Vandringen om morgenen ud af Fidenza var gennem mennesketomme gågader og ud gennem et nyere industrikvarter langs en morgenbefærdet landevej, som er fødevej til Autostradaen.
Via Francigena er ikke en bestemt rute, der gives næsten hver dag alternative muligheder for dagens vandring. Og når man ikke tidligere har været på egnen, er det vanskeligt at vurdere, hvilken af alternativerne, som findes bedst for dagen. Beskrivelsen i guidebogen er ikke altid fyldestgørende til et valg.
Men dagens vandring blive igen på en del mindre veje med asfalt og på en sti langs autostradaen.
Vel halvvejs på dagens vandring angiver dagens valgte, rute, hvor man skal igennem en viadukt under motorvejen og man efterfølgende skal vandre langs Fiume Taro - floden Taro.
Rigtignok før et meget stort fabriksanlæg (hvor der bygges boligpavilloner) skal jeg gennem en smal viadukt under motorvejen. Og den er fyldt med ulækkert vand i ca. 15 cm højde.
Tidligere vandrere har forsøgt at være hjælpsomme med at smide lidt sten af vekslende størrelse ud i sølet men tæt på betonsiden, men de når ikke hele vejen igennem.
Der er ikke nogen anden vej end frem. Rask beslutning er så hurtigt som muligt at løbe igennem det ulækre vand med sko og strømper på. Og sådan gjort. Æv for en oplevelse.
Næste udfordring er på den anden side er at finde den rigtige sti i et overgroet terræn, hvor der ikke rigtig er nogen egentlig sti og guidebogens angivelse kan tolkes, som man selv vil.
Med brug af GoggleMaps, guidebog og kompasretning lykkedes det efter godt et kvarters afsøgning i denne bevoksning, at finde nogle cykelspor og skoaftryk og som viste sig at lede mig på rette spor. Så nu var jeg på vej i ret retning og til Fornovo di Taro. Byen ligger på modsat side af floden.
Jeg har ikke kunnet booke nogen overnatning i byen og forsøger på en bar før broen at få oplysninger om overnatningsmuligheder. Da vært og gæster ikke kan engelsk og jeg ikke italiensk går det hele op i hat og briller.
Forsynet med en seddel hvor jeg troede der stod Hotel Ricco i Sante Maria gik jeg fornøjet over broen og som sagt til venstre ind i byen. Mødte en politibetjent som forklarede mig vejen til Otello Sante Maria i Ricco - 4 km ud af vejen og 2 gange til højre. Altså bagud.
Otello Sante Maria viste sig at være en oase, da der først viste sig en hospetalero (vært) Han var for øvrigt parkistaner og kristen. Så er det sat på plads.
Vel modtaget sidst på dagen med igen våde fødder, tog jeg et bad og tog rent tøj på. Fik et dejligt aftensmåltid sammen med værten og hans kone. Flygtet for 7 år siden fra Pakistan på grund af forfølgelse af kristent mindretal.
Min overnatning var en lejlighed i 2 etager med køkken og 2 badeværelser og opholdsstue og soveværelse. Ren luksus.
