Norrköping har over 150.000 indbyggere og er 5. største by i Sverige.
Jeg valgte at overnatte blot for at tage tilbage til Söderköping og der tage en afslapningsdag inden jeg kører hjem igen.
Norrköping er som nævnt en stor by, men jeg har egentlig ikke tænkt mig at være turist byen, så derfor går jeg til stationen, hvor der også er en stor busstation, hvor jeg kan tage bus til Söderköping. Det tager ca. 20 min. med bussen.
Det er lørdag og dermed weekend i Söderköping, hvorfor byen er spækket med feriegæster både tilkørende som tilsejlende.
Jeg overnatter mellem lørdag og søndag på Hotel Laurenti og jeg kører efter morgenmad søndag tilbage til Holbæk de godt 600 km.
Kl. 7.00 startede jeg med at vandre ud gennem Motala med retning Vadstena. det var muligt at spisemorgenmad fra kl. 6.30. Dejligt.
Knap 22 km på små lokale - godt nok overvejende asfaltvej. Da jeg jo startede ud tidligt var jeg spændt på om de små lokale kirker var åbne så tidligt. Den første Västra Stenby Kyrka var det. Og den næste Hagebyhöga Kyrka var det også. Begge oprindelige middelalder kirker. Ved V. Stenby Kyrka stod en runesten fra det 800 århundrede.
6 km til næste kirke Hagebyhöga Kyrka på lokal vej. Som bynavnet henleder til, så ligger byen og kirke højt i terrænet. Når man står i indgangsdøren til Hagebyhöga Kyrka og vender sig om, kan man se Vadstena Klosterkyrka med det tynde høje spir med Vättern som baggrund. Den ligger 6 km borte.
Da jeg 1 1/2 time senere og lidt over middag vandrede ind i klosterkirken i Vadstena, var der middagsmesse og kirken var fyldt med kirkegængere. Jeg deltager gerne i en messe og nadveren. Og også denne gang.
Årsagen til den fyldte kirke fandt jeg senere ud af var, at det var Hellige Birgittas fødselsdag (dødsdag 23. juli 1373 i Rom) og derfor var der mange kirkegængere og birgittasøstre i kirken og de forretterne præster var i festornat.
Efter messen gik jeg til Pilgrimscentrum (kontoret), der ligger tæt på klosterkirken og fik udstedt et Birgittacertifikat på at jeg havde vandret fra, Söderköping til Vadstena. Et smukt bevis synes jeg, der har udsmykning efter en af Birgittasøstrenes udarbejdelse.
Det blev til i alt 148 vandrede kilometer på 6 vandredage i fantastisk vejr gennem noget af Østsveriges smukkeste natur og som bonus mange kilometer langs Gøtakanalen.
Nu rejser jeg tilbage til Söderköping for at hente min bil og på søndag køre tilbage til Holbæk.
Første tager jeg bussen fra Vadstena ved Hovtullen til Motala Station, det tager omkring 30 minutter til stationen. Herfra tager jeg tog til Norrköping. Togrejsen tager omkring 1½ time.
Jeg overnatter i Norrköping på Elite Grand Hotel Norrköping og betalte for overnatning inkl. morgenmad SEK 990.
Så vandrede jeg i dag ind i Motala efter 18 km. Byen har 30.000 indbyggere og er hovedbyen på Gøtakanalen, her hvor den løber ind i Vättern. Vättern er Sveriges næststørste sø. Motala har også en stor sejlerhavn og derfor en stor turistby.
Jeg startede ud relativ sent omkring kl. 9, fordi den første kirke var små 5 km fra Torpa Gård. Selv om klokken blev 10, hvor kirkerne sædvanligvis åbnes, skete der bare ikke noget. Så første kirke der ikke er åben blev Ekkebyboarnes Kyrka. Jeg gik en runde omkring på kirkegården og som alle de øvrige kirkegårde er denne også meget velholdt og med gravsten af kulturhistorisk værdi.
Derfra vandrede jeg videre af pittoresk småveje med den gode svenske grusbelægning og gennem små flækker videre til Vedemö, her leder afmærkningen ned til Motala Strøm, hvor vandringen skal fortsættes gennem et naturreservat langs søkanten. Men beplantningen var skulderhøj og markeringen af leden var usikker og skjult. Så jeg opgav og vandrede tilbage og igen op til landevejen. Det er jo hvad, der kan ske at der må vandres retur. Jeg gennem den første bebyggelse i Motala og vandre frem til stationen for at finde ud af hvornår og hvordan jeg kan købe billet til toget til Norrköping og videre til Söderköping.
Da jeg kommer ind til centrum, som er fyldt med husvogne og turister og i havnen ligger der mange sejlbåde og store lystjagter.
