CAMINO PORTUGUÉS – DAG 7

Start byPossos til Ponte do Espinhal
Dato19. september 2016
Vejr+35C sol / let vind
Højdemeter op345 m
Højdemeter ned445 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag28 km
Afstand tilbagelagt i alt243 km
Min vært havde efter aftale med mig aftenen i forvejen et dejligt morgenbord klar kl. 7.00, så jeg kunne komme afsted lidt tidligt.
Da jeg var klar til at vandre ud, tilbød min vært mig at køre mig til Alvaiãzere, så jeg kunne påbegynde vandringen på Camino Portugués i byen. Det takkede jeg ja til.
Utrolig nok mødte jeg da igen det tyske ægtepar og nu var der stødt et ældre ægtepar til.
Umiddelbart kunne jeg ikke til dagens endemål Rabacal fine et egnet overnatningssted, så valget faldt på et nyere designerhotel lidt uden for caminoen. Igen.
Også id ag måtte jeg vandre uden for caminoen de sidste godt 10 km, men oplevelsen var fantastisk. Jeg kom til at vandre i noget af det mest øde, men også utrolig smukt og betagende naturlandskab og ovenikøbet på en rigtig god grusvej.
Som en overraskelse midt ude i ingenting var et hold vejarbejdere med en stor vejhøvl, gravemaskine m.v. i gang med at rette grusvejen af og op. Man oplever et og andet også uden for caminoen.
Caminoen snor sig gennem det bakkede terræn, hvor den første 1/3-del er på asfalterede små lokale veje, gennem nogle småbebyggelser. Senere går vandringen igennem eucalyptuslunde på markstier og markveje.
2/3-del på dagens vandring skal jeg vandre uden for caminoen og må igen ty til GoogleMaps uundværlige hjælp for at finde den rette og mest nemme vej til mit overnatningssted ca. 11 km øst for Rabacal.
Valget af vandrevej overrasker mig meget, da jeg kommer ud i et utrolig flot, men lidt goldt landskab, hvor der absolut ikke er hverken byer eller beboelser i syns omkreds. Men bare uspoleret natur med vejen jeg vandre på, som ind i mellem bliver til sandbanker, der vandres over.
Således ca. 10 km i 35 C varme med sol fra en skyfri himmel gør indhug på vandbeholdningen og den kommer faretruende nær de sidste 2 3 mundfulde.
Men pludselig bag en ås ses en lille by og foran den se en trafikeret vej, så nu er der ikke så langt til en mulig optankning og forsyning med væske. Dejligt.
Og ganske rigtigt i den lille by, hvor landevejen løber igennem er der en cafe, hvor en ældre kone har sit udkomme.
Hun får en ordre på en kold Fanta og et glas koldt hvidvin samt ønsket om at servere mig et par gode sandwich, en med skinke og en med ost begge med tomat. Yderligere køber 3 ½ l flasker vand, så beholdning kan blive intakt igen.
Betalingen for herligheden er nærmest så beskeden at den ikke skal skrives.
Ind i mellem har man svært ved at forstå, at der kan opretholdes et levevis for den betaling som afkræves på sådanne steder. Så der bliver også lagt lidt drikkepenge oveni, som der takkes utrolig for.

Ponte do Espinhal

Byen har omkring 775 indbyggere og ligger ca. 11km fra Rabacal.
Imellem ligger Penela, som nok er mest kendt for en borg fra tiden hvor Spanien uddrev maurerne fra den Iberiske Halvø.

Hotel Dvecitania
 
Hotellet er et få år gammel designerhotel med tema fra den gamle Rom.
Hotellet ligger ved et motorvejskryds. det ligger i øvrigt lidt uden for byen.
Restauranten er af høj kvalitet og med en rigtig godt køkken, herunder en god morgenmadsbuffet.
40 € for opholdet

Skriv et svar