Start by | St. Austell – Lanivet |
Dato | 21. august 2024 |
Vejr | +14 C – + 18 C overskyet |
Højdemeter op | 175 m |
Højdemeter ned | 75 m |
Sværhedsgrad | moderat |
Afstand tilbagelagt i dag | 18 km |
Afstand tilbagelagt i alt | 64 km |
Der er dage som er hårde og dage der moderate at vandre. Dagens vandring har betegnelsen moderat. Både i antal km og antal højdemeter. Læg dertil vejret, som var behageligt vandrevejr med +14C til + 18C overskyet. Underlaget var meget afvekslende, fra asfalteret landevej til skovsti gennem urørt skov over græsmarker og på de meget smalle små veje med meterhøj hegn på begge sider. Dertil besøg i 3 kirker, vandring under himmelhøj viadukt og akvædukt, vandring forbi 3 over 1200 år gamle Keltiske kors, afsluttende med overnatning på et kloster. Så sig ikke, at dagen ikke har været afvekslende på en god måde. Det kan ikke anbefales at vandre på de engelske landeveje. Trafikken er tæt og der køres hurtig, men opmærksomt. Det var også under 2 km. Mange var på de smalle veje, hvor 2 biler ikke kan mødes og man må stå presset op ad hegnet, når de meget få biler skal køre forbi. En spændende og anderledes oplevelse var at vandre igennem og langs med en stor urørt skov. Kun de små vandløb, som der var mange af, gav lyd i stilheden. Men opmærksom på underlaget var absolut nødvendigt. Træernes rødder var underlaget og de kunne være glatte, uens og med huller imellem. Over flere stræk gennem dette sumpede skovforløb er mange steder lagt lange træbroer ud det sumpede stiforløb og når de små vandløb skulle krydses. På dagen vandres forbi 3 af de middelalderligere keltisk kors – der har 4 kors i en cirkel, der har stor symbolik – men som det ses er korsene slidte gennem århundrede. Dagens overnatningsby er Lanivet – der er Cornwalls geografiske center og ligger ca. 5 km fra en af Cornwalls større byer – Bodmin på ca. 15.000 indbyggere. Lanivet er nærmest forstad til Bodmin og har både kirke, skole, købmand, Pub, posthus m.f. og for mig også dagens overnatningssted, hvor jeg overnatter i St. Benet’s Abbey i Lanivet.
St. Benet’s Abbey er opført i 1411 og blev omfattet af Henry den 8. ødelæggelse og nedrivning af klostre. Det er nu et attraktivt B&B med gode værelser, smagfulde fælleslokaliteter og skøn gammel have. Her hersker fred og ro til en god nats søvn.
For overnatning på St. Benet´s Abbey med et flot morgenmåltid gav jeg £ 113