De små bakker er nu ved at blive plane og vinmarkerne er nu skiftet ud med majsmarker der endnu ikke er afhøstet.
Dagens vandring er dels på små trafikløse asfalterede lokalveje skiftende efter middag til et miks af grus og markveje og over græstier langs vandingskanaler frem til dagens slutmål - Santhia - en mellemstor stationsby på begyndelsen af Posletten.
Der er ikke mange højdemeter i dagens vandring, så det er ikke det som gør en træt, det er mere den direkte sol hele dagen. På dette tidspunkt af  året er man ikke vant til varmen og solen. Så det er i korte bukser og t-shirt med oprullede ærmer.
Omkring midtvejs vandres igennem Cavagliá. Byen er et pilgrimsmål på grund af den imponerende 1800 tals store kirke - Chiesa di San Michele Arcangelo.
Som nabo til kirken er et pilgrimskontor, hvor den lokale præst glædeligt deler stempel ud i mit pilgrimspas. Som modydelse skal jeg skrive mit navn og dato på kontorets væg og have taget et billede. det er en ringe mod ydelse.
Jeg tager et besøg i den imponerende kirke og tænder lys foran et alter i et sidekapel.
På en cafe i byen lykkes det at få en sandwich og en Fanta samt købt vand til resten af dagens van-
dring.
Fra Cavagliá er vandringen overvejende på grusveje og stier langs vandringskanaler.
Jeg vandre nu gennem agerland og her på den sidste del mod Santhia er der ikke nogen byer at vandre igennem.
som ofte når man vandre ind i en by kommer ind af "bagdøren", der gør man også til Santhiá, hvor man vandre ind i et villakvarter og derefter ind mod centrum og op på gågaden.
Det er en lørdag eftermiddag og gågaden er totalt død, intet er åbent, da jeg går ned af den mod stationen, hvor mit overnatningssted er beliggende. Jeg har booket overnatning på et hotel, der ligger ud til Via Francigena.
Vel ankommet spørger jeg til efter indtjekningen om det er muligt at få et måltid. det er det. Så jeg bestiller varmt mad og bliver vist til hotellets restaurant med hvid dug og tungt bestik. Og jeg er den eneste gæst.
Til hotellet er knyttet en større bar. Allerede da jeg ankommer er der mange gæster også ved bordene uden for på stationspladsen.
Til aftensmad køber jeg et stort pizzastykke og som "dessert" en Sprtiz med nødder, oliven, chips m.v. for sidder og kikker på, at ethvert krav om distance, mundbind og forsamling totalt tilsidesættes ved at indtil flere bryllupsgæster samler sig i baren. Godnat.
Jeg overnatter på Hotel Restaurante Vittoria, der som nævnt ligger ved stationen og for overnatning og morgenmad betaler jeg € 50.

Det var ikke noget prægtigt morgenbord en kop kedelig te og en croissant og et par godt ristede dagsgamle franskbrøds stykker med marmelade.
Vandrevejret var fint hele dagen, selvom det sidst på eftermiddagen godt nok var varmt.
Nu begynder naturen at løbe tør for bjerge og det går nu mere over i bakker, som bliver lave re og lavere.
Jeg er nu på vej ud i Po Sletten.
Dog skal jeg lige rundt på et par stenede sti stykker op og ned men ikke noget som giver problemer eller sved på panden.
Vandringen er på et miks af stier, markveje og asfalt veje og igennem en række små byer der ligger på bakkesiden.
Der er mange kirker langs Via Francigena og mange af dem er på denne vandring ikke åbne. De få der er, går jeg gerne ind i og tager en et lille hvil og sidder og kikker mig omkring i kirkerummet og ser på de religiøse udsmykninger der er. det giver en dejlig ro og kølighed på en varm dag.
Jeg er i dag vandret ind i regionen Pimonte og det betyder vinmarker og få højdemeter på vandringsdagen. 
Det betyder også, at der nu er ny skiltning på Via Francigena. De gule skilte med navn og tid til næste by og navn på vandrestien udskiftes nu med brune skilte med et vandrende par og piktogram af en pilgrim og navnet Via Francigena. Aflange skilte i vandringsretningen og firkantede skilte på stien.
Vandringen i dag er på 17 km, nok lige lidt nok, men overnatningsbyen er valgt ud fra, at der er begrænsede overnatningssteder åbne. 
Montalto Dora er faktisk en forstad til den noget større stationsby Ivera, som jeg skal vandre igen nem i morgen.
