DEN DANSKE PILGRIMSRUTE – 2022 – DAG 16

Start ByVålse til Sakskøbing
Dato11. august 2022
Vejr+19 C – +30 C sol/sol/sol
Højdemeter op10 m
Højdemeter ned14 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag26 km
Afstand tilbagelagt i alt313 km

Efter flere dage på asfaltveje blev det dagen, hvor det kun var få kilometer på den varme sorte asfalt. Startede ud efter usædvanligt veltilberedt morgenbord. Efter få meter var jeg på en god markvej, der førte mig de 4 km til Kippinge Kirke. Det er første gang på vandringen jeg kommer til en kirke direkte på en markvej. Kirken var åben og jeg fik beset kirkerummet med de og i denne kirke også flotte billedskærer arbejder på inventaret og kalkmalerierne. Graveren var ældre dame som havde været ansat i 15 år. Det var lidt overraskende. Videre gik vandringen mod Guldborg og Guldborgsundbroen, som jeg skulle over til Lolland fra Falster. Der var nærmest havblik på Guldborgsundet. Herfra gik vandringen de næste 8 km gennem Beritts Skov og Storskov under Aalholm Gods. Skovene er på næsten 1.000 hektar (1.000 fodboldbaner). Dejligt i middagsheden at vandre på en god bred skovvej med skygge. Der var stor aktivitet i skoven, med skovning og store stabler af træ til flis og til opsavning. De sidste 4 km måtte jeg desværre ud på asfalt for at vandre ind i Sakskøbing, som er dagens overnatningsby. Jeg har indlogeret mig på byens hotel – Hotel Sakskøbing – der ligger ud til torvet, hvor Sakskøbing Kirken også ligger. Desværre er kirken kun åben under gudstjenester (??). Det har været en varm dag over +35C på mit termometer på rygsækken og lidt længere distance end jeg har læst mig til, så jeg var på nippet til at gå slut i vand, men et Aldi lige før jeg vandrede ind i Sakskøbing , reddede mig. Jeg sluttede dagen af med en dejlig trerettes aftenmenu i hotellet restaurant. Det var virkelig et veltilberedt måltid med lokale råvarer.

Skriv et svar