VIA DI FRANCESCO – DAG 5

Start byBadia Patraglia til Santuario della Verna
Dato29. maj 2017
Vejr+30C sol / skyfrit
Højdemeter op1.194 m
Højdemeter ned959 m
Sværhedsgradhård
Afstand tilbagelagt i dag24 km
Afstand tilbagelagt i alt107 km
SANTUARIO DELLA VERNA

Grev Orlando af Chiusi gav La Verna til Francis den 8. maj 1213 som et specielt sted for retræte og i 1218 lod han bygge kapellet Santa Maria degli Angeli. Det er blevet et helt specielt sted for italienerne, som jo ser Franz som deres skytshelgen. Det er et stort kloster kompleks med en specielt stemning og som er meget besøgt. Det ligger utrolig smukt med en fantastisk udsigt ud over Alvernia. Klosterkirken har som relikvie en af Franze's munkekutter. Kirken er smukt udsmykket. Vandringen op til klosteret nede fra byen er en anstrengende vandring, da klosteret ligger højt op over byen.

DAGENS VANDRING

På grund af de mange højdemeter valgte jeg i dag at vandre på asfaltvejen. Det var såmen ikke noget dårligt valg. Der er bare ingen skygge, så det er anstrengende, at vandre op og ned, men mere behageligt end de stejle op- og nedstigninger, som der ifølge guidebogen kan forventes på pilgrimsvejen.
Nu er det ikke fordi de lokale veje er særlig trafikeret - jeg tror jeg på dagen mødte - vel under 10 køretøjer.
Vandringen er gennem et nu mere markant og bakket terræn og landskab.
På vejen ind mod La Verna ses klosteret op til venstre liggende på ligesom en klippeafsats. Nede fra synes klosteret ikke af noget særligt, men når man først kommer op til det, er komplekset faktisk meget stort. Klosteret ligge lidt uden for byen.

DAGENS OPLEVELSER

Dagen bliver interessant, idet målet for dagens vandring er La Verna, hvor klostret som blev France's blev meget knyttet til og som han brugte til sine mange meditationer.
På vejen mødte jeg en større fåreflok, som havde lagt sig halvvejs ud på vejen og da jeg ville gå forbi flokken vågnede den op og det gjorde så også 3 større vogterhunde. De var nu mere støjende en aggressive og især min stav havde de respekt for. Men man bliver dog lidt forskrækket, når man ikke har set hundene på forhånd. De var nok også sløve af varmen.
Da jeg havde fået mit værelse anvist og havde fået et bad vandrede jeg op til klosteret for at besøge og bese dette. Jeg deltog en i meget gribende messe, sammen med munkene.
Messen blev holdt i et meget smukt lille kapel, Chapel of Santa Maria degli Angelien i klosterkomplekset.

DAGENS OVERNATNINGSSTED

HOTEL DA GIOVANNA

Et dejligt beliggende lille familiehotel med nogle gode værelser, der er pænt, rent og net indrettet. Gode faciliteter, herunder en god restaurant. Jeg overnattede i et pænt dobbeltværelser med velindrettet badeværelse. Aftensmaden fik jeg serveret og det var et veltilberedt måltid. Min overnatning er med morgenmad. Prisen inkl. morgenmad € 50. 

Skriv et svar