DEN DANSKE PILGRIMSRUTE – FYN SYD 16. APRIL

Start byVollerup til Gråsten
Dato16. april 2024
Vejr+6C – +16C regn/sol/regn
Højdemeter op117 m
Højdemeter ned121 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag25 km
Afstand tilbagelagt i alt93 km

Da jeg stod op regnede det. Det havde det også gjort hele natten. Morgenmad var kl. 8:00. Det blev så sammen med 43 elever og 6 lærer fra Brønshøj, der var på lejrskole i det Sønderjyske. Skoleklassen skulle også til Sønderborg og se Sønderborg Slot, Dybbøl Mølle og museum om krigen fra 1848 til 1864. Da jeg vandrede ud mod dagens slutmål Gråsten, så småregnede det de 5 km til Sønderborg. Jeg skulle helt igennem byen for at komme over Kong Chr. D. X’s bro mellem Als Sund og Sønderborg Bugt. Jeg glædede mig til at kunne vandre på Gendamstien, der er langs Sønderborg Bugt og Flensborg Fjord – gammel rute, som blev bevogtet af grænsegendamer – deraf navnet. Jeg mødte en lokal mor med sin søn og spurgte til, om det var muligt at vandre på Gendamerstien efter stormfloden i efteråret. De mente det var muligt frem til Dybbøl og var usikre på, hvordan stien var efterfælgende. Det viste sig, at ud for Dybbøl ca. 5 km efter Sønderborg er stien midlertidig lukket. Baggrunden er erodering af kysten efter seneste stormflod. Stien er simpelthen taget af havet. Derfor vandres op til landevejen ved Dybbøl by. I min irritation over det, fortsatte jeg så på cykelstien til Gråsten, fordi der senere skulle vandres ned til fjorden igen, uden at vide, om det var muligt at fortsætte på Gendamerstien. Imidlertid fik jeg så den oplevelse, at de kirker jeg mødte på vejen, åbenbart har den arkitektur, at der er klokkestabel i stedet for klokketårn på kirkebygningen. Så dagens vandring blev 5 km vandresti og 20 km asfalt. Vejret som nævnt begyndte på dagen med regn og fra Sønderborg til Gråsten bygrænse tørt og behageligt vejr, så jeg kunne vandre i langærmet t-shirt. Jeg nåede netop ind på mit overnatningssted i Gråsten før det satte ind med en eftermiddagsbyge. Det danske flag var jo hejst alle steder på de store flagstænger i dag – det er jo den gamle dronnings fødselsdag. Tillykke til hende med dagen.

Gråsten Gamle Rådhus er nu indrettet som hotel og her overnatter jeg. Jeg har booket værelse samt morgenmad og for det betalte jeg 636 DKK.

Skriv et svar