Inden jeg vandre frem til mit overnatningssted besøger jeg kirken, der ligger mellem Vättern og Motalas store torv. Kirken er åben og kirketjeneren får jeg en lang snak med om pilgrimsvandring og sluttelig stemples mit pilgrimspas og et venligt ord med på vandringen.
Vejret er en fortsættelse af de tidligere dages, sol, sol og op til +30C.
Her i Motala er der udeliv i byen og på havnen og lige nu er der sydlandsk stemning ved søbredden i byen.
Med de mange sejlere og turister er der mange cafeer og restauranter nede ved havnen.
Jeg overnatter på Best Western Motala StadsHotel ved torvet og betaler for overnatning inkl. morgenmad SEK 1.120.
Det varme vejr fortsætter ufortrødent. Op til +30C og sol fra en skyfri himmel. I dag vandrer jeg næsten 20 km langs Götakanalen venstre side af kanalen, hvor slæbestien ligger og idag udlagt som en dejlig velholdt grussti frem til Borensberg.
Da jeg startede ud i morges ved 7 tiden, havde jeg stien de første 15 km mere eller mindre for mig selv. Stille og roligt, nogle få cyklister og sejlbåde.
Borensberg er et stort sommerområde ud til Motala Strøm, så de sidste 5 km, var horder af turister på lejede cykler, motionister og andet godtfolk. De stakkels får der lå og hvilede sig i middagsheden måtte flytte sig, når turisterne kom for tæt på dem.
Svenska Kyrkans mange kirker, rummer stor variation og byggestiler og byggeår. Björkhällakyrken i dag er indviet i 1988 og er meget moderne. Kirken ligger på byens bakkeside og i den modsatte ende af byen i forhold til forløbet af Birgittaleden.
Jeg skulle dog vandre lidt længere i dag og efter i alt 25 km er jeg indlogeret på et Konference og Event Hotel midt ude i det bare landskab. Nyt dejligt hotel. Og så er der bl.a. motorbane og kæmpe haller til den kommercielle del. Eneste minus er at jeg selv skal stå for aftensmaden. Tun i olie og brød. Som dessert en croissant Men det er prøvet før.
Jeg overnatter på Torpa Gaard Konference og event Hotel ved Frännebro. Jeg betaler for overnatning inkl. morgenmad SEK 1.000.
Fra Linköping centrum vandrede jeg først ud gennem de sædvanlige forstadsområder og forbi et megacenter med et IKEA og Biltema m.v.
Derfra vandrede jeg på stier, der slyngede sig gennem et større nyere boligkvarter i Skäggetorp, hvor jeg bestemt ikke følte mig helt hjemme på grund af beboersammensætningen. Næppe mange af dem vil sætte deres ben i den lokale Skäggetorps Kyrka, som jeg nu var på vej frem til. I det her kvarter er en nyere kirke, måske fra omkring 60'erne. Faktisk er den fra 1965. Der var forberedelse til begravelse og jeg fik en snak med den lokale præst og et stempel i mit pilgrimspas.
Videre til endnu en landsby kirke i Kaga, der er fra 1100 tallet med nogle meget flotte og velbevarede kalkmalerier i hele kirken.
Herefter en lang vandring på cykelsti langs en meget befærdet hovedlandevej hvor der bl.a. kørte mange husvogne til campingpladserne. Den næste kirke jeg kom til var Verta Klosters Kyrka. Klosteret er det første i Sverige og nu er der klosterkirken tilbage. Derfra vandre jeg frem frem til et stort slusesystem ved Berg, hvorfra jeg de sidste 5 km vandrede langs Gøtakanalen.
Da jeg skal overnatte på vandrehjem i Ljungsbro, hvorfor jeg må bære aftensmad og morgenmad købt i et lokalt ICA frem til vandrehjemmet.
Det er i dag omkring +28C sol, gennem sløreskyer, men alligevel kan jeg godt mærke den megen sol og jeg er blevet godt brun/rød.
Jeg har vandret 24 km i dag, men tager man den direkte vej fra Linköping til Ljungsbro er der 14 km.
Jeg nu overnatter på Ljungsbro Vandrarhem , hvor jeg har eget værelse med toilet og fælles bad med 3 andre værelser. der er fælles køkken. Afsnittet jeg skal overnatte i har indgangen der hedder Karl Ludvig (?)
Det er meget forskellige gæster der overnatter her, bl.a. børnefamilier, ældre ægtepar på motorcykler eller cykler, inden-og udenlandske håndværkere og en så en enkelt dansk pilgrim.
For overnatning betalte jeg SEK 350 uden linned. Jeg havde selv silkesovepose og hurtigtørrende håndklæde med.
Det var et fantastisk ophold på Klefstad Gård. Inden jeg vandrede ud fik jeg et godt morgenmåltid. Jeg var åbenbart den eneste gæst denne nat.
Jeg vandrede først ud næsten kl. 9.00 - jeg vil have en kort dag foran mig. Det blev dog til 24 km.
