Via Tolosana tager sin begyndelse ved byens katedral Eglise Saint-Trophime. Enten kan du vandre på diget langs Le Petit Rhone eller også syd om over til Gimeaux og Saliers til Saint-Gilles du Gard. Man vandre gennem Camargue, der er det gamle floddelta. Jeg ankom sidst på eftermiddagen med tog fra Montpellier, hvor jeg tidligere på dagen var landet med fly fra København. Stationen ligger ud til Rhone floden og dermed en kort vandring til det hotel jeg havde booket. Efter at have tjekket ind, gik jeg først op til og rundt om romerske amfiteater og derefter over til katedralen for et besøg. Jeg deltog i aftenmessen og fik en ældre flink dame til at give mig det første stempel i mit pilgrimspas. Efterfølgende gik jeg videre ud for at spise aftensmad. Fandt en burgerbar. Fik også købt vand og lidt proviant til næste dags vandring. Imidlertid lovede vejrudsigten regn første dag. Arlés ligger ud til Midddelhavet ved Rhôn deltaet. Byen stammer tilbage fra romertiden. Byen er kendt for ikke blot amfiteatret, men også for en mere end 50 km lang akvædukt. Arlés har omkring 50.000 indbyggere og er en UNESCO kulturarv by. Byen er også kendt for, at Van Gogh har boet der og udført en række malerier med motiver fra byen. Han var facineret af lyset i området. Byen er udgangspunkt for pilgrimsvandringer mod Santiago de Compostela. Udgangspunktet er katedralen Église Saint-Trophine. Byen har også en tyrefægterarena med plads til 12.000 tilskuere. Så der er mange turistattraktioner.
Jeg har booket overnatning på Hotel Le Belvedere, der ligger ud til et lille torv tæt på det romerske amfiteatret og Arles Katedral. Hotellet har få værelser og det værelse jeg overnatter i er rent, pænt og nydeligt. For overnatning inkl. morgenmad, der er en pæn morgenmadsbuffet betalte jeg €53.