TOLOSANA II – VANDREDAG 3

Start byGimont til Auch
Dato8. juli 2020
Vejr+30C  sol
Højdemeter op480 m
Højdemeter ned500 m
Sværhedsgradhård
Afstand tilbagelagt i dag32 km
Afstand tilbagelagt i alt89 km
Jeg er nu tilbage i Gascogne - De 3 musketerers - land. Dette bølgede terræn med den ene lange bakke efter den anden, vor der dyrkes maj og solsikker. 
Der er langt mellem byerne her, så først en mindre hyggelig by og ingen på de sidste 20 km inden der vandres ind i Auch.
Vandringen var igen på en blanding af små lokale veje og nogle få markveje.
Som nævnt var der en enkelt mindre by, hvor det var muligt at tage pause og der købte jeg pizza både til min frokost og til at have med i rygsækken til senere på dagens vandring.
Det er uhyggeligt varmt op mod +35C, så jeg fik også købt vand til resten af dagens vandring. For der er ingen mulighed for at handle ind før i Auch.
Langt inden der vandres ind i Auch kan man se den højt beliggende katedral.
Auch ligger ud til floden Gers og er en provins by med 25.000 indbyggere og er regeringsby for regionen Gers.
Katedralen ligger på byens højeste sted og man skal vandre op gennem den gamle bydel op den meget store katedralplads og der er så yderligere en stor plads foran regionsrådet bygning. Når jeg vandre frem til mit overnatningssted der er et ældre fasionabelt hotel liggende ud til det store torv ved regionsbygningen og med udsigt til katedralen.
Efter at have tjekket ind og været i bad for at få mig kølet af og vasket det svedigvådt tøj, gik eg en tur ud i byen og ned til katedralen.
Alle bærer mundbind i det offentlige rum og naturligvis også indendørs.
Katedralen er indviet til Jomfru Maria - Cathedrale Sainte Maria, der er en gotisk katedral med 2 firkantede tårne opført fra 1489, som en af de sidste gotisk katedraler i Frankrig.
I det gode vejr er udeserveringen på cafeerne godt besøgte og oven på en lang vandring er det skønt at sidde i skygge og drikke et godt koldt glas hvidvin.
Jeg har booket overnatning på Hotel de France i Auch og betalte inkl. morgenmad €75.

Skriv et svar