Det var en lidt kedelig vandrevej, mest på asfalt og langs lidt mere befærdet vej gennem et ikke særlig interessant landskab og ingen seværdigheder.
Jeg vandrede ind gennem villakvarterer, der ligger på begge sider af Kinda kanal, der er en 80 km lang kanal - i lighed med Götakanalen - til Horn og Hycklinge mod syd.
De sidste 5 km var på cykelsti/gangsti ind mod Linköpings centrum, hvor jeg har booket hotel for overnatning.
Linköping har over 100.000 indbyggere og er nok mest kendt for, at SAAB - der byggede fly og biler - har hjemsted der.
Man kan sige meget om vejret, men der meget stabilt med sol fra morgen til aften. +18C om natten og nu her +25C fra skyfri himmel, mens jeg på en af Stortorgets udendørs restauranter sidder og venter på den bestilte aftensmad.
Det er helt sydlandsk stemning. Der er utrolig mange mennesker ude at hygge sig.
Inden var jeg på besøg i Linköpings Domkyrkan, der er opført fra det 1200 århundrede. Den er udtryksfuld i sin enkelhed og med morderne kirkekunst, herunder bl. a. meden moderne altertavle.
På vej tilbage til hotellet gik jeg en tur rundt i byen.
Jeg overnattede på Scandic Frimurarehotellet der er indrettet i den gamle Frimurerbygning. For overnatning inkl. morgenmad betalte jeg SEK 775.
Søndag i svensk sommer og sol. Heldigvis tilsat frisk brise.
Jeg startede vandringen fra kanalens havn og vandrede på trækstien langs Gøtakanalen godt 3 kilometer.
Derefter ud i den Östergötlandske natur på overvejende de gode svenske grusveje (uden huller) gennem små flækker og langs gårde og et gods' hovedbygning.
På vandringen besøgte jeg først Vestra Husby Kyrka, der ligger nogle få hundrede meter inde på en sidevej. Kirkerne er i sommerperioden åbne mellem kl. 10 0g 18.
I kirkerne på Birgittaleden kan man selv sætte kirkens stempel i sit pilgrimspas.
Jeg tændte nogle lyse og holdt en lille pause i kirken inden jeg vandrede videre.
Nogle kilometer længere fremme på vandringen kom jeg forbi Gårdebys Kyrka og holdt også et hvil, hvor jeg spiste noget af den medbragte morgenmad, som jeg havde købt dagen før. Jeg vandrede ud før jeg kunne få morgenmad og var forberedt på det.
Besøgende i kirkerne var både behagelige og spændende at se hvordan sognekirkerne er udsmykket og kirkegårdene er holdt og udlagt.
Jeg så faktisk ikke mange mennesker denne søndag højest en håndfuld familiefædre, der pudslede om de meget velholdte svenskrøde og lysegule træhuse med sirligt passede haver og grønne arealer.
Det var nu også mest vandring på små lokale veje, der løb gennem landskabet, gennem skove og marker.
Alt dette på de 35 lange kilometer fra, Söderköping til Linghem - Klefstad Gård - hvor jeg havde booket overnatning. Ingen nærmere overnatningsmulighed. Og alt det i op til +30C.
Jeg Løb tør for vand og måtte tappe hanevand ved en kirkerne. Jeg tror jeg drak 3 l vand på dagen.
det viser sig at ejendommen, jeg skal overnatte på har været i den samme slægts eje i 500 år (I læste rigtigt) i øvrigt et utroligt hyggeligt sted med en sød ældre morder og hendes yngre datter, som værter.
Jeg blev tilbud dejlig aftensmad og mit natlogis var et helt hus for mig selv den nat.
Det var et fantastisk ophold på Klefstad Gård. Der var så mørk en nat, at alle Mælkevejens stjerner kunne ses. Det sker sjældent.
Det var et dejligt stille og roligt sted lang ude på landet og for overnatning inkl. morgenmad betalte jeg SEK 765.
Der er omkring 575 km fra mit hjem til Söderköping. Der er motorvej bortset de sidste ca. 75 km. Så jeg bruger ca. 5 1/2 time på transporten.
Jeg har planlagt at køre ind til Vadstena og på Pilgrimscentrum købe et pilgrimspas til Birgittaleden.
Jeg har booket overnatning på forhånd på et mindre hotel i Söderköping, hvor det er muligt at parkere min bil de efterfølgende 6 - 7 dage.
Det er et fantastisk vejr, bedre end da jeg kørte hjemmefra. Sol fra skyfri himmel da jeg ankommer sidst på eftermiddag.
