De små bakker er nu ved at blive plane og vinmarkerne er nu skiftet ud med majsmarker der endnu ikke er afhøstet.
Dagens vandring er dels på små trafikløse asfalterede lokalveje skiftende efter middag til et miks af grus og markveje og over græstier langs vandingskanaler frem til dagens slutmål - Santhia - en mellemstor stationsby på begyndelsen af Posletten.
Der er ikke mange højdemeter i dagens vandring, så det er ikke det som gør en træt, det er mere den direkte sol hele dagen. På dette tidspunkt af  året er man ikke vant til varmen og solen. Så det er i korte bukser og t-shirt med oprullede ærmer.
Omkring midtvejs vandres igennem Cavagliá. Byen er et pilgrimsmål på grund af den imponerende 1800 tals store kirke - Chiesa di San Michele Arcangelo.
Som nabo til kirken er et pilgrimskontor, hvor den lokale præst glædeligt deler stempel ud i mit pilgrimspas. Som modydelse skal jeg skrive mit navn og dato på kontorets væg og have taget et billede. det er en ringe mod ydelse.
Jeg tager et besøg i den imponerende kirke og tænder lys foran et alter i et sidekapel.
På en cafe i byen lykkes det at få en sandwich og en Fanta samt købt vand til resten af dagens van-
dring.
Fra Cavagliá er vandringen overvejende på grusveje og stier langs vandringskanaler.
Jeg vandre nu gennem agerland og her på den sidste del mod Santhia er der ikke nogen byer at vandre igennem.
som ofte når man vandre ind i en by kommer ind af "bagdøren", der gør man også til Santhiá, hvor man vandre ind i et villakvarter og derefter ind mod centrum og op på gågaden.
Det er en lørdag eftermiddag og gågaden er totalt død, intet er åbent, da jeg går ned af den mod stationen, hvor mit overnatningssted er beliggende. Jeg har booket overnatning på et hotel, der ligger ud til Via Francigena.
Vel ankommet spørger jeg til efter indtjekningen om det er muligt at få et måltid. det er det. Så jeg bestiller varmt mad og bliver vist til hotellets restaurant med hvid dug og tungt bestik. Og jeg er den eneste gæst.
Til hotellet er knyttet en større bar. Allerede da jeg ankommer er der mange gæster også ved bordene uden for på stationspladsen.
Til aftensmad køber jeg et stort pizzastykke og som "dessert" en Sprtiz med nødder, oliven, chips m.v. for sidder og kikker på, at ethvert krav om distance, mundbind og forsamling totalt tilsidesættes ved at indtil flere bryllupsgæster samler sig i baren. Godnat.
Jeg overnatter på Hotel Restaurante Vittoria, der som nævnt ligger ved stationen og for overnatning og morgenmad betaler jeg € 50.