Efter gårsdagens regn var det en ikke særlig fornøjelig vandring, på smattede jordveje, hvor jorden klæbede til skoene og hvor det var glat så man sked mange gange.
Jeg tror, jeg har slidbaner under mine sko, der ikke, hvis de var dæk på en bil, ville blive godkendt ved et syn. Så skoene må kasseres til caminovandring efter denne tur.
Mèrida skal vær noget særligt, så derfor havde jeg forventet at vandrevejen ind til byen var noget særligt. Den var rædselsfuld. Et gammelt udslidt industri område med bygninger der mere eller mindre er faldet sammen ud til en beskidt hullet grusvej med grimme vandpytter.
Så taber man altså noget af modet og glæden ved at komme til en by.

Mèrida
 
Mèrida er den by uden for Italien, der har de bedst bevarede kulturminder fra romertiden. De er mange og de er velbevarede.
Blot for at nævne Acueducto de los Milagros, 2 store amfiteatre, en romersk bydel med "vandværk", flere romerske huse m.v. Bygningsværker der skal ses. Og så den længste romerske bro, der nogensinde er bygget.
Mèrida var den største by uden for Rom i Romerriget.