Det er en skøn typisk svensk by med en gammel bydel mellem Skt. Larentii Kyrka og Götakanal Havnen i byen.
den nye bydel ligger langs landvejen, der går gennem byen.
efter at have tjekket ind gik jeg en tur rundt i byen og besøgte Skt. Laurentii Kyrka og stemplede mit pilgrimspas med det første stempel, nu hvor jeg i morgen starter på min pilgrimsvandring på Birgittaleden.
Jeg er jo kommet til Østergötland i den svenske ferietid og der er utrolig mange feriegæster i byen. Det er også en rigtig petorisk lille by med havn og sluse som del af Götakanalen. Der er mange restauranter og overnatningssteder ellers er det campingvogne og husbiler, der står på parkeringspladserne.
Jeg overnatter på Hotel Lauranti og betalte SEK 1.095 inkl. morgenmad for overnatning i en pænt enkelværelse.
Det har været et positivt gensyn med Camino Francés fra León til Santiago.
I 2012 vandrede jeg fra Col de Somport til Santiago og året efter i 2013 sammen med min søn -Peter - fra ligeledes León.
Jeg har nu en sammenligning mellem den tidligere og nu tilendebragt vandring.
Normalt vandre jeg ikke en pilgrimsrute mere end een gang men undtagelsen er disse etaper på Camino Francés.
I de år der er gået, er flere af strækningerne på pilgrimsvejen blevet "forbedret" med ny belægning, så det nu er muligt at vandre stort set tørskoet og mange steder ikke vandre i gåsegang efter hinanden på smalle stier og flere steder er der også sket sikring, når er vandres over landeveje og især vandringen ind i Santiago er ruten blevet forlagt, så pilgrimme ikke blandet med den øvrige trafik. Vandringen ned fra Monte do Gozo er blevet den rene "Tivolisti".
Det kan man så mene om hvad man vil, men noget af råheden og tidligere tids autentiske udtryk er gået noget fløjten.
At pilgrimsvandre i en Cowid19 tid er noget særligt også på Camino Francés. Der er et begrænset antal pilgrimme på
caminoen. Mange udlændinge mangler og der er lukket mange overnatningssteder og cafeer og restauranter og albergues er også lukket mere eller mindre permanent.
Det gør naturligvis, at det virker noget tomt i byerne på pilgrimsruten og dermed på overnatningsstederne og cafeer og restauranter.
Vandringen ind i Santiago var også en oplevelse med næsten tomme gader og den tomme katedralplads, hvor der ikke var det sædvanlige leben.
På den anden side er det en befrielse, at der ikke er køer alle steder, både på cafeer og i katedralen.
Katedralen var langt fra så fyldt som almindeligvis.
Vejret har været udmærket nogle nogle dage med regn, hvilket er normalt. Et par af dem med ekstremt meget regn, men det må man også forvente når man er ude at vandre over 25 dage. De øvrige dage med overvejende sol og godt vandrevejr.
Jeg synes ikke udgifterne til overnatning og fortæring er blevet væsentlig større end hvad prisudviklingen må forvente. Da jeg overnatter ovevejende på hoteller o. lign. har jeg naturligvis lidt højere udgifter end dem der vælger at overnatte på albergues. Men prisstigninger på hotelovernatninger er også moderate.
Så sammenfattende har det være en god og fornøjelig pilgrimsvandring selv med de begrænsninger som Cowid19 har medført.
Billederne nedenfor er fra de 3 vandringer fra hhv. 2012, 2013 og 2021. Den viser i et vist omfang forskellen fra gang til gang.
Fra hotellet midt i centrum af Madrid tog jeg taxa til T4 i Madrid Lufthavn
Jeg ankom ca. 3 timer før afgang- som var rekommanderet af Iberia - på grund af sundhedskontrol m.v. inden boarding.
Det viste sig også, at det tog sin tid i lufthavnen ved indtjekningen, da det åbenbart ikke var gået op for personalet, at der ikke skulle Coronatest til for at flyve direkte til København, når en passager har Coronapas med fuld vaccination.
Efter nogen diskussion og personalets kontrol via baglandet, fik jeg et stort rødt stempel på mit boardingkort og gik så gennem sikkerhedskontrollen og videre til gateområdet.
Ved boarding var der igen diskussion om kravet af et Coronatest og igen måtte baglandet konsulteres. endelig blev jeg godkendt til at kunne gå ombord på flyet.
Flyet til København var omkring 3/4 fyldt.
Ved ankomsten i Kastrup blev flyet placeret ude på standpladsen og vi passagerer blev kørt til terminalen i en fjern ende af lufthavnen.
Her var der en meget lang kø i en række og næsten ingen i en anden, så jeg tog den korte række, hvilket viste sig at være den for passagerer med Coronapas, så vi kunne komme uden om sundhedstjek.
Jeg vil tro at der har været flere timers ventetid for de pasagere, der ikke var vaccineret.
Jeg blev hentet i Kastrup af min søn - Peter - og han var så flink at køre mig hjem til Holbæk.