Mødet med Piacenza var måske ikke det bedste. Efter at have tilbagelagt ca. 1 time i
tog fra Milano steg jeg af toget og vandrede fra stationen mod syd ud af byen.
Piacenza er en by på ca. 100.000 indbyg gere og ligger på sydsiden af Po mellem floderne Trebbia og Taro.
Ca. 2 km fra centrum havde jeg booket værelse på et hotel ud til Via Francigena.
Velankommet blev jeg mødt med besked om, at hotellet var fuldt booket. Det beklagede man og henviste mig til et andet hotel 1 km nærmere centrum.
Det var så i øvrigt et langt pænere hotel.
Efter at have fået et godt morgenmåltid vandrede jeg ud på den første dags vandring mod syd, hvor dagens etape ender i Fidenza.
De første ca. 8 km er på Via Emilia (SS). Det skal vise sig at være noget af den mest trafikerede hovedlandevej, som i øvrigt mellem Piacenza og Fidenza og den får jeg så bekendtskab med over halvdelen af dagen. På et tidspunkt i løbet af formiddagen begynder det at regne og det vare ved on and off i løbet af dagen.
Efter små 15 km vandring kommer jeg ved Roveleto til et vadested. Det er fyldt med dog klart vand, men så højt, at det er nødvendigt at zip af til korte bukser og sko og strømer af. Ikke just nogen fornøjelse i regn, hvor det er umuligt på den anden side at få tørret fødder.
Efter ca. 2 km yderligere vandring er der igen et vadested, men denne gang er vandet mudret og der er megen strøm og umuligt at passere på forsvarligvis.
Jeg må finde en alternativ vej over det kraftige vandløb og det kommer så til at koste mig en omvej på 2 x 4 km nemlig først nord på og så igen syd på.
Cattedrale di Santa Maria Assunta e Santa Giustina
Piacenza
Katedralen i Piacenza er opført mellem 1122 til 1233 og er en af de flotteste romanske kirkebygninger i Norditalien.
Katedralen har et tårn på 85 m højde og facaden er 32 m høj.