Så vandrede jeg i dag ind i Motala efter 18 km. Byen har 30.000 indbyggere og er hovedbyen på Gøtakanalen, her hvor den løber ind i Vättern. Vättern er Sveriges næststørste sø. Motala har også en stor sejlerhavn og derfor en stor turistby.
Jeg startede ud relativ sent omkring kl. 9, fordi den første kirke var små 5 km fra Torpa Gård. Selv om klokken blev 10, hvor kirkerne sædvanligvis åbnes, skete der bare ikke noget. Så første kirke der ikke er åben blev Ekkebyboarnes Kyrka. Jeg gik en runde omkring på kirkegården og som alle de øvrige kirkegårde er denne også meget velholdt og med gravsten af kulturhistorisk værdi.
Derfra vandrede jeg videre af pittoresk småveje med den gode svenske grusbelægning og gennem små flækker videre til Vedemö, her leder afmærkningen ned til Motala Strøm, hvor vandringen skal fortsættes gennem et naturreservat langs søkanten. Men beplantningen var skulderhøj og markeringen af leden var usikker og skjult. Så jeg opgav og vandrede tilbage og igen op til landevejen. Det er jo hvad, der kan ske at der må vandres retur. Jeg gennem den første bebyggelse i Motala og vandre frem til stationen for at finde ud af hvornår og hvordan jeg kan købe billet til toget til Norrköping og videre til Söderköping.
Da jeg kommer ind til centrum, som er fyldt med husvogne og turister og i havnen ligger der mange sejlbåde og store lystjagter.
Inden jeg vandre frem til mit overnatningssted besøger jeg kirken, der ligger mellem Vättern og Motalas store torv. Kirken er åben og kirketjeneren får jeg en lang snak med om pilgrimsvandring og sluttelig stemples mit pilgrimspas og et venligt ord med på vandringen.
Vejret er en fortsættelse af de tidligere dages, sol, sol og op til +30C.
Her i Motala er der udeliv i byen og på havnen og lige nu er der sydlandsk stemning ved søbredden i byen.
Med de mange sejlere og turister er der mange cafeer og restauranter nede ved havnen.
Jeg overnatter på Best Western Motala StadsHotel ved torvet og betaler for overnatning inkl. morgenmad SEK 1.120.