni tiden, jeg havde kun 15 km til der hvor jeg skulle afslutte dagens vandring i Maubourguet.
Vejret var godt fra morgenstunden. Jeg havde god tid til at vandre de få klometer dagen bød på.
Vandringen var på små lokale veje, der gik igennem et par små byer. Der var ikke meget interessant at se på eller omtale.
Da jeg kom til udkanten af Maubourguet mødte jeg den første medpilgrim på vandringen.
Hun var fransk-canadier, men boede i Frankrig og var på sin første pilgrimsvandring. Hun ville vandre videre til Lahitte-Toupiér 5 km længere fremme.
Maubourguet er en mindre provinsby på 2.500 indbyggere. Faktisk en pæn nydelig by med en gågade og et torv.
Jeg var lidt tidlig på i forhold til tidspunktet for tjek ind, så jeg fandt en cafe for at få noget at drikke.
Jeg har booket overnatning midt i byen på et B&B  - Villa Imagianaere - der er en stor gul ejendom. Hvorfor skrive om overnatningsstedet? Jo, fordi en gang imellem, så møder man en særlig oplevelse, som efterfølgende af forskellige årsager hæfter sig som er skæg, sjov, særlig, irriterende, kedelig eller speciel oplevelse.
Villa Imagianarer - er en af de mere specielle på flere plan.
Da jeg ankom lidt før indtjekningstidspunktet kl. 15.00, havde jeg ikke forventning om, at straks at blive bundt indenfor.
Men fra vinduet på 1.sal råbte en yngre mand med bowlerhat, at jeg bare skulle gå ind og igennem huset og ud i haven.
Så gjort kom jeg igennem en temmelig rodet stor entre og ud i en have, der var om ikke endnu mere rodet på en fascinerende måde - og med et meget rent swimmingpool.
I have gik små høns rundt, et par kaniner og nogle katte gik også frit rundt.
Et par større haveborde under et træ, hvor der var nogle flasker og glas.
Lidt efter kom den yngre mand ud og bød mig velkommen og bad mig sidde ned og få et glas vin. 
Jeg var helt fascineret af, at hans briller havde eet rundt glas og det andet - firkantet glas.
Hans mor - viste det sig - kom og spurgte på engelsk om jeg ønskede noget at spise, hvilket jeg takkede ja til. 
Og så blev der ellers disket op med ost, paté, ost og dejlig nybagt brød og skænket store glas vin op. 
Efter en hyggelig sludder om alt og intet og et godt måltid blev jeg anvist mit værelse på 1. sal i huset. Her fik jeg anvist et omkring 40 m2 stort værelse, som synes at være et børneværelse med 3 store senge og masser af legetøj. Direkte adgang til et meget stort badeværelse. Alt rent og pænt og igen med dette fascinerende rod i kroge og hjørner.
Efter bad og vask af tøj, tager jeg ophold i haven for at slappe af og hen over eftermiddag bliver der indtaget det meste af en flaske hvidvin sammen med min vært og senere nok en gæst - der er på pilgrimsvandring - en franskmand, der kan engelsk og som er ansat som byrådssekretær i en kommune i Normandiet.
I kan nok tænke Jer, at det bliver noget af en sen eftermiddag, senere aftensmad og efterfølgende hygge i haven til ud på aftenen med vært og den franske pilgrim.
Jeg måtte holde mig godt i trappegelænderet op til værelset og fik efterfølgende lagt mig selv i seng.
Næste morgen skulle jeg ud på knap 30 km og var noget usikker på, hvordan det skulle gå.
Nu må I så hellere høre om morgenmaden.
Det var aftalt, at den skulle jeg have kl. 7.30 og da jeg kom ned stod der det største og mest omfattende morgenbord jeg har set længe. Jeg kunne ikke spise en fjerdedel af det.
Og ved siden af min plads lå der en madpakke til frokost på turen.
For frokost, vin, aftensmad, mere vin, morgenmad og frokostpakke samt overnatning betalte jeg beskedne 80€.                                   



TOLOSANA II – VANDREDAG 5

Start byMirande til Magiac
Dato10. juli 2020
Vejr+20C  – 22C overskyet
Højdemeter op300 m
Højdemeter ned310 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag23 km
Afstand tilbagelagt i alt138 km
Nu bevæger jeg mig igen ind på Via Tolosana efter en lille afstikker. Efter morgenmad, der var typisk fransk - Vejret har ændret sig siden i går. Det er blevet overskyet og 10 grader lavere end de foregående dage. Mere behageligt at vandre i.
Inden jeg vandrede ud af byen, skulle jeg lige se om byens store kirke var åben. Den var en rigtig gotisk bygning - mørk og dunkel.
Ud af Mirande gik vandringen overvejende på lokale asfaltveje, nu igennem et mere bakket terræn end de øvrige dage og nu var der også mere skov og skovbeklædte arealer. Det gav en lidt større afveksling i vandingen. 
Midtvejs på vandringen kom jeg forbi en borg, hvor der udover borgbygningen var flere små huse og en kirke. Alt meget velholdt og så beboet ud. Den lå på en bakkeside med udsigt over landskabet.
På vej ind i Marciac vandres forbi en af byens kirker, der har et meget højt tårn.
Kirken er lidt af et paradoks. En utrolig flot nylig renoveret indgangsportal, men oven over det er der spændt et net ud for at nedfaldende bygningsdele ikke skal ramme, når besøgende går ind og ud af kirken. Jeg går ind ad sidedøren til kirken for at besøge den indvendig og det viser sig, at kirkens alter er et meget flot stykke kirkekunst.
Marciac er en såkaldt "bastide" byfæstningsby, hvor bygningerne alle er bygget med facade med kolonnader ud til det firkantede torv midt i byen.
Jeg har booket overnatning på et af byens 2 hoteller. Jeg fornemmer, at jeg vist er den eneste gæst for dagens overnatning.
Hotellet har ikke restaurant, så jeg begiver mig ud i byen - der har omkring 1.200 indbyggere - for at se den og for at finde et sted for at få noget aftensmad og vand og noget let mad til en frokost på vandringen i morgen.
Jeg bookede overnatning på - Hotel Les Comtes de Pardiac - der ligger ud til torvet. For overnatning og morgenmad betalte jeg €64.