Vi har en del kilometer foran os, så igen ud i mørke. Denne gang vandre jeg sammen med det spanske ægtepar som overnattede i sammen Casa Rual som jeg. Det gik galt med at finde den første afgrening, så vi fik vandret ca 2 km forkert. Ærgerligt, men det sker, især i mørke og især når man snakker for meget og ikke ser sig ordentlig for efter de gule pile. Og vandringen i dag bliver lidt at en noget særlig oplevelse, da vi fået oplyst, at vi skal forvente ikke at kunne vandre uden vi skal ind på en ejers land, hvor ejeren har afspærret ca. 4 km af Via de la Plata på grund af, at han mener caminoen ikke går over hans land. Imidlertid mener lokalbefolkningen han har uret og der er indledet en retssag om striden. Men om alt er, så skal vi forcere mindst 2 vejspærringer i form af høje hegnsporte, der er aflåst. Det viste sig, at der kun blev tale om en. Den var godt nok 2 m høj, men rimelig nemt at komme over. Og så var det bare at vente på om ejeren standsede os. Det blev der nu ikke tale om. Så forløbet blev ret problemfrit. endemålet er Carcaboso, hvor der et privat albergue.
Det ligger ud til en landvej, er i og for sig ganske nydeligt om gammeldags, da det er ældre kone som ejer og bestyrer det - Elena. Det viser sig, at der både er enkelt værelser med eget bad og toilet og flere sengs værelser. Elena taler uendeligt og det er svært at blive klog på hvad hun mener, men efter nogen parlementeren lykkes det mig at tilkæmpe et af enkelt værelserne. Vejret er nu blevet sol og varmt igen, så alt det våde tøj kan nu vaskes og blive tørt igen.


Cacaboso
 
Byen ligger ud til en stor landevej og har vel fra tidligere tid haft betydning som overnatningssted inden motorvejene blev bygget i Spanien. Nu er byen gået i stå, kun gamle mennesker ses i byen og jeg vil tro at de unge mennesker enten er flyttet til nærmest store byer for at arbejde der. Der bor ca. 1.000 mennesker i den ellers pæne og rene by med en købmandsbutik, et apotek, bageri og et par andre forretninger.