Mit overnatningssted er et B&B, der ligger centralt i byen i en lille gyde. Jeg har af udlejer fået en kode til porten ind til ejendommens gård og der er så en nøgle i døren til værelset. I prisen for overnatningen er både aftensmad og morgen mad og da jeg kommer står der også nogle muffins til en kop te.
Det er en ferielejlighed i stueetagen med en stor kombineret stue/spisestue/soveværelse. og et stort spisekøkken. 
En pizza i køleskabet lige til at varme i ovnen var min aftensmad.
Aftenvejret var skønt, så jeg tog en vandring rundt i byen og her fandt jeg hurtig ud af, at den er planlagt med lige gader der skærer hinanden.
Pæne gamle huse blandet med nyere i skøn forening. Ind imellem var der butikker i stueetagen sammen med kontorer.
Overnatningsstedet er et B&B - la taverna di Tony - i Montalto Dora. Jeg betale € 45 for overnatningen inkl. aftensmad og morgenmad.

Igen en dag med ikke så mange kilometer  og en rimelig flad vandring.
Startede ud efter en udmærket morgenmad og vandrede ned gennem byen og ud langs med floden Dora Balthea, der følges hele dagen til Pont Saint-Martin, der er dagens slutmål.
Det blev faktisk en rigtig interessant dag. Midt vejs på dagens vandring skulle igen over floden på det smalleste sted i Aosta dalen og  der hvor den igen udvider sig mod syd ligger Fort di Bard på en høj midt i dalen. Fæstningen er blevet renoveret for nogle år siden og er i dag en stor turistattraktion.
Som alt her i Italien er der restriktioner og der må kun komme et vist antal gæster ind. Men der er heller ikke mange turister, så jeg benyttede mig af at have god tid og tog et besøg op til fæstningen med elevator over de 4 afsnit for at komme op til hovedbygningen.
Hvilken udsigt mod nord og syd. 
Vel nede igen vandrede jeg videre mod syd og igen langs floden, hvor man vandre på en gammel romersk vej ind i byen Donnas. Inden man vandre ind i byen vandre man gennem den gamle romerske byport. 
Man kan se på vejen, hvor tidligere tiders kærrer har dannet spor og man kan samtidig se den originale romerske milesten - 37. mil.
Dagens slutmål er byen Pont Saint-Martin, der gennemskæres at en biflod til Dora Balthea - floden Lys.
Byen er interessant fordi den store romerske bro fra 1. århundrede har en spændende historie og er et flot eksempel på romernes bygningskunst.
Den kaldes Djævelens Bro, fordi Biskop af Tours - Saint Martin - indgik en pagt med Satan om, djævlen ville bygge en ny bro på en nat mod til gengæld herfor at få den første sjæl, der krydsede broen ved daggry. Det siges at djævlen siden ikke er set og forsvundet ned i vandt af floden Lys fordi den første sjæl der kom over broen var en hund.
Vandringen i dag var overvejende på asfalt vej og nogle få stykker på markveje. Godt skiltet og uden problemer at finde vandreruten.
efter at have tjekket ind på mit overnatningssted og fået vasket tøj, gik jeg en tru rundt i byen.
Jeg spiste aftensmad på hotellets restaurant og fik en udmærket menu.
Hotellet er beliggende på byens torv med udsigt til den romerske bro.
Hotellet - Ponte Romana - er et udmærket provinshotel med et pænt værelse.
Inkl. morgenmad betalte jeg € 43 for overnatningen.

Hvid dug og tøjserviet, tjener med visir serverede morgen bufetten ved ens bord. Stort udvalg af morgenmads produkter. Dejligt.
Dagens vandring er kort i km kun 14 km, så jeg havde god tid til morgenmad og tog en afstikker til kirken for at se om den var åben. Det var den.
I guidebogen var det noteret, at der var megen vandring på stier på bjergskråningen med afstikker gennem små bebyggelser. Og det var også korrekt. Det der IKKE stod var, at det var noget af de værste stier jeg har vandret på.
I Schweiz har jeg oplevet noget lignende, men her var der tale om en noget længere stivand ring og flere op og ned vandringer og meget stenede stier. 
Det er muligt at vandre nede i dalen langs hovedlandevejen, men det kan ikke anbefales på grund af trafikken.
Det er også muligt at tage toget mellem Saint Vincent og Verrès og det kan nog anbefales for ikke så øvede pilgrimsvandrere.
Jeg er gået over til at vandre med to vandre stave og det var jeg i dag meget glad for når jeg skulle vandre ned.
