Man skal lige vende sig til, at er lidt tidligere lyst om morgenen (på denne årstid) og man skal også vende sigt til, at lyset er et andet end i DK. Og man skal vende sig til, at det hen på tidlig eftermiddag begynder at blive tusmørke.
Når, men jeg var tidlig oppe for når man er den eneste gæst, så er der stille og man kan begynde dagen langsom.
Dagens morgenmad var meget varieret og godt og da jeg ikke havde nogen anelse om, hvordan det ville være med hensyn til at få noget at spise i løbet af dagen. Så jeg fik smurt et par stykker brød med belagt med hård ost.
Og formiddagen gik med vandring igennem et meget tørt og meget forskelligt landskab.
Den første del af vandringen var igennem Tur'an Valley ud gennem Beit Kesh Forrest. Skov? OK. Jo, der er skov men det er noget rørt noget på denne årstid.
Vandringen var også forbi og omkring en militær zone og frem til Kibbutz Lavi er der ingen mulige forsyningssteder bortset fra en lille meget besøgt cafe. Cafeen ligger lige ved hovedindgangen til militærforlægning. Den kunne byde på nogle rigtig gode sandwich. Så der røg en ekstra i rygsækken og der blev også tanket op med væske.
Vandringen var også forbi og omkring en militær zone og frem til Kibbutz Lavi er der ingen mulige forsyningssteder bortset fra en lille meget besøgt cafe. Cafeen ligger lige ved hovedindgangen til militærforlægning. Den kunne byde på nogle rigtig gode sandwich. Så der røg en ekstra i rygsækken og der blev også tanket op med væske.
Der vandres ikke ind i Kibbutz Lavi men uden om landsbyen og frem til Horns of Hattin, som er et meget historisk betydende punkt. På Horns of Hattin blev i 1187 den franske korsfarerhær totalt udslettet af den muslimske hær ledet af Saladin
Lad mig nævne, at Horns of Hattin var også nær ved at tage livet af mig, næsten.
Horns of Hattin er et platau ca. 100 m højre end omgivelserne og er noget besværligt at vandre op på, da man nærmest skal kravle op. Når man kommer op på det flade platau, har man en fantastisk udsigt ud over hele området 360g rundt.
At komme ned i den modsatte ende lykkedes mig ikke, da jeg ikke fandt vejen ned, som nærmest måtte være en nedstigning fra et bjerg. Så jeg besluttede at klatre ned den samme vej som jeg kravlede op.
Det gav så nogle andre problemer, nemlig at jeg måtte vandre en omvej og forcere pigtrådshegn.
Nu er jeg kommet ud i et meget spændende landskab, stenet, tørt og ensomt. Langt mellem bebyggelserne og langt mellem de spredte landbrugsbygninger. Bevoksningen er spredte buske, der er tornede og i forskellig størrelse, omfang og højde. Der er iblandet en form for tidsler også i varierende højde. Der er ikke stier der er vandret til, så man er nødt til at være opmærksom på de markeringer der er på de større sten og klipper. Men det er ikke svært at finde retningen.
Uden for skovområderne og men ude på markerne, er det er udspændt pigtrådshegn imellem jordlodderne (selvom de er store), så man skal over hegnene foregår det enten gennem låger, som der enten skal kratres over eller lukkes op og lukkes igen eller igennem en form for sluse, som kvæg ikke kan komme igennem. Og endelig er der på veje og de brede stier et anlæg i vejen vor kvæg ikke kan komme over og som skal passeres med varsomhed.
Som nævnt er der mange pigtrådhegn, da det er naturligt at hegne marker både med og uden afgrøder ind. Så det er ikke bare sådan at man kan lave nogle "shotcuts" gennem terrænet for det er ikke sikket man kan komme over eller under hegnene.
Da jeg skulle tilbage fra Horns of Hattins, må jeg ud på en mark. Jeg fik lov af en traktorføre, at vandre over marken og han gav orientering om, at der på et bestemt punkt var muligt at krybe under hegnet og senere på den anden side at finde en udgang til den lokale vej. Så jeg måtte ned på maven og krybe under pigtrådshegne ved at smide rygsækken og vandre staven over først. Det kunne lige med nød og næppe lade sig gøre.
Da jeg var nede på dalbunden igen, måtte jeg vandre langs en befærdet vej, hvor der også var lastvognstrafik. Og det er vist ikke særlig tit at trafikkanterne oplever rygsækvandre på landevejen, så der var ikke meget hensyn. Og der var kun den hvide stribe at vandre på.
Jeg skal overnatte i Moshav Arbel i et eksklusivt Hollyday Homes Area, hvor der er selvstændige huse med ferielejligheder og en centralbygning med en skøn restaurant. Det er ikke et billigt sted at overnatte, men det er faktisk kun 3 overnatningssteder i området og det ligger mest centralt for næste dags vandring op til Mount Arbel.
Jeg har faktisk et hus for mig selv, hvor jeg har en af de 3 lejligheder. Stor himmelseng, spabadekar, stor opholdsstue med fladskærm, toilet med brusebad og køkkenafsnit. Hvad skal jeg bruge al den plads til? Ren luksus.
Kl. 20,00 skal jeg spise en 3 rettes menu og sammen med et ældre engelsk ægtepar og et jødisk ægtepar er jeg åbenbart de eneste der skal spise aftensmad. Alle de øvrige gæster ved ikke hvad de gik glip af den aften. Det var et udsøgt skønt måltid. Til det bestilte jeg israelsk hvidvin og afsluttende med en kop the.
Hele opholdet inkl. det bedste morgenbord jeg indtil nu har fået en morgen - og jeg har prøvet nogle utrolig dejlige - måtte jeg betale 160$. Så betalingskortet måtte på arbejde.
Vejret denne aften var lunt og dejligt, så jeg var ude at se nattehimlen, hvor der var så mørkt, at hele stjernehimmelen kunne ses. Selv de mindste og svageste stjerner. Og tænk sig kun få kilometer ude i horisonten, der ligger Galilee Sea 350 højdemeter nede. Det blive en spændende ny dag.
