"Via Francigena er en oplevelse, som man ikke bør være foruden." Det skrev jeg i første dels sammenfatning- og det står jeg fortsat ved. Det er efter min ringe opfattelse en pilgrimsvandring man skal unde sig selv. Vandringen fra Piacenza til Rom er uforglemmelig. Gennem regioner Emilia Romangna, Toscana og Lazio. Efter Fidenza begynder vandringen op i Appinninierne med de høje grønne bakker og senere udsigten til bjergene. I Appinninierne vandres over passe ved Della Cica, som markere grænsen mellem regionerne Emilia Romangna og Toscane. Toascana har bare alt i natur, Apppinninerne, Middelhavet, Bolsena Søen, de rullende bakker igennem hele regionen med de højeste ved grænsen til regionen Lazio. Lazios bakkede landskab fortsætter og lader ud jo længere man når mod Rom. Religionen betyder forsat meget i Italien og det betyder så samtidig, at der er utrolig mange kirker og katedraler, klostre og andre religiøse kulturminder. Fra Piazenca til Rom er der ikke mindre end 22 katedraler foruden katedralen i Milano og Peterskirken. Jeg har besøgt dem alle, nogle var dog ikke tilgængelig, da de var lukket på besøgstids punktet. Derudover er der renæssancebyerne i regionerne, som på Via Francigena bl.a. er Pontremoli, Sarzana, Massa, Camaiore, Pietrasanta, Lucca, Altopascio, San Miniato, Gambassi Terme, San Gimignano, Call Valle d'Elsa, Monteriggioni, Siena, Buonconvento, San Quirico d'Orcia, Radicofani, Acquapendente, Bolsena, Montefiacone, Viterbo, Capranica og Sutri. Nogle er mere kendte end andre, men de er med fantastisk velbevarede gamle bykerner, hvor de nye byer er vokset uden om, Jeg har vandret igennem ca. 125 navngivne byer/landsbyer/flækker og har vel set eller besøgt ligeså mange små g større kirker. Flere af de nævnte byer har jo øvet enorm indflydelse på den måde vi her i Europa lever og ser verden på. Byerne er fulde af imponerende bygninger og indeholder fantastiske kulturrigdomme, som vi på ingen måde er i stand til at frembringe. Alle disse indtryk fra landskab, byer, bygninger, befolkning og ikke mindst vejret, som har været med mig, er uforglemmelige og sat sig i sjælen, som en fantastisk oplevelse. PILGRIMSFÆRDPILGIMSVANDRING Hvad fik jeg ud af det? At afslutte sin pilgrimsfærd/vandring i kristendommens helligste sted Peterskirken er en stor oplevelse. At vandre til apostlen Peters grav gør et stærkt indtryk. Paven har udmeldt 2016 til et Helligt År og derved fik jeg samtidig lejlighed til at kunne vandre ind i Peterskirken gennem Den Hellige Dør, gør jo ikke oplevelsen mindre. Som protestant har jeg jo ikke det samme forhold til syndsforladelse om katolikker har, men derfor er det trods alt et specielt minde. Jeg har jo vandret nu over 5.000 km på pilgrimsveje i Europa, mest i Spanien. Nu har jeg så også vandret til 2 ud af 3 af de største den kristne kirkes pilgrimsmål. Det 3. og sidste er jo Jerusalem. Ved pilgrimsvandring til Rom modtager du som dokumentation på afslutningen af din pilgrimsfærd/vandring - Testimonium - på pilgrimskontoret i Vatikanet. Så her har I så mit Testimonium, som ovenikøbet er udstedt på min 70 års fødselsdag. Og det er jeg svært tilfreds med i min alder at have tilbagelagt en vandring på Via Francigena på 1.029 km ud af den samlede afstand fra Canterbury i England til Rom i Italien på ca. 1.900 km. Tak fordi du læste med. Erik Hjulmand