Det var direkte en ubehagelig vandring på
denne dags vandring. 
Som nævnt var det en kort dag.
Så jeg havde ikke noget hastværk med at komme til dagens slutmål - Verrès og vejret var rigtig godt vandringsvejr.
Midt på dagen kom jeg forbi en kirke og gik naturligvis med rygsæk og 2 vandre stave direkte ind i kirken der var stuvende fuld og hvor der var en messe i gang.
Det viste sig, at den gamle præst gik på pension og den nye prædikede for første gang.
De sidste få kilometer ind til Verrès var på en asfaltvej.
Der var også tid til at nyde en cappuccino på vejen ind i byen. 
Jeg har booket et hotel ved en rundkørsel og ud til Via Francigena. Det var oplyst, at der kunne tjekkes ind fra kl. 15.00, men der var lukket og låst,  så jeg måtte ringe til kontaktpersonen, som ville komme inden for et kvarter.
Fik samtidig at vide, at jeg var eneste gæst på hotellet idag og at jeg fik en kode, så jeg kunne gå og kommer som jeg ville ved at  benytte koden.
Fik samtidig at vide, at morgenmaden var arrangeret og stod på køl i køleskabet i morgen madssalen og at jeg selv kunne betjene mig i mor gentidlig.
Aftensmad gik jeg på jagt efter i byen og det endte igen med, at det blev pizza take away og nydt på værelset.
Jeg havde booket overnatning på - Relais St. Gilles - hvilket er et et hotel fra vel omkring 70èrne i pæn og ordentlig stand beliggende tæt på bykernen. Inkl. morgenmad betalte jeg € 72.

Hotellets morgenbuffet var erstattet med at morgenudbuddet var placeret på bordet foran en og så kunne man blot tage det som man havde lyst til.
Efter et godt morgenmåltid var det ud på dagens vandring i et rigtig godt vandrevejr.
VF appen beskriver dagens vandring som vanskelig og udfordrende. Det kan jeg kun bekræfte er korrekt.
Fra Fénis skulle jeg først over floden via broen og næst over hovedlandevejen SS26 for at vandre omkring 150 m op på bjergskråningen for at finde VF stien og begynder dagens vandring mod syd.
Dagens vandring startede ud på en lokal afsfaltvej og gok gennem små samlinger af huse og gårde for på et tidspunkt at gå over i markvej for at være en sti gennem en lille samling huse. Herefter gik det stejt op på en stenet sti. hvor der blev vandret over et kratområde med en fantastisk udsigt over  det smalleste sted i Aosta dalen.
Over et længere stykke vandrede man meget op og ned på en meget smal stenet sti på skråningen, hvor det ofte ikke ville være muligt at vandre uden om en anden vandrere.
Det krævede koncentration både når der skulle vandres op eller ned, især når der er store sten på stien og når der var stigninger på 15-20% både op og ned.
Her holder 4 km i timen ikke, så det blev til 19 km fra Fénis til den facionable større turistby Saint Vincent, der er beliggende på det smalleste sted i Aosta Dalen, hvor bjergene ligger tæt over for hinanden.
Saint Vincent er en kendt italiensk turistby mest for dets kasino og varme kilder og er derfor en by med mange hoteller på byen hovedgade. Der er alle topdesigner butikker og kendte restauranter.
Men i dag da jeg vandre ind i byen er den skyggen af sig selv, da der ikke er nogen turister, da både kasinoet og de termiske bade er lukkede på grund af Corona.
Vejret er skønt, så det er en ren sletren op ad hovedgaden, hvor der ikke er mange kunder og det er trist at se.
Jeg vandrede op til det hotel jeg havde booket og blev noget overrasket over beliggenheden med ud- sigt over dalen, men også at det var et af byens mest facionable hoteller **** for enden AF gågaden.
Efter et bad og vask af dagen brugte tøj, gik jeg tilbage ned af gågaden for at se om jeg skulle spise på en restaurant eller køb mad, som jeg kunne spise på værelset. Det blev det sidste.
Inkl. morgenmad måtte jeg betale €48 for en overnatning, hvilket jeg vil tro er vel omkring 1/3- del af normal pris.
Min overnatning var booket på Hotel Miramonti - som nævnt et **** hotel på byens gågade og med udsigt over dalen. dejligt stort veludstyret værelse i et meget velholdt hotel.
Prisen var ekseptionel lav - givet på grund af Coronasituationen - inkl. morgenmad € 48.